Indholdsfortegnelse
56 relationer: AABA-form, Akkord (musik), Amplitude, Æolisk (toneart), Becifring, C-nøgle, Decim, Dominant, Dorisk (toneart), Duodecim, Dur, Frekvens, Frygisk, Funktionsharmonisk analyse, G-nøgle, Grundskala, Harmonik, Hertz, Jonisk (toneart), Kammertonen, Kirketoneart, Klar-parat-start, Komposition, Koralharmonisering, Kvart, Kvint, Kvintcirkel, Lokrisk, Lydisk (toneart), Mixolydisk, Mol (toneart), Musik, Nøgle (musik), Node (musik), None, Oktav, Pop-form, Prim (interval), Rytme, Sekst, Sekund (interval), Septim (interval), Skala (musik), Strofisk form, Subdominant, Svingning, Svingningstid, Teori, Terts, Tone, ... Expand indeks (6 mere) »
- Musikhistorie
- Musikvidenskab
AABA-form
AABA-form er en kompostionsform, der kendes fra klassisk musik og jazz.
Akkord (musik)
En akkord består af flere toner, der klinger samtidigt.
Se Musikteori og Akkord (musik)
Amplitude
Forskellige amplitudeniveauer for sinussvingninger:* 1 Spids værdi* 2 Spids-til-spids værdi* 3 Effektiv værdi* 4 Bølgelængden (er ikke en amplitude). En amplitude, et signalniveau eller en signalstyrke er et ikke-negativt mål for det maksimale udsving væk fra hvilestillingen på en bølge.
Æolisk (toneart)
C C (lydfil) Æolisk er den næstmest brugte kirketoneart, efter den ioniske skala.
Se Musikteori og Æolisk (toneart)
Becifring
En becifring angiver, hvilken akkord, der skal spilles.
C-nøgle
C-nøgler i forskellige positioner. a) tidlige c-nøgler b) sopran-nøgle c) mezzosopran-nøgle d) alt-nøgle/bratsch-nøgle e) tenor-nøgle f) baryton-nøgle C-nøglen viser hvor nøglehuls-c'et ligger, den kan anbringes på alle fem nodelinjer.
Decim
Decim er en betegnelse i musik for et toneinterval på 10 toner, dvs.
Dominant
Dominant er en musikalsk term inden for harmonilære.
Dorisk (toneart)
Dorisk skala med D som grundtone Den doriske toneart eller doriske skala er en af kirketonearterne.
Se Musikteori og Dorisk (toneart)
Duodecim
Duodecim (to og ti) er i musik navnet på et toneinterval som strækker sig en ren oktav plus en ren kvint op fra grundtonen, tilsammen 19 halvtoner.
Dur
C-durskalaDur er indenfor musikteori betegnelsen for en skala, en toneart eller en akkord.
Frekvens
Frekvens er et mål for hvor hurtigt regelmæssige gentagelser af et givet fænomen forekommer.
Frygisk
Frygisk skala i E En Frygisk skala er en af kirketonearterne.
Funktionsharmonisk analyse
Funktionsharmonisk analyse er en analyseteknik inden for musik.
Se Musikteori og Funktionsharmonisk analyse
G-nøgle
G-nøglen En g-nøgle er en musiknøgle og er det mest udbredte symbol til at vise, hvordan noder skal tolkes i vestlig musik.
Grundskala
Grundskalaen er de otte toner i den oktav, hvor a-et er kammertonen: Skalaen er C-dur, så der er ingen fortegn.
Harmonik
Rameau's ''Traité de l'harmonie'', 1722 Harmonik er et udtryk for toners sammenhæng og sammenklang på tværs af nodebilledet.
Hertz
Radiomodtager fra 1962 hvor der står MHz på FM-båndets skala. På tyske radiomodtagere står der UKW for FM-båndet. Bemærk langbølgebåndet (LW), mellembølgebåndet (MW) og kortbølgebåndet (KW) har skalaer med angivelse i meter (bølgelængden).
Jonisk (toneart)
Den joniske toneart eller joniske skala er en af kirketonearterne.
Se Musikteori og Jonisk (toneart)
Kammertonen
Kammertonen er tonen enstreget a, som har grundfrekvensen 440 Hz.
Kirketoneart
En ionisk skala med C som grundtone (svarende til C-durskalaen) Kirketonearterne er betegnelsen på en række skalaer, der især blev brugt i kirkemusikken før ca.
Klar-parat-start
Klar-parat-start er et formprincip inden for musikken – dvs.
Se Musikteori og Klar-parat-start
Komposition
Komposition kan både betyde et musikværk og planen et kunstneriske værker er bygget op efter.
Koralharmonisering
Koralharmonisering er et sæt snævre regler for satsopbygning.
Se Musikteori og Koralharmonisering
Kvart
En kvart, (quartus, fjerde) er betegnelsen for et musikalsk interval, der omfatter fire tonetrin.
Kvint
En kvint i G En kvint er et toneinterval på sædvanligvis 7 halvtoner.
Kvintcirkel
Lytteprøve, en kvint nedad: C-F Kvintcirklen er et redskab der bruges i harmonisering; den hjælper blandt andet med at definere tonika, dominant og subdominant.
Lokrisk
Lokrisk skala i B Lokrisk skala Den Lokriske skala er en af kirketonearterne.
Lydisk (toneart)
Den lydiske toneart eller lydiske skala er en af kirketonearterne.
Se Musikteori og Lydisk (toneart)
Mixolydisk
En mixolydisk skala er den skala, der hører til en mixolydisk toneart, som er en af kirketonearterne.
Mol (toneart)
Ren A-molskalaHarmonisk A-molskalaMelodisk A-molskala Mol (lat. mollis, blød; eng. minor, fr. mineur, it. minore) er en toneart, der er bygget over en skala med lille terts.
Se Musikteori og Mol (toneart)
Musik
En gademusikant spiller på harpe i Quebec Musik opfattes traditionelt som en sammensætning af toner, der synges eller spilles på et instrument.
Nøgle (musik)
Her ses hele rækken af noteringsnøgler. Fra venstre er diskant-, bas-, alt-, tenor-, violin-, sopran-, tromme-, bariton-, subbas- og mezzosoprannøglen En G-nøgle og tonen G. Siden "knuden" i nøglen ligger på samme nodelinie som noden, får noden værdien G.
Se Musikteori og Nøgle (musik)
Node (musik)
En node er i musikken et abstrakt udtryk for en tones højde og varighed, tonens højde angives ved dens grundfrekvens (angivet i hertz, Hz).
None
None (af latin: Nonus, den niende) er en betegnelse i musik for et toneinterval på 9 toner, dvs.
Oktav
C En oktav (af latin: octo.
Pop-form
Pop-form er en kompositionsform, der veksler mellem vers (A) og omkvæd (B) og ofte bruges i popmusikken.
Prim (interval)
En prim Primo (ordet stammer formentlig fra det italienske primo.
Se Musikteori og Prim (interval)
Rytme
En rytme er i musikkens verden, når tonerne bliver spillet i et bestemt gentaget mønster.
Sekst
Sekst er intervallet fra den første til den sjette tone i en diatonisk skala.
Sekund (interval)
Sekund (af lat. secundus, anden), er intervallet mellem to nabotoner.
Se Musikteori og Sekund (interval)
Septim (interval)
Indenfor musik er en septim betegnelsen for et toneinterval på 7 heltoner.
Se Musikteori og Septim (interval)
Skala (musik)
En skala betegner en trinvis tonerække, som regel løbende over en oktav.
Se Musikteori og Skala (musik)
Strofisk form
En strofisk form er en kompositionsform hvor en enkelt blok (verset) gentages med få eller slet ingen variationer.
Se Musikteori og Strofisk form
Subdominant
Subdominant er en musikalsk term inden for harmonilære.
Svingning
En svingning er inden for fysik en ujævn bevægelse, der bevæger sig tilnærmet i en sinus- eller cosinus-kurve.
Svingningstid
Illustration af bølgelængde Svingningstiden, eller mere generelt perioden, er den tid det tager et svingende system at gennemføre en hel svingning.
Se Musikteori og Svingningstid
Teori
En teori er en forklaring på et fænomen eller et område af virkeligheden.
Terts
Tertsen betegner intervallet mellem 1.
Tone
400px En tone er den menneskelige opfattelse af en lyds frekvens.
Toneinterval
Intervallet mellem to toner er forholdet mellem deres frekvenser.
Tonika
Parallelle akkorder i C Tonika er en musikalsk term inden for harmonilære.
Tritonus
Intervallet F og H Eksempel på skala og samme skala med en tritonus indsat Tritonus er en musikalsk term inden for harmonilære.
Trommenøgle
En trommenøgle er en musiknøgle, der bruges til at notere trommesæt eller percussion – altså instrumenter, der ikke bevæger sig indenfor det "normale" tonebrug.
Udvidet popform
Udvidet popform er en blanding af AABA-formen og Pop-formen, idet der både optræder et vers (A), et omkvæd (B) og et kontraststykke (C).
Se Musikteori og Udvidet popform
Undecim
Undecim (lat. undecimus, "den ellevte") er et toneinterval, der spænder over en oktav plus en kvart, altså over elleve heltoner eller 17 halvtoner: Det umiddelbare mindre diatoniske toneinterval kaldes en decim.
Se også
Musikhistorie
- Klassisk musik
- Musikhistorie
- Musikteori
- Musikvidenskab
- Ny musik
- Partitur
Musikvidenskab
- Campanologi
- Jazzsamlingerne ved Syddansk Universitetsbibliotek
- Kunstmusik
- Musikteori
- Musikvidenskab
- Politisk musik
Også kendt som Musikteoretisk.