Åbn i Google MapsIndholdsfortegnelse
53 relationer: Anneksion, Autonomi, Östen Undén, Daugava, Den Røde Hær, Folkeafstemning, Guerillakrig, Hviderusland, Jødedom, Josef Stalin, Kurland, Latvijas Vēstnesis, Letland, Letter, Lettisk (sprog), Marts, Martsdeportationerne, Mellemkrigstiden, Mikhail Gorbatjov, Molotov-Ribbentrop-pagten, Nazi-Tyskland, Reichskommissariat Ostland, Republik, Riga, Russificering, Russisk (sprog), Russiske SFSR, Satellitstat, Schutzstaffel, Sovjetunionen, Sverige, Vandkraftværk, 17. juni, 1939, 1940, 1941, 1944, 1946, 1980, 1988, 1989, 1990, 1991, 2. verdenskrig, 21. august, 21. juli, 22. juni, 23. august, 25. januar, 3. marts, ... Expand indeks (3 mere) »
- Socialistiske Sovjetrepublikker
- Tidligere socialistiske republikker
Anneksion
Anneksion (lat. nexus) er en tilegnelse eller besættelse af statslige landområder ved ensidige eller gensidige erklæringer fra de involverede parter.
Autonomi
Autonomi er det at være uafhængig af andre og/eller at bestemme over egne anliggender, især om områder og institutioner, som har en høj grad af uafhængighed uden dog at have fuld selvbestemmelsret.
Östen Undén
Bo Östen Undén (født 25. august 1886 i Karlstad, Värmlands län, død 14. januar 1974) var en svensk jurist og socialdemokratisk politiker; konsultativt statsråd 1917-20 og 1932-36, justitsminister 1920, udenrigsminister 1924-26 og 1945-62 samt medlem af Riksdagen 1934-65.
Se Lettiske SSR og Östen Undén
Daugava
Daugava ved Latgale, Letland. Kort over Daugavas afvandingsområde Daugava eller Vestlige Dvina (Daugava; Заходняя Дзьвіна,; Западная Двина́,, "Vestlige Dvina") er en flod i Østeuropa.
Den Røde Hær
Den Røde Hærs flag. Arbejdernes og Bøndernes Røde Hær (Рабоче-крестьянская Красная армия, РККА,, RKKA, ofte forkortet på russisk til Красная aрмия; KA, på dansk: Den Røde Hær) var hæren og flyvevåbnet i den Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik, og efter 1922 Unionen af socialistiske sovjetrepublikker.
Se Lettiske SSR og Den Røde Hær
Folkeafstemning
Folkeafstemning i Italien Folkeafstemning vil sige at en afgørelse om et givet lovforslag lægges ud til afgørelse blandt alle vælgere.
Se Lettiske SSR og Folkeafstemning
Guerillakrig
Guerillakrig (guerilla udtales og er spansk for "lille krig") er en organiseret, væbnet kamp, der har til formål at påvirke eller styrte en stats regering som regel med ikke-folkeretlige midler.
Se Lettiske SSR og Guerillakrig
Hviderusland
Hviderusland. Hviderusland (Беларусь), officielt Republikken Belarus (Рэспубліка Беларусь), er et land i det østlige Europa.
Se Lettiske SSR og Hviderusland
Jødedom
Jødedommen er jøders traditionelle religion og den ældste af de tre store monoteistiske verdensreligioner.
Josef Stalin
Josef Stalin (Иосиф Виссарионович Сталин,; იოსებ ბესარიონის ძე ჯუღაშვილი, oprindeligt kaldet Иосиф Виссарионович Джугашвили,; født 18. december 1878 (Stalin opgav fødselsdatoen til 21.
Se Lettiske SSR og Josef Stalin
Kurland
Den nuværende region i Letland Baltiske stammer omkring 1200 Kurland (Kurzeme; Curonia; Kurland; Kuršas; Курляндия) er en af de historisk-kulturelle regioner i Letland.
Latvijas Vēstnesis
Latvijas Vēstnesis (Letlands Budbringer) er et officielt statsligt tidsskrift i Republikken Letland.
Se Lettiske SSR og Latvijas Vēstnesis
Letland
Republikken Letland (Latvijas Republika, Latvejis Republika, Leţmō Vabāmō) er et land i Baltiske region i Nordeuropa.
Letter
Letter (latvieši) er Letlands oprindelige befolkning, som i 2011 udgjorde størstedelen (59,50 procent, 1,331 millioner) af det samlede lettiske indbyggertal.
Lettisk (sprog)
Lettisk (lettisk: latviešu valoda (lettisk sprog)) er det officielle sprog i Letland.
Se Lettiske SSR og Lettisk (sprog)
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Martsdeportationerne
Martsdeportationer (estisk: märtsiküüditamine) er deportationerne af omkring 90.000 baltere mellem 25. marts og 29. marts 1949.
Se Lettiske SSR og Martsdeportationerne
Mellemkrigstiden
Begivenheder i 1920'erne Begivenheder i 1930'erne I moderne europæisk sammenhæng betyder begrebet specifikt tiden mellem afslutningen på 1. verdenskrig i 1918 og udbruddet af 2. verdenskrig i 1939.
Se Lettiske SSR og Mellemkrigstiden
Mikhail Gorbatjov
Mikhail Sergejevitj Gorbatjov (Михаи́л Серге́евич Горбачёв, af Горба́ч.
Se Lettiske SSR og Mikhail Gorbatjov
Molotov-Ribbentrop-pagten
Den sovjetiske udenrigsminister Vjatjeslav Molotov underskriver ikke-angrebs-pagten, mens Joachim von Ribbentrop (tv) og Josef Stalin (th) kigger på. Molotov-Ribbentrop-pagten er den ikke-angrebs-pagt, Tyskland og Sovjetunionen indgik den 23. august 1939 i Moskva en uge før Nazi-Tyskland indledte 2.
Se Lettiske SSR og Molotov-Ribbentrop-pagten
Nazi-Tyskland
Stortyskland (Nazityskland og Det Tredje Rige) er det Tyskland som Adolf Hitler ledede.
Se Lettiske SSR og Nazi-Tyskland
Reichskommissariat Ostland
Reichskommissariat Ostland var det tyske navn for det nazistiske administrative område, der omfattede de østlige territorier, som Det tredje rige havde besat under 2. verdenskrig.
Se Lettiske SSR og Reichskommissariat Ostland
Republik
Kort over styreformer i Verdens land. Rupublikker er markeret med enten blå, gul eller brun Republik (af latin: res pública.
Riga
Riga ((Reiga, livisk: Rīgõ) er hovedstaden i Letland. Byen ligger i Rigabugten ved Østersøen og har indbyggere. Det er den største by i de baltiske stater. Letlands nationalforsamling Saeima, samt regering og præsident har også sæde i byen. Floden Daugava går gennem byen, som har tre hoveddele: Den gamle bydel, centrum på østbredden og Pardaugava på vestbredden.
Russificering
Den russiske generalguvernør i Storfyrstendømmet Finland, Nikolaj Bobrikov er ofte set som typisk repræsentant for russificering Russificering refererer dels til officielle og uofficielle politiske målsætninger i Rusland og Sovjetunionen med det formål at sprede russisk sprog og russisk kultur til minoriteter rundt om i landet.
Se Lettiske SSR og Russificering
Russisk (sprog)
Russisk (russisk: русский язык,, udtales) er et slavisk sprog, der primært tales i Rusland, Hviderusland, Ukraine, Kasakhstan og Kirgisistan.
Se Lettiske SSR og Russisk (sprog)
Russiske SFSR
Russiske SFSR, Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik (Росси́йская Сове́тская Федерати́вная Социалисти́ческая Респу́блика, РСФСР) var den største af femten republikker i Sovjetunionen, og også den med flest indbyggere.
Se Lettiske SSR og Russiske SFSR
Satellitstat
En satellitstat, lydstat, vasalstat eller marionetstat er en – normalt mindre – stat, som formelt set er selvstændig, men som i praksis helt forvaltes af, politisk domineres af eller står i stærkt afhængighedsforhold til en tilgrænsende stormagt eller i hvert fald dominerende stat.
Se Lettiske SSR og Satellitstat
Schutzstaffel
SS-symbolet med de karakteristiske germanske sejrsruner. ''Die Sieg-Rune'' (Sejrs-runen) SS eller Schutzstaffel (tysk for beskyttelsesafdeling) var et nazistisk korps, der i 1925 oprettedes som Hitlers livvagt og endte med at blive et magtfuldt og stærkt militariseret ideologisk elitekorps.
Se Lettiske SSR og Schutzstaffel
Sovjetunionen
Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.
Se Lettiske SSR og Sovjetunionen
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Vandkraftværk
Vandkraftværk ved Moss i Norge Et vandkraftværk. Et vandkraftværk er et kraftværk, som producerer elektrisk energi ved hjælp af rindende vand.
Se Lettiske SSR og Vandkraftværk
17. juni
17.
1939
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1939 (tal).
1940
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1940 (tal).
1941
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1941 (tal).
1944
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1944 (tal).
1946
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1946 (tal).
1980
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1980 (tal).
1988
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1988 (tal) og 1988 (album).
1989
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ----.
1990
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1990 (tal).
1991
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1991 (tal) og 1991 (album).
2. verdenskrig
2.
Se Lettiske SSR og 2. verdenskrig
21. august
21.
21. juli
21.
22. juni
22.
23. august
23.
25. januar
25.
3. marts
3.
4. maj
4.
5. august
5.
6. september
6.
Se Lettiske SSR og 6. september
Se også
Socialistiske Sovjetrepublikker
- Armenske SSR
- Aserbajdsjanske SSR
- Estiske SSR
- Georgiske SSR
- Karelsk-finske SSR
- Kasakhiske SSR
- Lettiske SSR
- Litauiske SSR
- Moldoviske SSR
- Russiske SFSR
- Sovjetrepublik
- Tadsjikiske SSR
- Transkaukasiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik
- Ukrainske SSR
Tidligere socialistiske republikker
- Anarkistisk Catalonien
- Armenske SSR
- Aserbajdsjanske SSR
- Banat-republikken
- DDR
- Demokratiske republik Georgien
- Den bayerske rådsrepublik
- Den foreløbige folkekomite for Nordkorea
- Den ukrainske folkerepublik
- Den ungarske demokratiske republik
- Den ungarske sovjetrepublik
- Derg
- Estiske SSR
- Finlands socialistiske arbejderrepublik
- Finske Demokratiske Republik
- Fjernøstlige Republik
- Folkerepublikken Bulgarien
- Folkerepublikken Korea
- Folkerepublikken Polen
- Folkerepublikken Tuva
- Forenede Arabiske Republik
- Georgiske SSR
- Hviderussiske SSR
- Karelsk-finske SSR
- Karelske ASSR
- Kasakhiske SSR
- Kinesiske sovjetrepublik
- Lettiske SSR
- Libyens historie under Muammar Gaddafi
- Litauiske SSR
- Moldoviske SSR
- Myanmar
- Naissaar
- Nordvietnam
- Republikken Østturkestan
- Republikken Mahabad
- Russiske SFSR
- Slovakiske Socialistiske Republik
- Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien
- Socialistiske Folkerepublik Albanien
- Socialistiske Republik Rumænien
- Socialistiske Republik Slovenien
- Sovjetrepublik
- Sovjetunionen
- Sydyemen
- Tadsjikiske SSR
- Transkaukasiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik
- Ukrainske SSR
Også kendt som Den Lettiske Sovjetsocialistiske Republik, Lettiske Socialistiske Republik, Lettiske Socialistiske Sovjetrepublik, Lettiske Sovjetsocialistiske Republik.