Indholdsfortegnelse
32 relationer: Biograf, Butik, David Helldén, Hærværk, Hötorget, Hötorgshøjhusene, Klarabergsgatan, Klaratunnelen, Malmskillnadsgatan, Norrmalm, Norrmalms totalfornyelse, Paul Hedqvist, Sergels Torg, Stadsarkitekt, Stockholm Koncerthus, Stockholms centralstation, Stockholms innerstad, Stockholms stadsteater, Stockholms Tunnelbana, Storstockholm, Sveavägen, Teater, 1938, 1944, 1952, 1953, 1958, 1959, 1966, 1970'erne, 1990'erne, 2000'erne.
Biograf
En biografsal i Australien Reklamer i en dansk biograf Mellemtekst fra stumfilm, hvor biografgængere opfordres til at udsynet for de bagvedsiddende ikke blokeres. En biograf er et sted, sædvanligvis en bygning, hvor man fremviser film.
Butik
Butik i Paris, der sælger gammelt rejseudstyr. En butik eller en forretning er et lokale eller en bygning hvor en handlende kan udstille og sælge varer.
David Helldén
''David Helldén'' (siddende på hug i midten), til venstre hans samarbejdspartner den danske arkitekt Jörgen Kjærgaard. Modellen viser Sergels Torg i Stockholm. David Helldén (født 17. Januar 1905 i Bollebygd, død 17. november 1990 i Stockholm) var en svensk arkitekt, der er kendt som én af ophavsmændene bag Norrmalms totalfornyelse, blandt andet udformningen af Hötorgshallen og det første af Hötorgshøjhusene.
Se Hötorgscity og David Helldén
Hærværk
Hærværk var oprindeligt betegnelsen for en flok væbnede mænds overfald på en mand og hans hus; forsætlig ødelæggelse.
Hötorget
Hötorget, set fra nord Hötorget er et torv i midten af Stockholm placeret i bydelen Östermalm.
Hötorgshøjhusene
De fem "Hötorgshøjhuse" set fra Kulturhuset i Stockholm (2007). Højhusene set fra Djurgården i 2013. I forgrunden ses Ladugårdslandsviken. Hötorgshøjhusene (på svensk Hötorgsskraporna eller De fem trumpetstötarna) er fem højhuse i Stockholm, beliggende i Hötorgscity, som har kontorer og forretninger, i bydelen Norrmalm mellem Hötorget og Sergels Torg i kvarteret Beridarebanan.
Se Hötorgscity og Hötorgshøjhusene
Klarabergsgatan
''Klarabergsgatan'' i Stockholm. Foto: 2019 Klarabergsgatan er en hovedgade i bydelen Norrmalm i Stockholms innerstad.
Se Hötorgscity og Klarabergsgatan
Klaratunnelen
Udsnit af Stockholm med angivelse af Klaratunnelen. Klaratunnelen (Klaratunneln) er en vejtunnel i det centrale Stockholm bestående af to grene: En kortere gren mellem Tegelbacken og Sveavägen (500 m) og en længere gren mellem Tegelbacken og Mäster Samuelsgatan (850 m).
Se Hötorgscity og Klaratunnelen
Malmskillnadsgatan
''Malmskillnadsgatan''. Malmskillnadsgatan er en gade i Stockholms indre by, beliggende i bydelen Norrmalm på Brunkebergsåsens højderyg.
Se Hötorgscity og Malmskillnadsgatan
Norrmalm
Norrmalms beliggenhed i Stockholm Norrmalm er den mest centrale bydel i Stockholm.
Norrmalms totalfornyelse
Hötorgshøjhusene "De fem trompetstød" Under opførelse i 1964. ''Foto: Lennart af Petersens''. Hötorgshøjhusene, Klara Kirke og Klara-kvarteret, 2009. Norrmalms totalfornyelse (på svensk Norrmalmsregleringen) eller Stockholms moderniseringsprojekt er den store omformning og ændring af byplanen for kvarteret Nedre Norrmalm i Stockholms innerstad, der i princippet blev besluttet af byrådet i 1945 og realiseret i løbet af 1950'erne, 1960'erne og 1970'erne.
Se Hötorgscity og Norrmalms totalfornyelse
Paul Hedqvist
Paul Gunnar Hedqvist, født 21 juli 1895 i Stockholm, død 23 juni 1977 i Stockholm, var en svensk arkitekt der overvejende designede i den funktionalistiske stil.
Se Hötorgscity og Paul Hedqvist
Sergels Torg
Sergels Torg om aftenen. Sergels Torg er en plads beliggende i det centrale Stockholm.
Se Hötorgscity og Sergels Torg
Stadsarkitekt
En stadsarkitekt er en arkitekturekspert i bygningskunst, der er ansat af en kommune eller by til at behandle spørgsmål vedrørende byggetilladelser, zoneplaner og kommuneplaner.
Se Hötorgscity og Stadsarkitekt
Stockholm Koncerthus
Koncerthuset i 2017. Stockholms konserthus (på svensk Konserthuset Stockholm) er en koncertsal, der er opført ved Hötorget i Stockholm, på hjørnet af Kungsgatan og Sveavägen.
Se Hötorgscity og Stockholm Koncerthus
Stockholms centralstation
Stockholms centralstations hovedindgang på Vasagatan Pendlertogsdelen Arlanda Express Stockholms centralstation (Stockholm C) er Sveriges største jernbanestation.
Se Hötorgscity og Stockholms centralstation
Stockholms innerstad
Stockholms innerstad eller lokalt bare Innerstaden er et uformelt begreb, der dækker over de centrale dele af Stockholm, i grove træk Gamla stan, Vasastaden og malmerne; Norrmalm, Östermalm, Kungsholmen (Västermalm) og Södermalm.
Se Hötorgscity og Stockholms innerstad
Stockholms stadsteater
Stockholms stadsteater er et centralt teater i Stockholm grundlagt i 1956 og formelt slået sammen med Kulturhuset i Stockholm til bygningskomplekset Kulturhuset Stadsteatern pr.
Se Hötorgscity og Stockholms stadsteater
Stockholms Tunnelbana
right Kort Tunnelbanen holder på T-centralen station. Silverpilen indgik tidligere i materiellet i metroen som backup i myldretidstrafikken Stockholm Tunnelbana (Stockholms tunnelbana) er et metrosystem i den svenske hovedstad Stockholm.
Se Hötorgscity og Stockholms Tunnelbana
Storstockholm
Storstockholm omfatter Stockholms län. Kommunen Stockholm i orange, andre kommuner i storbyregionen i gult. Storstockholm eller Stor-Stockholm er navnet på storbyregionen som omfatter kommunen Stockholm med de omliggende kommuner.
Se Hötorgscity og Storstockholm
Sveavägen
FriskoKry Sveavägen er en større gade i Stockholm, der strækker sig over 2,5 km.
Teater
Interiør i et teater Teater (fra græsk theatron, afledt af theasthai (.
1938
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1938 (tal).
1944
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1944 (tal).
1952
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1952 (tal).
1953
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1953 (tal).
1958
Året 1958 var et normalt år (ikke skudår) og startende på en onsdag ifølge den Gregorianske kalender.
1959
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1959 (tal).
1966
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1966 (tal).
1970'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne – 1970'erne – 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne 2020'erne År: 1970 1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979 ----.
1990'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne – 1990'erne – 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'erne 2040'erne År: 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 ----.
2000'erne
20. århundrede – 21. århundrede – 22.