Indholdsfortegnelse
65 relationer: Adam Knuth (postmester), Amtmand, Amtmænd på Færøerne, Auskultant, Bonderup (Store Tåstrup Sogn), Bornholm, Carl Frederik Bricka, Dannebrogordenen, Dansk Biografisk Leksikon, Eggert Christopher Knuth (1786-1813), Enevælde, Færøerne, Finansloven, Frederik Gottschalck Haxthausen den yngre, Frederik Knuth, Gehejmeråd, Generalløjtnant, Georg Kringelbach, Godsejer, Greve (rang), Gyldendal, Haxthausen, Herman Løvenskiold, Holbæk Amt, Hovedgård, I.W. Tegner & Kittendorff, Jurist, Kammerherre, Kammerjunker (titel), Kancelli, København, Københavns Amt (før 1970), Knuth, Kommitteret, Kurator, Mathias Vilhelm Moltke, Reskript, Sjællands Stift, Stiftamtmand, Vemmetofte, Volontør, 12. juli, 12. marts, 1787, 1804, 1809, 1810, 1811, 1813, 1815, ... Expand indeks (15 mere) »
Adam Knuth (postmester)
Adam Vilhelm Frederik greve Knuth (født 17. august 1829 på Bonderup, død 12. juni 1902 i København) var en dansk officer, postmester og kammerherre, far til Eigil og Henrich Knuth.
Se Julius Knuth og Adam Knuth (postmester)
Amtmand
For kongeriget Danmark, dvs.
Amtmænd på Færøerne
Amtmandssæden i Tórshavn kaldes ''Amtmansborgin'' eller kort ''Borgin''. "Borgen" var Tórshavns største hus. (Foto: Generalstabens topografiske Afdeling, 1899) Liste over stiftamtmænd og amtmænd på Færøerne.
Se Julius Knuth og Amtmænd på Færøerne
Auskultant
Auskultant (fra latin auscullare, lytte) kaldes (i Danmark) en person, som ifølge særlig autorisation bisidder retten sammen med dommeren, ikke for at deltage i sagens behandling eller pådømmelse, men derimod for at uddanne sig selv til dommervirksomheden.
Bonderup (Store Tåstrup Sogn)
Bonderup er en gammel sædegård, idet den allerede nævnes i 1321.
Se Julius Knuth og Bonderup (Store Tåstrup Sogn)
Bornholm
Bornholm i Region Hovedstaden Ekkodalen Bornholm omkring 1900 Satellitfoto Bornholm er en dansk ø beliggende i Østersøen syd for Sverige og langt øst fra det øvrige Danmark.
Carl Frederik Bricka
Carl Frederik Bricka (født 10. juli 1845 – død 23. august 1903) var en dansk forfatter, historiker og rigsarkivar, som er mest kendt for udgivelsen af Dansk Biografisk Leksikon.
Se Julius Knuth og Carl Frederik Bricka
Dannebrogordenen
Våben for Frederik 4. fra Riddersalen på Rosenborg. Skjoldet er omgivet af ordenstegnene for Dannebrogordenen og Elefantordenen. Dannebrogordenen er en dansk ridderorden indstiftet af Christian 5. i 1671 og senere forandret og udvidet.
Se Julius Knuth og Dannebrogordenen
Dansk Biografisk Leksikon
Dansk biografisk leksikon (DBL1) var det mest omfattende danske, biografiske opslagsværk.
Se Julius Knuth og Dansk Biografisk Leksikon
Eggert Christopher Knuth (1786-1813)
Eggert Christopher greve Knuth (4. april 1786 i København – 28. maj 1813 i Sarpen ved Christiania) var en dansk jurist, bror til Julius Knuth og far til Frederik Marcus Knuth.
Se Julius Knuth og Eggert Christopher Knuth (1786-1813)
Enevælde
Ludvig XIV af Frankrig, et klassisk eksempel på en enevældig konge Malet af Hyacinthe Rigaud 1701 Enevælde (absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt.
Færøerne
Færøerne (Føroyar) er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Storbritannien, Island og Norge.
Finansloven
Finansloven er det danske statsbudget for et givet år.
Se Julius Knuth og Finansloven
Frederik Gottschalck Haxthausen den yngre
Frederik Gottschalck (von) Haxthausen (den yngre) (født 14. juli 1750 i København, død 6. juli 1825 i Christiania) var en dansk-norsk officer, førstestatsråd (statsminister) og finansminister i Norges første regering.
Se Julius Knuth og Frederik Gottschalck Haxthausen den yngre
Frederik Knuth
Frederik lensgreve Knuth (15. september 1760 i København – 10. oktober 1818 på Knuthenborg) var en dansk godsejer og admiralitetsdeputeret.
Se Julius Knuth og Frederik Knuth
Gehejmeråd
Gehejmeråd (af tysk Geheimrat, egentlig rådgiver, der er indviet i hemmeligheder) var på Christian 4.s tid en uofficiel betegnelse for kongens nærmeste og fornemste rådgivere uden for rigsrådet.
Generalløjtnant
Generalløjtnant er en tre-stjernet general og en militær rang i hære og luftvåben mellem generalmajor og general.
Se Julius Knuth og Generalløjtnant
Georg Kringelbach
Georg Nicolai Kringelbach (født 29. januar 1839 på Roskilde Kro i Herstedvester Sogn, død 14. november 1912 på Frederiksberg) var en dansk arkivembedsmand.
Se Julius Knuth og Georg Kringelbach
Godsejer
En godsejer var tidligere en person, der ejede et gods dvs.
Greve (rang)
Greve er en europæisk højadelrang.
Se Julius Knuth og Greve (rang)
Gyldendal
Gyldendal (1903-2010 formelt Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S) er Danmarks suverænt største forlag og det næstældste efter Schultz Forlag, som dog har været ejet af Gyldendal siden 2007.
Haxthausen
Slægtens våben Haxthausen er en ældgammel uradelsslægt stammende fra Westfalen og Sachsen, der fører to skråtliggende, sammentømrede sølv vognlætter i rødt skjold, på hjelmen to røde vinger, hver belagt med skjoldmærket i udadvendt stilling.
Herman Løvenskiold
Herman (Leopoldus) Løvenskiold er navnet på flere personer.
Se Julius Knuth og Herman Løvenskiold
Holbæk Amt
Holbæk Amt før 1893 kommunalreformen 1970 under Holbæk Amt Holbæk Amt bestod efter 1660 af amterne Kalundborg Amt, Sæbygård Amt, Dragsholm Amt og Holbæk Amt.
Hovedgård
En hovedgård er en større landbrugsejendom, hvortil der var tilknyttet skattefriheden og andre privilegier.
I.W. Tegner & Kittendorff
I.W. Tegner & Kittendorff var en dansk litografisk virksomhed, der sammen med Em. Bærentzen & Co. var ledende inden for faget i 1800-tallet.
Se Julius Knuth og I.W. Tegner & Kittendorff
Jurist
J.H. Wessels humoristiske fremstilling af en arbejdende jurist (th.), der retter bager for smed, fra digtet ''Smeden og Bageren. Tegningen er af Theodor Kittelsen. En jurist er en person, som beskæftiger sig med jura.
Kammerherre
Norsk kammerherrenøgle Titlen kammerherre anvendes ved hoffet.
Se Julius Knuth og Kammerherre
Kammerjunker (titel)
Kammerjunker er en nu ikke længere brugt hoftitel, som oftest blev givet til unge adelsmænd, junkere, som havde til opgave at betjene en fyrstelig person, i Danmark især ved det kongelige hof.
Se Julius Knuth og Kammerjunker (titel)
Kancelli
Kancelli (latin cancelli gitter, skranke, regeringskontor) (Fremmedordbogen) er en generel betegnelse for middelalderligt skrivekontor med ansvar for produktion af officielle dokumenter.
København
København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.
Københavns Amt (før 1970)
Københavns Amt bestod oprindeligt af Sokkelund og Smørum Herreder, samt en del af Ølstykke Herred (som i 1800 blev lagt til Frederiksborg Amt).
Se Julius Knuth og Københavns Amt (før 1970)
Knuth
Slægten Knuths våben tegnet af Anders Thiset. Slægten Knuth er en mecklenburgsk uradelsslægt, der kom til Danmark i 1600-tallet med de to brødre Adam Levin von Knuth (1648-1699) og Eggert Christopher von Knuth (1643-1697).
Kommitteret
En kommitteret er en person som er overdraget et hverv i det offentlige og erhvervslivet.
Se Julius Knuth og Kommitteret
Kurator
Kurator (lat.: curare at drage omsorg for), er en person der forvalter og er ansvarlig for specielle opgaver indenfor juridiske områder, på museer og højere læreanstalter.
Mathias Vilhelm Moltke
Mathias Vilhelm greve Moltke (1. marts 1801 (døbt 4. april i Christiansand) – 14. januar 1864 på Frederiksberg) var en dansk amtmand.
Se Julius Knuth og Mathias Vilhelm Moltke
Reskript
Josef 1.'s reskript fra 1707, der tillader oprettelsen af et teknisk universitet i Prag. Et reskript eller rescript (latin: rescriptum) var oprindeligt et skriftligt svar fra en romersk kejser eller en pave på et spørgsmål om lov eller moral.
Sjællands Stift
Sjællands Stift afløste det katolske Roskilde Stift i 1537.
Se Julius Knuth og Sjællands Stift
Stiftamtmand
værk.
Se Julius Knuth og Stiftamtmand
Vemmetofte
Vemmetofte, tegnet af J T Hansen i 1889 Vemmetofte er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1320.
Volontør
En volontør arbejder på frivillig basis for et almennyttigt formål.
12. juli
12.
12. marts
12.
1787
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808; anden folketælling i Danmark.
1804
Året 1804 startede på en søndag.
1809
Året 1809 startede på en søndag.
1810
Året 1810 startede på en mandag.
1811
Året 1811 startede på en tirsdag.
1813
Året 1813 startede på en fredag.
1815
Året 1815 startede på en søndag.
1822
Året 1822 startede på en tirsdag.
1831
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1831 (tal).
1836
Året 1836 var et skudår og begyndte med en fredag.
1840
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1840 (tal).
1845
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1845 (tal).
1846
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1846 (tal).
1847
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1847 (tal).
1850
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1850 (tal).
1852
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1852 (tal).
2. august
2.
21. juli
21.
30. oktober
30.
Se Julius Knuth og 30. oktober
4. august
4.
4. november
4.
Se Julius Knuth og 4. november
7. december
7.
Se Julius Knuth og 7. december
Også kendt som Frederik Christian Julius Knuth.