Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Liggesår

Indeks Liggesår

To liggesår, begge grad 4. Liggesår (latin: decubitus) er en type af sår der dannes ved at et område af væv eller hud udsættes for tryk gennem længere tid, og derfor ikke får en tilstrækkelig blodforsyning.

Indholdsfortegnelse

  1. 37 relationer: Albue, Anæstesi, Ankel, Arm, Balde, Ben, Blå, Blodåre, Blodkredsløbet, Europa, Haleben, Hofte, Hoved, Hovedpude, Hud, Ilt, Infektion, Knæ, Knogle (anatomi), Latin, Madras, Muskel, Nekrose, Nervesystemet, Pigment, Rød, Rygsøjle, Sår, Skulder, Skulderblad, Smerte, Sygdom, , Tryk (fysik), Vabel, Væv (biologi), Violet.

Albue

Albuen. Albuen (latin: articulatio cubiti) er et led på armene af mennesker.

Se Liggesår og Albue

Anæstesi

Barn under udførelse af anæstesi Anæstesi (fra græsk an- (nægtelse) og aisthesis (αίσθησης), "fornemmelse") er en række metoder til at gøre hele eller dele af kroppen ufølsom overfor sensoriske input, normalt for at mindske eller undgå smerte; hvis blot smerteindtryk dulmes tales i stedet om analgesi.

Se Liggesår og Anæstesi

Ankel

Anklen. Ankel eller ankelled betegner inden for den menneskelige anatomi forbindelsesleddet mellem rullebenet og fodgaflen, der dannes af skinnebenet og lægbenet.

Se Liggesår og Ankel

Arm

Den venstre arm på et menneske Armen er et lem på tobenede dyr (som mennesket).

Se Liggesår og Arm

Balde

Menneskebalder. Den øverste en kvindes, den nederste en mands. Balder eller bagdel er en del af anatomien for nogle arter af pattedyr, f.eks.

Se Liggesår og Balde

Ben

Menneskets højre ben, i Gray's Anatomy (1858) af Henry Gray. Ben er den del af et menneskets eller dyrs anatomi, der støtter resten af kroppen, og bruges til at bevæge sig med.

Se Liggesår og Ben

Blå

Forskellige toner af farven blå En kvindes blå øjne. ''Den blå salon'' i museet på slottet i Bielsko-Biała, Polen Blå er en farve.

Se Liggesår og Blå

Blodåre

Simpelt diagram over menneskets kredsløb. Blodårerne danner sammen med hjertet blodkredsløbet.

Se Liggesår og Blodåre

Blodkredsløbet

Skematisk billede af kredsløbet. De røde blodkar fører det iltede blod fra lungerne gennem hjertet til kroppen, de blå blodkar fører det af-iltede blod fra kroppen gennem hjertet til lungerne Blodkredsløbet (det kardiovaskulære system eller kredsløbet) er betegnelsen for det system af blodkar og organer, der med blodet bringer ilt, næring, hormoner m.v.

Se Liggesår og Blodkredsløbet

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Se Liggesår og Europa

Haleben

bækkenet. Halebenet (lat: os coccygis) er den nederste del af rygraden.

Se Liggesår og Haleben

Hofte

lårbensknoglen. Hoften (lat. coxa) er et anatomisk område i hvirveldyr, som vedrører hofteleddet og de omgivende muskler.

Se Liggesår og Hofte

Hoved

guldsmeds hoved Hovedet er i anatomiens verden den del af et dyr, der bærer munden, hjernen og andre sanseorganer (f.eks. syns-, lugte-, høre- og smagsorganer).

Se Liggesår og Hoved

Hovedpude

Hovedpuder stablet i hjørnet af en seng. En hovedpude er en polstret pude som støtter hovedet eller andre dele af kroppen.

Se Liggesår og Hovedpude

Hud

Overflade eller struktur af et menneskes hud. '''Menneskets hud''' inddeles i:1. Hornlag (''stratum corneum'')2. Vækstlag (''stratum basale'')1. + 2. Overhud (''epidermis'')3. Læderhud (''dermis'')4.

Se Liggesår og Hud

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Liggesår og Ilt

Infektion

kokopper. Infektion er den tilstand, som fremkommer, når en organismes kropsvæv invaderes af patogener, dvs.

Se Liggesår og Infektion

Knæ

En kvindes knæ. Et knæ (latin: genu, regio genus) er et led, der forbinder de to dele af benet.

Se Liggesår og Knæ

Knogle (anatomi)

Menneskeknogler fra ''Anatomia per uso et intelligenza del disegno ricercata non solo su gl'ossi, e muscoli del corpo humano''. Knogler findes hos visse organismer og udgør skelettet, der fungerer som afstivning og en del fungerer også som vægtstænger.

Se Liggesår og Knogle (anatomi)

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Se Liggesår og Latin

Madras

En typisk madras En madras er den centrale del af en seng.

Se Liggesår og Madras

Muskel

En oversigt over skeletmuskulaturen. Muskler (fra latin musculus, diminutiv af mus "mus") er kroppens kontraktive væv og kommer fra embryonale kønscellers mesoderm.

Se Liggesår og Muskel

Nekrose

Hånd med nekrose. Nekrose er den medicinske betegnelse for vævsdød.

Se Liggesår og Nekrose

Nervesystemet

Nervesystemet inddeles anatomisk i centralnervesystemet (CNS), og det perifere nervesystem (PNS).

Se Liggesår og Nervesystemet

Pigment

Pigment til salg i en bod i Goa i Indien. Pigment (lat. pigmentum, "farve") er stoffer, der ændrer farven af det lys, der reflekteres fra det, som følge af selektiv farveabsorption.

Se Liggesår og Pigment

Rød

Rød er en farve.

Se Liggesår og Rød

Rygsøjle

En rygsøjle er en knoglestruktur i ryggen af hvirveldyr, bestående af en lang række ryghvirveler forbundet til hinanden.

Se Liggesår og Rygsøjle

Sår

Et sår defineres som gennembrud af hud eller slimhinde.

Se Liggesår og Sår

Skulder

Skulderled Skulderen er i anatomien den del af kroppen (et led), der forbinder forben/arm og torso.

Se Liggesår og Skulder

Skulderblad

Skulderblad eller scapula (flertal scapulae eller scapulas) er den knogle der forbinder humerus (overarmsknoglen) med clavicula (kravebenet).

Se Liggesår og Skulderblad

Smerte

''Hovedpinen'', stik af James Gillray (1819). Smerte defineres af IASP (The International Association for the Study of Pain) som en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med, eller som ligner den forbundet med, aktuel eller mulig vævsskade.

Se Liggesår og Smerte

Sygdom

Ordet sygdom er ikke klart defineret, men kan både være et sprogligt og et videnskabeligt begreb.

Se Liggesår og Sygdom

Tå (latin: Digis pedis) er en legemsdel.

Se Liggesår og Tå

Tryk (fysik)

Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.

Se Liggesår og Tryk (fysik)

Vabel

Vabel på huden En vabel er en væskefyldt blære, som kan gøre ondt.

Se Liggesår og Vabel

Væv (biologi)

Tværsnit af sklerenkymfibre i en plantes grundvæv. Mikrografi af humant lungevæv farvet med hæmatoxylin og eosin. Inden for biologi er et væv den levende del af et dyr eller en plante.

Se Liggesår og Væv (biologi)

Violet

Violet spektrum Violet er en sekundær spektralfarve (hvilket lilla ikke er), men kan defineres som de lilla toner, som mest er blå (altså egentlig blå-lilla).

Se Liggesår og Violet

Også kendt som Decubitus.