Indholdsfortegnelse
29 relationer: Den livlandske krig, Den polsk-litauiske realunion, Det Russiske Kejserrige, Enevælde, Enhedsstat, Hedvig af Polen, Kijevriget, Kongeriget Polens krone, Len, Litauens regenter, Lublin, Oligarki, Personalunion, Podlasie, Podolien, Polen, Polens regenter, Polens tre delinger, Sejm, Sigismund 2. August af Polen, Stanislav Poniatovski af Polen, Storfyrstendømmet Litauen, Szlachta, Valgmonarki, Vilnius, Vladislav 2. Jagello af Polen, Volhynien, 1. juli, 1569.
Den livlandske krig
Den livlandske krig 1558–1582 var en langvarig militær konflikt mellem Zar-Rusland og en vekslende koalition af Danmark, storfyrstendømmet Litauen, kongedømmet Polen (senere Polen-Litauen) og Sverige om kontrollen over Livland.
Se Lublinunionen og Den livlandske krig
Den polsk-litauiske realunion
Områder i Den polsk-litauiske realunion Den polsk-litauiske realunion eller "Republikken af to Nationer" (fra 1791 Realunionen Polen)(note om navne på andre sprog) var et føderalt valgkongedømme dannet af Kongeriget Polen og Storfyrstendømmet Litauen i 1569, der regeredes af en fælles monark.
Se Lublinunionen og Den polsk-litauiske realunion
Det Russiske Kejserrige
Det Russiske Kejserrige (Российская империя) var en stat, der eksisterede fra 1721 indtil den blev væltet af den kortvarige liberale Februarrevolutionen i 1917.
Se Lublinunionen og Det Russiske Kejserrige
Enevælde
Ludvig XIV af Frankrig, et klassisk eksempel på en enevældig konge Malet af Hyacinthe Rigaud 1701 Enevælde (absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt.
Enhedsstat
Føderationer Begrebet enhedsstat bliver brugt om en stat, som består af bare én statslig enhed, i modsætning til f.eks.
Se Lublinunionen og Enhedsstat
Hedvig af Polen
Jadwiga af Polen (Hedvig af Polen) (18. februar 1374-17. juli 1399) var Polens regent mellem 1384 og 1386 og landets dronning 1386-1399.
Se Lublinunionen og Hedvig af Polen
Kijevriget
Kijevriget eller Kijevrus var fra 880 e.Kr.
Se Lublinunionen og Kijevriget
Kongeriget Polens krone
Kongeriget Polens krone (1385–1795) (Korona Królestwa Polskiego; Latin: Corona Regni Poloniae), også kendt som Den polske krone, er den fælles betegnelse for senmiddelalderens historiske konge af Polens territoriale besiddelser, herunder det egentlige kongerige Polen.
Se Lublinunionen og Kongeriget Polens krone
Len
Lensed (1512) Et len var fra middelalderen og renæssancen et landområde, som kongen overlod en lensmand at forvalte mod modydelser.
Litauens regenter
Mindaugas, grundlæggeren af Storfyrstendømmet Litauen Følgende er en liste over regenter af Litauen – storfyrster, konger og præsidenter – lederne af det historisk litauiske territorium.
Se Lublinunionen og Litauens regenter
Lublin
Lublin (Liublinas, לובלין,, Люблін) er med indbyggere den niendestørste by i Polen og hovedstaden i voivodskabet lubelskie med en befolkning på 350.392(2009).
Oligarki
Oligarki (fra græsk ὀλιγαρχία oligarkhía "fåmandsvælde", af ὀλίγος olígos "få" og αρχία arkhía "styre") er en styreform, hvor den politiske magt er samlet på et lille antal mennesker (typisk de mest magtfulde pga.
Personalunion
En personalunion er en union af to eller flere stater med fælles regent, hvor landene i øvrigt er uafhængige af hinanden og er selvstændige, blandt andet med separat lovgivning.
Se Lublinunionen og Personalunion
Podlasie
Podlasies placering i det nuværende Polen Podlasie (Podlasze, Hviderussisk: Падляшша Padljašša, Litauisk: Palenkė, Latin: Podlachia) er et historisk landskab beliggende i Polen og Hviderusland.
Podolien
Podoliens placering i det nuværende Ukraine. Podolien, Podilia eller Podillya (Поділля, Подолье, Podole, Podolė, Podolia, Podolya) er en historisk region i det vest-centrale og sydvestlige dele af nutidens Ukraine, som svarer til nutidens Khmelnytskyj oblast og Vínnitsja oblast.
Polen
Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst.
Polens regenter
Kongeriget Polen Polen regenter De bedst kendte dynastier i Polen er Piasterne (c.962–1370) og Jagellonerne (1386–1572): Mellemliggende og senere regenter var ofte fra nabolande, hvor de samtidig var regenter, eller de var prinser hentet fra fremmede dynastier.
Se Lublinunionen og Polens regenter
Polens tre delinger
Polens tre delinger Polen blev i 1700-tallet delt mellem Preussen, Rusland og Østrig, og delingerne gjorde ende på den polsk-litauiske realunion.
Se Lublinunionen og Polens tre delinger
Sejm
Sejmen i Republikken Polen (Sejm Rzeczypospolitej Polskiej) er underhuset i det polske parlament. Sejmen består af 460 deputerede, (Poseł ~ udsending). Sejmen vælges ved almindelig afstemning, og ledes af "marskal af Sejmen" (Marszalek Sejmu). I Kongeriget Polen henviste Sejm til det samlede tre-kammer parlament i Polen, der omfattede underhuset (Forsamlingen af udsendinge, Izba Poselska), overhuset (Senatet, Senat) og kongen.
Sigismund 2. August af Polen
Sigismund 2.
Se Lublinunionen og Sigismund 2. August af Polen
Stanislav Poniatovski af Polen
Stanislaus Augustus (født Stanisław Antoni Poniatowski; 17. januar 1732 i Wołczyn, Polen, død 12. februar 1798 i St. Petersborg, Rusland).
Se Lublinunionen og Stanislav Poniatovski af Polen
Storfyrstendømmet Litauen
Storfyrstendømmet Litauen (rutensk Великое князство Литовъское,,, Wielkie Księstwo Litewskie) var en østeuropæisk stat fra 1200-talletT.
Se Lublinunionen og Storfyrstendømmet Litauen
Szlachta
Polske ''szlachta'' (adel) til møde under undertegnelsen af "Lublinunionen" (1569). Malet af Jan Matejko, 1869, Slotsmuseet i Lublin. Szlachta (szlachta ~adel) var en privilegeret samfundsklasse i Kongeriget Polen.
Valgmonarki
I et valgmonarki bliver monarken indsat efter et valg (hvis monarken er konge, taler man gerne om valgkongedømme).
Se Lublinunionen og Valgmonarki
Vilnius
Vilnius (Vilna forekommer; Wilno, Вільня, Вильнюс) er Litauens hovedstad.
Vladislav 2. Jagello af Polen
Jogaila, senere Vladislav 2.
Se Lublinunionen og Vladislav 2. Jagello af Polen
Volhynien
Volhynien. Ljubart slot i Lutsk var sæde for Volhyniens fyrster i middelalderen. Polske ofre for en massakre begået af OUN's militære gren UPA i Volynien i det daværende Polen (nu Ukraine), 1943 Volhynien, Volhynia, Volynia, eller Volyn (Волинь,, Волынь,, Voluinė, Wołyń, װאָהלין, er en historisk region i det vestlige Ukraine mellem floderne Pripjat og Sydlige Bug, nord for Galicien og Podolien.
1. juli
1.
1569
---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588; Danmark i krig: Den Nordiske Syvårskrig 1563-1570 ---- Se også 1569 (tal).
Også kendt som Lublin-unionen.