Indholdsfortegnelse
23 relationer: Brunkul, Eem-mellemistiden, Eocæn, Epoke (geologi), Gram Kommune, Holocæn, Jordens historie, Jura (geologi), Kænozoikum, Kridt (geologisk periode), Kvartær, Mastodont, Mesozoikum, Neogen, Oligocæn, Palæogen, Paleocæn, Pleistocæn, Pliocæn, Rødtræ-slægten, Trias, Weichsel-istiden, 2. verdenskrig.
- Geologiske epoker
Brunkul
Kulmine ved Garzweiler nær Köln, Tyskland. En brunkulsbriket. Brunkul, også kendt som lignit, er en sedimentær bjergart bestående af kul, brint, ilt og kvælstof.
Eem-mellemistiden
Eem-mellemistiden, Eem-varmeperioden (Sangamon-mellemistiden i Nordamerika, Ipswich-mellemistiden i Storbritannien, Riss-Würm-mellemistiden i Alperne) indledte den senpleistocæne subepoke for ca.
Se Miocæn og Eem-mellemistiden
Eocæn
''Andrewsarchus mongoliensis''-kranium, British Museum. Eocæn (ēōs for morgengry og kainos for ny; "tidlig ny") dækker tidsperioden fra 55,8 til 33,9 millioner år siden.
Epoke (geologi)
En epoke er en geokronologisk enhed der kan variere fra 11.500 år til 50 millioner år.
Gram Kommune
Gram Kommune i Sønderjyllands Amt blev dannet ved kommunalreformen i 1970.
Holocæn
Havniveauet stiger betydeligt i starten af Holocæn fra ca. 11.000-6.000 år siden. Holocæn er en geologisk epoke, som strækker sig fra i dag og cirka 11.700 år tilbage (år 9.700 f.Kr.), det vil sige tilbage til sidste istids afslutning.
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Jura (geologi)
Jura er den periode, der strækker sig fra 199,6 til 145,5 millioner år siden.
Kænozoikum
Jordens seneste og nuværende geologiske æra hedder Kænozoikum (kainos: for ny og zoon for dyr; 'nye dyrs tidsalder') og er den yngste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.
Kridt (geologisk periode)
Ichthyornis Tusoteuthis Simosuchus Kridt eller Kridttiden er den geologiske periode, der går fra 145,5 til 65,5 millioner år sidenGeologisk Nyt nr.
Se Miocæn og Kridt (geologisk periode)
Kvartær
Kvartærtiden (quartarius for den fjerde) er den seneste geologiske periode, der veksler mellem istider og mellemistider.
Mastodont
Mastodonterne var en slags elefantlignende snabeldyr med stødtænder i overkæben.
Mesozoikum
Mesozoikum (mēsos for 'i midten' og zoon for dyr; 'dyr i midtens tidsalder') – tidligere kaldet Jordens Middelalder, er den mellemste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.
Neogen
Neogen (néos, ~ ny og -genēs, ~ født) dækker tidsrummet fra 2,588 til 23,03 millioner år siden.
Oligocæn
''Hoplophoneus'' skelet ''Arsinoitherium zitteli'' skelet Oligocæn (olīgos for ringe i antal og kainos for ny; lidt ny) dækker tidsperioden fra 33,9 til 23,0 millioner år siden.
Palæogen
''Uintatherium''. Palæogen (palaios, ~ gammel og -genēs, ~ født) dækker tidsperioden fra 65,5 millioner til 23,0 millioner år siden.
Paleocæn
Den geologiske epoke Paleocæn var oprindeligt den ældste del af Eocæn, men blev selvstændig under navnet Pal'eocæn.
Pleistocæn
Havniveauet stiger betydeligt i Pleistocæn fra ca. 22.000-11.000 år siden. Den pleistocæne (pleistos, ~ mest og kainos, ~ nyt; 'mest nyt') epoke er defineret palæomagnetisk fra Gauss-Matuyama reversalen og "iltisotop stadium 103", som er fra 2,588 millioner år til 10.000 kulstof-14 år-niveauet (år 9600 f.Kr.).
Pliocæn
Lucys skelet Epoken Pliocæn (pleion, ~ mere og kainos, ~ ny; mere ny) er en geologisk tidsalder og varede fra 5,332 til 2,588 millioner år siden.
Rødtræ-slægten
Rødtræ-slægten (Sequoia) er en planteslægt med kun én art.
Trias
''Saurichthys seefeldensis'' fanger en rhamphorhynchid flyveøgle. ''Plateosaurus''. Trias er den geologiske periode, der strækker sig fra 251,0 til 199,6 millioner år siden.
Weichsel-istiden
Europa under Weichsel-istiden. Lidt af det sydvestlige Jylland ses øverst til højre. Det mørkegrønne er land, og randen er kystlinier i dag. Det vissengrønne var land, og randen kystlinjer under istiden. Det hvide er iskappen. Weichsel-istidens iskappe over Jordens nordlige halvkugle.
2. verdenskrig
2.