Indholdsfortegnelse
26 relationer: Antarktis, Antarktis’ iskappe, Elefanter, Eocæn, Epoke (geologi), Holocæn, Jordens atmosfære, Jordens historie, Jura (geologi), Kænozoikum, Klippegrævlinger, Kridt (geologisk periode), Kvartær, Mesozoikum, Miocæn, Mursten, Neogen, Palæogen, Paleocæn, Pleistocæn, Pliocæn, Rovdyr (orden), Sauropoder, Søkøer, Trias, Uparrettåede hovdyr.
- Geologiske epoker
Antarktis
Antarktis beliggenhed. Antarktis med sydpolen. Antarktis er et kontinent hvis midte ligger tæt på den geografiske sydpol.
Antarktis’ iskappe
Kort over Antarktis Satellitbillede af Antarktis Kort over de største isbræmmer i Antarktis Indlandsisens bevægelse på Antarktis Temperaturudviklingen over 65 millioner år med flere perioder af isdækket Antarktis Diagrammer fra iskerner for temperatur (blå), CO2 (grøn) og støv (rød) over de sidste 420.000 år Antarktis’ iskappe eller den antarktiske indlandsis er en af jordens to iskapper.
Se Oligocæn og Antarktis’ iskappe
Elefanter
Elefanter (Elephantidae) er en familie i klassen pattedyr med traditionelt to nulevende arter, den afrikanske og den asiatiske.
Eocæn
''Andrewsarchus mongoliensis''-kranium, British Museum. Eocæn (ēōs for morgengry og kainos for ny; "tidlig ny") dækker tidsperioden fra 55,8 til 33,9 millioner år siden.
Epoke (geologi)
En epoke er en geokronologisk enhed der kan variere fra 11.500 år til 50 millioner år.
Se Oligocæn og Epoke (geologi)
Holocæn
Havniveauet stiger betydeligt i starten af Holocæn fra ca. 11.000-6.000 år siden. Holocæn er en geologisk epoke, som strækker sig fra i dag og cirka 11.700 år tilbage (år 9.700 f.Kr.), det vil sige tilbage til sidste istids afslutning.
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Se Oligocæn og Jordens atmosfære
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Se Oligocæn og Jordens historie
Jura (geologi)
Jura er den periode, der strækker sig fra 199,6 til 145,5 millioner år siden.
Kænozoikum
Jordens seneste og nuværende geologiske æra hedder Kænozoikum (kainos: for ny og zoon for dyr; 'nye dyrs tidsalder') og er den yngste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.
Klippegrævlinger
Klippegrævlinger er dyr af en af 11 arter i familien Procaviidae, der er den eneste eksisterende familie inden for ordenen Hyracoidea.
Se Oligocæn og Klippegrævlinger
Kridt (geologisk periode)
Ichthyornis Tusoteuthis Simosuchus Kridt eller Kridttiden er den geologiske periode, der går fra 145,5 til 65,5 millioner år sidenGeologisk Nyt nr.
Se Oligocæn og Kridt (geologisk periode)
Kvartær
Kvartærtiden (quartarius for den fjerde) er den seneste geologiske periode, der veksler mellem istider og mellemistider.
Mesozoikum
Mesozoikum (mēsos for 'i midten' og zoon for dyr; 'dyr i midtens tidsalder') – tidligere kaldet Jordens Middelalder, er den mellemste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.
Miocæn
Miocæn (menoos for mindre og kainos for ny; mindre ny) dækker tidsperioden fra 23,03 til 5,332 millioner år siden.
Mursten
''En mur udført med krydsforbandt. Mursten er et byggemateriale af brændt ler.
Neogen
Neogen (néos, ~ ny og -genēs, ~ født) dækker tidsrummet fra 2,588 til 23,03 millioner år siden.
Palæogen
''Uintatherium''. Palæogen (palaios, ~ gammel og -genēs, ~ født) dækker tidsperioden fra 65,5 millioner til 23,0 millioner år siden.
Paleocæn
Den geologiske epoke Paleocæn var oprindeligt den ældste del af Eocæn, men blev selvstændig under navnet Pal'eocæn.
Pleistocæn
Havniveauet stiger betydeligt i Pleistocæn fra ca. 22.000-11.000 år siden. Den pleistocæne (pleistos, ~ mest og kainos, ~ nyt; 'mest nyt') epoke er defineret palæomagnetisk fra Gauss-Matuyama reversalen og "iltisotop stadium 103", som er fra 2,588 millioner år til 10.000 kulstof-14 år-niveauet (år 9600 f.Kr.).
Pliocæn
Lucys skelet Epoken Pliocæn (pleion, ~ mere og kainos, ~ ny; mere ny) er en geologisk tidsalder og varede fra 5,332 til 2,588 millioner år siden.
Rovdyr (orden)
Rovdyr (latin: Carnivora) er navnet på en orden af hovedsageligt kødædende pattedyr.
Sauropoder
Sauropoder (Sauropoda, neologisme fra græsk sauros.
Søkøer
Søkøer (latin: Sirenia) er en orden af pattedyr.
Trias
''Saurichthys seefeldensis'' fanger en rhamphorhynchid flyveøgle. ''Plateosaurus''. Trias er den geologiske periode, der strækker sig fra 251,0 til 199,6 millioner år siden.
Uparrettåede hovdyr
De uparrettåede hovdyr er en orden af pattedyr.
Se Oligocæn og Uparrettåede hovdyr