Indholdsfortegnelse
288 relationer: Acasta-gnejskomplekset, Acceleration, Afrika, Aksehældning, Alger, Ammoniak, Anatomi, Antarktis, Apollo-programmet, Arbejdsdeling, Archaeopteryx, Arkæer, Arkæikum, Asteroidebælte, Astronaut, Australien, Autotrof, Bakterier, Bardehvaler, Basalt, Båndet jernformation, Bækken (anatomi), BBC, Bibliotek, Big Bang, Biologi, Bonobo, Brint, Calciumcarbonat, Canada, Celledeling, Cellekerne, Cellemembran, Chicxulub-krateret, Chimpanse, Chokbølge, Civilisation, Computer, Cro-Magnonmennesket, Cyanobakterier, Dækfrøede planter, Delfiner, Demokrati, Den Europæiske Rumorganisation, Den Europæiske Union, Den industrielle revolution, Den Internationale Rumstation, Den naturvidenskabelige revolution, Det gamle Egypten, Det Store Bombardement, ... Expand indeks (238 mere) »
Acasta-gnejskomplekset
Acasta-gnejskomplekset er en bjergartsvolumen, der er blottet på jordskorpen.
Se Jordens historie og Acasta-gnejskomplekset
Acceleration
En kugle påvirkes af tyngdekraften og accelererer. Acceleration er ændring af hastigheden pr.
Se Jordens historie og Acceleration
Afrika
Afrika er den næststørste verdensdel på jorden Afrika er den næststørste verdensdel med et areal på 30,3 millioner km²; det er 20% af landmasserne på Jorden.
Aksehældning
Jordens aksehældning. Aksehældningen (inklinationen af ækvator på ekliptikas plan) er vinklen mellem et himmellegemes rotationsakse og omløbsplanens normalvektor (den vinkelrette akse til omløbsplanen).
Se Jordens historie og Aksehældning
Alger
Eksempler på encellede kiselalger Nærbillede af en marin rødalge (''Laurencia''); "grenene" er flercellede og kun omkring 1 mm tykke. Meget mindre alger ses fasthæftet på "grenen" til højre. Algeopblomstring. Alger i form af tang har flere anvendelsesmuligheder.
Ammoniak
Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.
Se Jordens historie og Ammoniak
Anatomi
Illustration fra ''De humani corporis fabrica'' En søstjerne anatomi Anatomi er læren om organismers form og opbygning.
Se Jordens historie og Anatomi
Antarktis
Antarktis beliggenhed. Antarktis med sydpolen. Antarktis er et kontinent hvis midte ligger tæt på den geografiske sydpol.
Se Jordens historie og Antarktis
Apollo-programmet
Apollo program emblem Apollo-programmet var et antal amerikanske bemandede rumflyvninger med Apollo-rumskibet.
Se Jordens historie og Apollo-programmet
Arbejdsdeling
skytler. (England 1920). Ved arbejdsdeling forstår man den udførelse af arbejdet, hvor det nødvendige forbrug af arbejdskraft til fremstilling af en vare fordeles mellem flere personer, sådan at hver af dem kun udfører en enkelt del af hele processen.
Se Jordens historie og Arbejdsdeling
Archaeopteryx
Archaeopteryx er en uddød fugleslægt fra juratiden, der danner en af de vigtigste fossile mellemformer mellem traditionelle theropode dinosaurer og fugle.
Se Jordens historie og Archaeopteryx
Arkæer
Arkæerne (latin Archaea, fra græsk αρχαία, "de gamle") er et af de tre domæner af levende organismer sammen med bakterier og eukaryoter.
Arkæikum
Forstenede stromatolitter. Stromatolitter i dag fra Australien. Arkæikum (eller archæikum, arkeozoikum, archaean, ældre Prækambrium) er den geologiske æon, som er defineret fra alderen på de ældste bevarede klippeformationer til for 2.500 millioner år siden, hvor den blev afløst af Proterozoikum.
Se Jordens historie og Arkæikum
Asteroidebælte
Asteroidebæltet, hvor hovedbæltet mellem Mars og Jupiter er vist med hvidt, gruppen ''Hildas'' der nærmer sig Jupiters bane (orange) samt ''Trojans'' og ''Greeks'', der strækker sig ud over Jupiters bane (grønne) Det såkaldte asteroidebælte ligger mellem Mars og Jupiter, og består af småplaneter (asteroider) og store klippestykker (meteoroider), som kredser rundt om Solen på linje med de øvrige himmellegemer.
Se Jordens historie og Asteroidebælte
Astronaut
Astronauten Buzz Aldrin går rumvandring på månen En astronaut (astron.
Se Jordens historie og Astronaut
Australien
Australien (Australia), officielt Commonwealth of Australia, er en suveræn forbundsstat i Oceanien.
Se Jordens historie og Australien
Autotrof
En organisme er autotrof, når den selv producerer komplekse organiske forbindelser udfra simple stoffer som f.eks.
Se Jordens historie og Autotrof
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Se Jordens historie og Bakterier
Bardehvaler
Bardehvaler (Mysticeti) er en underorden af hvaler der kendetegnes ved at have mistet alle tænder til fordel for såkaldte barder.
Se Jordens historie og Bardehvaler
Basalt
Basalt. Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma.
Båndet jernformation
Båndet jernformation (også båndet jernstensformation, båndede jernaflejringer, båndet jernmalm, forkortet til BIF fra engelsk banded ironstone formations eller banded iron formations) er distinkte enheder af sedimentære bjergarter, som næsten altid er fra superæonen Prækambrium.
Se Jordens historie og Båndet jernformation
Bækken (anatomi)
Et mandligt bækken Bækken eller bækkenparti er den nederste del af kroppen under bughulen, dvs.
Se Jordens historie og Bækken (anatomi)
BBC
British Broadcasting Corporation (BBC) er Storbritanniens nationale public service-udbyder af radio og tv, der desuden har en række internationale kanaler – deriblandt nyhedskanalen BBC World News og BBC Prime, der er en eksportkanal, der kun kan modtages uden for Storbritannien.
Bibliotek
Indenfor på médiathèque Jean-Jacques Rousseau i Chambéry (Frankrig) Bibliotek i Budapest. Bibliotek ved klostret i Melk i Østrig Bibliotek (fra det græske βιβλιοθήκη boglager) er en samling bøger, håndskrifter, kort, film, bånd etc.) og det sted, hvor disse referencematerialer opbevares.
Se Jordens historie og Bibliotek
Big Bang
Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.
Se Jordens historie og Big Bang
Biologi
Biologi er studiet af liv (organismer).
Se Jordens historie og Biologi
Bonobo
Bonoboen (latin Pan paniscus), også kendt som pygmæchimpanse eller dværgchimpanse, er en af menneskeaberne.
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Se Jordens historie og Calciumcarbonat
Canada
Canada er et land i den nordlige del af Nordamerika.
Celledeling
Billedet forestiller mitose øverst og meiose under den tynde streg.Bemærk at den celle der kommer ud af meiosen har halvt så mange kromosomer som de celler der kommer ud af mitosen. Celledeling er, når en celle deler sig til to nye celler.
Se Jordens historie og Celledeling
Cellekerne
endoplasmatiske reticulum. (1) Cellemembranen (2) Ribosomer (3) Kerneporer (4) Kromosomerne (5) Kromatintråde (6) Cellekernen (7) Endoplasmatisk reticulum (8) Nukleoplasma Hele strukturen er omgivet af cellens cytoplasma. Skematisk tegning af en typisk dyrecelle og dens organeller: 1. Nukleolus 2.
Se Jordens historie og Cellekerne
Cellemembran
Skematisk tegning af en cellemembran.1. Glykolipid.2. Polypeptidkæde.3. Oligosakkarid.4. Fosfolipid.5. Membranprotein.6. Transmembran alfa-helix.7. Kolesterol. Cellemembran eller plasmamembran er en biologisk membran, der adskiller det indre af en celle fra omgivelserne.
Se Jordens historie og Cellemembran
Chicxulub-krateret
Radartopografi viser kraterets diameter på 180 kilometer (''image courtesy NASA/JPL-Caltech)''. I omkredsen findes mange jordfaldshuller Chicxulub-krateret er et gammelt nedslagskrater, hvor halvdelen ligger under jorden inde på Yucatán-halvøen i Mexico og den anden halvdel ligger under havbunden ud for halvøen.
Se Jordens historie og Chicxulub-krateret
Chimpanse
Chimpansen (Pan troglodytes) er sammen med bonoboen menneskets nærmeste slægtning.
Se Jordens historie og Chimpanse
Chokbølge
Princippet i når et fly bryder gennem lydmuren. Til venstre ses et fly, hvor lydbølger udbredes rundt om flyet. Til højre ses et fly, hvor spidsen rører ved lydmuren '''(rød)'''. En chokbølge er en stærk trykbølge, der f.eks.
Se Jordens historie og Chokbølge
Civilisation
En civilisation (af latin civis, borger) er et menneskesamfund, som har en ikke-militær administration (det vil sige en civil administration) foruden den militære administration, og et nogenlunde velfungerende retsvæsen og politi, som kan beskytte borgerne, så at de kan færdes ubevæbnede.
Se Jordens historie og Civilisation
Computer
Bærbar computer Acer Aspire 5600 En computer er en maskine, der kan programmeres til automatisk at udføre nogle talmæssige eller logiske beregninger.
Se Jordens historie og Computer
Cro-Magnonmennesket
Cro-Magnon-værktøjer Cro-Magnonmennesker kaldes de første fossile fund af mennesker af arten Homo sapiens sapiens i Europa, som er dateret til for ca.
Se Jordens historie og Cro-Magnonmennesket
Cyanobakterier
Cyanobacterium Stromatoliter Fytoplanktonopblomstringer i Østersøen (3. juli 2001) Cyanobakterie, cyanobacteria, cyanophyta (Græsk: cyanos.
Se Jordens historie og Cyanobakterier
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Jordens historie og Dækfrøede planter
Delfiner
Delfiner (Delphinidae) er den største familie inden for hvalerne med mere end 35 arter.
Se Jordens historie og Delfiner
Demokrati
Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.
Se Jordens historie og Demokrati
Den Europæiske Rumorganisation
ESA' logo ESA er en forkortelse for European Space Agency (Den Europæiske Rumorganisation), og er en sammenslutning af europæiske lande indenfor rumfart og rumforskning.
Se Jordens historie og Den Europæiske Rumorganisation
Den Europæiske Union
Den Europæiske Union (EU) er en økonomisk og politisk union mellem 27 europæiske stater med et areal på 4.233.255,3 millioner kvadratkilometer med 447 millioner indbyggere (102 indbyggere per km2), i 2010 genererede de daværende EU-medlemslande, hvad der anslås at være 26% (USD 16.282 milliarder) af den globale økonomi, eller 20% (USD 15.170 milliarder) når man justerer for købekraftsparitet.
Se Jordens historie og Den Europæiske Union
Den industrielle revolution
En Watt-dampmaskine, som var en dampmaskine, der udelukkende blev drevet af kul, der var drivkraften bag den industrielle revolution i Storbritannien og resten af verden.Watt-dampmaskine billede: placeret i forhallen til den videregående tekniske skole for industrielle ingeniører på UPM (Madrid) Den industrielle revolution var en periode fra omkring 1760 til et tidspunkt mellem 1820 og 1840, hvor store ændringer inden for landbrug, masseproduktion, minedrift og transport havde en dybtgående betydning for socioøkonomiske og kulturelle forhold i Storbritannien.
Se Jordens historie og Den industrielle revolution
Den Internationale Rumstation
Den Internationale Rumstation som den så ud den 25. marts 2009. ISS er den eneste rumstation i dag (2009). ''Columbus'' fra Europa og ''Kibō'' fra Japan. Den Internationale Rumstation (engelsk: International Space Station eller forkortet ISS) er en rumstation i kredsløb om jorden i en højde af ca.
Se Jordens historie og Den Internationale Rumstation
Den naturvidenskabelige revolution
Den naturvidenskabelige revolution i 1500-tallet og 1600-tallet var en periode i videnskabshistorien, hvor nye ideer inden for astronomi, fysik, biologi, menneskets anatomi, kemi førte til opgør med de hidtil kendte doktriner, der havde været gældende siden oldtidens Grækenland og op gennem middelalderen samt delvis renæssancen.
Se Jordens historie og Den naturvidenskabelige revolution
Det gamle Egypten
Keopspyramiden ved Giza. Det gamle Egypten betegner som regel perioden i Egyptens historie fra ca.
Se Jordens historie og Det gamle Egypten
Det Store Bombardement
En kunstners fremstilling af Månen under Det Store Bombardement sammenlignet med i dag Det store bombardement eller det sene massive bombardement (på engelsk Late Heavy Bombardment, LHB eller lunar cataclysm) skete i en periode for omkring 3,8 til 4 milliarder år siden, da Månen, Jorden, Merkur, Venus og Mars var genstand for byger af nedslag fra verdensrummet.
Se Jordens historie og Det Store Bombardement
Dinosaurus
En dinosaurus eller dinosaur er et medlem af en næsten uddød gruppe af archosaurer der opstod i Mellem Trias for 245 millioner år siden.
Se Jordens historie og Dinosaurus
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
Domæne (biologi)
Domænet (latin: regio) er inden for biologisk systematik den øverst placerede kategori.
Se Jordens historie og Domæne (biologi)
Domesticering
Får og hunde menes at være blandt de første dyr, der blev tæmmet. Zebraen har vist sig vanskelig at domesticere, men en enkelt ses her at være tæmmet. Domesticering (af latin: domesticus) eller tæmning er den proces, hvorved en bestand af dyr eller planter gennem udvælgelse bliver vænnet til omsorg og kontrol.
Se Jordens historie og Domesticering
Drejningsmoment
Drejningsmoment (eller kraftmoment) er et begreb fra den klassiske mekanik, som beskriver en krafts påvirkning af et legeme i forhold til afstanden til et valgt punkt.
Se Jordens historie og Drejningsmoment
Drivhuseffekt
Drivhuseffekt er opvarmning af atmosfæren og jordoverfladen som følge af, at nogle af atmosfærens gasser (såkaldte drivhusgasser) absorberer en del af den infrarøde varmestråling fra jordoverfladen.
Se Jordens historie og Drivhuseffekt
Dyr
Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.
Enzym
date.
Eocæn
''Andrewsarchus mongoliensis''-kranium, British Museum. Eocæn (ēōs for morgengry og kainos for ny; "tidlig ny") dækker tidsperioden fra 55,8 til 33,9 millioner år siden.
Erosion
Havet er skyld i, at forsiden af klinten er borteroderet, men det er regnvandserosion, som er baggrunden for de v-formede nedskæringer i klintens overkant. Indenfor geologi er erosion fjernelse af materiale, som sker på grund af naturligt slid på landskabet.
Se Jordens historie og Erosion
Eukaryoter
Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore.
Se Jordens historie og Eukaryoter
Evolution (biologi)
En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.
Se Jordens historie og Evolution (biologi)
Fattigdom
Fattigdom. En hjemløs franskmand i Paris. Ordet fattigdom udtrykker, at man ikke har en tilstrækkelig mængde ressourcer til rådighed.
Se Jordens historie og Fattigdom
Fimrehår
Billede af fimrehår taget ved hjælp af et elektronmikroskop. Et fimrehår, cilium, flagel, flagellum (flertal cilier, cilia, flagella) er et organel, som stikker ud af nogle eukaryote eller prokaryote celler.
Se Jordens historie og Fimrehår
Finne (biologi)
En rygfinne på en fisk En finne er en ekstremitet, der hovedsageligt findes hos fisk og andre hvirveldyr.
Se Jordens historie og Finne (biologi)
Fisk
Fisk er hvirveldyr med gæller.
Flyveøgler
Flyveøgler (Pterosaurer, Pterosaurus) er en gruppe uddøde krybdyr der levede samtidigt med dinosaurer i Mesozoikum.
Se Jordens historie og Flyveøgler
Folkeforbundet
Palais des Nations i Genève var Folkeforbundets hovedkontor. USAs præsident Woodrow Wilson bliver regnet som Folkeforbundets ophavsmand. Folkeforbundets forsamling i Geneve i marts 1926. Folkeforbundet, eller Folkenes Forbund (League of Nations), var en international organisation, som blev grundlagt 25.
Se Jordens historie og Folkeforbundet
Forenede Nationer
Forenede Nationer (forkortes FN) er en verdensorganisation, der blev dannet efter 2. verdenskrig den 24. oktober 1945 af 51 stater, bl.a. Danmark.
Se Jordens historie og Forenede Nationer
Fosfolipid
cellens indre. Ovenfor cellemembranen er udenfor cellen. Det venstre billede viser et simplificeret fosfolipid molekyle - og det højre billede viser nogle af molekylets indgående grundstoffers placering. Fosfolipider eller phospholipider er særlige fedtstoffer, der indgår i cellemembraner.
Se Jordens historie og Fosfolipid
Fossil
Sort flintsten fra Ærøs vestkyst med aftryk af 3 pectinide muslinger (kammuslinger) af arten ''Mimachlamys cretosa''. Flintens sorte farve tyder på, at fossilets alder er mere end 65 mill. år. En fossil, nu uddød, fisk fra havet omkring Danmark. ''Isocrinus nicoleti''.
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Se Jordens historie og Fotosyntese
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Jordens historie og Frø (plantedel)
Frugtbare halvmåne
Kort over de store floder Tigris og Eufrat. De tidlige jordbrugskulturer fik deres opvækst i randzonerne vest, nord og øst for floderne. Siden trængte jordbruget ned i selve floddalene og gav grundlaget for byer og større civilisationer efter 4.000 f.Kr. Den frugtbare halvmåne (arabisk: al-hilāl al-chasīb) er et frugtbart område i Mellemøsten nord og øst for den arabiske ørken og Mesopotamien og langs Middelhavet.
Se Jordens historie og Frugtbare halvmåne
Fugle
Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals.
Gas
Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.
Gen
Et '''gen''' er et stykke af et kromosoms DNA-molekyle. Et gen er en biologisk enhed for information kodet i DNA om dannelse af et biologisk molekyle.
Genteknologi
Genteknologi er en samlet betegnelse for de molekylære teknikker, der anvendes for at ændre en organismes arveanlæg.
Se Jordens historie og Genteknologi
Geologi
p.
Se Jordens historie og Geologi
Geologisk tidsskala
Jordens historie er inddelt i den geologiske tidsinddeling eller tidsskala.
Se Jordens historie og Geologisk tidsskala
Geotermi
Temperaturen i Jordens indre, estimeret. Geotermi er viden om vand og varme i jordens indre.
Se Jordens historie og Geotermi
Global opvarmning
Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980 Paris-klimaaftalen, vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2 °C". Den globale opvarmning er betegnelsen for ændringen i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser.
Se Jordens historie og Global opvarmning
Globalisering
Kort over de 54.317 luftruter, som var i drift i juni 2009. Kort fra 1901 over det britiske Eastern Telegraph Companys søkabler. Verdenskort fra 1502 med det nyopdagede Amerika til venstre. Globalisering er betegnelsen for en voksende kulturel og økonomisk udveksling mellem verdens forskellige lande, især i form af varer og produkter, mennesker, penge, information, og tanker og ideer.
Se Jordens historie og Globalisering
Gondwanaland
En animation der viser Pangæas opbrydning til de nuværende kontinenter. Gondwanaland ses mod syd. Det sydlige superkontinent Gondwanaland omfattede det meste af de landmasser der i dag udgør kontinenterne på den sydlige halvkugle, deriblandt Antarktis, Sydamerika, Afrika, Madagaskar, Indien, Australien, Ny Guinea og New Zealand.
Se Jordens historie og Gondwanaland
Grafisk tidslinje for Big Bang
Denne tidslinje for Big Bang viser rækkefølgen af begivenheder ifølge teorien om Big Bang fra tidens begyndelse til slutningen af den mørke urtid, dvs.
Se Jordens historie og Grafisk tidslinje for Big Bang
Granit
Grønlig Granit Granit er en almindelig gruppe af magmatiske bjergarter, der bliver dannet på store dybder og stort tryk under kontinenter.
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Se Jordens historie og Gravitation
Grækenland
Grækenland (Ελλάδα), officielt Den Hellenske Republik (Ελληνική Δημοκρατία) er et land i den sydøstlige del af Europa på sydspidsen af Balkanhalvøen.
Se Jordens historie og Grækenland
Grønalger
Grønalger (Chlorophyta) er en gruppe af alger, som de højere planter nedstammer fra.
Se Jordens historie og Grønalger
Grønkorn
Planteceller med synlige kloroplaster. Diagram over fotosyntesemembranen, hvor den lysafhængige del af fotosyntesen foregår. Grønkorn eller kloroplaster (en af flere slags plastider) er de organeller, hvori planters fotosyntese foregår.
Se Jordens historie og Grønkorn
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Se Jordens historie og Grundstof
Hadal
Hadal er den uformelle æon før Arkæikum.
Hafnium
Hafnium (opkaldt efter Hafnia; det latinske navn for København) er det 72.
Se Jordens historie og Hafnium
Havsvampe
Gennemskåret svamp (''Ceratoporella'') Havsvampe (Porifera) er en række af primitive flercellede hav- og ferskvandsdyr.
Se Jordens historie og Havsvampe
Hegemoni
Hegemoni betegner dominans og bruges blandt andet i politisk sammenhæng.
Se Jordens historie og Hegemoni
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Heterotrof
Visning af cyklussen mellem autotrofe og heterotrofe. En organisme er heterotrof, når den henter livsnødvendigt næringsstoffer og energi fra andre organismers produktion.
Se Jordens historie og Heterotrof
Himmellegeme
Universet indeholder et utal af himmellegemer. Her er et kig mod et udsnit af den Lille Magellanske Sky. Et himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks..
Se Jordens historie og Himmellegeme
Hinduisme
Hinduisme er en indisk religion og levevis, der er en af verdens ældste, og den har en kompleks og mangfoldig karakterJens Toft Ravn Pedersen 2016Michaels, A. (2004).
Se Jordens historie og Hinduisme
Historie
Kristian Erslev i 1922. Erslev var en hovedperson i professionaliseringen af historiefaget i Danmark. Historie henviser enten til det, der skete i fortiden, eller forskningen i og formidlingen af denne fortid, dvs.
Se Jordens historie og Historie
Hjerne
Menneskehjerne Hjernen (encephalon,Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme oldgræsk ἐγκέφαλοςLiddell, H.G. & Scott, R. (1940). A Greek-English Lexicon. revised and augmented throughout by Sir Henry Stuart Jones.
Homo erectus
Homo erectus (fra latin: "det oprejste menneske") er en art af menneskenes forfædre.
Se Jordens historie og Homo erectus
Homo habilis
Homo habilis (det dygtige menneske) er en af de ældste arter i ''Homo''-slægten og levede i det sydlige Afrika for omkring 2 millioner år siden.
Se Jordens historie og Homo habilis
Homo-slægten
Slægten Homo er samlebetegnelse for de arter, der er mest beslægtet med mennesket.
Se Jordens historie og Homo-slægten
Hvirveldyr
Hvirveldyr (latin: Vertebrata) tilhører chordaterne.
Se Jordens historie og Hvirveldyr
Hydrotermisk væld
Biogeodiagram af et dybhavsvæld En ''black smoker'', en type af hydrotermiske væld. White smokers ved Champagne Vent på Dominica. Magic Mountain (British Columbia)Magic Mountain hydrotermiske felt, British Columbia, Canada. Vældorme (fra ''Siboglinidae'') "græssende" ved foden af en ''black smoker''.
Se Jordens historie og Hydrotermisk væld
Ild
Bålet er den oprindelige måde at bruge ild på, og den tiltrækker os stadigvæk. Sankthansbål Begrebet ild (af germansk *ailda.
Iltkatastrofen
Ma dukker flercellede eukaryote organismer op – Ediacara-faunaen. Fra ca. 543 Ma siden sker den Kambriske Eksplosion. Den store Iltkatastrofe (forkortelse GOE fra eng. Great Oxygenation Event), iltkatastrofen eller oxygenkatastrofen var en væsentlig miljøændring på jorden, som menes at have fundet sted for ca.
Se Jordens historie og Iltkatastrofen
Imperium
''Tabula Peutingeriana'', et kort over Romerriget – den stat, hvorfra begrebet "imperium" har sin oprindelse. Imperium stammer fra latin (impe'rare.
Se Jordens historie og Imperium
Indien
Indien, officielt Republikken Indien (भारत गणराज्य (IAST: Bhārat Gaṇarājya); Republic of India), er en suveræn stat i den sydlige del af Asien, hvor landet udgør hovedparten af det indiske subkontinent.
Indus
Indusfloden (Sanskrit: सिन्धु Sindhu; Urdu: سندھ Sindh; Sindhi: سندھو Sindhu; Punjabi: سندھ Sindh; Avestisk: Hinduحندو; Pashto: Abasin ّآباسن "Alle Floders Fader"; Persisk: Nilou "Indigo Vande"; Tibetansk: Sengge Chu "Løve Floden"; Kinesisk: 印度河 Yìndù Hé; Græsk: Ινδός Indos) er den længste flod i Pakistan og den tredjelængste flod i regionen opgjort efter årlig vandmængde.
Inerti
Inerti er et fænomen inden for fysikken og betyder egentlig træghed (latin: iners.
Ingeniøren
Ingeniøren, også kaldet Nyhedsmagasinet Ingeniøren, er et dansk ingeniør fagblad med fokus på udviklingen indenfor teknologi og naturvidenskab sat i en samfundsmæssig sammenhæng.
Se Jordens historie og Ingeniøren
Insekter
guldsmed. Insekter (fra latin insectum, af græsk éntomon insekt) er dyr, der hører under rækken leddyr.
Se Jordens historie og Insekter
Iran
Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.
Istid
Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller. Jordens glaciation/temperatur som funktion af bl.a. excentricitet og præcession. Istid er et glaciologisk begreb, der betegner, at store dele af Jordens overflade har arktisk eller subarktisk klima.
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.
Se Jordens historie og Italien
Italiensk renæssance
Den italienske renæssance betegner den tidligste fase af Renæssancen, som var overgangsperioden mellem Middelalderen og Tidlig moderne tid (slutningen af 14. århundrede til omkring 1600).
Se Jordens historie og Italiensk renæssance
Jægere og samlere
Et medlem af San-folket i Botswana, som er blandt de sidste, der lever i en jæger-og-samler kultur. Jægere og samlere betegner i etnografisk sammenhæng samfund, hvis vigtigste overlevelsesvirksomhed består i indsamling af spiselige planter og dyr i naturen, samt jagt.
Se Jordens historie og Jægere og samlere
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jordens alder
Jorden set fra Apollo 17 Moderne geologer og geofysikere fastsætter Jordens alder til at være omkring 4,54 milliarder år Denne alder er blevet bestemt ved radiometrisk datering af meteoritmateriale og stemmer overens med alderen på de ældste kendte klipper på Jorden og Månen.
Se Jordens historie og Jordens alder
Jordens kerne
Beskrivelse af Jordens lag med kernen i midten. Jordens kerne er det inderste af de tre lag i Jorden, som er opdelt i den indre og ydre kerne.
Se Jordens historie og Jordens kerne
Jordens magnetfelt
Jordens magnetosfære skærmer jordens overflade mod solvindens og især store solstormes ladede partikler. Magnetosfæren er trykket på dagssiden af jorden og udvidet på natsiden. (Illustrationen er ikke skalatro) Den mørke kurve viser Jordens temperatur gennem 100.000 år.
Se Jordens historie og Jordens magnetfelt
Jurij Gagarin
Jurij Aleksejevitj Gagarin (Юрий Алексеевич Гагарин,; født 9. marts 1934 i Klusjino, Smolensk oblast, død 27. marts 1968 i Novosjolova, Vladimir oblast) var sovjetisk kosmonaut, der var den første mand i rummet i 1961.
Se Jordens historie og Jurij Gagarin
Jyllands-Posten
Morgenavisen Jyllands-Posten (forkortet JP) er grundlagt i 1871.
Se Jordens historie og Jyllands-Posten
K/Pg-grænse
K/Pg-grænsen markeret med en rød pil ved Stevns Klint i Danmark Badlands nær Drumheller i Alberta, hvor erosionen har blottet K/Pg-grænsen K/Pg-grænsen langs Interstate 25 nær Raton Pass i Colorado. Det iridiumrige lag er markeret med en rød pil K/Pg-grænsen, vist med den punkterede linje, ved Trinidad Lake State Park, Colorado i USA Ved K/Pg-grænsen (Kridt-Palæogen-grænsen) findes et tyndt lag af geologiske aflejringer, som kan genfindes mange forskellige steder på jordkloden.
Se Jordens historie og K/Pg-grænse
Kambrium
Perioden kambrium er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 541,0 til 485,4 millioner år siden, hvor den blev afløst af ordovicium.
Se Jordens historie og Kambrium
Kapitalisme
Den liberale teoretiker Adam Smith, der advokerede for en kapitalistisk samfundsmodel Kapitalisme er et økonomisk produktionssystem, hvor ejendomsretten til produktionsmidlerne er privat, og hvor forbrugsgoder, arbejdskraft og kapital købes og sælges på et marked.
Se Jordens historie og Kapitalisme
Kappe (geologi)
En kappe er ingenfor geologien et lag i et planetarisk legeme, der ligger over kernen men under skorpen.
Se Jordens historie og Kappe (geologi)
Katalysator (kemi)
Et eksempel på effekten af en katalysator. Til venstre en sukkerknald, der ikke kan brænde, men i stedet karamelliseres ved varmepåvirkning. Til højre er tilsat aske, hvorved sukkeret antændes og brænder. En katalysator er en substans, der øger hastigheden af en kemisk reaktion uden selv at blive omdannet eller forbrugt ved reaktionen.
Se Jordens historie og Katalysator (kemi)
Kemisk reaktion
En kemisk reaktion er en proces hvor en eller flere kemiske forbindelser omdannes til en eller flere andre kemiske forbindelser.
Se Jordens historie og Kemisk reaktion
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Se Jordens historie og Kernefusion
Kernekraft
Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR).
Se Jordens historie og Kernekraft
Kernevåben
Kernevåben, mest kendt som atomvåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats.
Se Jordens historie og Kernevåben
Kina
Kina (Folkerepublikken Kina) (中华人民共和国) er en suveræn stat i Østasien.
Kinetisk energi
Overførsel af kinetisk energi fra en kugle til en anden. Kinetisk energi eller bevægelsesenergi er den energi, som legemer i bevægelse besidder.
Se Jordens historie og Kinetisk energi
Klippeplanet
Mars i skalatro størrelsesforhold. En klippeplanet (også kaldet stenplanet, terrestrisk planet eller jordplanet), er en planet, som har en fast overflade, der overvejende består af silikatbjergarter.
Se Jordens historie og Klippeplanet
Komet
Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.
Kontinentalplade
De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade består af kontinentalplade og oceanbundsplade. En kontinentalplade er et kilometertykt (mere end 10 km op til 70 km i snit) stykke af jordskorpen, som består af granitiske bjergarter og sedimentbjergarter.
Se Jordens historie og Kontinentalplade
Konvektion
Konvektionsceller Konvektion er en af tre processer hvorved varme/energi kan flyttes fra et sted til et andet.
Se Jordens historie og Konvektion
Kosmisk støv
Kosmisk støv er en variant af støv, der består af partikler i verdensrummet, i størrelsen fra få molekyler til 0,1 mm.
Se Jordens historie og Kosmisk støv
Kridt (geologisk periode)
Ichthyornis Tusoteuthis Simosuchus Kridt eller Kridttiden er den geologiske periode, der går fra 145,5 til 65,5 millioner år sidenGeologisk Nyt nr.
Se Jordens historie og Kridt (geologisk periode)
Krig
Glimt fra en moderne krig (Golfkrigen 1991). ''Morgen efter Slaget ved Waterloo'', maleri af John Heaviside Clarke. Resterne af en gruppe Crow-indianere, dræbt og skalperet af Sioux-indianere ca. 1874. Udvalg af våben brugt i Centralasien i 1400-tallet. Ramses 3's gravkammer i Kongernes Dal, som viser egypternes søslag mod havfolkene ca.
Krystal
Krystaller af proteiner og viruspartikler Snekrystaller Xylitol krystaller Krystaller af dimethyltryptamin, DMT Proteinkrystal af lysozym En krystal er et fast stof hvor de indgående atomer, molekyler eller ioner er ordnet i et gentagende mønster i alle rumlige dimensioner - se krystalstruktur.
Se Jordens historie og Krystal
Kulbrinte
Fra oven: etan, toluen, metan, eten, benzen, C10H12, decan I kemien er en kulbrinte, carbonhydrid eller hydrocarbon et organisk stof, der udelukkende består af kulstof og brint.
Se Jordens historie og Kulbrinte
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Se Jordens historie og Kuldioxid
Kulhydrat
Kulhydrater eller sakkarider (latin: saccharider) er en stor gruppe af organiske stoffer populært kaldet sukker eller sukkerstoffer.
Se Jordens historie og Kulhydrat
Kultur
Den specielle gangart, som bruges på "catwalk'en" er tillært – altså kultur – i modsætning til normal gang. Her er det fr. Gisele Bündchen, der praktiserer kunststykket.youtube: https://www.youtube.com/watch?v.
Kvantekemi
Kvantekemi er anvendelsen af kvantemekanik på kemiske problemstillinger.
Se Jordens historie og Kvantekemi
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Se Jordens historie og Kvælstof
Lagrange-punkt
De fem lagrange-punkter i forhold til de to himmellegemer. Et Lagrange-punkt (også omtalt som L-punkt eller librationspunkt) er positioner i tilknytning til to himmellegemers omløbsbaner omkring hinanden, hvor et tredje legeme (som skal have forsvindende lille masse sammenlignet med de to øvrige legemer) kan forblive stabilt i, uden at centripetalkraften eller de andre legemers tyngdekraft trækker det væk fra denne position.
Se Jordens historie og Lagrange-punkt
Landbrug
Høst i DanmarkLandbrug er en menneskelig aktivitet, hvor fødevarer og andre råvarer frembringes ved dyrkning af kulturplanter og avl på visse dyr.
Se Jordens historie og Landbrug
Lascaux-hulerne
Hulemaleri fra Lascaux-hulerne i det sydvestlige Frankrig. Lascaux-hulerne i Frankrig indeholder noget af den tidligst kendte kunst i form af hulemalerier, der er dateret til at være 15.000 til 17.000 år gamle.
Se Jordens historie og Lascaux-hulerne
Laurasien
Laurasien ses mod nord. Laurasien var et superkontinent, der bestod af de senere kontinenter Nordamerika og Eurasien (dvs. landmassen der udgør Europa og Asien).
Se Jordens historie og Laurasien
Leddyr
Leddyr (Arthropoda) er en række af dyr, der bl.a. er karakteriseret ved at være segmenterede og have et ydre skelet bestående af kitinJespersen, Å.
Lem (anatomi)
Et lem er en arm eller et ben, dvs.
Se Jordens historie og Lem (anatomi)
Leonardo da Vinci
Leonardo di ser Piero da Vinci (født 15. april 1452, død 2. maj 1519) var en italiensk maler, billedhugger, arkitekt, ingeniør, opfinder, botaniker, anatom og forfatter.
Se Jordens historie og Leonardo da Vinci
Ler
Grå ler i lergrav i Estland. Klint i Dorset i UK med mørk organisk ler. Ler er en finkornet jordart opbygget af partikler med kornstørrelse mindre end 2 µm og overvejende bestående af lermineraler.
Lyn
I billedet ses sky-til-jord lynnedslag (venstre) og sky-til-sky (foroven til venstre samt højre) lynudladning. Kilde: NOAA Photo Library. Antal lynnedslag per km²/år rundt omkring på jorden. Kilde: NASA, NSSTC Lightning Team. Lyn fra sky-til-sky Eksplosivt damptryk mellem stammen og barken fra lynnedslaget blæste birkebarken væk Lynnedslag.
Magma
Hawaii. Lava er magma kommet op på jordoverfladen. Magma (~ grød); smeltet eller delvis smeltet klippemateriale i jordens indre.
Markedsøkonomi
Marked i Australien, hvor der udbydes varer af flere udbydere til en flerhed af kunder En markedsøkonomi er en økonomisk organisationsform, hvor priserne på alle eller de fleste varer og produktionsfaktorer i økonomien og dermed i sidste ende resurseallokeringen bestemmes af udbud og efterspørgsel på markedet for hver enkelt vare.
Se Jordens historie og Markedsøkonomi
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Se Jordens historie og Mars (planet)
Mars Pathfinder
Mars Pathfinder, der blev afsendt den 4. december 1996 af den amerikanske rumfartsorganistation, NASA, var den første mission, der landede et køretøj på Mars.
Se Jordens historie og Mars Pathfinder
Massefylde
Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).
Se Jordens historie og Massefylde
Massemidtpunkt
To masser ligger langs en lige linje. Skønt størstedelen er placeret i ''m2'' er en mindre del alligevel i ''m1'', og massemidtpunktet er derfor lidt til venstre for ''m2''. Massemidtpunktet betegner det punkt på et objekt, hvor dets masse er centreret.
Se Jordens historie og Massemidtpunkt
Masseuddøen
Massedød, masseuddøen, masseudryddelse, masseudslettelse er betegnelser for verdensomspændende katastrofer (på engelsk extinction events) der har udslettet meget store dele af Jordens dyre- og planteliv.
Se Jordens historie og Masseuddøen
Måne
En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Mellemøsten
Kort over lande, der almindeligvis defineres som en del af Mellemøsten Mellemøsten er et geopolitisk og kulturelt område, som sædvanligvis dækker det sydvestlige Asien og Egypten.
Se Jordens historie og Mellemøsten
Mem
Et mem (meme, fra μίμημα, hukommelse) er et begreb introduceret af biologen Richard Dawkins i bogen The Selfish Gene (1976), dansk: Det selviske gen (1977), og videreudviklet i The Extended Phenotype.
Menneske
Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.
Se Jordens historie og Menneske
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Se Jordens historie og Merkur (planet)
Mesozoikum
Mesozoikum (mēsos for 'i midten' og zoon for dyr; 'dyr i midtens tidsalder') – tidligere kaldet Jordens Middelalder, er den mellemste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.
Se Jordens historie og Mesozoikum
Metal
Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.
Metamorfose
Metamorfose er et begreb, der stammer fra græsk og betyder forandring, forvandling, omdannelse og omformning.
Se Jordens historie og Metamorfose
Metan
Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.
Meteor
der eksploderede over Tjeljabinsk oblast i Rusland i 2013 Stjerneskudssværmen Leoniderne set fra rummet. Nedslaget i 1751 af Hrašćina-meteoritten er det første veldokumenterede nedslag Barringer-krateret i Arizona, USA En meteor (også kaldet et stjerneskud eller en aerolit) kan ses, når en meteoroid "brænder" og nedbremses i Jordens atmosfære.
Metropolitan Museum of Art
Indgangshallen i ''The Met'' Metropolitan Museum of Art eller The Met er et af verdens største museer.
Se Jordens historie og Metropolitan Museum of Art
Miljøbevægelse
Med bogen Silent Spring, 1962, var biologen Rachel Carson, hvori hun offentliggjorde sine naturvidenskabelige undersøgelser om farerne ved brug af kemiske pesticider, specielt DDT, en katalysator for den moderne miljøbevægelse.
Se Jordens historie og Miljøbevægelse
Miller-Urey-eksperimentet
Eksperimentet fra 1953 Portræt af Stanley Lloyd Miller fra 1999 med det originale udstyr Miller–Urey-eksperimentet er et forsøg udført i 1953 af Stanley Miller hos professor Harold Urey på University of Chicago for at undersøge hvilke betingelser, der kan føre til dannelse af biokemiske molekyler som en forudsætning for livets opståen.
Se Jordens historie og Miller-Urey-eksperimentet
Mitokondrie
mammalt lungevæv, der viser den indre matrix og de omgivende membraner. De mange folder kaldes ''cristae''. Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9.
Se Jordens historie og Mitokondrie
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Se Jordens historie og Molekyle
Mutation
Et eksempel på den molekylære forbindelse mellem DNA og et mutagen (benzo''a''pyrene, der findes i tobaksrøg) En mutation er en ændring i en celles arvemateriale (DNA).
Se Jordens historie og Mutation
Nanoteknologi
Nanoteknologi betegner anvendt naturvidenskab, som beskæftiger sig med strukturer af størrelsesorden 0,1 – 100 nm, hvor en nanometer er en milliontedel millimeter (også skrevet som 10⁻⁹ m) Karakteristisk for dette niveau er, at strukturerne er for store til at beskrives af enkle atommodeller, og samtidig er de for små til at beskrives af klassiske teorier, som klassisk termodynamik, klassisk elektromagnetisme og newtonsk fysik.
Se Jordens historie og Nanoteknologi
NASA
Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.
National Geographic
National Geographic Magazine eller blot National Geographic er et internationalt magasin om naturvidenskab, der udgives af National Geographic Society.
Se Jordens historie og National Geographic
Nature
Nature er et britisk multidisciplinært videnskabeligt tidsskrift, der blev udgivet første gang den 4.
Naturhistorie
Naturalis Historiæ'' Naturhistorie er en fællesbetegnelse for fag, der beskæftiger sig med de stoffer, som jordkloden er sammensat af, og med de levende organismer, der findes på kloden.
Se Jordens historie og Naturhistorie
Naturresurse
Kongensbro grusgrav, hvorfra der er udvundet naturresourcen grus Naturresurser eller naturressourcer er fysiske forekomster af materie og energi, der findes i naturen, eventuelt modificeret af menneskelig aktivitet (f.eks. agerdyrkning og husdyrbrug).
Se Jordens historie og Naturresurse
Naturvidenskab
Naturvidenskaberne søger at forklare, hvorledes verden og universet omkring os fungerer. Der er fem hovedgrupper af naturvidenskab: Kemi (centrum), astronomi, geovidenskab, fysik og biologi (med uret fra øverst venstre). Naturvidenskab er en samlende betegnelse for de videnskaber der har naturen som sit genstandsfelt og forskningsområde.
Se Jordens historie og Naturvidenskab
Neandertaler
Neandertalere var fortidsmennesker, hvis spor er fundet i Europa og Asien.
Se Jordens historie og Neandertaler
Neil Armstrong
Neil Alden Armstrong (født 5. august 1930 - død 25. august 2012) var den amerikanske astronaut, som blev det første menneske, der betrådte Månen, hvilket skete den 21. juli 1969 (Apollo 11).
Se Jordens historie og Neil Armstrong
Neptun (planet)
3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange.
Se Jordens historie og Neptun (planet)
Neuroplasticitet
Neuroplasticitet referer til den måde hjernen omdanner sig selv på, når den lærer nye færdigheder gennem erfaringer.
Se Jordens historie og Neuroplasticitet
Nomade
Kasakhisk nomade på de russiske stepper. Foto fra omkring 1910. Nomader er en betegnelse for folkegrupper, som flytter fra sted til sted, uden at have et fast bosted.
Northwest Territories
Northwest Territories markeret med rødt. Northwest Territories (NWT) (dansk: Nordvest-territoriet) er et canadisk territorium, beliggende mellem Yukon i vest og Nunavut i øst, der er Canadas to andre territorier.
Se Jordens historie og Northwest Territories
Nukleinsyre
Skematisk fremstilling af en dobbeltstrenget nukleinsyre. Gule cirkler er fosfatgrupper, grønne cirkler er deoxyribose eller ribose og de røde cirkler er baser. Fuldt optrukne linjer indikerer kovalente bindinger, mens stiplede linjer er hydrogenbindinger. Animation af en roterende DNA-struktur En nukleinsyre (også kaldet kernesyre) er en biologisk polymer der er opbygget af nukleotider.
Se Jordens historie og Nukleinsyre
Oceanbundsplade
De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade består af oceanbundsplade og evt. kontinentalplade Oceanbundspladernes aldre. Oceanbundsplader er en del af jordskorpen, og danner bunden af oceanerne.
Se Jordens historie og Oceanbundsplade
Oceangrav
3D-visualisering af Puerto Rico-graven; mørkere farver indikerer dybere liggende havbund En oceangrav er en lang sænkning af havbunden i grænsen mellem to konvergerende tektoniske plader.
Se Jordens historie og Oceangrav
Ordovicium
Perioden Ordovicium ligger i æraen Palæozoikum, efter Kambrium og før Silur.
Se Jordens historie og Ordovicium
Organel
Et organel (betyder lille organ) er en struktur, som ligger indlejret i cytoplasmaet i cellens indre.
Se Jordens historie og Organel
Organisk kemi
Organisk kemi er den gren af kemi der beskæftiger sig med molekyler der indeholder kulstof (carbon), såkaldte organiske forbindelser.
Se Jordens historie og Organisk kemi
Oxford University Press
Oxford University Press (OUP) er et britisk universitetsforlag, der er tilknyttet Oxford University.
Se Jordens historie og Oxford University Press
Ozon
Ozon er en luftart (O3) i stratosfæren, der beskytter mod ultraviolet stråling.
Ozonlaget
Ozonmængder i Dobsonenheder (DU) i forskellige højder (eng. ''Altitude'') og jordens atmosfæres blokering/absorbering af ultraviolet stråling. UV energiniveauer ved forskellige atmosfærehøjder. Den blå kurve viser DNA følsomheden.
Se Jordens historie og Ozonlaget
Padder
Padder eller amfibier er en delgruppe af tetrapoder ifølge.
Paleocæn
Den geologiske epoke Paleocæn var oprindeligt den ældste del af Eocæn, men blev selvstændig under navnet Pal'eocæn.
Se Jordens historie og Paleocæn
Pangæa
Pangæa med nutidens kontinenter markeret. Det omgivende ocean hed Panthalassa En animation der viser Pangæas opbrydning til de nuværende kontinenter. Pangæa (oldgræsk for "hele Jorden") var et superkontinent som eksisterede i Palæozoikum- og Mesozoikumæraerne før kontinenterne blev adskilt til deres nuværende placeringer.
Pannotia
Pannotia var et superkontinent, der antages at have eksisteret for mellem 600 og 540 millioner år siden.
Se Jordens historie og Pannotia
Parring
Stueflue'', Musca domestica'' Parring betegner udveksling af gener mellem individer af samme art.
Se Jordens historie og Parring
Pattedyr
Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af hvirveldyr, der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: mælkekirtler (yver eller patter), som deres unger får mælk fra, en neokortex (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen).
Se Jordens historie og Pattedyr
Perm (geologi)
Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox''. Perm er den geologiske periode fra omkring 299,0 til 251,0 millioner år siden, mellem Karbon og Trias, hvor krybdyrene bredte sig.
Se Jordens historie og Perm (geologi)
Perm-Trias-udslettelsen
slægter. Perm-Trias-udslettelsen var en masseudslettelse, der fandt sted ved overgangen mellem de geologiske perioder Perm og Trias, dvs.
Se Jordens historie og Perm-Trias-udslettelsen
Peroxisom
300x300pxEt peroxisom (IPA) er en membranindkapslet organelle (tidligere kendt som et ”microbody”), der findes i cytoplasmaen for næsten alle eukaryote celler.
Se Jordens historie og Peroxisom
Pladetektonik
Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.
Se Jordens historie og Pladetektonik
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Se Jordens historie og Planter
Politik
Der drives politik på anti-slaveri kongressen i 1840 Politik (fra græsk: (πολιτεία)) er et begreb, der både kan referere til processen med hvilken en gruppe tager beslutninger for at styre eller påvirke udviklingen inden for et område, og til de institutioner, der gennemfører beslutningerne i praksis samt selve indholdet i den politiske diskurs (det der foreslås gennemført).
Se Jordens historie og Politik
Primater
Primater (latin: Primates) er en orden inden for pattedyrene.
Se Jordens historie og Primater
Prion
En prion er en infektiøs partikel hvis ekstracellulære form kun indeholder protein.
Produktivitet
Fremstilling af doughnuts på en amerikansk fabrik, hvor produktiviteten er søgt forøget gennem automatisering af processen Produktivitet er afledt af latin: productum (.
Se Jordens historie og Produktivitet
Prokaryoter
En typisk prokaryotcelle Prokaryot betyder egentlig 'før kerne'.
Se Jordens historie og Prokaryoter
Protein
Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.
Se Jordens historie og Protein
Proterozoikum
Proterozoikum (prōtos: for første og zoon for dyr; 'første dyrs tidsalder') er den yngste æon i Prækambrium.
Se Jordens historie og Proterozoikum
Protoplanet
ESOs Very Large Telescope. Protoplaneter er store planetære embryoner, som bliver dannet gennem samlingen af stof, der er i kredsløb omkring unge stjerner.
Se Jordens historie og Protoplanet
Radikal
Radikal har flere betydninger: Radikal (via eng. eller fr. radical, af Latin radicalis, af radix rod) betyder oprindelig indgående eller dybtgående, noget som tager fat ved roden.
Se Jordens historie og Radikal
Religion
Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".
Se Jordens historie og Religion
Renæssancen
En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Renæssancen (fra fransk: renaissance, genfødsel) er en periode, der i store træk dækker 1400-tallet og 1500-tallet.
Se Jordens historie og Renæssancen
Ribosom
Ribosomet er et cellulært kompleks, som består dels af ribosomalt RNA (rRNA) dels af ribosomale proteiner (r-proteiner).
Se Jordens historie og Ribosom
Rickettsier
Rickettsia er en slægt af ikke-motile, gramnegative, ikke-sporeformende, meget pleomorfe bakterier, der kan forekomme i form af kokker (0,1 μm i diameter), baciller (1-4 μm lange) eller tråde (op til ca.10 μm lange).
Se Jordens historie og Rickettsier
RNA
Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Ribonukleinsyre (RNA; engelsk: ribonucleic acid).
Rodinia
Rodinia er et tidligere superkontinent som formentlig blev dannet for omkring en milliard år siden.
Se Jordens historie og Rodinia
Rumsonde
Juno rumsonden, der blev opsendt i 2011 En rumsonde er et ubemandet, videnskabeligt, undersøgende rumfartøj.
Se Jordens historie og Rumsonde
Science
Science er et amerikansk videnskabeligt tidsskrift grundlagt i 1880 af den amerikanske journalist John Michels med finansiel støtte fra Thomas Edison.
Se Jordens historie og Science
Scientific American
Den første udgave af ''Scientific American'' fra 1845. Scientific American er et amerikansk tidsskrift indenfor det naturvidenskabelige område.
Se Jordens historie og Scientific American
Sidste fælles forfader
Den sidste fælles forfader, LUA (last universal ancestor), også kaldet LUCA (last universal common ancestor) eller cenancestor, er den seneste organisme som alle nulevende organismer på jorden nedstammer fra.
Se Jordens historie og Sidste fælles forfader
Siliciumdioxid
Siliciumdioxid også kendt som silica er den kemiske samlebetegnelse for stoffer med sumformlen (SiO2).
Se Jordens historie og Siliciumdioxid
Skorpe (geologi)
En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.
Se Jordens historie og Skorpe (geologi)
Skrivning
Skrivning Skrivning: en legemlig færdighed der udføres med fingrene.
Se Jordens historie og Skrivning
Slægt (biologi)
En slægt er i biologisk systematisk en kategori, som omfatter en eller flere arter.
Se Jordens historie og Slægt (biologi)
Sneboldjord
Globalt isdække på Jorden. ''Bemærk at kontinenterne lå anderledes i Cryogenium 'Sneboldjord' teorien (Snowball Earth) er en kontroversiel hypotese der blev offentliggjort i 1971 af J. D. Roberts.
Se Jordens historie og Sneboldjord
Snylter
Fladlus. Skovflåt. Almindelig mistelten vokser ind i værtstræet for at suge vand og næringssalte. Candida albicans, som snylter på mennesket. En snylter eller parasit er en organisme, der lever af og på bekostning af en anden organisme (vært), ved at suge næring fra den.
Se Jordens historie og Snylter
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Sollys
Sollys i en skov. Sollys er det ord, man bruger i daglig tale om den synlige del af Solens elektromagnetiske stråling.
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Se Jordens historie og Solsystemet
Solsystemets dannelse og udvikling
Der findes talrige teorier om Solsystemets dannelse og udvikling.
Se Jordens historie og Solsystemets dannelse og udvikling
Solvind
Solvind er den modulerede, vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen.
Se Jordens historie og Solvind
Sovjetunionen
Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.
Se Jordens historie og Sovjetunionen
Spidsmus
Spidsmus (latin: Soricidae) er en familie af små pattedyr som overfladisk set minder om mus med lange snabelagtige snuder.
Se Jordens historie og Spidsmus
Spiritualitet
Moderne meditation Spiritualitet kommer af det latinske ord "spiritus" (ånd, inspiration), og det betyder det samme som "åndelighed".
Se Jordens historie og Spiritualitet
Spirokæter
Spirokæter er en stor uens gruppe af skruesnoede, bevægelige organismer.
Se Jordens historie og Spirokæter
Sputnik 1
Sputnik 1 (Спутник,; ~ ledsager eller drabant) blev som den første satellit sendt i kredsløb om Jorden d. 4. oktober 1957.
Se Jordens historie og Sputnik 1
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Se Jordens historie og Stjerne
Stofskifte
Stofskifte, metabolisme (fra græsk μεταβολή metabolé) eller stofomsætningen er den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler.
Se Jordens historie og Stofskifte
Storbritannien
Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa.
Se Jordens historie og Storbritannien
Store menneskeaber
De store menneskeaber (Hominidae) er en taksonomisk familie af primater, der omfatter syv nulevende arter i fire slægter: Pongo (orangutanger), Gorilla, Pan (chimpanser) og Homo.
Se Jordens historie og Store menneskeaber
Stratigrafi
Salta (Argentina) Stratigrafi (af latin "stratum") er i videnskabelig sammenhæng 'lag' og -grafi, læren om jordlagene og deres beliggenhed.
Se Jordens historie og Stratigrafi
Stromatolit
Stromatolitter i ''Hamelin Pool Marine Nature Reserve'', ''Shark Bay'', Vestlige Australien. Stromatolitter er de ældste kendte fossiler og kan beskrives som fossilerede mikrobielle måtter.
Se Jordens historie og Stromatolit
Subduktion
Subduktionszone hvor en oceanbundplade glider ned under en kontinentalplade. Noget af oceanbundpladen forgasser som stiger op igennem vulkaner eller hydrotermiske væld – og andet smelter. Indenfor pladetektonik er subduktion et område, hvor to af jordskorpens plader støder imod hinanden, og den tungeste presser sig ned under den anden – altså underskydning.
Se Jordens historie og Subduktion
Sumer
Sumer (sumerisk: ki-en-ĝir 15, akkadisk: Šumeru muligvis det bibelske Shinar) var en civilisation og en historisk region i det sydlige mesopotamien nu Irak, der er kendt som Civilisationens vugge.
Superkontinent
Animation af Pangæas opløsning Et superkontinent er en landmasse, der indeholder mere end ét kontinent.
Se Jordens historie og Superkontinent
Supernova
Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.
Se Jordens historie og Supernova
Svampe
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.
Sydamerika
Satellitbillede af Sydamerika Sydamerika Sydamerika Sydamerika er et kontinent (en af de 7 verdensdele) med en størrelse på ca.
Se Jordens historie og Sydamerika
Sygdom
Ordet sygdom er ikke klart defineret, men kan både være et sprogligt og et videnskabeligt begreb.
Symbiose
Rødlige knolde, hvor ''Frankia''-aktinobakterier lever i gensidig symbiose med værtsplanten rødel. Klovnfisk lever i symbiose med søanemoner. Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym.
Se Jordens historie og Symbiose
Taksonomi
Taksonomi kan være en inddeling af fænomener (objekter eller begreber) i en hierarkisk klassifikation – eller principperne bag klassifikationen af samme.
Se Jordens historie og Taksonomi
Tetrapoder
Tetrapoder (græsk tetrapoda) er en delgruppe af hvirveldyrene.
Se Jordens historie og Tetrapoder
The Guardian
The Guardian er en britisk avis, der er grundlagt i 1821.
Se Jordens historie og The Guardian
Theia (planet)
Animation af Theia, som dannes i Jordens Lagrange-punkt L4 og derpå bevæger sig mod sammenstødet. Animationen vises med et års mellemrum, så Jorden synes ubevægelig. Theia eller stavet Thea er navnet på en hypotetisk planet, der, ifølge en teori om Månens dannelse, kolliderede med Jorden for 4,51 milliarder år siden i et gigantisk sammenstød.
Se Jordens historie og Theia (planet)
Trias
''Saurichthys seefeldensis'' fanger en rhamphorhynchid flyveøgle. ''Plateosaurus''. Trias er den geologiske periode, der strækker sig fra 251,0 til 199,6 millioner år siden.
Tucson
Tucson (udtale: /ˈtusɑn/) er en by i den sydlige del af staten Arizona i USA.
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
Se Jordens historie og Ultraviolet lys
University of California, Berkeley
University of California, Berkeley er et offentligt forskningsuniversitet i Berkeley i Californien og rangerer som det bedste offentlige universitet i verden.
Se Jordens historie og University of California, Berkeley
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.
Vanddamp
Damp er vand i gasform.
Se Jordens historie og Vanddamp
Venus (planet)
Venus er planet nr.
Se Jordens historie og Venus (planet)
Venus fra Willendorf
Venus fra Willendorf 3D-model af Venus fra Willendorf. Venus fra Willendorf også kendt som Kvinden fra Willendorf er en 11,1 cm høj figur af en kvinde.
Se Jordens historie og Venus fra Willendorf
Verdenskrig
Atombomben over Nagasaki satte punktum for 2. verdenskrig En verdenskrig er en militær konflikt, der omfatter størstedelen af verdens lande.
Se Jordens historie og Verdenskrig
Videnskab
Videnskab fremskaffer viden Videnskab dækker over den systematiske metode, der bruges i fremskaffelsen, systematiseringen og udbredelse af viden, samt den viden, som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode.
Se Jordens historie og Videnskab
Virus
Coronavirus som set med et elektronmikroskop Diagram af celleinvasionen og replikationen af influenzavirus Baltimore-klassifikationen inddeler virus efter hvordan virus-mRNA syntetiseres Model af en Hepatitis B virus Model af HDV, hepatitis D virus, den mindste sygdomsfremkaldende virus Elektronmikroskopi af Influenza A-virus Tobacco mosaic virus på den engelske Wikipedia En model af en bakteriofag og dens replikation Elektronmikrografi af bakteriofagen Φ X174, en virus med ssDNA Illustration af de overlappende gener i Φ X174 Illustration af de overappende gener i HVB Strukturen af en plantevirus (cowpea mosaik virus) herpes virus 3D model af en filovirus En biologisk virus består af et genom af DNA eller RNA og et antal enzymer, der er indlejret i en proteinkappe (en kapsid) eventuelt omkranset af en membrankappe.
Voyager
Voyager-rumsonde Opsendelse af Voyager 2. Voyagerrumsonderne er de rumsonder, der er nået længst ud i Solsystemet.
Se Jordens historie og Voyager
Western Australia
Western Australia er Australiens største delstat i areal og dækker den vestlige tredjedel af kontinentet.
Se Jordens historie og Western Australia
Yucatán-halvøen
Yucatán-halvøen set fra en satellit Yucatán er en halvø i Mellemamerika, der adskiller det Caribiske Hav fra den Mexicanske Golf.
Se Jordens historie og Yucatán-halvøen
Zirkon
2×2 cm zirkon fra Brasilien Zirkon eller zircon er et meget hårdt silikatmineral (ZrSiO4) (hårdhed 7½) og har en massefylde på 4,6 til 4,7.
1. verdenskrig
1.
Se Jordens historie og 1. verdenskrig
2. verdenskrig
2.
Se Jordens historie og 2. verdenskrig
, Dinosaurus, DNA, Domæne (biologi), Domesticering, Drejningsmoment, Drivhuseffekt, Dyr, Enzym, Eocæn, Erosion, Eukaryoter, Evolution (biologi), Fattigdom, Fimrehår, Finne (biologi), Fisk, Flyveøgler, Folkeforbundet, Forenede Nationer, Fosfolipid, Fossil, Fotosyntese, Frø (plantedel), Frugtbare halvmåne, Fugle, Gas, Gen, Genteknologi, Geologi, Geologisk tidsskala, Geotermi, Global opvarmning, Globalisering, Gondwanaland, Grafisk tidslinje for Big Bang, Granit, Gravitation, Grækenland, Grønalger, Grønkorn, Grundstof, Hadal, Hafnium, Havsvampe, Hegemoni, Helium, Heterotrof, Himmellegeme, Hinduisme, Historie, Hjerne, Homo erectus, Homo habilis, Homo-slægten, Hvirveldyr, Hydrotermisk væld, Ild, Iltkatastrofen, Imperium, Indien, Indus, Inerti, Ingeniøren, Insekter, Iran, Istid, Italien, Italiensk renæssance, Jægere og samlere, Jern, Jorden, Jordens alder, Jordens kerne, Jordens magnetfelt, Jurij Gagarin, Jyllands-Posten, K/Pg-grænse, Kambrium, Kapitalisme, Kappe (geologi), Katalysator (kemi), Kemisk reaktion, Kernefusion, Kernekraft, Kernevåben, Kina, Kinetisk energi, Klippeplanet, Komet, Kontinentalplade, Konvektion, Kosmisk støv, Kridt (geologisk periode), Krig, Krystal, Kulbrinte, Kuldioxid, Kulhydrat, Kultur, Kvantekemi, Kvælstof, Lagrange-punkt, Landbrug, Lascaux-hulerne, Laurasien, Leddyr, Lem (anatomi), Leonardo da Vinci, Ler, Lyn, Magma, Markedsøkonomi, Mars (planet), Mars Pathfinder, Massefylde, Massemidtpunkt, Masseuddøen, Måne, Månen, Mellemøsten, Mem, Menneske, Merkur (planet), Mesozoikum, Metal, Metamorfose, Metan, Meteor, Metropolitan Museum of Art, Miljøbevægelse, Miller-Urey-eksperimentet, Mitokondrie, Molekyle, Mutation, Nanoteknologi, NASA, National Geographic, Nature, Naturhistorie, Naturresurse, Naturvidenskab, Neandertaler, Neil Armstrong, Neptun (planet), Neuroplasticitet, Nomade, Northwest Territories, Nukleinsyre, Oceanbundsplade, Oceangrav, Ordovicium, Organel, Organisk kemi, Oxford University Press, Ozon, Ozonlaget, Padder, Paleocæn, Pangæa, Pannotia, Parring, Pattedyr, Perm (geologi), Perm-Trias-udslettelsen, Peroxisom, Pladetektonik, Planet, Planter, Politik, Primater, Prion, Produktivitet, Prokaryoter, Protein, Proterozoikum, Protoplanet, Radikal, Religion, Renæssancen, Ribosom, Rickettsier, RNA, Rodinia, Rumsonde, Science, Scientific American, Sidste fælles forfader, Siliciumdioxid, Skorpe (geologi), Skrivning, Slægt (biologi), Sneboldjord, Snylter, Solen, Sollys, Solsystemet, Solsystemets dannelse og udvikling, Solvind, Sovjetunionen, Spidsmus, Spiritualitet, Spirokæter, Sputnik 1, Stjerne, Stofskifte, Storbritannien, Store menneskeaber, Stratigrafi, Stromatolit, Subduktion, Sumer, Superkontinent, Supernova, Svampe, Sydamerika, Sygdom, Symbiose, Taksonomi, Tetrapoder, The Guardian, Theia (planet), Trias, Tucson, Ultraviolet lys, University of California, Berkeley, USA, Vanddamp, Venus (planet), Venus fra Willendorf, Verdenskrig, Videnskab, Virus, Voyager, Western Australia, Yucatán-halvøen, Zirkon, 1. verdenskrig, 2. verdenskrig.