Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Nirvana

Indeks Nirvana

(sanskrit, Pali: nibbana) betyder direkte oversat "pustet ud", som flammen i en olielampe.

16 relationer: Anatta, Brahman, Buddhisme, De fire ædle sandheder, Den ædle ottefoldige vej, Dukkha, Hinduisme, Jainisme, Karma, Lænke (Buddhisme), Moksha, Pali, Religion i Sydasien, Samsara, Sanskrit, Soteriologi.

Anatta

I buddhismen henviser udtrykket anattā (Pali) eller anātman (sanskrit) til læren om "ikke-selv", at der ikke er noget uforanderligt, permanent selv, sjæl eller essens i fænomener.

Ny!!: Nirvana og Anatta · Se mere »

Brahman

Brahman er i hinduismen den uforanderlige, uendelige, immanente og transcendente virkelighed, som er den guddommelige skaber af al materie, energi, tid, rum, alt der er i universet.

Ny!!: Nirvana og Brahman · Se mere »

Buddhisme

Stående Buddha-statue udstillet på Tokyo Nationalmuseum. En af de tidligste kendte repræsentationer af Buddha, fra 1.-2. århundrede efter vor tidsregning. Buddhisme er en ikke-teistisk religion, som er baseret på læren fra Siddharta Gautama (sanskrit; på pāli: Siddhāttha Gotama), som antages at have levet i Indien i perioden fra omkring 563 f.Kr. og 483 f.Kr. Han fik som voksen navnet Buddha (sanskrit: बुद्ध), der betyder “den oplyste”.

Ny!!: Nirvana og Buddhisme · Se mere »

De fire ædle sandheder

Læren om De fire ædle sandheder er grundlaget for buddhismen.

Ny!!: Nirvana og De fire ædle sandheder · Se mere »

Den ædle ottefoldige vej

Den Ædle Ottelefoldige Vej bliver ofte symboliseret med ''dharmachakra'' eller «lovens hjul». Den Ædle Ottefoldige Vej eller Den otteledede Vej er et vigtigt element i buddhismen og det sidste punkt i De Fire Ædle Sandheder.

Ny!!: Nirvana og Den ædle ottefoldige vej · Se mere »

Dukkha

Duḥkha (sanskrit: दुःख; Pāli: dukkha) er et vigtigt buddhistisk begreb, der almindeligvis oversættes som "lidelse", "ulykke", "smerte", "utilfredsstillelse" eller "stress".

Ny!!: Nirvana og Dukkha · Se mere »

Hinduisme

Hinduisme er en indisk religion og levevis, der er en af verdens ældste, og den har en kompleks og mangfoldig karakterJens Toft Ravn Pedersen 2016Michaels, A. (2004).

Ny!!: Nirvana og Hinduisme · Se mere »

Jainisme

Jainisme er en indisk religion baseret på Mahavir Swamis (599-527 f.Kr.) forkyndelser.

Ny!!: Nirvana og Jainisme · Se mere »

Karma

Karma (Pali: kamma) betyder "handling", "arbejde" eller "gerning"; det henviser også til det åndelige princip om årsag og virkning, da en persons intention og handlinger (årsag) påvirker individets fremtid (virkning).

Ny!!: Nirvana og Karma · Se mere »

Lænke (Buddhisme)

I buddhismen er en mental lænke, en kæde eller binding (Pāli: samyojana, saŋyojana, saññojana), der binder et levende væsen til ṃsāra - livscyklussen med dukkha.

Ny!!: Nirvana og Lænke (Buddhisme) · Se mere »

Moksha

Moksha (fra sanskrit) betyder "befrielse", "frelse", "forløsning" eller "udfrielse" fra karmas lov og dermed fra reinkarnationens cyklus.

Ny!!: Nirvana og Moksha · Se mere »

Pali

Pali er en prakrit, det vil sige et indoarisk sprog fra oldtiden, og buddhismens tidligste hellige sprog.

Ny!!: Nirvana og Pali · Se mere »

Religion i Sydasien

Religion i Sydasien er præget af områdets høje grad af etnisk, sproglig og kulturel diversitet; det betyder at fx traditionalisme blandes med modernitet i den moderne indiske stat, at og tolerance og religiøs åbenhed eksisterer side om side med blodige religiøse konflikter i fx Pakistan.

Ny!!: Nirvana og Religion i Sydasien · Se mere »

Samsara

Saṃsāra er et sanskrit-ord, der betyder "vandrende" eller "verden" med konnotation til cykliske, kredsløbsmæssige ændringer.

Ny!!: Nirvana og Samsara · Se mere »

Sanskrit

310x310px Sanskrit (संस्कृतम्,, oprindeligt संस्कृता वाक्, ~ korrekt sprog) er Indiens klassiske kultursprog og liturgisk sprog for hinduer, mange buddhister og sikher.

Ny!!: Nirvana og Sanskrit · Se mere »

Soteriologi

Soteriologi af græsk soteria "frelse" + logi "læren om".

Ny!!: Nirvana og Soteriologi · Se mere »

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »