Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Kemiske våben

Indeks Kemiske våben

Norske soldater øver kemisk krigsførelse under en øvelse i 1983 Kemiske våben, herunder giftgas, er kemiske gifte anvendt i krigsførelse og militære operationer, der skal gøre en modstander, militær som civil, ukampdygtig, evt.

Indholdsfortegnelse

  1. 77 relationer: Acetylcholinesterase, Acetylkolin, Aerosol, Anden italiensk-abessinske krig, Atropin, Aum Shinrikyo, Beg, Blåsyre, Blod, Borgerkrigen i Syrien, Botulinumtoksin, Bunker, Folkeforbundet, Forenede Nationer, Fosgen, Gasmaske, Gift, Giftgas i 1. verdenskrig, Granat (våben), Haager Landkrigsreglementet, Halabja, Hud, Ieper, Ilt, Insekticid, Irak, Iran-Irak-krigen, Italien, Kampvogn, Kemi, Kemiske våben, Kernevåben, Klor, Koncentrationslejr, Konventionen om kemiske våben, Krig, Kurdere, Lunge, Masseødelæggelsesvåben, Mellemkrigstiden, Miltbrand, Missil, Moskva, Neurotransmitter, Odessa, Organisationen for forbud mod kemiske våben, Organisme, Parasympatiske nervesystem, Sarin, Saxitoxin, ... Expand indeks (27 mere) »

Acetylcholinesterase

Acetylcholinesterase (også kendt som AChE) er et enzym, der katalyserer nedbrydningen af acetylcholin, der fungerer som neurotransmitter.

Se Kemiske våben og Acetylcholinesterase

Acetylkolin

Model af acetylkolin-molekylet. Den kemiske komponent acetylkolin (ACh) er en neurotransmitter i det perifere nervesystem (PNS) og i centralnervesystemet (CNS) i mange organismer inklusive mennesket.

Se Kemiske våben og Acetylkolin

Aerosol

Jordens atmosfæres aerosolfordeling (inkl. sod) 2006 (kilde: NASA). Aerosoler er luftbårne submikrone partikler, dvs.

Se Kemiske våben og Aerosol

Anden italiensk-abessinske krig

Italienske tropper i Etiopien Den anden italiensk-abessinske krig var en kolonikrig, som indledtes i oktober 1935 og afsluttedes i maj 1936.

Se Kemiske våben og Anden italiensk-abessinske krig

Atropin

Atropin er et alkaloid som bl.a. kan udvindes fra Galnebær (Atropa belladonna) og andre planter i Natskygge-familien (Solanaceae).

Se Kemiske våben og Atropin

Aum Shinrikyo

Aum Shinrikyo (オウム真理教, Ōmu Shinrikyō Aum, sandhedens lære) er en japansk ekstremistisk sekt, som blev stiftet af Shoko Asahara i 1984.

Se Kemiske våben og Aum Shinrikyo

Beg

Eksperimentet med begdråber i Queensland, der skal vise begs viskositet. Siden eksperimentets begyndelse i 1930 er der kun faldet 9 dråber. Den niende dråbe faldt den 24. april 2014. Beg er et sort eller mørkebrunt restprodukt (remanens) fra destillationen af trætjære.

Se Kemiske våben og Beg

Blåsyre

Blåsyre eller hydrogencyanid er en kemisk forbindelse, som har den kemiske formel HCN.

Se Kemiske våben og Blåsyre

Blod

Blodkredsløbet Blod er flydende vævL.

Se Kemiske våben og Blod

Borgerkrigen i Syrien

Borgerkrigen i Syrien (arabisk: الحرب الأهلية السورية) er en igangværende konflikt om, hvordan og af hvem Syrien skal ledes.

Se Kemiske våben og Borgerkrigen i Syrien

Botulinumtoksin

Botulinumtoksin (forkortet som BTX eller BoNT) er et af verdens giftigste stoffer.

Se Kemiske våben og Botulinumtoksin

Bunker

Bunker ved Hirtshals. Skiveren. Bunker eller bunkers er en betegnelse for en bygning bygget til at modstå beskydning for at beskytte de personer eller det udstyr, som er i bunkeren.

Se Kemiske våben og Bunker

Folkeforbundet

Palais des Nations i Genève var Folkeforbundets hovedkontor. USAs præsident Woodrow Wilson bliver regnet som Folkeforbundets ophavsmand. Folkeforbundets forsamling i Geneve i marts 1926. Folkeforbundet, eller Folkenes Forbund (League of Nations), var en international organisation, som blev grundlagt 25.

Se Kemiske våben og Folkeforbundet

Forenede Nationer

Forenede Nationer (forkortes FN) er en verdensorganisation, der blev dannet efter 2. verdenskrig den 24. oktober 1945 af 51 stater, bl.a. Danmark.

Se Kemiske våben og Forenede Nationer

Fosgen

Fosgen (carbonyldiklorid) er en kemisk forbindelse med sumformlen.

Se Kemiske våben og Fosgen

Gasmaske

Gasmaske fra den polske hær som benyttet i 1970'erne og 80'erne. En gasmaske er en maske med et filter, der beskytter imod livsfarlige gasser.

Se Kemiske våben og Gasmaske

Gift

En gift er et stof, der forårsager ødelæggelse eller forstyrrelse af en organismes funktioner.

Se Kemiske våben og Gift

Giftgas i 1. verdenskrig

Et giftgasangreb under 1. verdenskrig, hvor man benytter gastanke og vindretningen til at forgifte fjenden. Tyskerne angriber med giftgas. Brugen af giftgas i 1.

Se Kemiske våben og Giftgas i 1. verdenskrig

Granat (våben)

Granater er våben, der kastes eller afskydes og forvolder skade ved eksplosion.

Se Kemiske våben og Granat (våben)

Haager Landkrigsreglementet

Den første fredskonference i 1899. Den anden fredskonference i 1907. Haager Landkrigsreglementet er bestemmelser for krigsførelse på land, som blev vedtaget på en fredskonference afholdt i Haag i 1907.

Se Kemiske våben og Haager Landkrigsreglementet

Halabja

Halabja (هه‌ڵه‌بجه, Helebce; حلبجة) er en kurdisk by i Irak, der ligger ca.

Se Kemiske våben og Halabja

Hud

Overflade eller struktur af et menneskes hud. '''Menneskets hud''' inddeles i:1. Hornlag (''stratum corneum'')2. Vækstlag (''stratum basale'')1. + 2. Overhud (''epidermis'')3. Læderhud (''dermis'')4.

Se Kemiske våben og Hud

Ieper

Ieper (vestflamsk: Yper, engelsk og fransk: Ypres, tysk: Ypern) er en by i Vestflandern.

Se Kemiske våben og Ieper

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Kemiske våben og Ilt

Insekticid

Insekticid (latin: insectus, egl. "indskåret" + -cid.

Se Kemiske våben og Insekticid

Irak

Irak, officielt Republikken Irak, er et land i Vestasien.

Se Kemiske våben og Irak

Iran-Irak-krigen

En iransk soldat med gasmaske i skyttegrav Iran-Irak-krigen - 22. september 1980 - Teheran Iran-Irak-krigen, også kaldet den første golfkrig, var en krig mellem Iran og Irak som varede fra 22. september 1980 til 20. august 1988.

Se Kemiske våben og Iran-Irak-krigen

Italien

Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.

Se Kemiske våben og Italien

Kampvogn

Leopard 2A5DK, en moderne kampvogn. Verdens første kampvogn var den britiske Mark I. Den blev anvendt under 1. verdenskrig. Eksemplaret på billedet var blevet erobret og taget i brug af tyskerne i 1918. En kampvogn er et svært pansret, militært køretøj udstyret med en kanon.

Se Kemiske våben og Kampvogn

Kemi

Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.

Se Kemiske våben og Kemi

Kemiske våben

Norske soldater øver kemisk krigsførelse under en øvelse i 1983 Kemiske våben, herunder giftgas, er kemiske gifte anvendt i krigsførelse og militære operationer, der skal gøre en modstander, militær som civil, ukampdygtig, evt.

Se Kemiske våben og Kemiske våben

Kernevåben

Kernevåben, mest kendt som atomvåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats.

Se Kemiske våben og Kernevåben

Klor

Klor eller chlor (fra latin chlorum) (fra græsk: Xλώριο.

Se Kemiske våben og Klor

Koncentrationslejr

Koncentrationslejrfanger i Buchenwald 1945. En koncentrationslejr har på forskellige tidspunkter i forskellige lande betegnet forskellige typer af steder for tilbageholdelse af fanger.

Se Kemiske våben og Koncentrationslejr

Konventionen om kemiske våben

#ff1111Ikke underskrevet Konventionen om kemiske våben (CWC) er en traktat om våbenkontrol, der forbyder produktion, oplagring og anvendelse af kemiske våben og stoffer, der kan bruges til fremstilling af dem.

Se Kemiske våben og Konventionen om kemiske våben

Krig

Glimt fra en moderne krig (Golfkrigen 1991). ''Morgen efter Slaget ved Waterloo'', maleri af John Heaviside Clarke. Resterne af en gruppe Crow-indianere, dræbt og skalperet af Sioux-indianere ca. 1874. Udvalg af våben brugt i Centralasien i 1400-tallet. Ramses 3's gravkammer i Kongernes Dal, som viser egypternes søslag mod havfolkene ca.

Se Kemiske våben og Krig

Kurdere

Kurdernes hovedsagelige bosætningsområde Distribution af kurdisk befolkning i Iran baseret på provinser Kurderne (کورد) eller det kurdiske folk (گەلی کورد) er en etnisk gruppe i Mellemøsten, der hovedsagelig er bosat i et sammenhængende område, der spænder over tilstødende dele af det sydøstlige Tyrkiet (det nordlige Kurdistan), det nordvestlige Iran (det østlige Kurdistan), det nordlige Irak (det sydlige Kurdistan) og det nordlige Syrien (vestlige Kurdistan).

Se Kemiske våben og Kurdere

Lunge

CT scanning af lungerne hos et menneske. Lunger er de organer, hvor vejrtrækningen (åndedrættet, respirationen) foregår, det vil sige udvekslingen af oxygen (ilt) fra luften og kuldioxid fra blodet.

Se Kemiske våben og Lunge

Masseødelæggelsesvåben

Radioaktivt, biologisk og kemisk faresymbol Begrebet masseødelæggelsesvåben bruges som en betegnelse for ikke-konventionelle våben, der har evnen til at medføre store, ukontrollerbare tab.

Se Kemiske våben og Masseødelæggelsesvåben

Mellemkrigstiden

Begivenheder i 1920'erne Begivenheder i 1930'erne I moderne europæisk sammenhæng betyder begrebet specifikt tiden mellem afslutningen på 1. verdenskrig i 1918 og udbruddet af 2. verdenskrig i 1939.

Se Kemiske våben og Mellemkrigstiden

Miltbrand

''Bacillus anthracis'' Miltbrand, eller anthrax, er en sygdom som normalt angriber husdyr som svin og kvæg, men kan også overføres til mennesker.

Se Kemiske våben og Miltbrand

Missil

Et missil er et våben der kan styres i banen fra affyringsrampen til nedslaget – og har sit eget fremdriftssystem.

Se Kemiske våben og Missil

Moskva

Moskva () er hovedstaden og den største by i Rusland med indbyggere.

Se Kemiske våben og Moskva

Neurotransmitter

Neurotransmittere eller signalstoffer er kemiske stoffer, som frigøres i synapser og overfører signalet fra en neuron til en anden neuron, til en muskelcelle eller til en kirtelcelle via for eksempel en receptor.

Se Kemiske våben og Neurotransmitter

Odessa

| | Odessa (Одеса,, oprindeligt ukrainsk og stadigt Одесса) er en storby i den sydvestlige del af Ukraine.

Se Kemiske våben og Odessa

Organisationen for forbud mod kemiske våben

OPCW's hovedkontor i Den Haag. De fleste stater er medlem i organisationen, bortset fra Angola, Egypten, Israel, Myanmar, Nordkorea, Syrien og Sudsudan. Fra medlemsstatskonferencen i 2007 Organisationen for forbud mod kemiske våben (også Organisation for the Prohibition of Chemical Weapons, forkortet OPCW) er en mellemstatlig international organisation som arbejder for gennemførelse af Konventionen om kemiske våben, blandt andet ved kontrol og destruktion af kemiske våben.

Se Kemiske våben og Organisationen for forbud mod kemiske våben

Organisme

''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.

Se Kemiske våben og Organisme

Parasympatiske nervesystem

Det parasympatiske nervesystem (også kaldet det kolinerge nervesystem eller parasympaticus) danner sammen med det sympatiske nervesystem det autonome nervesystem.

Se Kemiske våben og Parasympatiske nervesystem

Sarin

Sarins strukturformel Sarin regnes for en af verdens farligste nervegasser.

Se Kemiske våben og Sarin

Saxitoxin

Saxitoxin (STX) er en nervegift som naturligt produceres af visse arter af marine dinoflagellater og cyanobakterier.

Se Kemiske våben og Saxitoxin

Sennepsgas

Sennepsgas-molekyle som space filling-model. Sennepsgas (Yperit, Lost) er en blistergas med den kemiske formel (ClCH2CH2)2S.

Se Kemiske våben og Sennepsgas

Skib

Havundersøgelsesskibet Dana IV. Et skib er en fartøj med to eller flere dæk, der kan sejle på vand og er i søfarten større fartøjer til søgående sejlads.

Se Kemiske våben og Skib

Soldat

U.S. Army Soldater i Baghdad, Iraq i 2007. En soldat er en person, der er uddannet til at kæmpe i militæret.

Se Kemiske våben og Soldat

Svovl

Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.

Se Kemiske våben og Svovl

Svovlsyrling

Kemisk struktur af svovlsyrling Kuglekalot-model af sulfit-ionen Svovlsyrling er en svovlforbindelse, der forekommer, når svovldioxid bliver opløst i vand.

Se Kemiske våben og Svovlsyrling

Tåregas

Eksploderet tåregasbeholder flyver rundt. Tåregas er et magtmiddel, der bruges overalt i verdenen af myndigheder ved civile uroligheder samt til opløsning af demonstrationer.

Se Kemiske våben og Tåregas

Terrorisme

Illustration af attentat mod Vjatsjeslav von Plehve fra magasinet ''Le Patriote Illustré'' den 28. juli 1904. Terrorisme er anvendelsen af terror til at fremme bestemte mål.

Se Kemiske våben og Terrorisme

Toksin

østlig grøn mamba, der producerer potente toxiner Toksin eller toxin er betegnelsen for et giftstof af biologisk oprindelse, f.eks.

Se Kemiske våben og Toksin

Tokyo

, officielt, er Japans hovedstad og største by.

Se Kemiske våben og Tokyo

Undergrundsbane

Komsomolskaja Station i Moskvas metro En undergrundsbane er en jernbane for nærtrafik i en storby, placeret under jorden i tunneller.

Se Kemiske våben og Undergrundsbane

Warszawaghettoen

(http://sharemap.org/public/Warsaw_Ghetto interaktivt kort.) En bro over Chłodna-gaden knyttede Warszawa-ghettoens to dele sammen; 1942. En rest af ghettomuren i en baggård, fotograferet i 2005. En ældre jøde i Warszawa-ghettoen. Warszawaghettoen var en jødisk ghetto i Generalguvernementet Polen, oprettet af de tyske okkupationsstyrker i Warszawa i oktober 1940.

Se Kemiske våben og Warszawaghettoen

Zyklon B

Zyklon B er en hurtigt virkende gift bestående af den flygtige blåsyre stabiliseret med forskellige kemikalier, evt.

Se Kemiske våben og Zyklon B

1. verdenskrig

1.

Se Kemiske våben og 1. verdenskrig

1914

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1914 (tal).

Se Kemiske våben og 1914

1915

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1915 (tal).

Se Kemiske våben og 1915

1918

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1918 (tal).

Se Kemiske våben og 1918

1935

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1935 (tal).

Se Kemiske våben og 1935

1936

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1936 (tal).

Se Kemiske våben og 1936

1937

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1937 (tal).

Se Kemiske våben og 1937

1945

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1945 (tal).

Se Kemiske våben og 1945

1980

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1980 (tal).

Se Kemiske våben og 1980

1982

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. siden 1972 ---- Se også 1982 (tal).

Se Kemiske våben og 1982

1988

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1988 (tal) og 1988 (album).

Se Kemiske våben og 1988

1993

Begyndelsen på det internationale årti til bekæmpelse af racisme og diskrimination (1993-2003) ---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1993 (tal).

Se Kemiske våben og 1993

2. kinesisk-japanske krig

2.

Se Kemiske våben og 2. kinesisk-japanske krig

2. verdenskrig

2.

Se Kemiske våben og 2. verdenskrig

2013

2013 (MMXIII) begyndte året på en tirsdag.

Se Kemiske våben og 2013

Også kendt som Biologisk krigsførelse, Giftgas, Kemiske kampstoffer, Krigsgas.

, Sennepsgas, Skib, Soldat, Svovl, Svovlsyrling, Tåregas, Terrorisme, Toksin, Tokyo, Undergrundsbane, Warszawaghettoen, Zyklon B, 1. verdenskrig, 1914, 1915, 1918, 1935, 1936, 1937, 1945, 1980, 1982, 1988, 1993, 2. kinesisk-japanske krig, 2. verdenskrig, 2013.