Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Norm (sociologi)

Indeks Norm (sociologi)

Norm er i sociologisk videnskab et begreb, der refererer til regler og /eller sociale værdier, som angiver den ønskelige eller forventede adfærd i en gruppe eller hele samfundet.

Indholdsfortegnelse

  1. 46 relationer: Alf Ross, Émile Durkheim, Chanceulighed, Cirkulære, Deskriptiv, Eksklusion, Empiri, Etik, Familie (menneske), Formering, Funktionalisme (sociologi), Habitus, Individ, Institution, Integration (samfund), Internalisering, Jürgen Habermas, Karl Marx, Kirken, Klase, Kultur, Kulturel kapital, Legitimitet, Lov (jura), Lov (naturvidenskab), Magt, Marxisme, Michel Foucault, Normal (sociologi), Observation, Pierre Bourdieu, Præskriptiv, Retfærdighed, Retssamfund, Samfundsklasse, Sanktion, Skole, Social ulighed, Socialisering (sociologi), Sociologi, Stat, Status, Strukturalisme, Talcott Parsons, Værdi (sociologi), Vedtægt.

  2. Folkeminde
  3. Socialvidenskabelige begreber

Alf Ross

Alf Niels Christian Ross (født 10. juni 1899 i København, død 17. august 1979 i Virum) var en dansk jurist (dr.jur. et phil) og retsfilosof.

Se Norm (sociologi) og Alf Ross

Émile Durkheim

David Émile Durkheim (født 15. april 1858 i Épinal, død 15. november 1917 i Paris) er kendt som en af grundlæggerne af den moderne sociologi.

Se Norm (sociologi) og Émile Durkheim

Chanceulighed

Chanceulighed er et udtryk for en konkret indfaldsvinkel til forekomsten af social arv, hvor det antages, at sociale forskelle er bestemt af uligheden i samfundet.

Se Norm (sociologi) og Chanceulighed

Cirkulære

En cirkulære (også kaldet tjenestebefaling eller instruks) er en administrativ forskrift udstedt af en forvaltningsmyndighed, oftest et ministeriums departement.

Se Norm (sociologi) og Cirkulære

Deskriptiv

Deskriptiv betyder beskrivende.

Se Norm (sociologi) og Deskriptiv

Eksklusion

Eksklusion er handlingen at udelukke, hvilket er det samme som ikke-inklusion.

Se Norm (sociologi) og Eksklusion

Empiri

Empiri af græsk empeirikós.

Se Norm (sociologi) og Empiri

Etik

Etik og moral er begreber, der i bredeste forstand betegner synspunkter om, hvordan man bør opføre sig.

Se Norm (sociologi) og Etik

Familie (menneske)

Familiefoto af en amerikansk familie af dansk-tysk oprindelse. En familie er en en gruppe af personer, der fortrinsvis forenes gennem slægtskab både biologisk og i ægteskab.

Se Norm (sociologi) og Familie (menneske)

Formering

En husrødstjert hun (''Phoenicurus ochruros'') mader sine unger. Formering er indenfor biologien skabelsen af nye individer blandt levende organismer.

Se Norm (sociologi) og Formering

Funktionalisme (sociologi)

Funktionalisme er i sociologien en samlebetegnelse for teorier og metoder, hvor udgangspunktet er, at samfundet bør studeres som en organisme.

Se Norm (sociologi) og Funktionalisme (sociologi)

Habitus

Habitus (af latin: "beskaffenhed") har flere betydninger.

Se Norm (sociologi) og Habitus

Individ

Biologisk er individet en betegnelse for et medlem af en art.

Se Norm (sociologi) og Individ

Institution

Institutioner er betegnelse for sociale strukturer eller mekanismer til styring og/eller regulering af flere individers samarbejde på en måde, der regulerer flere personers adfærd eller optræden i forhold til hinanden eller i en kombination med det omkringliggende samfund.

Se Norm (sociologi) og Institution

Integration (samfund)

Integration (også kaldet social integration) betegner indenfor sociologi og andre samfundsvidenskaber den proces, hvormed forskellige grupper i et samfund bliver forbundet med hinanden i en mere overordnet enhed.

Se Norm (sociologi) og Integration (samfund)

Internalisering

Internalisering har forskellige definitioner, afhængig af området termen anvendes i. Internalisering er det modsatte af eksternalisering.

Se Norm (sociologi) og Internalisering

Jürgen Habermas

Jürgen Habermas (født 18. juni 1929 i Düsseldorf) er en tysk filosof og sociolog inden for kritisk teori.

Se Norm (sociologi) og Jürgen Habermas

Karl Marx

Karl Heinrich Marx (født 5. maj 1818 i Trier, død 14. marts 1883 i London) var en tysk sociolog, politisk økonom og filosof.

Se Norm (sociologi) og Karl Marx

Kirken

Kirken i bestemt form – og ofte med stort begyndelsesbogstav – er det, kristne i den apostolske og nikænske trosbekendelse bekender troen på således: "Vi tror...

Se Norm (sociologi) og Kirken

Klase

Almindelig Gederams med klasestillede blomster En klase er en blomsterstand med lang hovedakse og sidestillede stilkede blomster, der springer ud nedefra.

Se Norm (sociologi) og Klase

Kultur

Den specielle gangart, som bruges på "catwalk'en" er tillært – altså kultur – i modsætning til normal gang. Her er det fr. Gisele Bündchen, der praktiserer kunststykket.youtube: https://www.youtube.com/watch?v.

Se Norm (sociologi) og Kultur

Kulturel kapital

Kulturel kapital er et begreb, som den franske sociolog Pierre Bourdieu diskuterer i sin filosofi og sociologi.

Se Norm (sociologi) og Kulturel kapital

Legitimitet

Legitimitet (fra latin legitimare) er grundlaget for den type politisk magt, Det bliver udøvet.

Se Norm (sociologi) og Legitimitet

Lov (jura)

Lovbøger indeholdende lovgivningen på Jersey fra 1771 og frem Lov betegner et regelsæt, som er vedtaget af Folketinget, jf.

Se Norm (sociologi) og Lov (jura)

Lov (naturvidenskab)

En regel eller et princip, som beskriver et mønster i naturen, er en naturvidenskabelig lov.

Se Norm (sociologi) og Lov (naturvidenskab)

Magt

SED, der i henhold til DDR's forfatning havde den øverste magt i landet Magt er det begreb, der beskriver evnen til at gennemføre sin vilje, enten ved at bestemme over andre eller til at kontrollere og styre forløb og begivenheder.

Se Norm (sociologi) og Magt

Marxisme

Marxisme er en samling af ideer og teorier, der bygger på Karl Marx' analyse og kritik af kapitalismen.

Se Norm (sociologi) og Marxisme

Michel Foucault

Michel Foucault (født 15. oktober 1926 i Poitiers, død 25. juni 1984 i Paris) var en fransk filosof og idéhistoriker.

Se Norm (sociologi) og Michel Foucault

Normal (sociologi)

Normal er i samfundsvidenskabenskaberne en betegnelse for det forventede, typiske eller almindelige.

Se Norm (sociologi) og Normal (sociologi)

Observation

En mand observerer En observation er en iagttagelse som bruges i blandt andet videnskabelig metode.

Se Norm (sociologi) og Observation

Pierre Bourdieu

Pierre Bourdieu (født 1. august 1930 i Denguin, død 23. januar 2002 i Paris) var en bredt anerkendt fransk sociolog og antropolog, hvis arbejde indeholdt metoder fra en lang række af discipliner; fra filosofi og litteraturteori til sociologi og antropologi.

Se Norm (sociologi) og Pierre Bourdieu

Præskriptiv

Præskriptiv betyder i henhold til forskrifter.

Se Norm (sociologi) og Præskriptiv

Retfærdighed

Retfærdigheden (La Giustizia) af Antonio Canova, 1793-95. Retfærdighed er et begreb, hvis indhold adskillige gange har været underlagt en filosofisk såvel som juridisk behandling.

Se Norm (sociologi) og Retfærdighed

Retssamfund

Et retssamfund eller en retsstat er et samfund med et veludviklet og civiliseret retssystem, der bygger på principper som lighed for loven, retssikkerhed, adskillelse af statsmagterne og folkets suverænitet.

Se Norm (sociologi) og Retssamfund

Samfundsklasse

Inden for samfundsvidenskaben betegner en samfundsklasse, socialklasse eller blot klasse social kategori i et samfund, der er hierarkisk placeret over eller under andre klasser.

Se Norm (sociologi) og Samfundsklasse

Sanktion

Sanktion vil generelt være en eller anden straffeforanstaltning med et opdragende eller forebyggende sigte.

Se Norm (sociologi) og Sanktion

Skole

Skole (af det latinske ord schola, der igen kommer af det græske ord schole, fritid, dvs. fritid fra praktisk arbejde og mulighed for intellektuel udfoldelse) er en undervisningsinstitution eller den bygning, hvor undervisningsinstitutionen hører til.

Se Norm (sociologi) og Skole

Social ulighed

Social ulighed eller social forskel handler om forskelle i menneskers adgang til samfundets resurser og om hvorvidt mennesker har lige levevilkår.

Se Norm (sociologi) og Social ulighed

Socialisering (sociologi)

Socialiseringen foregår i hjemmet og - som her- i skolen.Satirisk tegning fra ''Punch'', juni 1880 Socialisering er i sociologien betegnelsen for den proces, hvor individer internaliserer omgivelsernes sociale normer og kultur med henblik på at videreføre og styrke gruppens overlevelse og sammenhold.

Se Norm (sociologi) og Socialisering (sociologi)

Sociologi

Sociologi er studiet af samfund, deres strukturer, organisation og betydning for de individer, der indgår i samfundet.

Se Norm (sociologi) og Sociologi

Stat

En stat er et geografisk omgrænset område, der udgør en selvstændig politisk enhed og har et et fælles overhoved for områdets befolkning.

Se Norm (sociologi) og Stat

Status

Status (latin for "tilstand") benyttes i flere sammenhænge.

Se Norm (sociologi) og Status

Strukturalisme

Strukturalismen var og er et videnskabsteoretisk oprør inden for de discipliner, den bliver brugt i. I sprogvidenskaben og antropologien blev den en reaktion på historisme og atomistisk tilgang til fagene og i narratologien blev den et oprør med den hermeneutiske tilgang.

Se Norm (sociologi) og Strukturalisme

Talcott Parsons

Talcott Parsons (født 13. december 1902, død 8. maj 1979) var en amerikansk sociolog, som anses for at være en af de mest indflydelsesrige engelsksprogede sociologer i det 20.

Se Norm (sociologi) og Talcott Parsons

Værdi (sociologi)

Værdier er kulturelt bestemte opfattelser af, hvad der er værdifuldt og ønskværdigt, og hvad der ikke er det.

Se Norm (sociologi) og Værdi (sociologi)

Vedtægt

Vedtægt er en betegnelse for regler, der i almindelighed overholdes inden for en vis kreds, og som regel beskriver visse grundlæggende fremgangsmåder i den pågældende sammenhæng.

Se Norm (sociologi) og Vedtægt

Se også

Folkeminde

Socialvidenskabelige begreber

Også kendt som Samfundets normer, Samfundsnorm, Samfundsnormer, Social norm, Sociale normer.