Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Kamkeramiske kultur

Indeks Kamkeramiske kultur

Den kamkeramiske kultur var et tekno-kulturelt kompleks udviklet formodentlig i Nordøsteuropa ca 5.200- 3.200 f.Kr.

13 relationer: Anno Domini, Baltikum, Ertebøllekultur, Etnicitet, Exogami, Feldspat, Finland, Jægere og samlere, Kobber, Kvarts, Nordkalotten, Norrland, Varangerfjorden.

Anno Domini

Dionysius Exiguus opfandt betegnelsen ''Anno Domini'' i år 525 Anno Domini ("i det Herrens år", A.D. eller AD) er latin for år efter Kristi fødsel (e.Kr.). Om årene inden bruges anno ante Christum: f.Kr.

Ny!!: Kamkeramiske kultur og Anno Domini · Se mere »

Baltikum

Litauen Baltiske sprog (Letland, Litauen) Baltikum (også kendt som De baltiske stater eller baltiske lande) er en geografisk region øst for Østersøen.

Ny!!: Kamkeramiske kultur og Baltikum · Se mere »

Ertebøllekultur

Kort over Europas stenalderkulturer fra omkring 4.500-4.000 f.Kr. Ertebøllekulturens udbredelsesområde angivet med rødt i Sydskandinavien. Ertebøllekulturen er en kystjægerkultur, der eksisterede i den sydlige del af Skandinavien i jægerstenalderens yngste tid (ca. 5.400 f.Kr – ca. 3.900 f.Kr.). Ertebøllekulturen underinddeles i tidlig ertebølletid (ca 5.400 f.Kr. – 4.800 f.Kr.), mellemste ertebølletid (ca. 4.800 f.Kr. – 4.300 f.Kr.) og sen ertebølletid (ca. 4.300 f.Kr. – ca. 3.900 f.Kr.).Jensen (2001), s. 58 Ertebøllekulturen falder tidsmæssigt sammen med atlantisk tid (ca. 7.000 f.Kr. – 3.500 f.Kr.), hvor isens afsmeltning i Skandinavien var afsluttet og vandstanden i havet omkring tre meter højere end nu, så en del af de i dag landfaste områder i landets nordlige del var overskyllet af havet (kaldet Littorinahavet efter strandsneglen Littorina littorea).

Ny!!: Kamkeramiske kultur og Ertebøllekultur · Se mere »

Etnicitet

Etnicitet er den del af menneskers identitet, der gør dem til medlemmer af et kulturelt fællesskab i form af en etnisk gruppe, der forstår sig selv eller forstås af andre som en gruppe pga.

Ny!!: Kamkeramiske kultur og Etnicitet · Se mere »

Exogami

Exogami (af græsk: "exo".

Ny!!: Kamkeramiske kultur og Exogami · Se mere »

Feldspat

Feldspat. Plagioklas feldspat. Feldspat KAlSi3O8. Feldspat er navnet på en vigtig gruppe af bjergartsdannende mineraler, som udgør så meget som 60% af jordskorpen.

Ny!!: Kamkeramiske kultur og Feldspat · Se mere »

Finland

Finland (svensk Finland, finsk: Suomi), officielt Republikken Finland (svensk: Republiken Finland, finsk: Suomen tasavalta), er et land i Nordeuropa.

Ny!!: Kamkeramiske kultur og Finland · Se mere »

Jægere og samlere

Et medlem af San-folket i Botswana, som er blandt de sidste, der lever i en jæger-og-samler kultur. Jægere og samlere betegner i etnografisk sammenhæng samfund, hvis vigtigste overlevelsesvirksomhed består i indsamling af spiselige planter og dyr i naturen, samt jagt.

Ny!!: Kamkeramiske kultur og Jægere og samlere · Se mere »

Kobber

Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.

Ny!!: Kamkeramiske kultur og Kobber · Se mere »

Kvarts

Billede af grønt kvartskrystal. Slebet citrin. Billede af rosakvartskrystal. Billede af ametyst-kvartskrystaller (øverst, violet, lilla). Tektosilikat af bruttoformel SiO2 (siliciumdioxid), som også kaldes kvarts.

Ny!!: Kamkeramiske kultur og Kvarts · Se mere »

Nordkalotten

Nordkalotten Nordkalotten er et geografisk område i det nordvestlige hjørne af Europas fastland.

Ny!!: Kamkeramiske kultur og Nordkalotten · Se mere »

Norrland

Kort over Sverige med Norrland-landskaberne markeret med mørkegrønt. Norrland er den nordligste og arealmæssigt største af Sveriges tre landsdele, og landsdelen består af fem län: Gävleborgs län, Jämtlands län, Västernorrlands län, Västerbottens län og Norrbottens län.

Ny!!: Kamkeramiske kultur og Norrland · Se mere »

Varangerfjorden

Varangerfjorden ligger i Finnmark fylke og er den østligste fjord i Norge.

Ny!!: Kamkeramiske kultur og Varangerfjorden · Se mere »

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »