Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

DNA

Indeks DNA

Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.

Indholdsfortegnelse

  1. 221 relationer: Adenin, Adenosinmonofosfat, Adenosintrifosfat, Aflatoksin, Agilent Technologies, Aktivt sæde, Akut myeloid leukæmi, Albrecht Kossel, Alec Jeffreys, Aminosyre, Antropologi, Arkæer, Aromatiske kulbrinter, Arsen, Art, Arv, Arvemasse, Astrobiologi, Atom, Ångstrøm, Bakterier, Bakteriofag, Base (kemi), Basepar, Besselfunktion, Biofilm, Bioinformatik, Biokemi, Biologi, Blod, Bly, Brintoverilte, C-værdi, Caenorhabditis elegans, Cambridge University Press, Carbon, Carcinogen, CDNA, Celledeling, Cellekerne, Centromer, Chelat, Codon, CRISPR, Cytoplasma, Cytosin, Danmark, Data mining, Datalogi, Deaminering, ... Expand indeks (171 mere) »

  2. Bioteknologi
  3. Nukleinsyrer

Adenin

Adenins kemiske struktur Adenin (C5H5N5) er en purin nukleobase, der findes i både DNA og RNA.

Se DNA og Adenin

Adenosinmonofosfat

Den kemiske struktur af AMP, adenosinmonofosfat Den kemiske struktur af cAMP, cyklisk adenosinmonofosfat Adenosinmonofosfat (AMP) er et nukleotid der består af purin-basen adenin forbundet til ribose via en N-glykosidbinding, samt én fosfatenhed bundet til riboseenhedens 5'-position via en fosfatesterbinding.

Se DNA og Adenosinmonofosfat

Adenosintrifosfat

Den kemiske struktur af adenosintrifosfat Adenosintrifosfat (ATP) er en organisk kemisk forbindelse, der fungerer som biologisk energi- og effektormolekyle og indgår i mange vigtige cellulære processer.

Se DNA og Adenosintrifosfat

Aflatoksin

Aflatoksin er betegnelse for en bestemt type giftstoffer dannet af skimmelsvampe, specielt Aspergillus fumigatus and Aspergillus flavus.

Se DNA og Aflatoksin

Agilent Technologies

Agilent Technologies eller Agilent er et firma som designer og fremstiller elektroniske og bioanalytiske måleinstrumenter og udstyr til måling og evaulering.

Se DNA og Agilent Technologies

Aktivt sæde

Et enzyms aktive sæde (også kaldet aktive site) indeholder det katalytiske sæde samt bindingssædet.

Se DNA og Aktivt sæde

Akut myeloid leukæmi

Akut myeloid leukæmi (AML) er en kræftsygdom med oprindelse i blodets stamceller.

Se DNA og Akut myeloid leukæmi

Albrecht Kossel

Ludwig Karl Martin Leonhard Albrecht Kossel (født 16. september 1853 i Rostock, død 5. juli 1927 i Heidelberg) var en tysk læge og Nobelprismodtager.

Se DNA og Albrecht Kossel

Alec Jeffreys

Sir Alec John Jeffreys, CH FRS MAE (født 9. januar 1950) er en engelsk genetiker, der er kendt for sin udvikling af teknikker til genetiske fingeraftryk og DNAprofiler der i dag bruges i hele verden i retsmedicin til at hjælpe efterforskning og afgøre forældreskab og immigrationsdiskussioner.

Se DNA og Alec Jeffreys

Aminosyre

Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en amingruppe og carboxylsyregruppe.

Se DNA og Aminosyre

Antropologi

Antropologi er det videnskabelige studie af mennesker, deres kulturer, samfund og adfærd.

Se DNA og Antropologi

Arkæer

Arkæerne (latin Archaea, fra græsk αρχαία, "de gamle") er et af de tre domæner af levende organismer sammen med bakterier og eukaryoter.

Se DNA og Arkæer

Aromatiske kulbrinter

Aromatiske kulbrinter (PAH fra polyaromatiske hydrocarboner) eller Aromatiske carbonhydrider er en fælles betegnelse for aromatiske forbindelser i kondenserende ringsystemer.

Se DNA og Aromatiske kulbrinter

Arsen

Arsen er et grundstof med atomnummer 33 i det periodiske system med symbolet As.

Se DNA og Arsen

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Se DNA og Art

Arv

Når en person dør, vil dennes formue gå i arv.

Se DNA og Arv

Arvemasse

Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres centromer. Arvemassen, den genetiske arv, arvematerialet eller genomet udgør det molekylære grundlag for, at biologiske egenskaber overføres fra forældre til afkom.

Se DNA og Arvemasse

Astrobiologi

Strukturer i ALH84001, der har været tolket som rester af udenjordisk liv. Astrobiologi er det multidisciplinære felt der undersøger de deterministiske betingelser og kontingente hændelser hvorunder liv opstår, distribueres og udvikles i universet.

Se DNA og Astrobiologi

Atom

fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.

Se DNA og Atom

Ångstrøm

Ångstrøm (Å) er en måleenhed for længde, 1 Å.

Se DNA og Ångstrøm

Bakterier

Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.

Se DNA og Bakterier

Bakteriofag

doi.

Se DNA og Bakteriofag

Base (kemi)

Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.

Se DNA og Base (kemi)

Basepar

Basepar er to nukleotider, populært kaldet “baser”, der holdes sammen af hydrogenbindinger mellem de komplementære strenge i DNA og RNA.

Se DNA og Basepar

Besselfunktion

Inden for matematik er en Besselfunktion en løsning til differentialligningen Udtrykket kommer når man kigger på den radielle deling af Laplaces ligning i et polært koordinatsystem.

Se DNA og Besselfunktion

Biofilm

Biofilm er en film af bakterier på overfladen af et materiale.

Se DNA og Biofilm

Bioinformatik

NCBI's hjemmeside). Kortlægningen af den menneskelige arvemasse er en af bioinformatikkens største bedrifter. Bioinformatik er et tværfagligt forskningsfelt med udgangspunkt i biologi, som beskæftiger sig med at analysere store mængder af biologiske data.

Se DNA og Bioinformatik

Biokemi

Biokemi (fra græsk βίος, bios, "liv", samt egyptisk kēme, "jord") er læren om kemiske processer i levende organismer.

Se DNA og Biokemi

Biologi

Biologi er studiet af liv (organismer).

Se DNA og Biologi

Blod

Blodkredsløbet Blod er flydende vævL.

Se DNA og Blod

Bly

Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82.

Se DNA og Bly

Brintoverilte

Brintoverilte (H2O2, hydrogenperoxid) er den simpleste peroxid (stoffer med oxygen-oxygen enkeltbinding) og en stærk oxidant.

Se DNA og Brintoverilte

C-værdi

C-værdi er mængden, i pikogram, af DNA i en haploid cellekerne (for eksempel en gamet) eller halvdelen af mængden i en diploid kropscelle i en eukaryotisk organisme.

Se DNA og C-værdi

Caenorhabditis elegans

Caenorhabditis elegans er en fritlevende, gennemsigtig rundorm på omkring 1 mm i længden, som lever i tempererede jordmiljøer.

Se DNA og Caenorhabditis elegans

Cambridge University Press

Cambridge University Press er et engelsk universitetsforlag.

Se DNA og Cambridge University Press

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Se DNA og Carbon

Carcinogen

Det internationale piktogram for kemikalier, der kan udløse allergiske reaktioner, er carcinogene eller hæmmer reproduktionen. Et carcinogen er et kræftfremkaldende stof.

Se DNA og Carcinogen

CDNA

Komplementær DNA, eller cDNA (fra engelsk: complementary DNA) er dobbelt-strenget DNA, der syntetiseres fra en enkeltstrenget RNA-skabelon (f.eks. mRNA eller microRNA) i en reaktion katalyseret af enzymet revers transkriptase.

Se DNA og CDNA

Celledeling

Billedet forestiller mitose øverst og meiose under den tynde streg.Bemærk at den celle der kommer ud af meiosen har halvt så mange kromosomer som de celler der kommer ud af mitosen. Celledeling er, når en celle deler sig til to nye celler.

Se DNA og Celledeling

Cellekerne

endoplasmatiske reticulum. (1) Cellemembranen (2) Ribosomer (3) Kerneporer (4) Kromosomerne (5) Kromatintråde (6) Cellekernen (7) Endoplasmatisk reticulum (8) Nukleoplasma Hele strukturen er omgivet af cellens cytoplasma. Skematisk tegning af en typisk dyrecelle og dens organeller: 1. Nukleolus 2.

Se DNA og Cellekerne

Centromer

Kromosom1. Kromatid2. '''Centromer'''3. Kort arm4. Lang arm En centromer er et område på et kromosom, som indeholder en speciel struktur og sekvens.

Se DNA og Centromer

Chelat

en variant af cisplatin, der bruges i kræftbehandling. Det er en chelatforbindelse, da liganden til venstre har to bindinger til platin Chelat kommer at det græske ord chele.

Se DNA og Chelat

Codon

En codon er en kombination af tre nukleotider i den genetiske kode: Hvis man betragter baserne som bogstaver i det "genetiske sprog" som koden i DNA (og dermed også mRNA) er forfattet i, så svarer en codon til et "ord".

Se DNA og Codon

CRISPR

Molekylmodel af Cascade, ''CRISPR-associated complex for antiviral defense'', et stort molekylært kompleks af 11 subunits af fem Cas-proteiner (Cse1, Cse2, Cas7, Cas5, and Cas6e, blå) og crRNA (orange) Molekylmodel af Cascade-komplekset (grønt) i forbindelse med virus-DNA (rødt) CRISPR, Clustered Regularly Interspaced Short Palindromic Repeats, også omtalt under navnet CRISPR-Cas9, betegner en proces, der bruges af adskillige mikroorganismer som en forsvarsmekanisme bl.a.

Se DNA og CRISPR

Cytoplasma

Cytoplasma består af hele celleindholdet på nær cellekernen.

Se DNA og Cytoplasma

Cytosin

Cytosins kemiske struktur Cytosin (C4H5N3O) er en pyrimidin nukleobase, der findes i både DNA og RNA.

Se DNA og Cytosin

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se DNA og Danmark

Data mining

Data mining er et engelsk låneord, som betegner søgning efter mønstre og strukturer i større datamængder.

Se DNA og Data mining

Datalogi

Datalogi er læren om data og behandling af data – især vha.

Se DNA og Datalogi

Deaminering

Deaminering af cytosin til uracil. Deaminering er fjernelsen af en amingruppe fra et molekyle.

Se DNA og Deaminering

Deoxyribose

Deoxyribose, også kaldet D-Deoxyribose og 2-deoxyribose, er en organisk forbindelse som består af en femleddet ringstruktur og har indeholder den funktionelle gruppe aldehyd.

Se DNA og Deoxyribose

Deoxyribozym

Deoxyribozymer, også kaldet DNA-enzymer, DNAzymer eller katalytisk DNA, er DNA-oligonukleotider, som er i stand til at foretage en specifik kemisk reaktion, ofte, men ikke altid, katalytisk.

Se DNA og Deoxyribozym

Det molekylære ur

Charles Darwins første udkast til livets træ i notesbogen fra 1837 Livets træ konstrueret på basis af fuldstændigt kendte genomer (2006) Det molekylære ur er en biokemisk metode der er baseret på hastigheden hvormed mutationer opsamles i organismerne.

Se DNA og Det molekylære ur

DNA-polymerase

En DNA-polymerase er et enzym, der gennemfører replikation af DNA.

Se DNA og DNA-polymerase

DNA-replikation

DNA replikation. Dobbeltspiralen bliver viklet op og hver streng fungerer som skabelon for en ny streng. DNA-replikation er en biokemisk proces, der kopierer DNA'et i en celle.

Se DNA og DNA-replikation

DNA-sekventering

DNA-sekvensering eller den mere benyttede form DNA-sekventering er aflæsning af den genetiske kode i et bestemt stykke DNA.

Se DNA og DNA-sekventering

DNA-supercoiling

'''Figur 1.''' Supercoiled stuktur af cirkulære DNA molekyler med lavt antal vrid. Bemærk at DNA'ets spiralnatur er udeladt for at gøre processen mere overskuelig '''Figur 2.''' Supercoiled struktur af linære DNA molekyler med tvungne ender.

Se DNA og DNA-supercoiling

DNA-vaccine

''dræber-T-celler'', der direkte dræber inficerede celler DNA-vaccine kaldes også DNA-baseret vaccine eller gen-baseret vaccine og er en nukleinsyre-baseret vaccine, en type vaccine, der i stedet for at benytte et antigen til vaccination, bruger et gen, en DNA-sekvens, der koder for antigenet.

Se DNA og DNA-vaccine

Dobbelthelix

Indenfor molekylærbiologi henviser begrebet dobbelthelix til den struktur, der dannes af dobbelt-strengede nukleinsyremolekyler såsom DNA.

Se DNA og Dobbelthelix

Dyr

Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.

Se DNA og Dyr

Ekstra Bladet

Ekstra Bladet er en landsdækkende dansk avis i tabloidformat, der udgives af JP/Politikens Hus.

Se DNA og Ekstra Bladet

Elektromagnetisk stråling

Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.

Se DNA og Elektromagnetisk stråling

Engelsk (sprog)

Lande, hvor engelsk eller en engelsk kreolsk er officielt eller de facto hovedsprog er markeret med mørkeblåt. Lande hvor engelsk er sekundært officielt sprog er markeret med lyseblåt. EN: Engelsk symboliseret ved sprogkode ISO 639-1 Engelsk er et germansk sprog, der tales på de Britiske Øer, i Nordamerika, Australien, New Zealand, Jamaica, Bahamas, Sydafrika, Kenya og Singapore og flere andre steder.

Se DNA og Engelsk (sprog)

Enzym

date.

Se DNA og Enzym

Eukaryoter

Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore.

Se DNA og Eukaryoter

Evolution (biologi)

En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.

Se DNA og Evolution (biologi)

Evolutionsbiologi

Evolutionsbiologi er en gren af biologi, der beskæftiger sig med udviklingsprocessor dvs.

Se DNA og Evolutionsbiologi

Fænotype

Fænotypen (fremtoningspræget) er summen af de egenskaber hos et individ, der kan iagttages ved fotografering, måling og vejning m.m. Det er modsat genotypen (anlægspræget eller arvelighedspræget), som er den information, som ligger i generne.

Se DNA og Fænotype

Formering

En husrødstjert hun (''Phoenicurus ochruros'') mader sine unger. Formering er indenfor biologien skabelsen af nye individer blandt levende organismer.

Se DNA og Formering

Fosfat

Brudstykker af råfosfat (med et US-éncentsstykke). Fosfater eller phosphater (Kemisk Ordbog) er salte af forskellige, fosforholdige syrer.

Se DNA og Fosfat

Fosfodiester

Fosfodiester er en gruppe af stærke kovalente bindinger mellem en fosfatgruppe og 5-carbon ringe carbohydrater (pentoser) over to esterbindinger.

Se DNA og Fosfodiester

Fosforylering

A phosphorylated serine residue Den kemiske struktur af adenosintrifosfat Fosforylering betyder tilføjning af en fosfat-gruppe, PO43− til et organisk molekyle.

Se DNA og Fosforylering

Francis Crick

Francis Harry Compton Crick (født 8. juni 1916 i Weston Favell, død 28. juli 2004 i San Diego) modtog i 1962 nobelprisen i medicin sammen med andre.

Se DNA og Francis Crick

Gen

Et '''gen''' er et stykke af et kromosoms DNA-molekyle. Et gen er en biologisk enhed for information kodet i DNA om dannelse af et biologisk molekyle.

Se DNA og Gen

Genetik

Generne sidder på DNA-strengene i kromosomerne. Her er en mands kromosomer isoleret og fotograferet gennem mikroskop. Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres centromer.

Se DNA og Genetik

Genetisk fingeraftryk

Eksempel på brug af DNA-test til fastslåelse af faderskab. Moderens (M) DNA-profil og barnets (Ch) DNA-profil holdt op imod tre mulige fædre (1, 2 og 3). Genetiske fingeraftryk (også kaldet DNA-profiler og DNA-fingeraftryk) kan anvendes til at identificere individer i opklaring af forbrydelser og faderskabstests, samt til at diagnosticere arvelige sygdomme.

Se DNA og Genetisk fingeraftryk

Genetisk kode

Oversigt over aminosyrerne i den genetiske kode (Cordon-Sonne). Den genetiske kode er en fortegnelse over samtlige en arts DNA- og mRNA-tripletter med angivelse af, hvilke aminosyrer de koder for.

Se DNA og Genetisk kode

Genetisk rekombination

Genetisk rekombination er produktion af afkom med en kombination af træk, som adskiller sig fra dem, der findes i begge forældre.

Se DNA og Genetisk rekombination

Genotype

Arvelighed af blå og brune øjne Genotypen (arvelighedspræget) er summen af de påvirkninger, som arveanlæggene udøver på et individs observerbare egenskaber, dvs.

Se DNA og Genotype

Genteknologi

Genteknologi er en samlet betegnelse for de molekylære teknikker, der anvendes for at ændre en organismes arveanlæg.

Se DNA og Genteknologi

GFAJ-1

GFAJ-1 er en cultivar af stavformede bakterier i familien Halomonadaceae.

Se DNA og GFAJ-1

Gibbs fri energi

Gibbs fri energi G er en tilstandsfunktion kaldet et termodynamisk potential inden for termodynamikken.

Se DNA og Gibbs fri energi

Glycosylering

Glykosylering eller glycosylering er et sammenfattende udtryk, der dækker den kemiske og biokemiske syntese af glykokonjugater, molekyler - ofte makromolekyler - der indeholder en kulhydratdel.

Se DNA og Glycosylering

Grammatisk tal

Numerus (latin) eller tal er en bøjningsform af substantiver (navneord), adjektiver (tillægsord), pronominer (stedord) eller verber (udsagnsord), som bruges i nogle sprog.

Se DNA og Grammatisk tal

Grønkorn

Planteceller med synlige kloroplaster. Diagram over fotosyntesemembranen, hvor den lysafhængige del af fotosyntesen foregår. Grønkorn eller kloroplaster (en af flere slags plastider) er de organeller, hvori planters fotosyntese foregår.

Se DNA og Grønkorn

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Se DNA og Grundstof

Guanin

Guanins kemiske struktur Guanin (C5H5N5O) er en purin nukleobase, der findes i både DNA og RNA.

Se DNA og Guanin

Hachimoji DNA

En model af en stump naturligt DNA, der viser helixstrukturen Hachimoji DNA (fra japansk 八文字 hachimoji.

Se DNA og Hachimoji DNA

Har Gobind Khorana

Har Gobind Khorana (født 9. januar 1922, død 9. november 2011) var en amerikansk molekylærbiolog.

Se DNA og Har Gobind Khorana

Harvard University

Harvard University er et anset universitet beliggende i Cambridge, Massachusetts, USA.

Se DNA og Harvard University

Hår

Talg (Sebum)4. Hårfollikel5. Talgkirtel Et hår set med et mikroskop. Hår (latin: Pili) dækker det meste af kroppen på de fleste pattedyr, pels er et kendetegn for denne gruppe dyr.

Se DNA og Hår

Helicase

Illustration af DNA-replikation. Helikase ses splitte basepar ad Helicaser er enzymer, der bidrager til DNA-replikation, transskription og andre cellulære processer.

Se DNA og Helicase

Heterocyklisk forbindelse

Pyrimidin er et eksempel på en heterocyklisk forbindelse En heterocyklisk forbindelse er en cyklisk forbindelse, der i ringen i sit ringformede molekyle har mindst to forskellige grundstoffer, eksempelvis svovl, ilt eller kvælstof.

Se DNA og Heterocyklisk forbindelse

Histon

Histoner er kromosomproteiner, der danner spoler, som DNA folder sig omkring.

Se DNA og Histon

Hjerne

Menneskehjerne Hjernen (encephalon,Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme oldgræsk ἐγκέφαλοςLiddell, H.G. & Scott, R. (1940). A Greek-English Lexicon. revised and augmented throughout by Sir Henry Stuart Jones.

Se DNA og Hjerne

Homologi (biologi)

Homologi mellem to anatomiske strukturer angiver at de i udviklingsmæssig sammenhæng er beslægtede, dvs.

Se DNA og Homologi (biologi)

Horisontal genoverførsel

Illustration af horisontal genoverførsel mellem bakterier. Horisontal genoverførsel (HGT) eller lateral genoverførsel (LGT) er overførsel af gener fra en biota (organisme og/eller ikke-cellet liv) til en anden, uden at der er tale om nedarvning til afkom.

Se DNA og Horisontal genoverførsel

Hud

Overflade eller struktur af et menneskes hud. '''Menneskets hud''' inddeles i:1. Hornlag (''stratum corneum'')2. Vækstlag (''stratum basale'')1. + 2. Overhud (''epidermis'')3. Læderhud (''dermis'')4.

Se DNA og Hud

HUGO

Illustration af forholdet mellem det humane genoms forskellige komponenter HUGO er en forkortelse for Human Genome Project Organisation, det globale samarbejde om kortlægning af menneskets genom.

Se DNA og HUGO

Hvirveldyr

Hvirveldyr (latin: Vertebrata) tilhører chordaterne.

Se DNA og Hvirveldyr

Hydrogenbinding

kovalente bindinger i samme molekyle, og de prikkede streger er hydrogenbindinger mellem H og O i nabomolekyler. En hydrogenbinding er en tiltrækkende kraft imellem molekyler eller dele af molekyler.

Se DNA og Hydrogenbinding

Hydrolyse

Eksempel på hydrolyse Hydrolyse er en proces, hvor et molekyle reagerer med vand og opløses i mindre molekyler.

Se DNA og Hydrolyse

Hydroxylgruppe

alkoholer. ''R'' er det resterende molekyle, til hvilket hydroxygruppen er forbundet Hydrogenbindinger mellem alkoholgrupper En hydroxygruppe er en organisk funktionel gruppe som findes i alkoholer; andre stofklasser kan også indeholde hydroxygrupper, hvis de indeholder andre funktionelle grupper med højere prioritet for navngivning end hydroxygruppen.

Se DNA og Hydroxylgruppe

Ikke-kodende DNA

Illustration af forholdet mellem det humane genoms forskellige komponenter I molekylærbiologi er junk-DNA eller nonsens-DNA en forældet benævnelse for kromosomers eller genomers DNA-sekvenser, som ikke har en kendt funktion.

Se DNA og Ikke-kodende DNA

Ikke-kodende RNA

Ikke-kodende RNA (eng. non-coding RNA, ncRNA) er alle andre RNA’er end mRNA, messenger RNA, dvs RNA, der ikke oversættes til protein.

Se DNA og Ikke-kodende RNA

Information

Information er et ord, der i vid udstrækning har fortrængt det danske ord "oplysning".

Se DNA og Information

Ion

En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.

Se DNA og Ion

Ionbinding

En ionbinding er en kemisk binding mellem ioner.

Se DNA og Ionbinding

James D. Watson

James Dewey Watson (født 6. april 1928) er en amerikansk molekylærbiolog, som er bedst kendt for at være en af opdagerne af DNA-molekylets struktur.

Se DNA og James D. Watson

Katalysator (kemi)

Et eksempel på effekten af en katalysator. Til venstre en sukkerknald, der ikke kan brænde, men i stedet karamelliseres ved varmepåvirkning. Til højre er tilsat aske, hvorved sukkeret antændes og brænder. En katalysator er en substans, der øger hastigheden af en kemisk reaktion uden selv at blive omdannet eller forbrugt ved reaktionen.

Se DNA og Katalysator (kemi)

Kønnet formering

Hos dyrene, karplanterne og visse svampe foregår den kønnede formering som vist her. Det først trin består i, at "meiosen" udløser en halvering af kromosomerne i de nydannede kønsceller, altså en reduktion fra et diploidt antal (2n) til et haploidt antal (n).

Se DNA og Kønnet formering

Kemoterapi

Kemoterapi er en metode til behandling af kræft, hvor man anvender cellegifte (cytostatika) til at bremse cellernes deling eller cellernes stofskifte og dermed kræftens spredning i kroppen.

Se DNA og Kemoterapi

Kobber

Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.

Se DNA og Kobber

Kopper

Kopper (variola) var en meget smitsom og farlig virussygdom hos mennesker forårsaget af koppevirus (variolavirus).

Se DNA og Kopper

Kosmisk støv

Kosmisk støv er en variant af støv, der består af partikler i verdensrummet, i størrelsen fra få molekyler til 0,1 mm.

Se DNA og Kosmisk støv

Kovalent binding

Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.

Se DNA og Kovalent binding

Kræft

Røngtenbillede af patient med en kræfttumor i lungen Kræft, cancer, (malign tumor eller malign neoplasi) er en gruppe af sygdomme, der involverer abnorm cellevækst, som potentielt kan gennemtrænge eller sprede sig til andre dele af kroppen.

Se DNA og Kræft

Kromatin

Karyogram af en mand, som viser den klassiske metafase-kromatinstruktur. Kromatin er kombinationen af DNA og proteiner, som udgør indholdet i en cellekerne.

Se DNA og Kromatin

Kromosom

Kromosom. (1) Kromatide. En af de to identiske halvdele af et kromosom efter S-fasen. (2) Centromer. Punktet, hvor de to kromatider berører hinanden. (3) Kort arm (4) Lang arm. Et kromosom er et langt DNA-molekyle der rummer en del af eller hele arvemassen i en organisme.

Se DNA og Kromosom

Kromosom 1 (mennesket)

right Kromosom 1 er betegnelsen for det største mennesklige kromosom.

Se DNA og Kromosom 1 (mennesket)

Krystallografi

Krystallografi er en videnskabelig disciplin, der beskæftiger sig med den atomare opbygning af stoffer i fast fase.

Se DNA og Krystallografi

Kulhydrat

Kulhydrater eller sakkarider (latin: saccharider) er en stor gruppe af organiske stoffer populært kaldet sukker eller sukkerstoffer.

Se DNA og Kulhydrat

Kvælstof

Nitrogen eller kvælstof er det 7.

Se DNA og Kvælstof

Landbrug

Høst i DanmarkLandbrug er en menneskelig aktivitet, hvor fødevarer og andre råvarer frembringes ved dyrkning af kulturplanter og avl på visse dyr.

Se DNA og Landbrug

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Se DNA og Latin

Lipid

Stryer ''et al.'', p. 330. Lipider er en gruppe af naturligt forekommende molekyler, der omfatter fedtstoffer, voks, steroler, fedtopløselige vitaminer (såsom vitamin A, D, E og K), monoglycerider, diglycerider, triglycerider, fosfolipider og andre.

Se DNA og Lipid

Liv

Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''.

Se DNA og Liv

Lussingesyge

16 måneder gammel dreng med lussingesyge. Lussingesyge (Erythema Infectiosum) bliver også kaldt den femte børnesygdom.

Se DNA og Lussingesyge

Lyons hypotese

Lyons hypotese eller X-inaktiveringsteorien er en teori fremsat af Mary Frances Lyon, der beskriver, at kun det ene af en kvindes to X-kromosomer, er aktivt.

Se DNA og Lyons hypotese

Makromolekyle

En polypeptid-makromolekyles struktur En makromolekyle er en meget stor molekyle, såsom protein, ofte skabt ved polymerisering af mindre underenheder (monomerer).

Se DNA og Makromolekyle

Marcel Lychau Hansen

Marcel Lychau Hansen, bedre kendt som Amagermanden (født 2. oktober 1965), er en dansk voldtægtsforbryder og dobbeltmorder, der ved et nævningeting i Københavns Byret den 22. december 2011 blev idømt fængsel på livstid for ét rovmord, et voldtægtsdrab samt syv voldtægter, heraf en firedobbelt, begået i tiden fra den 16.

Se DNA og Marcel Lychau Hansen

Marshall Warren Nirenberg

Marshall Warren Nirenberg (født 10. april 1927, død 15. januar 2010) var en amerikansk biokemiker og genetiker.

Se DNA og Marshall Warren Nirenberg

Meteorit

''Agpalilik'' uden for Geologisk Museum i København ''Marsmeteorit EETA79001''. Foto NASA Månemeteoritten ''Alan Hills 81005'' Den største meteorit fundet vejer 60 ton, se:en:Hoba meteorite En meteorit eller meteorsten er en sten- eller metalklump fra rummet, der har overlevet turen ned gennem atmosfæren og kan samles op på overfladen.

Se DNA og Meteorit

Methyl

Model af et methyl-molekyle Methyl (eller metyl (RO)) er kemisk set et alkyl med formlen: I kemiske formler forkortes den undertiden Me.

Se DNA og Methyl

Methylering

Methylering er en kemisk process hvor en methylgruppe (CH3-) indsættes i et andet molekyle.

Se DNA og Methylering

MikroRNA

Et mikroRNA (forkortet miRNA) er et lille ikke-kodende RNA-molekyle indeholdende ca.

Se DNA og MikroRNA

Miljø-DNA

I dette eksempel, efterlader fisken sit miljø-DNA, mens fisken svømmer igennem vandet, men fiskens miljø-DNA nedbrydes over tid. Miljø-DNA (engelsk environmental-DNA; e-DNA eller eDNA) er rester af DNA som findes i omgivelserne udenfor en organisme.

Se DNA og Miljø-DNA

Mitokondrie

mammalt lungevæv, der viser den indre matrix og de omgivende membraner. De mange folder kaldes ''cristae''. Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9.

Se DNA og Mitokondrie

Molekylærbiologi

Et DNA-molekyle Molekylærbiologi er læren om den molekylære biologi, altså livets molekyler, biologiens allermindste byggesten.

Se DNA og Molekylærbiologi

Molekylærbiologiens centrale dogme

'''Figur 1:''' Illustration af molekylærbiologiens centrale dogme Det centrale dogme i molekylærbiologien beskriver retningen hvormed genetisk information i naturen overføres mellem DNA, RNA og protein (se figur 1).

Se DNA og Molekylærbiologiens centrale dogme

Molekyle

En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.

Se DNA og Molekyle

Monomer

En monomer eller monomér (fra græsk mono "en" og meros "del") er et relativt lille molekyle, der kan bindes kemisk til andre monomerer og dermed danne polymerer.

Se DNA og Monomer

MRNA

Interaktion af mRNA inden for en celle mRNA eller messenger RNA er den type RNA, der i ribosomerne bliver oversat til protein ved translation.

Se DNA og MRNA

Mutagen

Det internationale piktogram for kemikalier, der er mutagene eller på anden måde kan påvirke kroppen negativt. Et stof eller en faktor er mutagen, når stoffet eller faktoren kan fremkalde (inducere) mutationer.

Se DNA og Mutagen

Mutation

Et eksempel på den molekylære forbindelse mellem DNA og et mutagen (benzo''a''pyrene, der findes i tobaksrøg) En mutation er en ændring i en celles arvemateriale (DNA).

Se DNA og Mutation

Nanometer

Nanometer (SI-symbol nm) er en måleenhed til måling af længde i metersystemet, der er det samme som en milliardtedel meter, der er den grundlæggende SI-enhed længde.

Se DNA og Nanometer

Nanoteknologi

Nanoteknologi betegner anvendt naturvidenskab, som beskæftiger sig med strukturer af størrelsesorden 0,1 – 100 nm, hvor en nanometer er en milliontedel millimeter (også skrevet som 10⁻⁹ m) Karakteristisk for dette niveau er, at strukturerne er for store til at beskrives af enkle atommodeller, og samtidig er de for små til at beskrives af klassiske teorier, som klassisk termodynamik, klassisk elektromagnetisme og newtonsk fysik.

Se DNA og Nanoteknologi

NASA

Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.

Se DNA og NASA

Natrium

Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.

Se DNA og Natrium

Nature

Nature er et britisk multidisciplinært videnskabeligt tidsskrift, der blev udgivet første gang den 4.

Se DNA og Nature

Naturlig selektion

Eksempel på naturlig selektion og co-evolution:1. Populationen af mus har et flertal af mus med lys pels, der er meget synlig, og et mindretal af mus med mørk pels, der er mindre synlig. Samtidig har populationen af ugler et mindretal med meget godt syn. Flertallet af ugler har normalt syn.

Se DNA og Naturlig selektion

Nobelprisen i fysiologi eller medicin

Nobelprisen i fysiologi eller medicin uddeles af Karolinska Institutet, og er en af de oprindelige nobelpriser som er blevet uddelt siden 1901.

Se DNA og Nobelprisen i fysiologi eller medicin

Nukleinbase

Baseparring i RNA. Nukleobaser i blåt. Hydrogenbindinger i rødt. Nukleinbaser (også kendt som nukleobaser) er grupper af nitrogenbaserede molekyler som er nødvendige for at danne nukleotider, de grundlæggende byggesten i DNA og RNA.

Se DNA og Nukleinbase

Nukleinsyre

Skematisk fremstilling af en dobbeltstrenget nukleinsyre. Gule cirkler er fosfatgrupper, grønne cirkler er deoxyribose eller ribose og de røde cirkler er baser. Fuldt optrukne linjer indikerer kovalente bindinger, mens stiplede linjer er hydrogenbindinger. Animation af en roterende DNA-struktur En nukleinsyre (også kaldet kernesyre) er en biologisk polymer der er opbygget af nukleotider.

Se DNA og Nukleinsyre

Nukleosid

Den kemiske struktur af cytidin – et pyrimidinnukleosid Et nukleosid er en organisk forbindelse, der består af en kvælstofholdig heterocyklisk aromat (en base).

Se DNA og Nukleosid

Nukleotid

Nukleotider er byggestenene i DNA og RNA.

Se DNA og Nukleotid

Onkogen

Skitse af aktiveringen af et proto-onkogen til et aktivt onkogen Overblik over signaltransduktionen i pattedyrsceller Et onkogen er et gen som potentielt kan forårsage kræft.

Se DNA og Onkogen

Organel

Et organel (betyder lille organ) er en struktur, som ligger indlejret i cytoplasmaet i cellens indre.

Se DNA og Organel

Organisk forbindelse

Methan, CH4; er en af de mest simple organiske forbindelser. En organisk forbindelse eller et organisk stof er et medlem af en meget stor gruppe af kemiske forbindelser hvis molekyler alle indeholder kulstof.

Se DNA og Organisk forbindelse

Organisme

''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.

Se DNA og Organisme

Oxidationsmiddel

Et oxidationsmiddel er et kemikalie, der har en oxiderende virkning, dvs.

Se DNA og Oxidationsmiddel

Pentose

Pentoser(C5H10O5) er sukkerstoffer, der er bygget over fem kulstofatomer (græsk penta.

Se DNA og Pentose

Pi-binding

To p orbitaler danner en pi-binding. Pi-bindingen er illustreret som to orange bådformede bindinger på tegningen efter rekationspilen. Pi-binding (π-binding) betegner en kovalent (dobbelt) kemisk binding, som forekommer i bl.a. alkener.

Se DNA og Pi-binding

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se DNA og Planter

Plasmid

Plasmid er et lille stykke enkelt- eller dobbelt-strenget DNA som i en bakterie eller encellet prokaryot kan kopieres uafhængigt af cellens replikation.

Se DNA og Plasmid

Polyeder

Et polyeder (flertal: polyedre) er en særlig type rumlig figur.

Se DNA og Polyeder

Polymer

Del af molekylmodel af cellulose, en biologisk polymer. Her ser man fire sammenkoblede ringe. En polymer eller polymér er en naturlig eller syntetisk forbindelse med høj molekylvægt, som er dannet ved sammenføjning af op til flere milliarder identiske eller i hvert fald sammenlignelige enheder (monomerer).

Se DNA og Polymer

Polymerase

En polymerase er et enzym (protein), der er i stand til at danne af en kæde (polymer) af molekyler, også kaldet monomerer.

Se DNA og Polymerase

Polynukleotid

En polynukleotid er en biopolymer, der består af mindst 13 nukleotider som monomerer.

Se DNA og Polynukleotid

Polysakkarid

3D-struktur af et lille udsnit af et cellulose-molekyle Polysakkarider er komplekse kulhydrater.

Se DNA og Polysakkarid

Prokaryoter

En typisk prokaryotcelle Prokaryot betyder egentlig 'før kerne'.

Se DNA og Prokaryoter

Promotor (biologi)

Inden for biologi og bioteknologien er en promotor en DNA-sekvens der kontrollerer transskriptionen af et gen.

Se DNA og Promotor (biologi)

Protein

Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.

Se DNA og Protein

Protister

Protisterne (latin: protista) er alle organismer med en cellekerne (Eukaryota) undtagen: Opisthokonta (dyr, Microsporidia, svampe...), Bikonta (Alveolates, Stramenopiles, Rhodophyta, Grønne planter).

Se DNA og Protister

Punktmutation

Eksempel på punktmutation i DNA-sekvens En punktmutation er en genvariation hvor der sker en baseudskiftning i DNA'et, for eksempel fra sekvensen ATTCCG til AATCCG.

Se DNA og Punktmutation

Purin

Puriners strukturformel Puriner er aromatiske forbindelser der indeholder to aromatiske ringe.

Se DNA og Purin

Pyrimidin

Pyrimidins struktur Pyrimidiner er en gruppe af heterocycliske aromatiske organiske forbindelser.

Se DNA og Pyrimidin

Radikal (kemi)

Eksempel på en radikalreaktion. Prikken betegner den uparrede elektron, som kan reagere med en anden del af molekylet, dobbeltbindingen, og der dannes en ny radikal. I kemi er et radikal eller et frit radikal betegnelsen for et atom eller en forbindelse som har en uparret elektron eller en ufuldstændig fyldt elektronskal.

Se DNA og Radikal (kemi)

Rød kæmpe

En stjerne som starter med en masse på fra ca.

Se DNA og Rød kæmpe

Røntgenstråling

Røntgenbillede af hånden af den schweiziske anatom Albert von Kölliker (1817-1905), januar 1896.http://www.wuerzburgerleben.de/2013/11/08/8-november-1895-roentgen-entdeckt-unsichtbare-strahlen-in-wuerzburg/ ''Röntgen opdager usynlige stråler i Würzburg'' (tysk) Røntgenstråling er en form for elektromagnetisk stråling med en bølgelængde fra omkring 5 pikometer til 10 nanometer (svarende til frekvenser mellem 30 petahertz og 60 exahertz).

Se DNA og Røntgenstråling

Restriktionsenzym

Restriktionsenzymer er en gruppe af enzymer, der er i stand til at genkende en bestemt DNA-sekvens, hvorefter den kløver DNA'et.

Se DNA og Restriktionsenzym

Retrovirus

endogene retrovirus (mærket Class I, Class II, Class III) Retrovirus (retroviridae) er en gruppe af revers transskriberende RNA-virus.

Se DNA og Retrovirus

Revers transkriptase

Reaktionsmekanismen for HIV-revers transkriptase Revers transkriptase (RT) er et enzym, der transskriberer RNA til dobbeltstrenget DNA.

Se DNA og Revers transkriptase

Ribose

Riboses ringstruktur Ribose (systematisk navn (3R,4S,5R)-5-(Hydroxymethyl)tetrahydrofuran-2,3,4-triol) er et organisk molekyle, et kulhydrat og en aldopentose – et monosakkarid med fem carbonatomer, der kan danne en femleddet ring.

Se DNA og Ribose

Ribosom

Ribosomet er et cellulært kompleks, som består dels af ribosomalt RNA (rRNA) dels af ribosomale proteiner (r-proteiner).

Se DNA og Ribosom

Ribozym

Den molekylære struktur af bakterie-RNase-P i kompleks med tRNA (gult) og metalioner (pink) Structure of hammerhead ribozyme Et ribozym (fra ribonukleinsyre enzym, også kaldet RNA-enzym eller katalytisk RNA) er et RNA-molekyle, der katalyserer en kemisk reaktion.

Se DNA og Ribozym

RNA

Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Ribonukleinsyre (RNA; engelsk: ribonucleic acid).

Se DNA og RNA

RNA-interferens

doi.

Se DNA og RNA-interferens

RNA-polymerase

RNA polymerase (blå) fra T7-bakteriofagen under transkription RNA polymerase er et enzym, der katalyserer dannelsen af RNA ud fra en DNA-skabelon.

Se DNA og RNA-polymerase

RNA-verdenshypotesen

RNA-verdenshypotesen er tanken om at det første liv på Jorden var baseret udelukkende på ribonukleinsyre (RNA), snarere end deoxiribonukleinsyre (DNA), RNA og proteiner som nutidens livsformer.

Se DNA og RNA-verdenshypotesen

Rosalind Franklin

Rosalind Elsie Franklin (født 25. juli 1920, død 16. april 1958) var en britisk kemiker og røntgen-krystallograf, som gjorde betydningsfulde opdagelser af strukturerne i DNA, hvis struktur hun i 1953 bidrog til opdagelsen af.

Se DNA og Rosalind Franklin

Rotamer

Rotamerer af butan. Rotamerer er konformere, der adskiller sig ved rotation om kun en enkelt σ-binding.

Se DNA og Rotamer

Sæd

Menneskesæd i en petriskål. Sperma eller sæd er væsken, som er de fleste handyrs befrugtningsenhed.

Se DNA og Sæd

Signaltransduktion

Overblik over signaltransduktionen i pattedyrsceller Ved signaltransduktion forstås omdannelse af en type signal til en anden.

Se DNA og Signaltransduktion

Slægt (biologi)

En slægt er i biologisk systematisk en kategori, som omfatter en eller flere arter.

Se DNA og Slægt (biologi)

Spyt

Mundhulens spytkirtler. Spyt er et sekret.

Se DNA og Spyt

Standardaminosyre

Proteinogene aminosyrer, også kendt som normale, primære eller standardaminosyrer, omfatter de 20 aminosyrer, der indgår i proteiner i levende celler, og som kan afkodes via den genetiske kode.

Se DNA og Standardaminosyre

Stofskifte

Stofskifte, metabolisme (fra græsk μεταβολή metabolé) eller stofomsætningen er den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler.

Se DNA og Stofskifte

Svampe

Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.

Se DNA og Svampe

Telomer

En telomer er en gentagen basesekvens, der udgør kromosomers ender.

Se DNA og Telomer

Telomerase

thumb Telomerase er et enzym, der genskaber cellers telomerer.

Se DNA og Telomerase

Temperatur

Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.

Se DNA og Temperatur

Tetraeder

Et tetraeder (flertal: tetraedre) er et polyeder hvis fire sideflader er trekanter, af hvilke tre mødes ved hvert hjørne.

Se DNA og Tetraeder

Thalidomid

500px Thalidomid er et lægemiddel, som blev udviklet i slutningen af 1950’erne af det tyske medicinalfirma Grünenthal.

Se DNA og Thalidomid

The New York Times

250px ''The New York Times''' hovedkvarter på 620 Eighth Avenue. Indgang til det gamle hovedkvarter (1913 - 2007) på 229 West 43th Street. The New York Times er en amerikansk avis, der publiceres fra New York af The New York Times Company.

Se DNA og The New York Times

The Wall Street Journal

Avisens hoved. The Wall Street Journal er et international dagblad udgivet i New York med et gennemsnitligt dagligt oplag på over 2,1 mio.

Se DNA og The Wall Street Journal

Thymin

Thymins kemiske struktur Thymin (C5H6N2O2) er en pyrimidin nukleobase, der indgår i DNA.

Se DNA og Thymin

Tobaksrygning

''Tobaksselskab'' af Wilhelm Bendz. Oversigt over verdens tobakforbrug i 2010 pr. land. Tobaksrygning er inhalering af røgen fra tobaksvarer.

Se DNA og Tobaksrygning

Topoisomerase

Topoisomeraser er en gruppe enzymer, der kan ændre på DNA-molekylers topologi.

Se DNA og Topoisomerase

Translation (biologi)

En animation af translationsprocessen. Det protein, der vises translateres ved hjælp af ribosom. Translation er den proces i cellerne hvor ribosomerne anvender mRNA til at bygge protein.

Se DNA og Translation (biologi)

Translokation

Translokation er en højtidelighed, afholdt på en skole eller uddannelsesinstitution, der markerer skoleårets afslutning, og hvor de studerende eventuelt dimitteres (dvs. forlader uddannelsesinstitutionen efter afsluttet eksamen).

Se DNA og Translokation

Transskription (biologi)

translation'''. antisense strand'', en af kæderne i dobbeltstrengen af nukleotider i DNA molekylet. Transskription (ofte stavet transkription) (fra latin transcribere: kopiere, overføre) er processen, hvormed information fra DNA kopieres og overføres til RNA, og er det første led i syntesen af nye proteiner.

Se DNA og Transskription (biologi)

Transskriptionsfaktor

Illustration af kompleksiteten af en aktiverende transskriptionsfaktors virkemåde domæner af den dimere glucocorticoid-receptor, en kernereceptor og transskriptionsfaktor ”Leucinlynlåsen” findes som det DNA-bindende domæne i mange transskriptionsfaktorer i alle eukaryoter Molekylmodel af transskriptionsfaktoren p53 i kompleks med DNA Serum response faktor, en overordnet transskriptionsfaktor i kompleks med serum response element 360x360px Transskriptionsfaktorer, ofte skrevet transkriptionsfaktorer, er proteiner, der har en overordnet rolle i organismens liv ved at sikre, at de rigtige gener er udtrykt i den rigtige celle på det rigtige tidspunkt og i den rigtige mængde - igennem hele livet.

Se DNA og Transskriptionsfaktor

TRNA

Figur 1. Den sekundære struktur af et tRNA-molekyle Figur 2. Den tredimensionelle struktur af et tRNA-molekyle tRNA står for transfer-RNA (adaptor-RNA) og findes i cytoplasma hos eukaryoter (f.eks. mennesker) og protoplasma hos prokaryoter (f.eks. bakterier).

Se DNA og TRNA

Udenjordisk liv

Udenjordisk liv er defineret, som liv som ikke har oprindelse fra planeten jorden.

Se DNA og Udenjordisk liv

Ultraviolet lys

Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.

Se DNA og Ultraviolet lys

Universet

En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.

Se DNA og Universet

Uracil

Uracils kemiske struktur Uracil (C4H4N2O2) er en pyrimidin nukleobase, der ikke som de andre nukleobaser forekommer i DNA men kun i RNA, når dette dannes som kopi af DNA.

Se DNA og Uracil

Uranyl

2+. oxygen (O) har tripelbindingskarakter. Uranyl er navnet på kationen, i hvilken uran er i oxidationstrinnet +6.

Se DNA og Uranyl

Virus

Coronavirus som set med et elektronmikroskop Diagram af celleinvasionen og replikationen af influenzavirus Baltimore-klassifikationen inddeler virus efter hvordan virus-mRNA syntetiseres Model af en Hepatitis B virus Model af HDV, hepatitis D virus, den mindste sygdomsfremkaldende virus Elektronmikroskopi af Influenza A-virus Tobacco mosaic virus på den engelske Wikipedia En model af en bakteriofag og dens replikation Elektronmikrografi af bakteriofagen Φ X174, en virus med ssDNA Illustration af de overlappende gener i Φ X174 Illustration af de overappende gener i HVB Strukturen af en plantevirus (cowpea mosaik virus) herpes virus 3D model af en filovirus En biologisk virus består af et genom af DNA eller RNA og et antal enzymer, der er indlejret i en proteinkappe (en kapsid) eventuelt omkranset af en membrankappe.

Se DNA og Virus

Ydre rum

Det ydre rum (også kaldet rummet i al almindelighed) er en betegnelse for de relativt tomme regioner, der findes i Universet.

Se DNA og Ydre rum

Se også

Bioteknologi

Nukleinsyrer

Også kendt som 3'-ende, 5'-ende, Cellekerne-DNA, Deoxyribonukleinsyre, Watson-Crick, Watson-Crick-modellen.

, Deoxyribose, Deoxyribozym, Det molekylære ur, DNA-polymerase, DNA-replikation, DNA-sekventering, DNA-supercoiling, DNA-vaccine, Dobbelthelix, Dyr, Ekstra Bladet, Elektromagnetisk stråling, Engelsk (sprog), Enzym, Eukaryoter, Evolution (biologi), Evolutionsbiologi, Fænotype, Formering, Fosfat, Fosfodiester, Fosforylering, Francis Crick, Gen, Genetik, Genetisk fingeraftryk, Genetisk kode, Genetisk rekombination, Genotype, Genteknologi, GFAJ-1, Gibbs fri energi, Glycosylering, Grammatisk tal, Grønkorn, Grundstof, Guanin, Hachimoji DNA, Har Gobind Khorana, Harvard University, Hår, Helicase, Heterocyklisk forbindelse, Histon, Hjerne, Homologi (biologi), Horisontal genoverførsel, Hud, HUGO, Hvirveldyr, Hydrogenbinding, Hydrolyse, Hydroxylgruppe, Ikke-kodende DNA, Ikke-kodende RNA, Information, Ion, Ionbinding, James D. Watson, Katalysator (kemi), Kønnet formering, Kemoterapi, Kobber, Kopper, Kosmisk støv, Kovalent binding, Kræft, Kromatin, Kromosom, Kromosom 1 (mennesket), Krystallografi, Kulhydrat, Kvælstof, Landbrug, Latin, Lipid, Liv, Lussingesyge, Lyons hypotese, Makromolekyle, Marcel Lychau Hansen, Marshall Warren Nirenberg, Meteorit, Methyl, Methylering, MikroRNA, Miljø-DNA, Mitokondrie, Molekylærbiologi, Molekylærbiologiens centrale dogme, Molekyle, Monomer, MRNA, Mutagen, Mutation, Nanometer, Nanoteknologi, NASA, Natrium, Nature, Naturlig selektion, Nobelprisen i fysiologi eller medicin, Nukleinbase, Nukleinsyre, Nukleosid, Nukleotid, Onkogen, Organel, Organisk forbindelse, Organisme, Oxidationsmiddel, Pentose, Pi-binding, Planter, Plasmid, Polyeder, Polymer, Polymerase, Polynukleotid, Polysakkarid, Prokaryoter, Promotor (biologi), Protein, Protister, Punktmutation, Purin, Pyrimidin, Radikal (kemi), Rød kæmpe, Røntgenstråling, Restriktionsenzym, Retrovirus, Revers transkriptase, Ribose, Ribosom, Ribozym, RNA, RNA-interferens, RNA-polymerase, RNA-verdenshypotesen, Rosalind Franklin, Rotamer, Sæd, Signaltransduktion, Slægt (biologi), Spyt, Standardaminosyre, Stofskifte, Svampe, Telomer, Telomerase, Temperatur, Tetraeder, Thalidomid, The New York Times, The Wall Street Journal, Thymin, Tobaksrygning, Topoisomerase, Translation (biologi), Translokation, Transskription (biologi), Transskriptionsfaktor, TRNA, Udenjordisk liv, Ultraviolet lys, Universet, Uracil, Uranyl, Virus, Ydre rum.