Indholdsfortegnelse
37 relationer: Albue, Anæstesi, Ankel, Arm, Balde, Ben, Blå, Blodåre, Blodkredsløbet, Europa, Haleben, Hofte, Hoved, Hovedpude, Hud, Ilt, Infektion, Knæ, Knogle (anatomi), Latin, Madras, Muskel, Nekrose, Nervesystemet, Pigment, Rød, Rygsøjle, Sår, Skulder, Skulderblad, Smerte, Sygdom, Tå, Tryk (fysik), Vabel, Væv (biologi), Violet.
Albue
Albuen. Albuen (latin: articulatio cubiti) er et led på armene af mennesker.
Anæstesi
Barn under udførelse af anæstesi Anæstesi (fra græsk an- (nægtelse) og aisthesis (αίσθησης), "fornemmelse") er en række metoder til at gøre hele eller dele af kroppen ufølsom overfor sensoriske input, normalt for at mindske eller undgå smerte; hvis blot smerteindtryk dulmes tales i stedet om analgesi.
Ankel
Anklen. Ankel eller ankelled betegner inden for den menneskelige anatomi forbindelsesleddet mellem rullebenet og fodgaflen, der dannes af skinnebenet og lægbenet.
Arm
Den venstre arm på et menneske Armen er et lem på tobenede dyr (som mennesket).
Balde
Menneskebalder. Den øverste en kvindes, den nederste en mands. Balder eller bagdel er en del af anatomien for nogle arter af pattedyr, f.eks.
Ben
Menneskets højre ben, i Gray's Anatomy (1858) af Henry Gray. Ben er den del af et menneskets eller dyrs anatomi, der støtter resten af kroppen, og bruges til at bevæge sig med.
Blå
Forskellige toner af farven blå En kvindes blå øjne. ''Den blå salon'' i museet på slottet i Bielsko-Biała, Polen Blå er en farve.
Blodåre
Simpelt diagram over menneskets kredsløb. Blodårerne danner sammen med hjertet blodkredsløbet.
Blodkredsløbet
Skematisk billede af kredsløbet. De røde blodkar fører det iltede blod fra lungerne gennem hjertet til kroppen, de blå blodkar fører det af-iltede blod fra kroppen gennem hjertet til lungerne Blodkredsløbet (det kardiovaskulære system eller kredsløbet) er betegnelsen for det system af blodkar og organer, der med blodet bringer ilt, næring, hormoner m.v.
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Haleben
bækkenet. Halebenet (lat: os coccygis) er den nederste del af rygraden.
Hofte
lårbensknoglen. Hoften (lat. coxa) er et anatomisk område i hvirveldyr, som vedrører hofteleddet og de omgivende muskler.
Hoved
guldsmeds hoved Hovedet er i anatomiens verden den del af et dyr, der bærer munden, hjernen og andre sanseorganer (f.eks. syns-, lugte-, høre- og smagsorganer).
Hovedpude
Hovedpuder stablet i hjørnet af en seng. En hovedpude er en polstret pude som støtter hovedet eller andre dele af kroppen.
Hud
Overflade eller struktur af et menneskes hud. '''Menneskets hud''' inddeles i:1. Hornlag (''stratum corneum'')2. Vækstlag (''stratum basale'')1. + 2. Overhud (''epidermis'')3. Læderhud (''dermis'')4.
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Infektion
kokopper. Infektion er den tilstand, som fremkommer, når en organismes kropsvæv invaderes af patogener, dvs.
Knæ
En kvindes knæ. Et knæ (latin: genu, regio genus) er et led, der forbinder de to dele af benet.
Knogle (anatomi)
Menneskeknogler fra ''Anatomia per uso et intelligenza del disegno ricercata non solo su gl'ossi, e muscoli del corpo humano''. Knogler findes hos visse organismer og udgør skelettet, der fungerer som afstivning og en del fungerer også som vægtstænger.
Se Liggesår og Knogle (anatomi)
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Madras
En typisk madras En madras er den centrale del af en seng.
Muskel
En oversigt over skeletmuskulaturen. Muskler (fra latin musculus, diminutiv af mus "mus") er kroppens kontraktive væv og kommer fra embryonale kønscellers mesoderm.
Nekrose
Hånd med nekrose. Nekrose er den medicinske betegnelse for vævsdød.
Nervesystemet
Nervesystemet inddeles anatomisk i centralnervesystemet (CNS), og det perifere nervesystem (PNS).
Pigment
Pigment til salg i en bod i Goa i Indien. Pigment (lat. pigmentum, "farve") er stoffer, der ændrer farven af det lys, der reflekteres fra det, som følge af selektiv farveabsorption.
Rød
Rød er en farve.
Rygsøjle
En rygsøjle er en knoglestruktur i ryggen af hvirveldyr, bestående af en lang række ryghvirveler forbundet til hinanden.
Sår
Et sår defineres som gennembrud af hud eller slimhinde.
Skulder
Skulderled Skulderen er i anatomien den del af kroppen (et led), der forbinder forben/arm og torso.
Skulderblad
Skulderblad eller scapula (flertal scapulae eller scapulas) er den knogle der forbinder humerus (overarmsknoglen) med clavicula (kravebenet).
Smerte
''Hovedpinen'', stik af James Gillray (1819). Smerte defineres af IASP (The International Association for the Study of Pain) som en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med, eller som ligner den forbundet med, aktuel eller mulig vævsskade.
Sygdom
Ordet sygdom er ikke klart defineret, men kan både være et sprogligt og et videnskabeligt begreb.
Tå
Tå (latin: Digis pedis) er en legemsdel.
Tryk (fysik)
Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.
Vabel
Vabel på huden En vabel er en væskefyldt blære, som kan gøre ondt.
Væv (biologi)
Tværsnit af sklerenkymfibre i en plantes grundvæv. Mikrografi af humant lungevæv farvet med hæmatoxylin og eosin. Inden for biologi er et væv den levende del af et dyr eller en plante.
Violet
Violet spektrum Violet er en sekundær spektralfarve (hvilket lilla ikke er), men kan defineres som de lilla toner, som mest er blå (altså egentlig blå-lilla).
Også kendt som Decubitus.