Indholdsfortegnelse
21 relationer: Aga Khan 4., Ali, Det Osmanniske Rige, Faste, Ijma, Ijtihad, Imam, Iran, Islamiske begreber, Jihad, Kalif, Koranen, Mahdi, Muhammed, Pilgrimsfærd, Qiyas, Sharia, Shia-islam, Sunna, Sura, Umma.
Aga Khan 4.
Karīm al-Ḥussaynī Āgā Khān IV (arabisk: سمو الأمیر شاہ کریمالحسیني آغا خان الرابع), født 13. december 1936 i Geneve, er siden 1957 imam for nizari-ismailitterne.
Se Kalifatets teori og Aga Khan 4.
Ali
armenske kunstner Hakob Hovnatanyan (1806 - 1881). Muhammed velsigner Ali ʿAlī ibn Abī Ṭālib (arabisk: علي بن أبي طالب, persisk: علی پسر ابو طالب) var den islamiske profet Muhammeds svigersøn og fætter og indtager en fremtrædende stilling inden for islam.
Det Osmanniske Rige
Det Osmanniske Rige eller Osmannerriget var et stort tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1299.
Se Kalifatets teori og Det Osmanniske Rige
Faste
Faste er frivillig afholdelse fra føde og i nogle tilfælde drikke og sex.
Ijma
Ijmā (إجماع) er en type tolkningsmetode af Koranen.
Ijtihad
330x330px Ijtihad eller idjtihad betegner den anstrengelse, islamiske retslærde gør sig, når de fx forsøger at formulere leveregler for dagligdags livsførelse, eller når de forholder sig teoretisk til abstrakte spørgsmål.
Se Kalifatets teori og Ijtihad
Imam
En imam (som bønneleder) i stående hengivelse (''qunūt'') i 1865, Kairo, Egypten af Jean-Léon Gérôme. Imām (egl. ’symbol, leder, ideel eksempel, arketype og førende’,EIq, Brill Online, Imām af Imtiyaz Yusuf. moderne dansk retskrivning Imam, persisk: امام, arabisk: إمام) bærer i praksis enten betydningen af en (vej)leder, hæderstitel eller standsperson.
Iran
Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.
Islamiske begreber
Islamiske begreber er begreber, som hyppigt står i tekster om islam.
Se Kalifatets teori og Islamiske begreber
Jihad
Jihad på flag Jihad (ǧihād جهاد) er et islamisk begreb, der kommer fra den arabiske rod ǧ-h-d der bl.a. gengiver at "stræbe" eller "anstrenge sig".
Kalif
Den første kalif Abu Bakr stopper et opløb i Mekka. En kalif er den øverste leder i et kalifat, som er en særlig islamisk politisk-religiøs organisationsform.
Koranen
dato.
Se Kalifatets teori og Koranen
Mahdi
Mahdi's segl Mahdi (مهدي) er en frelserskikkelse, der er knyttet til den islamiske eskatologi.
Muhammed
Muhammed (også stavet bl.a. Muhammad, Mohammad og Mohammed; danske fagfolk bruger normalt stavemåden Muhammad; محمد; født 570 i Mekka, død 8. juni 632Elizabeth Goldman (1995), side. 63 i Medina) (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib; محمد بن عبدالله بن عبد المطلب) regnes af muslimer for en af Guds profeter og sendebud.
Se Kalifatets teori og Muhammed
Pilgrimsfærd
Fem medlemmer af Utrechts brødreforening af Jerusalem-pilgrimme. Det udvendige af Gravkirken. Jakobsvejen vest for Pamplona. En pilgrimsfærd eller valfart er en rejse til hellige steder.
Se Kalifatets teori og Pilgrimsfærd
Qiyas
I islamisk retsvidenskab er qiyas (قياس) princippet om at tolke ved hjælp af analogier.
Sharia
En ulykkelig hustru klager til kadien over sin ægtefælles impotens. Osmannisk miniature fra 1700-tallet. Sharia (arabisk: ”شريعة”, translitteration: Sharīʿa, transskription: ”Shariʿa”, lydskrift: el.) er islams religiøse lov, også kaldt "sharialoven" eller "loven".
Shia-islam
Shia (شيعة shī‘a, egl. ’parti, gruppe, fraktion’, forkortelse af Shia-tu Ali (شيعة علي Shī‘at ‘Alī, ”Alis parti”) er den ene af de to hovedretninger inden for islam. Den største forskel mellem shia-islam og den anden hovedretning sunni-islam angår arvefølgen i det oprindelige kalifat.
Se Kalifatets teori og Shia-islam
Sunna
Sunna eller Sunnah (سنة, flertal سنن) (dansk: sædvane) er en nedskrevet samling af leveregler, der anses som, at være overleveret fra Muhammed.
Sura
Sura fra Koranen Sura (سورة sūra) er betegnelsen på Koranens afsnit, hvoraf der er i alt 114 af forskellig længde.
Umma
(أمة) er en betegnelse for den muslimske menighed, som blev grundlagt af Muhammed under hans ophold i Medina i 622.