Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Pleistocæn

Indeks Pleistocæn

Havniveauet stiger betydeligt i Pleistocæn fra ca. 22.000-11.000 år siden. Den pleistocæne (pleistos, ~ mest og kainos, ~ nyt; 'mest nyt') epoke er defineret palæomagnetisk fra Gauss-Matuyama reversalen og "iltisotop stadium 103", som er fra 2,588 millioner år til 10.000 kulstof-14 år-niveauet (år 9600 f.Kr.).

Indholdsfortegnelse

  1. 49 relationer: Allerødtiden, Aurignacienkultur, Australopithecus, Ældre stenalder, Ældste dryas, Ældste stenalder, Bavel-komplekset, Bøllingtid, Beringstrædet, Brommekultur, Cro-Magnonmennesket, Cromer-mellemistiden, Danmarks forhistorie, Eem-mellemistiden, Elster-istiden, Epoke (geologi), Gona, Hjerne, Holocæn, Holsten-mellemistiden, Homo erectus, Homo ergaster, Homo habilis, Homo rudolfensis, Homo-slægten, Hyæner, Istid, Kænozoikum, Kenya, Knoglemarv, Kulstof 14, Kvartær, Mammut, Megafauna, Menap-istiden, Miocæn, Neandertaler, Neogen, Olduwan-kultur, Omnivor, Pliocæn, Præboreal tid, Saale-istiden, Subatlantisk tid, Synergi, Tundra, Waal-mellemistiden, Weichsel-istiden, Yngre Dryas.

  2. Geologiske epoker

Allerødtiden

Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller, hvor Allerød-tiden ses. Allerødtiden er en periode i slutningen af sidste istid, ca.

Se Pleistocæn og Allerødtiden

Aurignacienkultur

"Løvemanden", der blev fundet i en hule ved Hohlenstein-Stadel. Figuren er dateret til 30.000 år f.Kr., og den forbindes med Aurignacienkulturen. Den regnes for at være verdens ældste dyre-menneskefigur. Aurignackulturens udbredelsesområde Scraper from Aurignac (France) Aurignacienkulturen er en senpalæolitisk kultur (dateret til cirka 35.000-16.000 f.Kr.) opkaldt efter en fundplads i Frankrig.

Se Pleistocæn og Aurignacienkultur

Australopithecus

Australopithecus (på dansk også sydabe) er en slægt af uddøde homininer nært beslægtede med moderne mennesker.

Se Pleistocæn og Australopithecus

Ældre stenalder

Havniveauændringer i det meste af ældre stenalder (og frem til nu). Økse fra ældre stenalder. Skiveøkse fra ældre stenalder. Ældre stenalder er en del af jægerstenalderen.

Se Pleistocæn og Ældre stenalder

Ældste dryas

I Ældste dryas fra ca.

Se Pleistocæn og Ældste dryas

Ældste stenalder

Spids fra Brommekulturen Ældste stenalder er en del af jægerstenalderen.

Se Pleistocæn og Ældste stenalder

Bavel-komplekset

Bavel-komplekset er en geokronologisk tidsperiode mellem Menap-istiden og Cromer-mellemistiden (der også kaldes Cromer-komplekset).

Se Pleistocæn og Bavel-komplekset

Bøllingtid

I Bøllingtid og Ældre dryas fra ca.

Se Pleistocæn og Bøllingtid

Beringstrædet

Beringsstrædet, fotografetet fra zenitpositionen af en NASAs MISRsatellit. Alaska ses til højre og spidsen af Sibirien til venstre. Territorialfarvandet deles mellem henholsvis USA og den Russiske Føderation ved en linje midt mellem de to øer i midten (Store og Lille Diomede).

Se Pleistocæn og Beringstrædet

Brommekultur

Brommekulturen er benævnelsen for en blandet skov- og tundrajægerlivsform, der blev udøvet i det sydskandinaviske område i istidens afsluttende faser (ca. 11.400 f.Kr. – ca. 10.500 f.Kr.). Brommekulturen afløste Federmesserkulturen og afløstes af Ahrensburgkulturen.

Se Pleistocæn og Brommekultur

Cro-Magnonmennesket

Cro-Magnon-værktøjer Cro-Magnonmennesker kaldes de første fossile fund af mennesker af arten Homo sapiens sapiens i Europa, som er dateret til for ca.

Se Pleistocæn og Cro-Magnonmennesket

Cromer-mellemistiden

Ældste danske pattedyrsfund, del af venstre pandeben fra en Kronhjort, Århus naturhistoriske museum Cromer-mellemistiden (Aftonian-mellemistiden i USA, Günz-Mindel-mellemistiden i Alperne) er en mellemistid som varede 850.000-465.000 år siden.

Se Pleistocæn og Cromer-mellemistiden

Danmarks forhistorie

Stendysse nær Vinstrup, Nørhald Danmarks forhistorie begyndte, da de første jægere og samlere kom til landet i ældre stenalder.

Se Pleistocæn og Danmarks forhistorie

Eem-mellemistiden

Eem-mellemistiden, Eem-varmeperioden (Sangamon-mellemistiden i Nordamerika, Ipswich-mellemistiden i Storbritannien, Riss-Würm-mellemistiden i Alperne) indledte den senpleistocæne subepoke for ca.

Se Pleistocæn og Eem-mellemistiden

Elster-istiden

Israndslinjer omkring nordtyskland. Rød: Weichsel, gul: Saale, blå: Elster Elster-istiden i Nordeuropa (også kendt som Kansas-istiden i USA, Angli-istiden i Storbritannien og Mindel-istiden i Alperne) var en meget hård istid i den mellempleistocæne subepoke.

Se Pleistocæn og Elster-istiden

Epoke (geologi)

En epoke er en geokronologisk enhed der kan variere fra 11.500 år til 50 millioner år.

Se Pleistocæn og Epoke (geologi)

Gona

Gona (eller Kada Gona) er en flod i Afar-regionen i det nordlige Etiopien.

Se Pleistocæn og Gona

Hjerne

Menneskehjerne Hjernen (encephalon,Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme oldgræsk ἐγκέφαλοςLiddell, H.G. & Scott, R. (1940). A Greek-English Lexicon. revised and augmented throughout by Sir Henry Stuart Jones.

Se Pleistocæn og Hjerne

Holocæn

Havniveauet stiger betydeligt i starten af Holocæn fra ca. 11.000-6.000 år siden. Holocæn er en geologisk epoke, som strækker sig fra i dag og cirka 11.700 år tilbage (år 9.700 f.Kr.), det vil sige tilbage til sidste istids afslutning.

Se Pleistocæn og Holocæn

Holsten-mellemistiden

Planche fra Århus naturhistoriske museum Holsten-mellemistiden (tidligere stavet Holstein) i Nordeuropa (analog til Hoxnian-mellemistiden i Storbritannien, Yarmouth-mellemistiden i Nordamerika og Mindel-Riss-mellemistiden i Alperne) varede fra ca.

Se Pleistocæn og Holsten-mellemistiden

Homo erectus

Homo erectus (fra latin: "det oprejste menneske") er en art af menneskenes forfædre.

Se Pleistocæn og Homo erectus

Homo ergaster

Homo ergaster er en uddød art i slægten Homo, der levede i det østlige og sydlige Afrika i begyndelsen af Pleistocæn for omkring 1,9 – 1,3 millioner år siden.

Se Pleistocæn og Homo ergaster

Homo habilis

Homo habilis (det dygtige menneske) er en af de ældste arter i ''Homo''-slægten og levede i det sydlige Afrika for omkring 2 millioner år siden.

Se Pleistocæn og Homo habilis

Homo rudolfensis

Homo rudolfensis (også Australopithecus rudolfensis) er en uddød art i slægten ''Homo'' kun kendt gennem en håndfuld fossiler.

Se Pleistocæn og Homo rudolfensis

Homo-slægten

Slægten Homo er samlebetegnelse for de arter, der er mest beslægtet med mennesket.

Se Pleistocæn og Homo-slægten

Hyæner

Hyæner (Hyaenidae) er en rovdyrfamilie med fire medlemmer.

Se Pleistocæn og Hyæner

Istid

Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller. Jordens glaciation/temperatur som funktion af bl.a. excentricitet og præcession. Istid er et glaciologisk begreb, der betegner, at store dele af Jordens overflade har arktisk eller subarktisk klima.

Se Pleistocæn og Istid

Kænozoikum

Jordens seneste og nuværende geologiske æra hedder Kænozoikum (kainos: for ny og zoon for dyr; 'nye dyrs tidsalder') og er den yngste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.

Se Pleistocæn og Kænozoikum

Kenya

Kenya, officielt Republikken Kenya (Jamhuri Ya Kenya; Republic of Kenya), er et land i Østafrika.

Se Pleistocæn og Kenya

Knoglemarv

thumb Der er knoglemarv inde i alle større knogler.

Se Pleistocæn og Knoglemarv

Kulstof 14

Kulstof 14, carbon 14 (14C) eller radiocarbon er en radioaktiv isotop af carbon med en atomkerne, der indeholder 6 protoner og 8 neutroner.

Se Pleistocæn og Kulstof 14

Kvartær

Kvartærtiden (quartarius for den fjerde) er den seneste geologiske periode, der veksler mellem istider og mellemistider.

Se Pleistocæn og Kvartær

Mammut

En mammut er en nu uddød meget stor elefantart.

Se Pleistocæn og Mammut

Megafauna

Afrikansk elefant, Jordens største landpattedyr I zoologien er megafauna (fra oldgræsk mégalo "stor" + latin fauna "dyr") store eller kæmpestore dyr.

Se Pleistocæn og Megafauna

Menap-istiden

Menap-istiden i Nordeuropa (også kendt som Nebraska-istiden i USA og Günz-istiden i Alperne) var en hård istid i den tidlige pleistocæne subepoke.

Se Pleistocæn og Menap-istiden

Miocæn

Miocæn (menoos for mindre og kainos for ny; mindre ny) dækker tidsperioden fra 23,03 til 5,332 millioner år siden.

Se Pleistocæn og Miocæn

Neandertaler

Neandertalere var fortidsmennesker, hvis spor er fundet i Europa og Asien.

Se Pleistocæn og Neandertaler

Neogen

Neogen (néos, ~ ny og -genēs, ~ født) dækker tidsrummet fra 2,588 til 23,03 millioner år siden.

Se Pleistocæn og Neogen

Olduwan-kultur

En økse fra olduwankulturen Olduwan-kultur er menneskekultur, som har fremstillet menneskets ældste kendte redskaber.

Se Pleistocæn og Olduwan-kultur

Omnivor

En omnivor er et altædende dyr, der lever af både planter og andre dyr som fødekilde.

Se Pleistocæn og Omnivor

Pliocæn

Lucys skelet Epoken Pliocæn (pleion, ~ mere og kainos, ~ ny; mere ny) er en geologisk tidsalder og varede fra 5,332 til 2,588 millioner år siden.

Se Pleistocæn og Pliocæn

Præboreal tid

Præboreal tid fra ca.

Se Pleistocæn og Præboreal tid

Saale-istiden

Beringgletsjeren, "istid" i Alaska i dag. Saale-istiden (udtales, ikke), Illinoian (i Nordamerika) eller Riß-istiden (i Alperne) er den næstsidste istid, som begyndte for cirka 386.000 år siden.

Se Pleistocæn og Saale-istiden

Subatlantisk tid

Subatlantisk tid fra ca.

Se Pleistocæn og Subatlantisk tid

Synergi

Synergi, synergisme eller synergieffekt er samvirket mellem to eller flere tiltag/kræfter, som giver en større effekt end blot summen af de enkelte tiltag/kræfter giver hver for sig.

Se Pleistocæn og Synergi

Tundra

Alpin tundra. Tundra og skovtundra er biomer inden for det polare område.

Se Pleistocæn og Tundra

Waal-mellemistiden

Waal-mellemistiden i Nordeuropa var en mellemistid i den tidlige pleistocæne subepoke, der varede ca.

Se Pleistocæn og Waal-mellemistiden

Weichsel-istiden

Europa under Weichsel-istiden. Lidt af det sydvestlige Jylland ses øverst til højre. Det mørkegrønne er land, og randen er kystlinier i dag. Det vissengrønne var land, og randen kystlinjer under istiden. Det hvide er iskappen. Weichsel-istidens iskappe over Jordens nordlige halvkugle.

Se Pleistocæn og Weichsel-istiden

Yngre Dryas

Yngre Dryas var en periode mellem år 10.900 og 9.600 f.Kr.

Se Pleistocæn og Yngre Dryas

Se også

Geologiske epoker

Også kendt som Diluvial, Diluvium, Pleistocen.