Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Sammenhængskraft

Indeks Sammenhængskraft

Sammenhængskraft bruges i dag om den kraft, der holder et samfund eller en gruppe sammen.

Indholdsfortegnelse

  1. 24 relationer: Arbejdsdeling, Økonomisk ulighed, Émile Durkheim, Ferdinand Tönnies, Forening, Fysik, Integration (samfund), Jürgen Habermas, Jean-Jacques Rousseau, Kommunitarisme, Kriminalitet, Myndighed (institution), Norm (sociologi), Politik, Poul Nyrup Rasmussen, Robert Putnam, Samfund, Social kapital, Socialt netværk, Sociologi, Solidaritet (sammenhold), Statskundskab, Symbiose, Tillid.

  2. Socialpsykologi

Arbejdsdeling

skytler. (England 1920). Ved arbejdsdeling forstår man den udførelse af arbejdet, hvor det nødvendige forbrug af arbejdskraft til fremstilling af en vare fordeles mellem flere personer, sådan at hver af dem kun udfører en enkelt del af hele processen.

Se Sammenhængskraft og Arbejdsdeling

Økonomisk ulighed

Forskelle i national indkomstlighed verden over som målt ved den nationale Gini-koefficient. Gini-koefficienten er et tal mellem 0 og 1, hvor 0 svarer til fuldstændig lighed (alle har den samme indkomst), og 1 svarer til fuldstændig ulighed (én person tjener al indkomsten i økonomien, og alle andre har ingen indkomst).

Se Sammenhængskraft og Økonomisk ulighed

Émile Durkheim

David Émile Durkheim (født 15. april 1858 i Épinal, død 15. november 1917 i Paris) er kendt som en af grundlæggerne af den moderne sociologi.

Se Sammenhængskraft og Émile Durkheim

Ferdinand Tönnies

Ferdinand Tönnies Ferdinand Tönnies (født 26. juli 1855 i Oldenswort, død 9. april 1936 i Kiel) var en tysk sociolog og filosof.

Se Sammenhængskraft og Ferdinand Tönnies

Forening

En forening er en sammenslutning af personer, institutioner, lande eller lignende, hvis formål det er at dyrke, fremme eller beskytte fælles interesser.

Se Sammenhængskraft og Forening

Fysik

Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.

Se Sammenhængskraft og Fysik

Integration (samfund)

Integration (også kaldet social integration) betegner indenfor sociologi og andre samfundsvidenskaber den proces, hvormed forskellige grupper i et samfund bliver forbundet med hinanden i en mere overordnet enhed.

Se Sammenhængskraft og Integration (samfund)

Jürgen Habermas

Jürgen Habermas (født 18. juni 1929 i Düsseldorf) er en tysk filosof og sociolog inden for kritisk teori.

Se Sammenhængskraft og Jürgen Habermas

Jean-Jacques Rousseau

Jean-Jacques Rousseau (28. juni 1712 — 2. juli 1778) var en schweizisk filosof fra oplysningstiden.

Se Sammenhængskraft og Jean-Jacques Rousseau

Kommunitarisme

Kommunitarisme er en politisk-filosofisk opfattelse om, at fællesskabet (eng.:community, deraf navnet), er det primære i samfundet – og altså ikke individet, staten eller nationen.

Se Sammenhængskraft og Kommunitarisme

Kriminalitet

Kriminalitet eller forbrydelse refererer til juridisk forbudte handlinger, der kan straffes.

Se Sammenhængskraft og Kriminalitet

Myndighed (institution)

En myndighed er en organisation eller organisatorisk enhed, der træffer afgørelser med gyldighed for et fællesskab eller samfund.

Se Sammenhængskraft og Myndighed (institution)

Norm (sociologi)

Norm er i sociologisk videnskab et begreb, der refererer til regler og /eller sociale værdier, som angiver den ønskelige eller forventede adfærd i en gruppe eller hele samfundet.

Se Sammenhængskraft og Norm (sociologi)

Politik

Der drives politik på anti-slaveri kongressen i 1840 Politik (fra græsk: (πολιτεία)) er et begreb, der både kan referere til processen med hvilken en gruppe tager beslutninger for at styre eller påvirke udviklingen inden for et område, og til de institutioner, der gennemfører beslutningerne i praksis samt selve indholdet i den politiske diskurs (det der foreslås gennemført).

Se Sammenhængskraft og Politik

Poul Nyrup Rasmussen

Poul Oluf Nyrup Rasmussen (født 15. juni 1943 i Esbjerg) er en dansk socialdemokratisk politiker, som var Kongeriget Danmarks statsminister fra 25. januar 1993 til 27. november 2001.

Se Sammenhængskraft og Poul Nyrup Rasmussen

Robert Putnam

Robert David Putnam (født 1941 i Port Clinton i Ohio) er en amerikansk politolog og professor ved Harvard University.

Se Sammenhængskraft og Robert Putnam

Samfund

Et samfund er et fællesskab af individer.

Se Sammenhængskraft og Samfund

Social kapital

Social kapital er et udtryk for et samfunds sammenhængskraft.

Se Sammenhængskraft og Social kapital

Socialt netværk

Et socialt netværk er en social struktur, der består af aktører, som interagerer med hinanden og derfor laver bånd.

Se Sammenhængskraft og Socialt netværk

Sociologi

Sociologi er studiet af samfund, deres strukturer, organisation og betydning for de individer, der indgår i samfundet.

Se Sammenhængskraft og Sociologi

Solidaritet (sammenhold)

Solidaritet (fransk solidarité: samhørighed, sammenhold), bruges især på venstrefløjen og ofte i fagpolitiske sammenhænge.

Se Sammenhængskraft og Solidaritet (sammenhold)

Statskundskab

350px Statskundskab eller politologi (græsk for "læren om staten"; political science) er en disciplin, der dækker over de samfundsvidenskabelige områder offentlig politik og forvaltning, komparativ politik, politisk teori samt international politik, herunder politisk indflydelse, politisk beslutningstagen, det politiske system, offentlig ret og økonomi.

Se Sammenhængskraft og Statskundskab

Symbiose

Rødlige knolde, hvor ''Frankia''-aktinobakterier lever i gensidig symbiose med værtsplanten rødel. Klovnfisk lever i symbiose med søanemoner. Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym.

Se Sammenhængskraft og Symbiose

Tillid

Graf der viser sammenhængen mellem graden af tillid i et samfund og den økonomiske lighed. Tillid eller tiltro er en følelse og er dét fænomen, som viser sig ved, at et individ har en forventning om eller tro på, at et andet individ er pålideligt.

Se Sammenhængskraft og Tillid

Se også

Socialpsykologi

Også kendt som Kohæsion, Social kohæsion.