Hurtigere adgang end browser!
35 relationer: Akkad, Alexander den Store, Anatolien, Armenien, Assyrien, Babylon, Babylonien, Bystat, Diodor, Elam, Forhistorisk tid, Guld, Hammurabi, Herodot, Hest, Hittitter, Indoeuropæiske sprog, Iran, Isolat, Kileskrift, Luristan (provins), Marduk, Mesopotamien, Nippur, Nubien, Ptolemæus, Segl (mærke), Slaget ved Gaugamela, Strabon, Sumer, Sumerisk (sprog), Susa, Theben (Grækenland), Vægt (måleinstrument), Zagros.
Akkad
Akkad (eller Agade) er en historisk by på venstre bred af Eufrat mellem byerne Sippar og Kish (nu Iraq, ca. 50 km sydvest for Baghdads centrum (33,1°N 44,1°Ø). De bevarede tekster viser, at skibe fra den Persiske golf lagde til ved Akkad, som må have haft en flodhavn. Akkads herskere regerede mellem det 3. dynasti af Uruk og det 3. dynasti af Ur, dvs. mellem 2371 f.Kr. og 2191 f.Kr.. Det akkadiske imperium brød sammen under uenigheder mellem Akkad og resterne af sumererriget, hvorefter det blev erobret af gutierne. Byen Akkad bliver nævnt helt frem til det 12. århundrede f.Kr., hvor den stadig havde statholdere.
Ny!!: Kassitter og Akkad · Se mere »
Alexander den Store
Alexander 3. ("Alexander den Store") (gr.:Μέγας Αλέξανδρος født sidst i juli 356 f.Kr., død 10. juni 323 f.Kr.) var konge af Makedonien.
Ny!!: Kassitter og Alexander den Store · Se mere »
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu). Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er den ældre græske betegnelse for den store halvø som i dag udgør den asiatiske del af Tyrkiet; den ligger mellem Bosporus, Marmarahavet, Dardanellerne, Sortehavet, Ægæiske hav og Middelhavet. I antikken var Lilleasien (grækernes "Asia" i modsætning til det nuværende Grækenland som blev kaldt "Europa") opdelt i følgende landskaber, som var beboede af hellenske stammer.
Ny!!: Kassitter og Anatolien · Se mere »
Armenien
Armenien (Հայաստան,, Hayq), officielt Republikken Armenien (Հայաստանի Հանրապետություն), er en suveræn stat i Kaukasus i det vestlige AsienFN's placerer Armenien i Vestasien; CIA's World Factbook,, and Oxford Reference Online placerer også Armenien i Asien.
Ny!!: Kassitter og Armenien · Se mere »
Assyrien
Tyrekolos med menneskehoved fra Sargon IIs palads i Dur Sharrukin (det nuværende Khorsabad, Irak) i Assyrien, 8. årh. Efter franksmanden Paul-Émile Bottas udgravninger i 1843–1844 blev skulpturen flyttet til Louvre ''Semiramis, dronning af Babylon'', 1905, orientalistisk arbejde af maleren Cesare Saccaggi fra Tortona. Assyrien var i oldtiden et landskab og et kongerige i det nordlige Irak opkaldt efter guden Assur (i Biblen nævnes Assur som navngiver, og på akkadisk kaldes landet for "Assurs land").
Ny!!: Kassitter og Assyrien · Se mere »
Babylon
En babylonsk billedskærer. Relief fundet i Tell Asmar, nu i Louvre. Babylon (akkadisk: Babili(m),: Vol. 1, Part 1. sumerisk logogram KÁ.DINGIR.RAKI hebraisk: בָּבֶל, Bābel, græsk: Βαβυλών, Babylōn) er en oldtidsby, hvis ruiner ligger ved floden Eufrat.
Ny!!: Kassitter og Babylon · Se mere »
Babylonien
Babylonien (akkadisk: Babili(m),: Vol. 1, Part 1. sumerisk logogram KÁ.DINGIR.RAKI hebraisk: בָּבֶל, Bābel, græsk: Βαβυλών, Babylōn) var en akkadisk bystat oprettet i 1867 f.Kr.
Ny!!: Kassitter og Babylonien · Se mere »
Bystat
Monaco, her 2004, er en af de relativt få nutidige bystater. En bystat betegner en anerkendt stat, hvis territorium udelukkende består af en enkelt by og dens umiddelbare opland.
Ny!!: Kassitter og Bystat · Se mere »
Diodor
Diodor (el. Diodorus Siculus) (født ca. 90, død ca. 30 f.v.t.) var en græsk historiker fra Agyrium på Sicilien.
Ny!!: Kassitter og Diodor · Se mere »
Elam
Elam (persisk: تمدن عیلام) var et oldtidsrige øst for Sumer og Akkad i det, som nu er det sydvestlige Iran.
Ny!!: Kassitter og Elam · Se mere »
Forhistorisk tid
link.
Ny!!: Kassitter og Forhistorisk tid · Se mere »
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Ny!!: Kassitter og Guld · Se mere »
Hammurabi
Hammurabi var den sjette konge af Babylon.
Ny!!: Kassitter og Hammurabi · Se mere »
Herodot
Skulptur af Herodot Herodot (Ἡρόδοτος; Hêródotos) fra Halikarnassos, der på daværende tidspunkt var underlagt Perserriget, nu: Bodrum i Tyrkiet) var en klassisk græsk historieskriver, der sandsynligvis blev født omkring år 484 f.Kr. og levede til 430-420 f.Kr. I hvert fald er der intet i hans værker, der peger mod en senere dato end 424 f.Kr. Herodots Historie handler bl.a. om de persiske invasioner af Grækenland i 490 og 480 f.Kr., som grækerne afviste. Første del af værket handler om forhistorien, og Herodot, der er beåndet af en ualmindelig fortælleglæde, kommer ud i lange udflugter om fortidige og samtidige kulturer som Lydien, Persien, Egypten, Babylon og skyterne. På den måde er Herodots Historie nærmest en verdenshistorie, og han kaldes ofte for historieskrivningens fader. Herodots Historie blev genudgivet på dansk i 1997. Der er tidligere historieskrivere end Herodot, først og fremmest Hekataios, men Herodot er den første, der er overleveret, og allerede i oldtiden blev han opfattet som grundlægger af historiegenren. Cicero kalder ham således "historiens fader" (pater historiae). På Herodots tid betød historiē ikke, hvad vi i dag forstår ved "historie", men derimod "forskning" (af (w)id- "se, erfare").
Ny!!: Kassitter og Herodot · Se mere »
Hest
Hesten (Equus ferus caballus), også kaldet tamhesten, er et vidt udbredt husdyr, med talrige racer.
Ny!!: Kassitter og Hest · Se mere »
Hittitter
Hittitterriget (blåt) i Mellemøsten 1400 fvt. sammenlignet med de andre store bronzealderkulturer, den minoiske kultur i Grækenland (lyserød), det egyptiske rige (orange), og det assyriske rige (gul), Mitanni-riget (brunt), og kassiternes Babylon og Elamitternes Susa - Susa, Babylon og Mitanni riget blev senere inkorporeret i Assyrerriget. Hittiterrigets udstrækning under Suppiluliuma I (ca. 1350–1322 f.Kr.) og Mursili II (ca. 1321–1295 f.Kr.) Hittitterne eller hettitterne var et oldtidsfolk i Anatolien i det 2.
Ny!!: Kassitter og Hittitter · Se mere »
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Ny!!: Kassitter og Indoeuropæiske sprog · Se mere »
Iran
Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.
Ny!!: Kassitter og Iran · Se mere »
Isolat
Et isolat (også isoleret sprog) er et sprog uden kendt slægtskab med andre sprog.
Ny!!: Kassitter og Isolat · Se mere »
Kileskrift
Kileskrifttavle Kileskrift er det ældste kendte skriftsystem.
Ny!!: Kassitter og Kileskrift · Se mere »
Luristan (provins)
Luristan eller Lorestān (Persisk og Luri: لرستان) er en af de 30 provinser i Iran.
Ny!!: Kassitter og Luristan (provins) · Se mere »
Marduk
cylindersegl af lapis lazuli, der var votivgave fra den babylonske konge Marduk-zakir-shumi I (854-819 f.Kr. til Marduk. Ifølge indskriften på seglet skulle det hænges omkring halsen på Marduks kultstatue i Esagil, Marduks tempel i Babylon. Marduk er Babylons bygud og gudernes leder i den babylonske mytologi.
Ny!!: Kassitter og Marduk · Se mere »
Mesopotamien
Mesopotamien (oldgræsk: Μεσοποταμία; Mesopotamia) kommer fra oldgræsk og betyder landet mellem (μεσο; meso) floderne (ποταμός; potamos).
Ny!!: Kassitter og Mesopotamien · Se mere »
Nippur
Ruiner af et tempel i Nippur. Nippur (sumerisk: Nibru, ofte logografisk gengivet som 𒂗𒆤𒆠, EN.LÍLKI, "Enlils by": Vol. 1, Part 1. Accessed 15 Dec 2010. akkadisk: Nibbur) var blandt de ældste af sumeriske byer.
Ny!!: Kassitter og Nippur · Se mere »
Nubien
Statue af en kushisk konge, måske Natakamani (regerede ca. 1 fvt. - 20 evt.) Nubien er i dag et område i det sydlige Egypten og det nordlige Sudan langs Nilen.
Ny!!: Kassitter og Nubien · Se mere »
Ptolemæus
Ptolemæus, som man forestillede sig ham i det 16. århundrede. Claudius Ptolemæus (latinsk form for græsk Κλαύδιος Πτολεμαῖος.
Ny!!: Kassitter og Ptolemæus · Se mere »
Segl (mærke)
Dokument med segl og tråd fra 1793 Segl er et aftryk i voks eller lak på et dokument eller en konvolut.
Ny!!: Kassitter og Segl (mærke) · Se mere »
Slaget ved Gaugamela
Slaget ved Guagamela fandt sted år 331 f.Kr. mellem Alexander den Store af Makedonien i oldtiden og Dareios 3. af Achæmenide-dynastiet i det antikke Persien.
Ny!!: Kassitter og Slaget ved Gaugamela · Se mere »
Strabon
En side fra Isaac Casaubons udgave af ''Geographica'' fra 1620. Kort over Europa som det så ud ifølge Strabon Strabon (græsk: Στράβων; 63/64 f.Kr. –ca. 24 e.Kr.) var en græsk historiker, geograf og filosof, som i dag bedst huskes for sit værk på 17 bind, Geografika ("geografi").
Ny!!: Kassitter og Strabon · Se mere »
Sumer
Sumer (sumerisk: ki-en-ĝir 15, akkadisk: Šumeru muligvis det bibelske Shinar) var en civilisation og en historisk region i det sydlige mesopotamien nu Irak, der er kendt som Civilisationens vugge.
Ny!!: Kassitter og Sumer · Se mere »
Sumerisk (sprog)
Sumerisk er et isoleret sprog, hvilket vil sige, at det er af ukendt slægtskab.
Ny!!: Kassitter og Sumerisk (sprog) · Se mere »
Susa
Kort over det elamitiske rige (det røde område) med Susa beliggende mod nord Susa var en by, der på skift hørte til det elamitiske, det persiske og det parthiske rige i det område, der nu er Iran.
Ny!!: Kassitter og Susa · Se mere »
Theben (Grækenland)
Theben var en oldtidsby i det græske landskab Bøotien.
Ny!!: Kassitter og Theben (Grækenland) · Se mere »
Vægt (måleinstrument)
Digital køkkenvægt. Ældre vægt Digital baderumsvægt. Digital Mettler vægt med 0,1 mg nøjagtighed. En vægt er et måleinstrument til at bestemme massen af et legeme ved vejning.
Ny!!: Kassitter og Vægt (måleinstrument) · Se mere »
Zagros
Zagrosbjergene (persisk: رشته كوه زاگرس, kurdisk: Çîyayên Zagrosê) udgør Iran og Iraks største bjergkæde.
Ny!!: Kassitter og Zagros · Se mere »
