Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Patronatsret

Indeks Patronatsret

Patronatsret (latin Jus patronatus) er et kirkeretsligt begreb, hvis oprindelse skyldes tidlige middelalderlige forhold.

Indholdsfortegnelse

  1. 48 relationer: Bonde, Christian 4., Danmark, Folkekirken, Gejstlighed, Håkon 5. af Norge, Høvding, Island, Kaldsret, Kirke (bygning), Kirkeret, Konge, Kristendom, Krongods, Latin, Lensmand, Menighed, Middelalderen, Norge, Pave Alexander 3., Reformationen, Rente, Romerriget, Sankt Petri Kirke, Sekularisme, Sogn, Sognepræst, Sverre Sigurdsson, Tiende, Tiendeafløsning, 1159, 1181, 1184, 12. århundrede, 1202, 1270, 1282, 1308, 1319, 15. maj, 1582, 1649, 1684, 17. århundrede, 1809, 1821, 1903, 2003.

Bonde

Østeuropæisk bonde. En bonde (fra oldnordisk búandi.

Se Patronatsret og Bonde

Christian 4.

Christian 4. (12. april 1577 – 28. februar 1648) var konge af Danmark og Norge fra 1588 til 1648.

Se Patronatsret og Christian 4.

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Patronatsret og Danmark

Folkekirken

Folkekirken eller den danske folkekirke er en evangelisk-luthersk kirke.

Se Patronatsret og Folkekirken

Gejstlighed

Gejstligheden er en fællesbetegnelse for præstestanden.

Se Patronatsret og Gejstlighed

Håkon 5. af Norge

Håkon 5. Magnussons segl. Håkon Magnusson (eller Håkon 5. af Norge, født 1270, død 8. maj 1319) var konge af Norge.

Se Patronatsret og Håkon 5. af Norge

Høvding

Høvding Geronimo Høvding kan i daglig tale anvendes om enhver, der indtager en politisk ledende stilling.

Se Patronatsret og Høvding

Island

Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.

Se Patronatsret og Island

Kaldsret

Kaldsret (lat. Jus proponendi el. vocandi) er retten til at besætte et gejstligt embede.

Se Patronatsret og Kaldsret

Kirke (bygning)

Villingerød Kirke, Holbo Herred, Frederiksborg Amt. Vor Frue Kirke, København En kirke er en bygning, hvor kristne ritualer udføres og menigheden samles.

Se Patronatsret og Kirke (bygning)

Kirkeret

Omslaget til ''Of the Lawes of Ecclesiastical Politie'' (1622) Kirkeretten (eller kanonisk ret) er et retssystem indført af kirken.

Se Patronatsret og Kirkeret

Konge

En konge (norrønt: konungr) er et som oftest livsvarigt statsoverhoved i en monarkisk stat (kongerige eller kongedømme).

Se Patronatsret og Konge

Kristendom

Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.

Se Patronatsret og Kristendom

Krongods

Krongods var det gods, bona regalia, som kongen som rigets overhoved siden middelalderens begyndelse rådede over, på dansk under navn af kongelev og alminding (herunder mindre øer og ubeboede skovområder), og som var tænkt som grundlag for kongens almindelige finanser sammen med danefæ, vragret og strandret (modsat patrimonium eller fædrenearv, som var kongens private gods, og som han kunne råde frit over).

Se Patronatsret og Krongods

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Se Patronatsret og Latin

Lensmand

En lensmand er en forvalter af et len (vasal) udnævnt af den konge, hertug, biskop osv.

Se Patronatsret og Lensmand

Menighed

Menighed er en betegnelse for et fællesskab – for det meste bruges betegnelsen i forbindelse med en kirke indenfor kristendommen eller en moské indenfor islam.

Se Patronatsret og Menighed

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Se Patronatsret og Middelalderen

Norge

Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.

Se Patronatsret og Norge

Pave Alexander 3.

Pave Alexander 3. Alexander 3. (ca. 1105 – 30. august 1181) var pave 1159-1181.

Se Patronatsret og Pave Alexander 3.

Reformationen

Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.

Se Patronatsret og Reformationen

Rente

Rente betegner ofte prisen, der er knyttet til lån eller udlån af penge.

Se Patronatsret og Rente

Romerriget

Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.

Se Patronatsret og Romerriget

Sankt Petri Kirke

Sankt Petri Kirke Sankt Petri Kirke er en tysksproget evangelisk-luthersk kirke midt i København.

Se Patronatsret og Sankt Petri Kirke

Sekularisme

Sekularisme er primært den opfattelse at politiske forhold bør diskuteres uafhængigt af religion.

Se Patronatsret og Sekularisme

Sogn

Sogn er betegnelsen for et geografisk område, der har en fælles kirke.

Se Patronatsret og Sogn

Sognepræst

Fastansatte præster, residerende- og kaldskapellaner, var ikke før 1981 sognepræsten underordnede, modsat personelle kapellaner og hjælpepræster.

Se Patronatsret og Sognepræst

Sverre Sigurdsson

Sverre Sigurdsson ("kong Sverre") (født omkring 1145/1151, død 9. marts 1202) var konge af Norge 1177–1202.

Se Patronatsret og Sverre Sigurdsson

Tiende

Bønderne betaler en tiendedel Tiende bruges om den skat på en tiendedel af indkomsten, der oprindeligt betaltes til en kirke eller en lignende religiøs institution.

Se Patronatsret og Tiende

Tiendeafløsning

Tiendeafløsning er afløsning af tiende og er som regel foregået ved, at tiendeyderene (decimanterne) har betalt tiendeejeren et engangsbeløb.

Se Patronatsret og Tiendeafløsning

1159

---- Konge i Danmark: Valdemar den Store enekonge fra 1157-1182 ---- Se også 1159 (tal).

Se Patronatsret og 1159

1181

---- Konge i Danmark: Valdemar den Store enekonge fra 1157-1182 ---- Se også 1181 (tal).

Se Patronatsret og 1181

1184

---- Konge i Danmark: Knud 6. 1182-1202 ---- Se også 1184 (tal).

Se Patronatsret og 1184

12. århundrede

Århundreder: 11. århundrede – 12.

Se Patronatsret og 12. århundrede

1202

---- Konge i Danmark: Knud 6. 1182-1202 og Valdemar Sejr 1202-1241 ---- Se også 1202 (tal).

Se Patronatsret og 1202

1270

---- Konge i Danmark: Erik Klipping 1259-1286 ---- Se også 1270 (tal).

Se Patronatsret og 1270

1282

---- Konge i Danmark: Erik Klipping 1259-1286 ---- Se også 1282 (tal).

Se Patronatsret og 1282

1308

---- Konge i Danmark: Erik 6. Menved 1286-1319 ----.

Se Patronatsret og 1308

1319

---- Konge i Danmark: Erik 6. Menved 1286-1319 ----.

Se Patronatsret og 1319

15. maj

15.

Se Patronatsret og 15. maj

1582

---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588 ---- Se også 1582 (tal).

Se Patronatsret og 1582

1649

---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 ---- Se også 1649 (tal).

Se Patronatsret og 1649

1684

---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1684 (tal).

Se Patronatsret og 1684

17. århundrede

16. århundrede – 17.

Se Patronatsret og 17. århundrede

1809

Året 1809 startede på en søndag.

Se Patronatsret og 1809

1821

Året 1821 startede på en mandag.

Se Patronatsret og 1821

1903

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1903 (tal).

Se Patronatsret og 1903

2003

2003 (MMIII) begyndte året på en onsdag.

Se Patronatsret og 2003

Også kendt som Jus patronatus.