Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Installer
Hurtigere adgang end browser!
 

Irlands historie 1801-1922

Indeks Irlands historie 1801-1922

Fra 1801 til 1922 var Irland en del af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland (UK).

22 relationer: Australien, Belfast, Daniel O'Connell, Den irske fristat, Den irske uafhængighedskrig, Det britiske parlament, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland, Dublin, Dublin Castle, Georg 3. af Storbritannien, Hjemmestyre, Hungersnøden i Irland 1845-1849, Irlands historie, James Connolly (nationalist), Kongeriget Irland, Kongeriget Storbritannien, Nordirland, Socialisme, Storbritannien, Syndikalisme, Wicklow, 1803.

Australien

Australien (Australia), officielt Commonwealth of Australia, er en suveræn forbundsstat i Oceanien.

Ny!!: Irlands historie 1801-1922 og Australien · Se mere »

Belfast

Det skæve Albert Clock, et af Belfasts vartegn Belfast (fra Béal Feirste, 'udmundingen af sandbankevadestedet') er hovedstaden og den største by i Nordirland.

Ny!!: Irlands historie 1801-1922 og Belfast · Se mere »

Daniel O'Connell

Dónal Ó Conaill |image.

Ny!!: Irlands historie 1801-1922 og Daniel O'Connell · Se mere »

Den irske fristat

Den irske Fristat (6. december 1922 – 29. december 1937) var en uafhængig stat, der blev oprettet i 1922 ved fredsaftalen Anglo-Irish Treaty i december 1922.

Ny!!: Irlands historie 1801-1922 og Den irske fristat · Se mere »

Den irske uafhængighedskrig

Monument til minde om Den irske uafhængighedskrig. Den irske uafhængighedskrig eller den anglo-irske krig blev udkæmpet mellem Storbritannien og irske guerillagrupper under IRA's kontrol fra januar 1919 og til juli 1921.

Ny!!: Irlands historie 1801-1922 og Den irske uafhængighedskrig · Se mere »

Det britiske parlament

Parlamentsbygningen set fra London Eye. Det britiske parlament er den højeste lovgivende myndighed i Det forenede kongerige og de britiske oversøiske territorier.

Ny!!: Irlands historie 1801-1922 og Det britiske parlament · Se mere »

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland var en stat som blev oprettet 1. januar 1801, da kongeriget Storbritannien og kongeriget Irland blev slået sammen.

Ny!!: Irlands historie 1801-1922 og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland · Se mere »

Dublin

Dublin (Baile Átha Cliath) er Irlands største by og republikken Irlands hovedstad efter landets uafhængighed i 1922.

Ny!!: Irlands historie 1801-1922 og Dublin · Se mere »

Dublin Castle

Dublin Castles middelaldertårn står ved siden af bygninger fra det 18. århundrede Dublin Castle er et slot i Dublin.

Ny!!: Irlands historie 1801-1922 og Dublin Castle · Se mere »

Georg 3. af Storbritannien

Georg 3. (George William Frederick) (4. juni 1738 – 29. januar 1820) var konge af Storbritannien og Irland fra 25. oktober 1760 til 1. januar 1801 og derefter konge over Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland til sin død.

Ny!!: Irlands historie 1801-1922 og Georg 3. af Storbritannien · Se mere »

Hjemmestyre

Hjemmestyre giver borgere i en administrativ del af et rige mulighed for at udøve regerende magt på administrative delområder som er overdraget til den af den centrale regering.

Ny!!: Irlands historie 1801-1922 og Hjemmestyre · Se mere »

Hungersnøden i Irland 1845-1849

Tegning af Bridget O'Donnel: Irsk kvinde og hendes to børn under hungersnøden. Hungersnøden i Irland 1845-1849 (An Gorta Mór eller An Drochshaol) var en sultkatastrofe med katastrofale eftervirkninger.

Ny!!: Irlands historie 1801-1922 og Hungersnøden i Irland 1845-1849 · Se mere »

Irlands historie

Irlands historie rækker tilbage til omkring 8000 f.Kr., da de første jægere og samlere drog fra Storbritannien og det kontinentale Europa til Irland, formentlig via en tange.

Ny!!: Irlands historie 1801-1922 og Irlands historie · Se mere »

James Connolly (nationalist)

James Connolly. James Connolly (Irsk Séamas Ó Conghaile; 5. juni 1868 – 12. maj 1916) var frem til 1916 en af de prominente ledere af den irske arbejderbevægelse.

Ny!!: Irlands historie 1801-1922 og James Connolly (nationalist) · Se mere »

Kongeriget Irland

Kongeriget Irland var navnet på den irske stat fra 1541 til 1800.

Ny!!: Irlands historie 1801-1922 og Kongeriget Irland · Se mere »

Kongeriget Storbritannien

Kongeriget Storbritannien, eller Det forenede kongerige Storbritannien var en stat på øen Storbritannien fra 1. maj 1707 til 31. december 1800.

Ny!!: Irlands historie 1801-1922 og Kongeriget Storbritannien · Se mere »

Nordirland

Nordirland (engelsk: Northern Ireland, irsk: Tuaisceart Éireann, ulsterskotsk: Norlin Airlann) er et af de fire lande, der udgør Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Ny!!: Irlands historie 1801-1922 og Nordirland · Se mere »

Socialisme

Socialisme refererer til en bred vifte af politiske bevægelser der ønsker et socioøkonomisk system i hvilket produktionsmidlerne (fx fabrikker, finansielle institutioner, infrastruktur etc.) er underlagt politisk kontrol.

Ny!!: Irlands historie 1801-1922 og Socialisme · Se mere »

Storbritannien

Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa.

Ny!!: Irlands historie 1801-1922 og Storbritannien · Se mere »

Syndikalisme

Syndikalisme er en strømning inden for arbejderbevægelsen, der søger at opnå socialisme via faglig og økonomisk kamp frem for parlamentarisk politik.

Ny!!: Irlands historie 1801-1922 og Syndikalisme · Se mere »

Wicklow

Wicklow Town Wicklow (Irsk: Cill Mhantáin) er en irsk by i County Wicklow i provinsen Leinster, i den centrale del af Republikken Irland med en befolkning (inkl. opland) på 10.070 indb i 2006 (9.355 i 2002) Den lokale historie har afdækket, at byen Wicklow blev grundlagt af vikinger omkring år 870.

Ny!!: Irlands historie 1801-1922 og Wicklow · Se mere »

1803

Året 1803 startede på en lørdag.

Ny!!: Irlands historie 1801-1922 og 1803 · Se mere »

Omdirigeringer her:

Irlands historie (1801-1922).

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »