Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Phanagoria

Indeks Phanagoria

Azovhavet ses i baggrunden. Phanagoria (Phanagóreia; translit) var den største antikke græske by på Tamanhalvøen, der er beliggende på østsiden af Kertjstrædet.

Indholdsfortegnelse

  1. 28 relationer: Afrodite, Anatolien, Augustus, Belejring, Bosporus, Det Bosporanske Rige, Det Byzantinske Rige, Don, Floddelta, Hektar, Hunnere, Kaukasus, Kertjstrædet, Khazarere, Kijevriget, Konstantinopel, Kyros den Store, Middelalderen, Mithridates 6. af Pontos, Oldtidens Grækenland, Republikken Genova, Romerske republik, Skyter, Sortehavet, Strabon, Tamanhalvøen, Teos (by), Vasal.

Afrodite

Afrodite var elskovens gudinde i græsk mytologi, men er også kendt for at være gudinden for kærlighed, skønhed og frugtbarhed.

Se Phanagoria og Afrodite

Anatolien

Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu).

Se Phanagoria og Anatolien

Augustus

Gajus Julius Cæsar Octavianus (23. september 63 f.Kr. – 19. august 14 e.Kr.), kendt som Octavian eller Augustus, var enehersker i Romerriget 31 f.Kr. – 14 e.Kr., romersk kejser 27 f.Kr. – 14 e.Kr. og posthumt betragtet som en gud.

Se Phanagoria og Augustus

Belejring

Maleri, der skildrer belejringen af Rancagua under den chilenske selvstændighedskrig. En belejring er en blokade med det formål at erobre.

Se Phanagoria og Belejring

Bosporus

Bosporus Bosporus (tyrkisk İstanbul Boğazı) er det stræde, som skiller Europa og Lilleasien fra hinanden.

Se Phanagoria og Bosporus

Det Bosporanske Rige

Det Bosporanske Rige, også kaldet Kongeriget ved det kimmeriske Bosporos (Basileion tou Kimmerikou Bosporou), var en tidligere græsk-skytisk stat beliggende på begge sider af Kertjstrædet (også kaldet Det kimmeriske Bosporos) ved det østlige Krim og Tamanhalvøen.

Se Phanagoria og Det Bosporanske Rige

Det Byzantinske Rige

Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.

Se Phanagoria og Det Byzantinske Rige

Don

Don (Дон) er en flod i Rusland.

Se Phanagoria og Don

Floddelta

Eksempel på et floddelta: Nilens floddelta (det grønne) set fra satellit. Fotoet er fra NASA. Et floddelta opstår ved at en flod forgrener sig for at nå havet; selve deltaet består af disse forgreninger og det land som ligger imellem dem.

Se Phanagoria og Floddelta

Hektar

En fodboldbanes opmærkede område dækker et areal på 0,7140 hektar. Medregner man græskanterne uden om spillefeltet, har man et omtrentligt begreb om størrelsen af en hektar. En hektar (ha) er et areal på 10.000 kvadratmeter (m²) eller 0,01 km², hvilket er samme størrelse som et kvadrat på 100 meter × 100 meter.

Se Phanagoria og Hektar

Hunnere

Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.

Se Phanagoria og Hunnere

Kaukasus

Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.

Se Phanagoria og Kaukasus

Kertjstrædet

Kertjstrædet Satellitfoto af Kertjstrædet Kertjstrædet (Керченский пролив, Керченська протока, Keriç boğazı) forbinder Sortehavet og Det Azovske Hav og adskiller Kertjhalvøen på Krim i vest fra Tamanhalvøen i den russiske Krasnodar kraj i øst.

Se Phanagoria og Kertjstrædet

Khazarere

Khazarriget 650–850 Khazarerne var et halvnomadisk tyrkisk folk fra Centralasien, som var en betydelig regional magtfaktor.

Se Phanagoria og Khazarere

Kijevriget

Kijevriget eller Kijevrus var fra 880 e.Kr.

Se Phanagoria og Kijevriget

Konstantinopel

Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.

Se Phanagoria og Konstantinopel

Kyros den Store

Kyros 2. (ca. 576 f.Kr. – juli 529 f.Kr.) kaldes også Kyros den Store.

Se Phanagoria og Kyros den Store

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Se Phanagoria og Middelalderen

Mithridates 6. af Pontos

Mitradates 6.

Se Phanagoria og Mithridates 6. af Pontos

Oldtidens Grækenland

Oldtidens Grækenlands geografiske udbredelse. Oldtidens Grækenland (Ἑλλάς, Hellás) var en næsten tusindårig periode i Grækenlands historie både i Grækenland og mange af Middelhavs- og Sortehavsområderne.

Se Phanagoria og Oldtidens Grækenland

Republikken Genova

Republikken Genovas flag Kort over Italien i 1796 Republikken Genova (it. Repubblica di Genova) var en uafhængig stat i Ligurien ved Italiens nordvestkyst, som eksisterede fra det 11. århundrede til 1797, da den blev invaderet af revolutionære franske styrker under ledelse af Napoleon.

Se Phanagoria og Republikken Genova

Romerske republik

Den Romerske republik, som var udgangspunktet for opbygningen af Romerriget, var organiseret som en slags protorepublik, hvis statsform voksede frem som en gradvis og pragmatisk løsning på de problemer, der opstod på grund af den ekspansion, der var sat i gang.

Se Phanagoria og Romerske republik

Skyter

Skytiske krigere afbilledet på et bæger fundet i en Kurgan begravelse ved Kerch på krimhalvøen Skytherne (skyterne) var et arisk nomadisk folk, der i oldtiden levede på sletterne nord for Sortehavet og Det kaspiske Hav.

Se Phanagoria og Skyter

Sortehavet

Kort over Sortehavet Sortehavet. Nederst til venstre ses Marmarahavet. Øverst ses det Azovske Hav øst for halvøen Krim, til venstre derfor Dneprs brede (opdæmmede) nedre løb. Sortehavet er et ca.

Se Phanagoria og Sortehavet

Strabon

En side fra Isaac Casaubons udgave af ''Geographica'' fra 1620. Kort over Europa som det så ud ifølge Strabon Strabon (græsk: Στράβων; 63/64 f.Kr. –ca. 24 e.Kr.) var en græsk historiker, geograf og filosof, som i dag bedst huskes for sit værk på 17 bind, Geografika ("geografi").

Se Phanagoria og Strabon

Tamanhalvøen

Tamanhalvøen (Тама́нский полуо́стров, Tamanskij poluostrov) er en halvø i Krasnodar kraj i Rusland, der ligger ud til Azovhavet mod nord, mod Kertjstrædet mod vest og til Sortehavet mod syd.

Se Phanagoria og Tamanhalvøen

Teos (by)

Ruinerne af teatret i Teos. Teos (Τέως) eller Teo var en antik græsk by, der lå på kysten af Ionien i Anatolien.

Se Phanagoria og Teos (by)

Vasal

Vasal er et ord af keltisk oprindelse, som sandsynligvis betyder tjener.

Se Phanagoria og Vasal

Også kendt som Fanagoria.