Indholdsfortegnelse
53 relationer: Backström & Reinius, Butik, Bybus, Bygherre, Carl Fredrik Adelcrantz, Carl Hårleman, Carl Wilhelm Scheele, Cykelsti, Etage, Fundament, Gangbro, Gågade, Hamngatan (Stockholm), Helleanlæg, Hotel, Kirke, Klara Kirke, Klippe (geologi), Kobber, Kollektiv trafik, Kontor, Letbane, Meter, Metro, Nils Ferlin, Norge, Norrmalm, Norrmalms totalfornyelse, Sergels Torg, Skulptur, Stockholms cityplan fra 1967, Stockholms innerstad, Stormagasin, T-Centralen, Taxi, Uppsala Domkirke, 16. århundrede, 1645, 1664, 1728, 1857, 1885, 1950'erne, 1955, 1957, 1959, 1960, 1960'erne, 1964, 2. verdenskrig, ... Expand indeks (3 mere) »
Backström & Reinius
Backström & Reinius var et svensk arkitektfirma i Stockholm, kendt for sine projekter inden for boliger og centrale bygninger i større svenske byer.
Se Klarabergsgatan og Backström & Reinius
Butik
Butik i Paris, der sælger gammelt rejseudstyr. En butik eller en forretning er et lokale eller en bygning hvor en handlende kan udstille og sælge varer.
Bybus
En bybus er en bus, der trafikerer faste ruter i en by.
Bygherre
Bygherren er først og fremmest den der betaler for opførelsen af et byggeri.
Se Klarabergsgatan og Bygherre
Carl Fredrik Adelcrantz
Carl Fredrik Adelcrantz (30. januar 1716 i Stockholm – 1. marts 1796 i Stockholm) var en svensk arkitekt, friherre og kommandør af Nordstjerneordenen.
Se Klarabergsgatan og Carl Fredrik Adelcrantz
Carl Hårleman
"Projekt för baron Lagerfelts hus på Blasieholmen med variation" Carl Hårlemans epitafium i Klara Kirke Carl Hårleman (27. august 1700 i Stockholm – 9. februar 1753) var en af Sveriges betydeligste arkitekter i 1700-tallet.
Se Klarabergsgatan og Carl Hårleman
Carl Wilhelm Scheele
Scheeles apotek og bolig i Köping. Carl Wilhelm Scheele (født 9. december 1742 i Stralsund, død 21. maj 1786 i Köping) var en svensk kemiker.
Se Klarabergsgatan og Carl Wilhelm Scheele
Cykelsti
Her er cykeltrafikken, der kører imod biltrafikken, afskåret fra kørebanen, mens der anes en afmærkning af cykelstien ude på kørebanen En cykelsti er en anlagt sti eller en særlig del af vejbanen, som generelt er forbeholdt cykler.
Se Klarabergsgatan og Cykelsti
Etage
Én etage markeret med rødt på en bygning. En etage er et udtryk for et lag af en bygning, parallelt med udtrykket sal og plan.
Fundament
Et fundament eller sokkel er en del af et bygningsværk eller en maskine, som overfører vægt og belastning til en byggegrund, en maskinkonstruktion etc.
Se Klarabergsgatan og Fundament
Gangbro
Gangbro i Reykjavik. Skyway mellem det nye og gamle Kongelige Bibliotek. En gangbro eller fodgængerbro er en bro, der gør det muligt for fodgængere at komme over veje, jernbaner, dale, vandløb mv.
Gågade
Kongensgade i Odense, uden for forretningernes åbningstid. En gågade er en butiksgade i en by der primært er indrettet til gående, og hvor biltraffik er forbudt i butikkernes åbningstid.
Hamngatan (Stockholm)
''Hamngatan'' med vue mod øst. Hamngatan er en gade i Stockholms innerstad, der begynder ved Nybroplan i øst og ender ved Sergels Torg i vest.
Se Klarabergsgatan og Hamngatan (Stockholm)
Helleanlæg
Helleanlæg i vejkryds Et helleanlæg er i trafikken et forhøjet areal, der adskiller to vognbaner.
Se Klarabergsgatan og Helleanlæg
Hotel
Hotel D’Angleterre, København Hotel Llao llao, Argentina Et Hotel (fra det franske: hôtel, gl. fransk: hostel fra det latinske: hospitale gæstfri eller gæsteværelse) var i de franske byer – først og fremmest i Paris – en bolig for landadelelen.
Kirke
Kirke har flere betydninger: Kristendom mv..
Klara Kirke
Klara Kirke (på svensk Klara kyrka eller Sankta Clara kyrka) er en kirke i bydelen Norrmalm i Stockholms innerstad.
Se Klarabergsgatan og Klara Kirke
Klippe (geologi)
Bulbjerg. En klippe er en markant opragende terrænform af geologisk karakter.
Se Klarabergsgatan og Klippe (geologi)
Kobber
Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.
Kollektiv trafik
Forskellige former for kollektiv trafik Kollektiv trafik eller offentlig transport er samfærdselsformer, der befordrer et større antal passagerer ad gangen.
Se Klarabergsgatan og Kollektiv trafik
Kontor
Moderne kontor. Karikatur af en kontorist, der arbejder ved sin kontorpult i stående stilling. Tegnet af Claude Monet omkring 1855. Et kontor (latin: officium) er en lokalitet, for eksempel et lokale, som er beregnet til at ansat og frivilligt personale, inden for det offentlige, private og foreninger, kan udføre administrative opgaver.
Letbane
En sporvogn sættes på sporet på Bybanen i Bergen, der som de fleste sporveje omfatter både gadesporvej og hurtigsporvej/letbane En letbane eller en hurtigsporvej, på dansk undertiden også benævnt med det tyske ord Überlandstraßenbahn er en sporvej, der forløber på sine egne banearealer.
Meter
Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.
Metro
Metro har flere betydninger.
Nils Ferlin
Nils Johan Einar Ferlin, født 11.
Se Klarabergsgatan og Nils Ferlin
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Norrmalm
Norrmalms beliggenhed i Stockholm Norrmalm er den mest centrale bydel i Stockholm.
Se Klarabergsgatan og Norrmalm
Norrmalms totalfornyelse
Hötorgshøjhusene "De fem trompetstød" Under opførelse i 1964. ''Foto: Lennart af Petersens''. Hötorgshøjhusene, Klara Kirke og Klara-kvarteret, 2009. Norrmalms totalfornyelse (på svensk Norrmalmsregleringen) eller Stockholms moderniseringsprojekt er den store omformning og ændring af byplanen for kvarteret Nedre Norrmalm i Stockholms innerstad, der i princippet blev besluttet af byrådet i 1945 og realiseret i løbet af 1950'erne, 1960'erne og 1970'erne.
Se Klarabergsgatan og Norrmalms totalfornyelse
Sergels Torg
Sergels Torg om aftenen. Sergels Torg er en plads beliggende i det centrale Stockholm.
Se Klarabergsgatan og Sergels Torg
Skulptur
En klassisk rundskulptur (Venus fra Milo). Et haut-relief i et tæt samspil med et fortov i Amsterdam. Skulptur (fra latin sculptura og sculpere snitte, udskære) er en afbildende rumlig kunstnerisk udtryksform udført af en billedhugger.
Se Klarabergsgatan og Skulptur
Stockholms cityplan fra 1967
''Cityplanen fra 1967'' og anden litteratur fra den tid. Figur 1: "Corso"-forslaget fra 1965 var anderledes end cityplanerne fra 1962 og 1967. Stockholms cityplan fra 1967 (på svensk Principplan för den fortsatta citysaneringen eller City 67) var en udvidet masterplan for bymoderniseringen af Stockholms City, der blev vedtaget i 1968 og udarbejdet af Nedre Normalmskomitéen med byplanlæggeren Anders Nordberg i spidsen.
Se Klarabergsgatan og Stockholms cityplan fra 1967
Stockholms innerstad
Stockholms innerstad eller lokalt bare Innerstaden er et uformelt begreb, der dækker over de centrale dele af Stockholm, i grove træk Gamla stan, Vasastaden og malmerne; Norrmalm, Östermalm, Kungsholmen (Västermalm) og Södermalm.
Se Klarabergsgatan og Stockholms innerstad
Stormagasin
Kaufhaus des Westens (KaDeWe) i Berlin. Et stormagasin er en butik, der er opdelt i flere afdelinger, der hver især fungerer som en specialbutik.
Se Klarabergsgatan og Stormagasin
T-Centralen
T-Centralen er hovedstationen på Stockholms Tunnelbana og ligger i centrum af Stockholm.
Se Klarabergsgatan og T-Centralen
Taxi
En elbil som taxi i Danmark i 2019. En taxi (fra fransk: taximètre, »taxameter«), taxa eller hyrevogn er et transportmiddel med en chauffør, som man kan leje til persontransport for en bestemt distance eller for et aftalt tidsrum.
Uppsala Domkirke
Uppsala Domkirke (Uppsala domkyrka) er en svensk domkirke i fransk gotisk stil.
Se Klarabergsgatan og Uppsala Domkirke
16. århundrede
15. århundrede – 16.
Se Klarabergsgatan og 16. århundrede
1645
---- Konge i Danmark: Christian 4. – 1588-1648 ---- Se også 1645 (tal).
1664
---- Konge i Danmark: Frederik 3. 1648-1670 ---- Se også 1664 (tal).
1728
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 ---- Se også 1728 (tal).
1857
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1857 (tal).
1885
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1885 (tal).
1950'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne – 1950'erne – 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne År: 1950 1951 1952 1953 1954 1955 1956 1957 1958 1959.
Se Klarabergsgatan og 1950'erne
1955
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1955 (tal).
1957
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1957 (tal).
1959
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1959 (tal).
1960
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1960 (tal).
1960'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne – 1960'erne – 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne År: 1960 1961 1962 1963 1964 1965 1966 1967 1968 1969 ----.
Se Klarabergsgatan og 1960'erne
1964
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1964 (tal).
2. verdenskrig
2.
Se Klarabergsgatan og 2. verdenskrig
2013
2013 (MMXIII) begyndte året på en tirsdag.
2016
2016 (MMXVI) er det 504.
2018
2018 (MMXVIII) begyndte på en mandag.