Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Svovl

Indeks Svovl

Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.

Indholdsfortegnelse

  1. 146 relationer: Alkymi, Allotropi, Aminosyre, Amorf, Anaerobisk organisme, Antoine Lavoisier, Asien, Atom, Atomtegn, Bakterier, Bariumsulfat, Benzen, Biologi, Blå, Blyglans, Brint, Calciumsulfat, Carbon, Celle (biologi), Celsius, Chile, Cinnober, Cystein, Døgn, Disulfidbinding, DNA, Dyr, Energi, Enzym, Europa, Fast form, Fjer, Flamme, Forbrænding, Forsuring, Fosfor, Fossilt brændstof og brændsel, Fotografi, Frugt, Fugle, Fugleæg, Gødning, Geologi, Gips, Græsk (sprog), Grundstof, Gul, Halveringstid, Hår, Hovedgruppe, ... Expand indeks (96 mere) »

  2. Chalcogener

Alkymi

''Alkymisten opdager fosfor'', maleri af Joseph Wright of Derby (1771) Alkymi (eller alkemi) er en tidlig esoterisk, videnskabelig og filosofisk praksis, der kombinerer kemi, metallurgi, fysik, medicin, astrologi, semiotik, mystik og kunst.

Se Svovl og Alkymi

Allotropi

Otte allotrope former af kulstof: a) Diamant, b) Grafit, c) Lonsdaleit (hexagonal diamant fra meteoritter, d) C60 (Buckminsterfulleren eller buckyball), e) C540, f) C70, g) Amorf kulstof og h) kulstof nanotube eller buckytube Allotropi betegner det fænomen at et grundstof kan optræde i flere kemisk forskellige strukturer.

Se Svovl og Allotropi

Aminosyre

Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en amingruppe og carboxylsyregruppe.

Se Svovl og Aminosyre

Amorf

At et kemisk stof er amorft betyder at dets opbygning er uordnet eller uregelmæssig.

Se Svovl og Amorf

Anaerobisk organisme

Anaerob kommer af græsk an.

Se Svovl og Anaerobisk organisme

Antoine Lavoisier

Antoine Lavoisier (født 26. august 1743, død 8. maj 1794) var en fransk kemiker, der i realiteten grundlagde den moderne kemi (i modsætning til forløberen: alkymien).

Se Svovl og Antoine Lavoisier

Asien

Verdenskort med Asien fremhævet. Asien er verdens største kontinent, med et areal på cirka 44,58 millioner km².

Se Svovl og Asien

Atom

fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.

Se Svovl og Atom

Atomtegn

Ethvert grundstof i det periodiske system har sit eget atomtegn eller atomsymbol.

Se Svovl og Atomtegn

Bakterier

Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.

Se Svovl og Bakterier

Bariumsulfat

Bariumsulfat Bariumsulfat (BaSO4) er et tungtopløseligt sulfat.

Se Svovl og Bariumsulfat

Benzen

Den kemiske forbindelse benzen (også benzol, C6H6) er en farveløs, brændbar aromatisk kulbrinte, der beviseligt er kræftfremkaldende.

Se Svovl og Benzen

Biologi

Biologi er studiet af liv (organismer).

Se Svovl og Biologi

Blå

Forskellige toner af farven blå En kvindes blå øjne. ''Den blå salon'' i museet på slottet i Bielsko-Biała, Polen Blå er en farve.

Se Svovl og Blå

Blyglans

Blyglans. Blyglans, (PbS) er et sulfidmineral af blysulfid som ofte indeholder sølv og optræder sammen med zinkblende eller andre sulfidmineraler.

Se Svovl og Blyglans

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Se Svovl og Brint

Calciumsulfat

Krystalstrukturen i calciumsulfat. Calciumsulfat eller kalciumsulfat er en uorganisk forbindelse med den kemiske formel CaSO4 og de relaterede hydrater.

Se Svovl og Calciumsulfat

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Se Svovl og Carbon

Celle (biologi)

Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.

Se Svovl og Celle (biologi)

Celsius

Lande der bruger Celsius. Celsius-skalaen er en temperaturskala, der populært sagt har 0 grader ved rent vands frysepunkt og 100 grader ved rent vands kogepunkt, begge ved 1 atmosfæres tryk.

Se Svovl og Celsius

Chile

Kort over Chile Chile, officielt Republikken Chile (spansk: República de Chile), er et land i Sydamerika.

Se Svovl og Chile

Cinnober

dolomit. Cinnober (eller cinnabarit) er en gammel betegnelse for mineralet kviksølv-sulfid (HgS).

Se Svovl og Cinnober

Cystein

Cystein (også Cys eller C) er en α-aminosyre med formlen HO2CCH(NH2)CH2SH.

Se Svovl og Cystein

Døgn

Et døgn eller dag er en periode på 24 timer.

Se Svovl og Døgn

Disulfidbinding

I kemi er en disulfidbinding eller en svovlbro en enkelt kovalent binding dannet ved koblingen mellem to thiol-grupper.

Se Svovl og Disulfidbinding

DNA

Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.

Se Svovl og DNA

Dyr

Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.

Se Svovl og Dyr

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Se Svovl og Energi

Enzym

date.

Se Svovl og Enzym

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Se Svovl og Europa

Fast form

Fast form er en tilstandsform et stof kan optræde i. I stoffets faste form sidder atomer og ioner bundet til hinanden, så de beholder deres plads i forhold til naboatomerne.

Se Svovl og Fast form

Fjer

'''Delene på en fjer:'''1. Fane.2. Skaft.3. Stråle.4. Dunagtige stråler (engelsk: afterfeather).5. Fjerpose. En fjer er en udvækst fra fuglenes hud, bestående af proteinet keratin (hornstof), der hos fugle danner kroppens karakteristiske beklædning.

Se Svovl og Fjer

Flamme

Flamme fra et tændt stearinlys. Zoner i et stearinlys' flamme En flamme (fra latin: flamma) er et lysende synligt resultat af en exoterm kemisk reaktion, eksempelvis forbrænding af en gas, hvor der udvikles ild.

Se Svovl og Flamme

Forbrænding

Forbrænding med flammedannelse. Forbrænding kan også foregå uden flammedannelse. Forbrænding er en exoterm kemisk reaktion, hvor et stof reagerer med en oxidant, typisk med ilt (Oxygen), under varmeudvikling og omdannelsen af stoffet til et andet stof.

Se Svovl og Forbrænding

Forsuring

Forsuring opstår, når jord, vand eller luft udsættes for syrepåvirkning.

Se Svovl og Forsuring

Fosfor

Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.

Se Svovl og Fosfor

Fossilt brændstof og brændsel

''Helvedets port'' - et åbent krater i Turkmenistan, hvor der afbrændes fossile brændstoffer, der er aflejret i undergrunden. De fossile brændstoffer og fossile brændsler er en energireserve, der har ligget i jorden gennem millioner af år.

Se Svovl og Fossilt brændstof og brændsel

Fotografi

Fotografi (græsk: ΦΩΣ, lys og ΓΡΑΦΙΣ, skrivning/tegning, "lystegning") er teknikken at fremstille billeder, oftest ved hjælp af et kamera.

Se Svovl og Fotografi

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Se Svovl og Frugt

Fugle

Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals.

Se Svovl og Fugle

Fugleæg

Fugleæg Alle fugle (Aves) lægger æg, fugleæg, men størrelse, farve og form er meget varierende fra art til art.

Se Svovl og Fugleæg

Gødning

Ugødet beplantning med bunddækkeroser. Bunddækkeroser gødet á tre gange i sæsonen 2006. Billederne taler for sig selv. Det er åbenlyst, at de gødede roser har udviklet meget mere løv og en kraftigere vækst. Ved nærmere eftersyn ses det også, at de gødede roser er næsten fri for det strålepletangreb, som næsten har afløvet de ugødede.

Se Svovl og Gødning

Geologi

p.

Se Svovl og Geologi

Gips

Gipskrystal. Gips er et naturligt forekommende, hvidt mineral.

Se Svovl og Gips

Græsk (sprog)

Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.

Se Svovl og Græsk (sprog)

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Se Svovl og Grundstof

Gul

Gul er en farve.

Se Svovl og Gul

Halveringstid

Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.

Se Svovl og Halveringstid

Hår

Talg (Sebum)4. Hårfollikel5. Talgkirtel Et hår set med et mikroskop. Hår (latin: Pili) dækker det meste af kroppen på de fleste pattedyr, pels er et kendetegn for denne gruppe dyr.

Se Svovl og Hår

Hovedgruppe

Det periodiske system. Hovedgrupperne er vist med rødt En hovedgruppe er en underdeling af det periodiske system, hvor alle atomer har samme elektronbesætning i yderste elektronskal.

Se Svovl og Hovedgruppe

Ikkemetal

Ikkemetaller er grundstoffer som er isolatorer i kondenseret tilstand (fast stof eller væske).

Se Svovl og Ikkemetal

Ildringen

Ildringen i Stillehavet Ildringen er betegnelsen for det bælte af vulkaner, der ligger rundt langs de asiatiske og amerikanske stillehavskyster.

Se Svovl og Ildringen

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Svovl og Ilt

Indonesien

Indonesien, officielt Republikken Indonesien (Republik Indonesia), er en suveræn stat i Sydøstasien.

Se Svovl og Indonesien

Io (måne)

Io er Jupiters tredje største måne, og sammen med de tre andre såkaldte galileiske måner Europa, Ganymedes og Callisto, en af de første Jupiter-måner, der blev opdaget.

Se Svovl og Io (måne)

Isotop

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.

Se Svovl og Isotop

Japan

Japan (japansk: 日本, Nippon eller Nihon og formelt 日本国, Nihonkoku) er en østat i Østasien.

Se Svovl og Japan

Java (ø)

Java (rød) er verdens mest befolkede ø. Java er en af Indonesiens hovedøer.

Se Svovl og Java (ø)

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Se Svovl og Jern

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Se Svovl og Jorden

Jupiters måner

Galilei. Planeten Jupiter har 92 kendte måner (januar 2023), hvoraf alle undtagen 17 er opdaget siden 1999.

Se Svovl og Jupiters måner

Katalysator (kemi)

Et eksempel på effekten af en katalysator. Til venstre en sukkerknald, der ikke kan brænde, men i stedet karamelliseres ved varmepåvirkning. Til højre er tilsat aske, hvorved sukkeret antændes og brænder. En katalysator er en substans, der øger hastigheden af en kemisk reaktion uden selv at blive omdannet eller forbrugt ved reaktionen.

Se Svovl og Katalysator (kemi)

Kelvin

SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).

Se Svovl og Kelvin

Kemisk forbindelse

DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.

Se Svovl og Kemisk forbindelse

Kilde (vand)

Eger ved Fichtelgebirge i Bayern. Et kildevæld eller kort kilde er et sted, hvor vandet naturligt løber fra grundvandet og ud af jordoverfladen.

Se Svovl og Kilde (vand)

Kina

Kina (Folkerepublikken Kina) (中华人民共和国) er en suveræn stat i Østasien.

Se Svovl og Kina

Klor

Klor eller chlor (fra latin chlorum) (fra græsk: Xλώριο.

Se Svovl og Klor

Kobber

Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.

Se Svovl og Kobber

Konserveringsmiddel

Konserveringsmiddel er et stof som tilsættes madvarer, kosmetik og lægemidler, så de kan holde sig i længere tid.

Se Svovl og Konserveringsmiddel

Kors

Kors. Et kors (latin crux, græsk σταυρóς) er en figur dannet ved at to lige linjer skærer hinanden under rette vinkler; dernæst genstande af denne form eller billeder af sådanne.

Se Svovl og Kors

Krystal

Krystaller af proteiner og viruspartikler Snekrystaller Xylitol krystaller Krystaller af dimethyltryptamin, DMT Proteinkrystal af lysozym En krystal er et fast stof hvor de indgående atomer, molekyler eller ioner er ordnet i et gentagende mønster i alle rumlige dimensioner - se krystalstruktur.

Se Svovl og Krystal

Landbrug

Høst i DanmarkLandbrug er en menneskelig aktivitet, hvor fødevarer og andre råvarer frembringes ved dyrkning af kulturplanter og avl på visse dyr.

Se Svovl og Landbrug

Latex

Latex tappes fra de høje kautsjuktræer. Latex eller naturgummi er en hvid mælkeagtig emulsion, der tappes gennem snit i barken på de 15-20 m høje kautsjuktræer, eller gummitræer (Hevea brasiliensis), som vokser i troperne – fortrinsvis i plantager.

Se Svovl og Latex

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Se Svovl og Latin

Luft

200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.

Se Svovl og Luft

Månen

Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.

Se Svovl og Månen

Møbelsnedker

300px Møbelsnedkeren er en træsmed, der fremstiller møbler, inventar, vinduer og døre.

Se Svovl og Møbelsnedker

Metastabilitet

En tilstand er '''metastabil''' (1) hvis den er mindre stabil end systemets mest stabile tilstand (3). Metastabil er en betegnelse for et system, som befinder sig i en tilstand, som kan henfalde til en anden tilstand med lavere energiniveau.

Se Svovl og Metastabilitet

Meteorit

''Agpalilik'' uden for Geologisk Museum i København ''Marsmeteorit EETA79001''. Foto NASA Månemeteoritten ''Alan Hills 81005'' Den største meteorit fundet vejer 60 ton, se:en:Hoba meteorite En meteorit eller meteorsten er en sten- eller metalklump fra rummet, der har overlevet turen ned gennem atmosfæren og kan samles op på overfladen.

Se Svovl og Meteorit

Methionin

Methionin (forkortet Met eller M) er en α-aminosyre med den kemiske formel HO2CCH(NH2)CH2CH2SCH3.

Se Svovl og Methionin

Mexicanske Golf

Den Mexicanske Golf i 3-D-perspektiv. Den Mexicanske Golf er en stor havbugt, der støder op til og næsten er omsluttet af Nordamerika.

Se Svovl og Mexicanske Golf

Mikrobølge

Mikrobølger er elektromagnetiske bølger med bølgelængde fra omkring 1 mm (300 GHz) til 1 m (300 MHz).

Se Svovl og Mikrobølge

Minedrift

Den 525 meter dybe åbne mine "Mir" i Sibirien. Minedrift (også bjergværksdrift og grubedrift) er udvinding af værdifulde mineraler eller andre geologiske materialer fra jorden, normalt (men ikke altid) fra en malm- eller mineralåre.

Se Svovl og Minedrift

Mineral

Mineraler. Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.

Se Svovl og Mineral

Molekyle

En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.

Se Svovl og Molekyle

Mosaik

Detalje fra mosaik på Domkirken i Aachens kuppel efter restaurering i sommeren 2011. Glasmosaik i Malling Kirke. måge, lavet af fotografier af fugle og andre naturmotiver. En mosaik er en form for udsmykning af små fliser, der sammen danner et billede.

Se Svovl og Mosaik

Natriumthiosulfat

Natriumthiosulfat er et thiosulfatsalt af natrium med sumformel: Na2S2O3.

Se Svovl og Natriumthiosulfat

Naturgas

"Helvedes Port", et brændende naturgasfelt nær Derweze i Turkmenistan.Feltet har været i brand siden 1971. Naturgas, også kaldet fossilgas, er en fællesbetegnelse for den gas, der findes i undergrunden på samme måde som råolie.

Se Svovl og Naturgas

Neon

Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.

Se Svovl og Neon

Nitrat

Chilesalpeter - i en renset og pilleret form. Nitrat er en kort betegnelse for kvælstofholdige gødninger, som er salte af salpetersyren.

Se Svovl og Nitrat

Ohm

Størrelsen af den elektriske modstand i en given elektrisk leder måles i den afledte SI-enhed ohm (symbol Ω) svarende til volt divideret med ampere.

Se Svovl og Ohm

Olieraffinaderi

Martinez, Californien. På et olieraffinaderi forarbejdes råolie og raffineres til mere brugbare produkter, såsom benzin, diesel brændsel, asfalt, varmeolie, petroleum og andet.

Se Svovl og Olieraffinaderi

Opløsning (kemi)

En opløsning er en homogen blanding af to eller flere stoffer.

Se Svovl og Opløsning (kemi)

Organisk kemi

Organisk kemi er den gren af kemi der beskæftiger sig med molekyler der indeholder kulstof (carbon), såkaldte organiske forbindelser.

Se Svovl og Organisk kemi

P-blokken

Det periodiske system med de forskellige blokke. P-blokken er chokoladebrun P-blokken (p for 'principal'), et af det periodiske systems blokke, udgøres af grupperne 13 til 18, bortset fra helium.

Se Svovl og P-blokken

Papir

papirark toiletpapir Papir er et fladt materiale, der kan anvendes til skrivning, trykning af aviser, tidsskrifter, bøger osv.

Se Svovl og Papir

Pascal (enhed)

PSI (Pounds per Square Inch) SI-enheden for tryk er Pascal (Symbol: Pa) og svarer til 1 newton per kvadratmeter.

Se Svovl og Pascal (enhed)

Periodiske system

Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.

Se Svovl og Periodiske system

Pigment

Pigment til salg i en bod i Goa i Indien. Pigment (lat. pigmentum, "farve") er stoffer, der ændrer farven af det lys, der reflekteres fra det, som følge af selektiv farveabsorption.

Se Svovl og Pigment

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Svovl og Planter

Plasma

Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.

Se Svovl og Plasma

Polymer

Del af molekylmodel af cellulose, en biologisk polymer. Her ser man fire sammenkoblede ringe. En polymer eller polymér er en naturlig eller syntetisk forbindelse med høj molekylvægt, som er dannet ved sammenføjning af op til flere milliarder identiske eller i hvert fald sammenlignelige enheder (monomerer).

Se Svovl og Polymer

Polypeptid

Polypeptid Et polypeptid er et peptid der består af mindst 10 aminosyrer, som er bundet sammen af peptidbindinger.

Se Svovl og Polypeptid

Procent

Procenttegnet Procent (forkortet pct. eller repræsenteret med procenttegnet: %) kommer fra det latinske per centum, som betyder "per hundrede" – altså 100-dele.

Se Svovl og Procent

Protein

Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.

Se Svovl og Protein

Pyrit

Pyrit Kubisk pyritkrystal Pyrit er et mineral der hører til sulfiderne.

Se Svovl og Pyrit

Radioaktivitet

Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.

Se Svovl og Radioaktivitet

Radionuklid

En radioaktiv nuklid eller radionuklid er en radioaktiv atomkerne.

Se Svovl og Radionuklid

Råolie

Råolie Råolie (petroleum) er den ubehandlede olie, som udvindes fra jordens undergrund.

Se Svovl og Råolie

Reduktion (kemi)

En reduktion er kendetegnet ved, at der for et eller flere atomer i en kemisk forbindelse ses et fald i atomets oxidationstal.

Se Svovl og Reduktion (kemi)

Rombe

En rombe (ses undertiden stavet rhombe) er et parallelogram, hvor alle fire sider har samme længde.

Se Svovl og Rombe

Saltdiapir

DaugbjergEn saltdiapir (tidligere kaldet salthorst) er en stor samling af fast stensalt i undergrunden, som normalt har form som en ryg.

Se Svovl og Saltdiapir

Sølv

Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.

Se Svovl og Sølv

Selen

Selen (forkortes Se) er et grundstof med atomnummer 34.

Se Svovl og Selen

Sicilien

Sicilien (italiensk: Sicilia) er en autonom region i Italien og Middelhavets største ø.

Se Svovl og Sicilien

Skabelsesberetningen i Bibelen

Gud skaber Solen og stjernerne, Detalje fra det Sixtinske Kapel Med Skabelsesberetningen i Bibelen eller Skabelsesberetningerne i Bibelen menes i almindelighed teksten i Første Mosebog, kapitel 1 og 2.

Se Svovl og Skabelsesberetningen i Bibelen

Skorsten

Skorsten til et kraftvarmeværk En skorsten, der bliver sprængt i Frankfurt am Main En skorsten er en rund, fire- eller ottekantet kanal af murværk, beton eller jern, i almindelighed med uafbrudt lodret retning, der tjener til at bortskaffe de ved forbrændingen i et ildsted opståede forbrændingsprodukter og som regel tillige til at fremskaffe den for tilførslen af luft til fyrets vedligeholdelse fornødne »træk«.

Se Svovl og Skorsten

Sky (meteorologi)

Skyer (meteorologisk). Skyformationer over havet ved Kåseberga Skåne. skyer æstetik En sky betegnes som den synlige mængde af små kondenserede vanddråber (eller iskrystaller), af størrelsesordenen 0,01 millimeter i diameter: De er så små og lette, at luftens bevægelse er nok til at holde dem svævende i atmosfæren (troposfæren) over jordoverfladen.

Se Svovl og Sky (meteorologi)

Smog

Smog i Hong Kong. Smog er en luftforureningsform, som dannes under inversion, fordi luftforureningen forhindres i at spredes og fortyndes.

Se Svovl og Smog

Spand

Gul plastspand. En spand, maritimt kaldet en pøs, er typisk en vandtæt cylinderformet eller konisk beholder, som er åben for oven og flad i bunden, oftest med et halv-cirkulært håndtag.

Se Svovl og Spand

Spildevand

Muret spildevandskanal i Prag (nedgravet omkring år 1900). Spildevand er brugt brugsvand fra husholdninger, industri og landbrug, når det udledes enten til kloak eller til naturen (recipient).

Se Svovl og Spildevand

Stillehavet

200px Stillehavet er jordens største hav (169,2 millioner km²) og dækker en tredjedel af jordens overflade.

Se Svovl og Stillehavet

Sulfid

Sulfidion Sulfid er en svovlforbindelse, hvor svovl er i et negativt oxidationstrin; for eksempel kviksølvsulfid (HgS) og svovlbrinte.

Se Svovl og Sulfid

Svampe

Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.

Se Svovl og Svampe

Svovlbrinte

Svovlbrinte eller brintsulfid Svovlbrinte eller brintsulfid (Kemisk Ordbog: sulfan eller dihydrogensulfid) er en uorganisk forbindelse med formlen H2S.

Se Svovl og Svovlbrinte

Svovldioxid

Svovldioxid (SO2) opstår overvejende ved afbrænding af fyringsolie, kul, dieselolie og industriprocesser, der indeholder svovl.

Se Svovl og Svovldioxid

Svovlsyre

Svovlsyre er en vandklar, farveløs væske.

Se Svovl og Svovlsyre

Syre

Syrer kan opdeles i tre kategorier.

Se Svovl og Syre

Taurin

Taurins molekylestruktur Taurin (C2H7NO3S) er en organisk syre, som mennesker og dyr danner i galden.

Se Svovl og Taurin

Time

En time på seks sekunder Time er en enhed for tid på 3600 sekunder eller 3,6 kilosekunder.

Se Svovl og Time

Toluen

Toluen. Toluen tidligere kendt som toluol er en klar vanduopløselig væske med en karakteristisk lugt af fortyndingsvæske brugt i maling.

Se Svovl og Toluen

Træ (materiale)

Tværsnit af Eg: Kerneved (til venstre), splintved, årringe med vedkar og marvstråler (radiære streger). De diagonale linjer er savspor. Træ (eller ved) er materialet fra døde træer.

Se Svovl og Træ (materiale)

Trekant

En trekant. En trekant er i geometrisk forstand en polygon med tre vinkler (hjørner) og tre sider.

Se Svovl og Trekant

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Se Svovl og Vand

Vandrør

romerske vandrør af bly i Bath, England Vandrør eller vandledninger er rør til transport af vand i ledningsnet eller i husstande, sædvanligvis brugsvand.

Se Svovl og Vandrør

Viskositet

Simulering af to forskellige væsker med forskellige viskositet; eksempelvis vand og honning Viskositet er en væskes, gas' eller plasmas træghed eller dens indre friktion.

Se Svovl og Viskositet

Vulkan

Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.

Se Svovl og Vulkan

Vulkanisering

Vulkanisering (n.

Se Svovl og Vulkanisering

1044

---- Konge i Danmark: Magnus den Gode 1042-1047 ---- Se også 1044 (tal).

Se Svovl og 1044

16 (tal)

16 (seksten) er.

Se Svovl og 16 (tal)

1777

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1777 (tal).

Se Svovl og 1777

18. århundrede

17. århundrede – 18.

Se Svovl og 18. århundrede

1989

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ----.

Se Svovl og 1989

3 (tal)

3 (tre) er.

Se Svovl og 3 (tal)

3. århundrede f.Kr.

Århundreder: 4. århundrede f.Kr. – 3.

Se Svovl og 3. århundrede f.Kr.

6. århundrede f.Kr.

Århundreder: 7. århundrede f.Kr. – 6.

Se Svovl og 6. århundrede f.Kr.

Se også

Chalcogener

Også kendt som Fosforisotoper, Sulfur, Sulphur, Sulpur, Svovlisotoper, .

, Ikkemetal, Ildringen, Ilt, Indonesien, Io (måne), Isotop, Japan, Java (ø), Jern, Jorden, Jupiters måner, Katalysator (kemi), Kelvin, Kemisk forbindelse, Kilde (vand), Kina, Klor, Kobber, Konserveringsmiddel, Kors, Krystal, Landbrug, Latex, Latin, Luft, Månen, Møbelsnedker, Metastabilitet, Meteorit, Methionin, Mexicanske Golf, Mikrobølge, Minedrift, Mineral, Molekyle, Mosaik, Natriumthiosulfat, Naturgas, Neon, Nitrat, Ohm, Olieraffinaderi, Opløsning (kemi), Organisk kemi, P-blokken, Papir, Pascal (enhed), Periodiske system, Pigment, Planter, Plasma, Polymer, Polypeptid, Procent, Protein, Pyrit, Radioaktivitet, Radionuklid, Råolie, Reduktion (kemi), Rombe, Saltdiapir, Sølv, Selen, Sicilien, Skabelsesberetningen i Bibelen, Skorsten, Sky (meteorologi), Smog, Spand, Spildevand, Stillehavet, Sulfid, Svampe, Svovlbrinte, Svovldioxid, Svovlsyre, Syre, Taurin, Time, Toluen, Træ (materiale), Trekant, Vand, Vandrør, Viskositet, Vulkan, Vulkanisering, 1044, 16 (tal), 1777, 18. århundrede, 1989, 3 (tal), 3. århundrede f.Kr., 6. århundrede f.Kr..