Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Hent
Hurtigere adgang end browser!
 

Rækkefølge-hypotesen

Indeks Rækkefølge-hypotesen

Rækkefølge-hypotesen (engelsk: The sequence hypothesis) blev første gang formelt fremsat i anmeldelsen "On Protein Synthesis" af Francis Crick i 1958.

5 relationer: Aminosyre, DNA, Francis Crick, Protein, RNA.

Aminosyre

Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en amingruppe og carboxylsyregruppe.

Ny!!: Rækkefølge-hypotesen og Aminosyre · Se mere »

DNA

Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.

Ny!!: Rækkefølge-hypotesen og DNA · Se mere »

Francis Crick

Francis Harry Compton Crick (født 8. juni 1916 i Weston Favell, død 28. juli 2004 i San Diego) modtog i 1962 nobelprisen i medicin sammen med andre.

Ny!!: Rækkefølge-hypotesen og Francis Crick · Se mere »

Protein

Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.

Ny!!: Rækkefølge-hypotesen og Protein · Se mere »

RNA

Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Ribonukleinsyre (RNA; engelsk: ribonucleic acid).

Ny!!: Rækkefølge-hypotesen og RNA · Se mere »

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »