Indholdsfortegnelse
33 relationer: Arm, Ben, Brusk, Diafysen, Epifysen, Halisterese, Hjerne, Humerus, Knogle (anatomi), Knoglemarv, Kranium, Lårbensknogle, Lægelatin, Led (anatomi), Lem (anatomi), Lipid, Menneske, Mineral, Muskel, Organ, Organisk kemi, Organisme, Ortopædkirurgi, Osteoporose, Ryghvirvel, Rygsøjle, Sene, Skelet, Skulderblad, Spoleben, Tand, Ulna, Vægtstangsprincip.
Arm
Den venstre arm på et menneske Armen er et lem på tobenede dyr (som mennesket).
Ben
Menneskets højre ben, i Gray's Anatomy (1858) af Henry Gray. Ben er den del af et menneskets eller dyrs anatomi, der støtter resten af kroppen, og bruges til at bevæge sig med.
Brusk
Brusk er en vævstype som findes hos mange dyr, navnlig hvirveldyr.
Diafysen
Diafysen er rørknoglens midterstykke, som befinder sig mellem de to metafyser.
Se Knogle (anatomi) og Diafysen
Epifysen
Epifysen er rørknoglens ende.
Se Knogle (anatomi) og Epifysen
Halisterese
Halisterese (saltberøvelse) er svind af kalk i knoglerne ved sygelige tilstande.
Se Knogle (anatomi) og Halisterese
Hjerne
Menneskehjerne Hjernen (encephalon,Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme oldgræsk ἐγκέφαλοςLiddell, H.G. & Scott, R. (1940). A Greek-English Lexicon. revised and augmented throughout by Sir Henry Stuart Jones.
Humerus
Humerus er den latinske betegnelse for overarmsknoglen.
Se Knogle (anatomi) og Humerus
Knogle (anatomi)
Menneskeknogler fra ''Anatomia per uso et intelligenza del disegno ricercata non solo su gl'ossi, e muscoli del corpo humano''. Knogler findes hos visse organismer og udgør skelettet, der fungerer som afstivning og en del fungerer også som vægtstænger.
Se Knogle (anatomi) og Knogle (anatomi)
Knoglemarv
thumb Der er knoglemarv inde i alle større knogler.
Se Knogle (anatomi) og Knoglemarv
Kranium
Et kranium er hvirveldyrs benede struktur, som er hovedets skeletdel.
Se Knogle (anatomi) og Kranium
Lårbensknogle
Femur - lårbensknoglen, i Gray's Anatomy (1858) af Henry Gray. Lårbensknoglen eller femur (lat. os femoris Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme) omfatter bl.a. caput (hoved), collum (hals) og corpus (krop).
Se Knogle (anatomi) og Lårbensknogle
Lægelatin
Medicinsk fagsprog – populært benævnt lægelatin – er en form for internationalt fagsprog, der bruges inden for lægevidenskaben.
Se Knogle (anatomi) og Lægelatin
Led (anatomi)
Led er skelettets hængsler.
Se Knogle (anatomi) og Led (anatomi)
Lem (anatomi)
Et lem er en arm eller et ben, dvs.
Se Knogle (anatomi) og Lem (anatomi)
Lipid
Stryer ''et al.'', p. 330. Lipider er en gruppe af naturligt forekommende molekyler, der omfatter fedtstoffer, voks, steroler, fedtopløselige vitaminer (såsom vitamin A, D, E og K), monoglycerider, diglycerider, triglycerider, fosfolipider og andre.
Menneske
Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.
Se Knogle (anatomi) og Menneske
Mineral
Mineraler. Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.
Se Knogle (anatomi) og Mineral
Muskel
En oversigt over skeletmuskulaturen. Muskler (fra latin musculus, diminutiv af mus "mus") er kroppens kontraktive væv og kommer fra embryonale kønscellers mesoderm.
Organ
Lever, Nyrer og hjerte fra et får I biologi er et organ (latin: organum, "instrument, værktøj") en samling af biologisk væv, som udfører en specialiseret funktion eller grupper af funktioner.
Organisk kemi
Organisk kemi er den gren af kemi der beskæftiger sig med molekyler der indeholder kulstof (carbon), såkaldte organiske forbindelser.
Se Knogle (anatomi) og Organisk kemi
Organisme
''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.
Se Knogle (anatomi) og Organisme
Ortopædkirurgi
Kunstig hofte indsat ved ortopædkirurgi Ortopædkirurgi eller ortopædisk kirurgi (tidligere ortopædi).
Se Knogle (anatomi) og Ortopædkirurgi
Osteoporose
Osteoporose (græsk: "osteo".
Se Knogle (anatomi) og Osteoporose
Ryghvirvel
En ryghvirvel eller vertebra er en irregulær knogle i rygsøjlen.
Se Knogle (anatomi) og Ryghvirvel
Rygsøjle
En rygsøjle er en knoglestruktur i ryggen af hvirveldyr, bestående af en lang række ryghvirveler forbundet til hinanden.
Se Knogle (anatomi) og Rygsøjle
Sene
En sene (latin: tendo, fra tendere; at strække) er en bindevævsstruktur, som udgår fra en muskel og binder denne til en knogle eller anden struktur.
Skelet
Skelet er en fællesbetegnelse for alle knoglerne, som udgør "stativet" i kroppen hos mennesket og alle andre hvirveldyr.
Skulderblad
Skulderblad eller scapula (flertal scapulae eller scapulas) er den knogle der forbinder humerus (overarmsknoglen) med clavicula (kravebenet).
Se Knogle (anatomi) og Skulderblad
Spoleben
Spoleben markeret med rødt Spolebenet eller radius er den tykkeste af de to lange knogler, der udgør underarmen; den anden tyndere knogle hedder ulna (eller albuebenet).
Se Knogle (anatomi) og Spoleben
Tand
Tænder Oversigtstegning over en tands opbygning.A. KroneB. Rod1. Emalje2. Dentin3. Pulpa4. Gumme5. Rodcement6. Knogle7. Blodåre8. Nerve En tand er en emaljedækket knogle i munden på visse pattedyr, krybdyr, padder og fisk.
Ulna
Ulna markeret med rødt Ulna (eller albueben) er den tyndeste af de to lange knogler der udgør underarmen; den anden, tykkere knogle hedder radius (spolebenet).
Vægtstangsprincip
matematisk udledt af den specielle situation hvor F1D1.
Se Knogle (anatomi) og Vægtstangsprincip
Også kendt som Flad knogle, Menneskeknogler, Metafyse, Metafysen, Rørknogle.