Indholdsfortegnelse
9 relationer: Gletsjer, Masuriske Søer, Pisa (flod), Pisz, Polen, Polsk (sprog), Sø, Tysk (sprog), Województwo warmińsko-mazurskie.
Gletsjer
Gletsjeren ''Schlatenkees'' i de østrigske Alper. I billedets venstre del viser grænsen i vegetationsdække, med grønt foroven og brunt forneden, at gletsjeren i dag er skrumpet en del, for tidligere nåede gletsjeren helt op til det grønne. På dette luftfoto fra 2001 af Jakobshavn Isbræ er indtegnet gletsjerfrontens tilbagetrækning siden 1851.
Masuriske Søer
Dadaj ved Olsztyn Sejlads på ''Mikołajki'' ved byen af samme navn De Masuriske Søer (polsk: Pojezierze Mazurskie, tysk: Masurische Seenplatte) er betegnelsen på de cirka 3.000 søer beliggende i Masurien i det nordøstlige Polen, 130-240 km nordøst for Warszawa.
Pisa (flod)
Pisa er en flod i det nordøstlige Polen med en længde på 82 km og et afvandingsareal på 4.510 km2.
Pisz
Pisz (udtale: Peesh, tidligere også Jańsbork, Johannisburg) er en historisk by i voivodskabet Województwo warmińsko-mazurskie i det nordlige Polen, med en befolkning på 19.466 (2016).
Se Roś og Pisz
Polen
Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst.
Se Roś og Polen
Polsk (sprog)
Det polske sprog (język polski eller polszczyzna på polsk) er et af de vestslaviske sprog og dermed et indoeuropæisk sprog.
Sø
Furesøen. thumb En sø består af et stort rumfang ferskvand.
Se Roś og Sø
Tysk (sprog)
Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Województwo warmińsko-mazurskie
Voivodskabet Ermland-Masuriens våbenskjold Voivodskabet Ermland-Masuriens beliggenhed i Polen Opdelingen af voivodskabet i distrikter Województwo warmińsko-mazurskie (voivodskabet Ermland-Masurien) er en administrativ del af det nordlige Polen, et af de 16 voivodskaber, der blev skabt, efter den administrative reform i 1999.