Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Piz Buin

Indeks Piz Buin

Piz Buin er med 3.312 moh det højeste bjerg i Vorarlberg i Østrig, og en af de højeste toppe i bjergkæden Silvretta, hvor det højeste er Piz Linard (3.410 m).

Åbn i Google Maps

Indholdsfortegnelse

  1. 9 relationer: Østrig, Graubünden, Meter over havets overflade, Rætoromansk (sprog), Schweiz, Silvretta, Varemærke, Vorarlberg, 1865.

Østrig

Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.

Se Piz Buin og Østrig

Graubünden

Panorama fra Graubünden Graubünden (fransk: Grisons, italiensk: Grigioni, rætoromansk: Grischun) er en kanton i Schweiz.

Se Piz Buin og Graubünden

Meter over havets overflade

Begrebet meter over havets overflade (forkortet moh eller m.o.h.) refererer til den højde (på jorden) eller altitude (i luften) ethvert objekt har til havets gennemsnitlige overflade.

Se Piz Buin og Meter over havets overflade

Rætoromansk (sprog)

Rætoromansk (rumantsch) er et romansk sprog, som er et af de fire officielle sprog i Schweiz, sammen med tysk, fransk og italiensk.

Se Piz Buin og Rætoromansk (sprog)

Schweiz

Schweiz (indtil 2012 på dansk også stavet Svejts, Die Schweiz, La Suisse, Svizzera, Svizra, Helvetia) er en indlandsstat i Centraleuropa.

Se Piz Buin og Schweiz

Silvretta

Silvretta er et alpint bjergområde i grænseområdet mellem Østrig og Schweiz.

Se Piz Buin og Silvretta

Varemærke

Et varemærke (et brand) er det særlige navn eller kendetegn, som erhvervsdrivende bruger til at markedsføre sig selv eller deres produkter og tjenester (services).

Se Piz Buin og Varemærke

Vorarlberg

Vorarlberg er den vestligst beliggende delstat i Østrig og den næstmindste af de 9 delstater.

Se Piz Buin og Vorarlberg

1865

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1857 (tal).

Se Piz Buin og 1865