Hurtigere adgang end browser!
48 relationer: Alperne, Arktis, Ækvator, Bavel-komplekset, Begreb, Cromer-mellemistiden, Danmark, Eem-mellemistiden, Elster-istiden, Epoke (geologi), Fænomen, Fordampning, Gaia-hypotese, Geografi, Geologi, Geologisk tidsskala, Glaciologi, Gletsjer, Globalisering, Holocæn, Holsten-mellemistiden, Jorden, Jylland, Klima, Korsika, Kvartær, Mellemistid, Menap-istiden, Milanković-cykler, Nedbør, Nordamerika, Ordovicium, Pladetektonik, Pleistocæn, Population, Prækambrium, Saale-istiden, Sahara, Sne, Sneboldjord, Stratigrafi, Temperatur, Vand, Vanddamp, Vandets kredsløb, Verdenshave, Waal-mellemistiden, Weichsel-istiden.
Alperne
Alperne Alperne er en bjergkæde, der går igennem Frankrig, Italien, Schweiz, Tyskland, Slovenien, Østrig og Liechtenstein.
Ny!!: Istid og Alperne · Se mere »
Arktis
Arktis med nordpolen og ishavet. Arktis er området omkring Nordpolen.
Ny!!: Istid og Arktis · Se mere »
Ækvator
Vendekredse og ækvator Den geografiske ækvator er latin for storcirklen vinkelret på jordens akse, der løber gennem den geografiske nordpol og sydpol.
Ny!!: Istid og Ækvator · Se mere »
Bavel-komplekset
Bavel-komplekset er en geokronologisk tidsperiode mellem Menap-istiden og Cromer-mellemistiden (der også kaldes Cromer-komplekset).
Ny!!: Istid og Bavel-komplekset · Se mere »
Begreb
Begreb kommer af plattysk (begreb, begrip) og betyder "det, man har grebet om" (svarende til latin conceptus.
Ny!!: Istid og Begreb · Se mere »
Cromer-mellemistiden
Ældste danske pattedyrsfund, del af venstre pandeben fra en Kronhjort, Århus naturhistoriske museum Cromer-mellemistiden (Aftonian-mellemistiden i USA, Günz-Mindel-mellemistiden i Alperne) er en mellemistid som varede 850.000-465.000 år siden.
Ny!!: Istid og Cromer-mellemistiden · Se mere »
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Ny!!: Istid og Danmark · Se mere »
Eem-mellemistiden
Eem-mellemistiden, Eem-varmeperioden (Sangamon-mellemistiden i Nordamerika, Ipswich-mellemistiden i Storbritannien, Riss-Würm-mellemistiden i Alperne) indledte den senpleistocæne subepoke for ca.
Ny!!: Istid og Eem-mellemistiden · Se mere »
Elster-istiden
Israndslinjer omkring nordtyskland. Rød: Weichsel, gul: Saale, blå: Elster Elster-istiden i Nordeuropa (også kendt som Kansas-istiden i USA, Angli-istiden i Storbritannien og Mindel-istiden i Alperne) var en meget hård istid i den mellempleistocæne subepoke.
Ny!!: Istid og Elster-istiden · Se mere »
Epoke (geologi)
En epoke er en geokronologisk enhed der kan variere fra 11.500 år til 50 millioner år.
Ny!!: Istid og Epoke (geologi) · Se mere »
Fænomen
Fænomen betegner i sin mest generelle betydning en faktisk sanselig hændelse eller genstand.
Ny!!: Istid og Fænomen · Se mere »
Fordampning
kondenseret. Fordampning (også evaporation af latin evaporo.
Ny!!: Istid og Fordampning · Se mere »
Gaia-hypotese
James Lovelocks Gaia-hypotese er, at Jordens levende organismer regulerer biosfæredelen, så den bliver ved med at være beboelig for organismerne selv.
Ny!!: Istid og Gaia-hypotese · Se mere »
Geografi
''Geografen'', maleri af Jan Vermeer Geografi er studiet af jordens overflade.
Ny!!: Istid og Geografi · Se mere »
Geologi
p.
Ny!!: Istid og Geologi · Se mere »
Geologisk tidsskala
Jordens historie er inddelt i den geologiske tidsinddeling eller tidsskala.
Ny!!: Istid og Geologisk tidsskala · Se mere »
Glaciologi
Zermatt, Schweiz. Glaciologi er videnskaben om naturligt forekommende is med alle dertil knyttede forhold, det vil sige ikke blot studiet af gletsjere (is i bevægelse), indlandsis (større vedvarende isdækker) og lignende men tillige af alle former for nedbør i fast form, af is i havet og i de ferske vande samt af permafrost og de dertil knyttede former for is i jordbunden.
Ny!!: Istid og Glaciologi · Se mere »
Gletsjer
Gletsjeren ''Schlatenkees'' i de østrigske Alper. I billedets venstre del viser grænsen i vegetationsdække, med grønt foroven og brunt forneden, at gletsjeren i dag er skrumpet en del, for tidligere nåede gletsjeren helt op til det grønne. På dette luftfoto fra 2001 af Jakobshavn Isbræ er indtegnet gletsjerfrontens tilbagetrækning siden 1851. Bortset fra de spredte store isbjerge er den kælvede is, som fylder fjorden fuldstændigt op, lidt lysere end selve gletsjeren. Bemærk den voldsomme tilbagetrækning i perioden 2001-2006. En gletsjer (af fransk oprindelse via tysk, tidligere stavet gletscher) eller en isbræ ((skrið)jökull hvoraf også dansk jøkel, fransk og engelsk glacier, svensk glaciär, norsk: bre, isbre, jøkul eller jøkel) er en større ismasse i bevægelse.
Ny!!: Istid og Gletsjer · Se mere »
Globalisering
Kort over de 54.317 luftruter, som var i drift i juni 2009. Kort fra 1901 over det britiske Eastern Telegraph Companys søkabler. Verdenskort fra 1502 med det nyopdagede Amerika til venstre. Globalisering er betegnelsen for en voksende kulturel og økonomisk udveksling mellem verdens forskellige lande, især i form af varer og produkter, mennesker, penge, information, og tanker og ideer.
Ny!!: Istid og Globalisering · Se mere »
Holocæn
Havniveauet stiger betydeligt i starten af Holocæn fra ca. 11.000-6.000 år siden. Holocæn er en geologisk epoke, som strækker sig fra i dag og cirka 11.700 år tilbage (år 9.700 f.Kr.), det vil sige tilbage til sidste istids afslutning.
Ny!!: Istid og Holocæn · Se mere »
Holsten-mellemistiden
Planche fra Århus naturhistoriske museum Holsten-mellemistiden (tidligere stavet Holstein) i Nordeuropa (analog til Hoxnian-mellemistiden i Storbritannien, Yarmouth-mellemistiden i Nordamerika og Mindel-Riss-mellemistiden i Alperne) varede fra ca.
Ny!!: Istid og Holsten-mellemistiden · Se mere »
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Ny!!: Istid og Jorden · Se mere »
Jylland
Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent.
Ny!!: Istid og Jylland · Se mere »
Klima
Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.
Ny!!: Istid og Klima · Se mere »
Korsika
Korsika (la Corse, Corsica) er en ø i Middelhavet.
Ny!!: Istid og Korsika · Se mere »
Kvartær
Kvartærtiden (quartarius for den fjerde) er den seneste geologiske periode, der veksler mellem istider og mellemistider.
Ny!!: Istid og Kvartær · Se mere »
Mellemistid
Mellemistid, varmetid eller interglacial, er den tid vi har nu, nemlig mellem 2 istider.
Ny!!: Istid og Mellemistid · Se mere »
Menap-istiden
Menap-istiden i Nordeuropa (også kendt som Nebraska-istiden i USA og Günz-istiden i Alperne) var en hård istid i den tidlige pleistocæne subepoke.
Ny!!: Istid og Menap-istiden · Se mere »
Milanković-cykler
right Milanković-cykler (eng.: Milankovitch cycles) er betegnelsen for de klimatiske forandringer der sker på Jorden, på grund af ændringer i Jordens aksehældning, dens nutation, dens præcession og Jordbanens (beskedne) excentricitet, med de ændringer i solindstrålingen det forårsager.
Ny!!: Istid og Milanković-cykler · Se mere »
Nedbør
Nedbør måned for måned Nedbør er en fællesbetegnelse for hydrometeorer, dvs.
Ny!!: Istid og Nedbør · Se mere »
Nordamerika
Satellitfoto af Nordamerika Nordamerika: Territorial udvikling, 1750- i dag Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.
Ny!!: Istid og Nordamerika · Se mere »
Ordovicium
Perioden Ordovicium ligger i æraen Palæozoikum, efter Kambrium og før Silur.
Ny!!: Istid og Ordovicium · Se mere »
Pladetektonik
Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.
Ny!!: Istid og Pladetektonik · Se mere »
Pleistocæn
Havniveauet stiger betydeligt i Pleistocæn fra ca. 22.000-11.000 år siden. Den pleistocæne (pleistos, ~ mest og kainos, ~ nyt; 'mest nyt') epoke er defineret palæomagnetisk fra Gauss-Matuyama reversalen og "iltisotop stadium 103", som er fra 2,588 millioner år til 10.000 kulstof-14 år-niveauet (år 9600 f.Kr.). Tidligere kaldet Diluvium (syndflodsaflejringer).
Ny!!: Istid og Pleistocæn · Se mere »
Population
Population (af latin: populus (folk)) er det samlede antal individer af en bestemt art, som lever inden for et afgrænset område.
Ny!!: Istid og Population · Se mere »
Prækambrium
En stor del af Nordamerika og Grønland består at grundklipper fra Prækambrium (brunt). Prækambrium (eller kryptozoikum) er Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner.
Ny!!: Istid og Prækambrium · Se mere »
Saale-istiden
Beringgletsjeren, "istid" i Alaska i dag. Saale-istiden (udtales, ikke), Illinoian (i Nordamerika) eller Riß-istiden (i Alperne) er den næstsidste istid, som begyndte for cirka 386.000 år siden.
Ny!!: Istid og Saale-istiden · Se mere »
Sahara
Et sammensat satellitbilede af Sahara-ørkenen. Sahara er en ørken i Afrika.
Ny!!: Istid og Sahara · Se mere »
Sne
Snedækket landskab Ingen sne. Animation af snedækkets udbredelse med årstiden Faldende sne ved universitetsbiblioteket i Graz i Østrig Sne farvet af grønalger. På Mount Ritter er farven rød pga. et pigment i algen, der beskytter mod sollyset Sne er porøst, frosset vand, der i form af snefnug falder som nedbør.
Ny!!: Istid og Sne · Se mere »
Sneboldjord
Globalt isdække på Jorden. ''Bemærk at kontinenterne lå anderledes i Cryogenium 'Sneboldjord' teorien (Snowball Earth) er en kontroversiel hypotese der blev offentliggjort i 1971 af J. D. Roberts.
Ny!!: Istid og Sneboldjord · Se mere »
Stratigrafi
Salta (Argentina) Stratigrafi (af latin "stratum") er i videnskabelig sammenhæng 'lag' og -grafi, læren om jordlagene og deres beliggenhed.
Ny!!: Istid og Stratigrafi · Se mere »
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Ny!!: Istid og Temperatur · Se mere »
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Ny!!: Istid og Vand · Se mere »
Vanddamp
Damp er vand i gasform.
Ny!!: Istid og Vanddamp · Se mere »
Vandets kredsløb
Vandets kredsløb Vandets kredsløb, også kendt som det hydrologiske cyklus, er indenfor hydrologien en betegnelse for vands konstante bevægelse på, over og under Jordens overflade.
Ny!!: Istid og Vandets kredsløb · Se mere »
Verdenshave
Kort som viser verdenshavenes/verdenshavets vand set fra sydpolen. Verdenshavet er et større sammenhængende saltvandområde som er hele vejen rundt om jorden. Verdenshavet bliver inddelt i et antal områder – verdenshave. Sædvanligvis inddeles i fem verdenshave: Stillehavet, Atlanterhavet, Det Indiske Ocean, Ishavet og Det Sydlige Ishav; de sidste to konsolideres typisk ind i de første tre. Jordens fem '''Verdenshave'''. Et verdenshav (ocean) er et større sammenhængende saltvandområde og er en del af hydrosfæren.
Ny!!: Istid og Verdenshave · Se mere »
Waal-mellemistiden
Waal-mellemistiden i Nordeuropa var en mellemistid i den tidlige pleistocæne subepoke, der varede ca.
Ny!!: Istid og Waal-mellemistiden · Se mere »
Weichsel-istiden
Europa under Weichsel-istiden. Lidt af det sydvestlige Jylland ses øverst til højre. Det mørkegrønne er land, og randen er kystlinier i dag. Det vissengrønne var land, og randen kystlinjer under istiden. Det hvide er iskappen. Weichsel-istidens iskappe over Jordens nordlige halvkugle. Jordens vegetation under Weichsel-istiden. Weichsel-istiden (i Skandinavien), Wisconsin (i Nordamerika), Devensian (i Storbritannien) eller Würm-istiden (i Alperne) er den seneste istidsperiode og den endte ca.
Ny!!: Istid og Weichsel-istiden · Se mere »
