Indholdsfortegnelse
19 relationer: Anima og animus, Arketype, Bevidsthed, Carl Gustav Jung, Drøm, Drømmetydning, Dybdepsykologi, Freuds personlighedsmodel, Individ, Individuation (psykologi), Mandala, Psykologi, Psykosyntese, Sjæl, Skæbne, Skyggen (psykologi), Solipsisme, Symmetri, Vedaerne.
Anima og animus
Anima og animus er de feminine og maskuline former af latin for 'luft, vind, åndedræt, livskraft'.
Se Selvet (psykologi) og Anima og animus
Arketype
Arketype.
Se Selvet (psykologi) og Arketype
Bevidsthed
En fremstilling af bevidstheden. Af den engelske læge Robert Fludd (1574-1637). Den grundlæggende betydning af bevidsthed er oplevelse, det at opleve noget.
Se Selvet (psykologi) og Bevidsthed
Carl Gustav Jung
Carl Gustav Jung (født 26. juli 1875 i Kesswil i Thurgau i Schweiz, død 6. juni 1961 i Küsnacht i Schweiz) var en schweizisk psykiater.
Se Selvet (psykologi) og Carl Gustav Jung
Drøm
''Stürmen und Drängen'' af Franz Müller-Münster, 1902 Drømme er en række af psykiske billeder og fænomener, der viser sig under søvnen.
Drømmetydning
Drømmetydning handler om tolkningen af drømme, og er specielt blevet kendt gennem Sigmund Freuds psykoanalyse og Carl Gustav Jungs dybdepsykologi.
Se Selvet (psykologi) og Drømmetydning
Dybdepsykologi
C.G. Jung er et stort navn inden for dybdepsykologien. Dybdepsykologi er den del af psykologien, som antager, at der findes et eller flere ubevidste lag i personligheden, og som fremfører teorier om disse lag.
Se Selvet (psykologi) og Dybdepsykologi
Freuds personlighedsmodel
Denne artikel omhandler en psykologisk vinkel på jeget, for en filosofisk se personlig identitet. Freuds personlighedsmodel, ofte illustreret ved et 'æg' (se illustration nedenfor), kan give os indsigt i mennesket, og hvad vi egentlig tænker om andre.
Se Selvet (psykologi) og Freuds personlighedsmodel
Individ
Biologisk er individet en betegnelse for et medlem af en art.
Se Selvet (psykologi) og Individ
Individuation (psykologi)
Individuation (individuations-processen) er et begreb som Carl Gustav Jung indførte i forbindelse med psykologien, som betegnelse for menneskets udviklingsproces.
Se Selvet (psykologi) og Individuation (psykologi)
Mandala
Mandala (sanskrit: मण्डल kreds) er en symmetrisk figur ofte i blomst-, kors- eller hjulform.
Se Selvet (psykologi) og Mandala
Psykologi
Psi - det græske bogstav, der fungerer som symbol for psykologien Psykologi er det videnskabelige studium af menneskets psykiske processer og adfærd herunder menneskets måde at handle og reagere på, dets oplevelse af verden og dets følelsesliv, tænkning og viljesytringer.
Se Selvet (psykologi) og Psykologi
Psykosyntese
Psykosyntesen er en terapiform og alternativ psykologisk teori med hovedvægt på en spirituel tilgang til mennesket.
Se Selvet (psykologi) og Psykosyntese
Sjæl
En engel henter den døendes sjæl. Træsnit fra 1400-tallet. Sjælen er begrebet om menneskets indre liv i form af dets tanker, følelser, forestillinger og erindringer mv.
Skæbne
De tre skæbnegudinder (moirer) fra græsk mytologi repræsenterer skæbnen, der står over dydens døde krop, flamsk gobelin, ca. 1510-1520 (Victoria and Albert Museum, London). oldtidens romerske myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af menneskers og guders skæbne Skæbnen er en betegnelse for et menneskes vilkår, bestemmelse eller tilskikkelse i livet.
Se Selvet (psykologi) og Skæbne
Skyggen (psykologi)
Skyggen er, som dybdepsykologisk begreb, de sider af personligheden som mennesket ikke vil være ved de har, fx mindreværdige karaktertræk.
Se Selvet (psykologi) og Skyggen (psykologi)
Solipsisme
Solipsisme er den metafysiske hypotese, at ens eget jeg er det eneste eksisterende jeg.
Se Selvet (psykologi) og Solipsisme
Symmetri
Tre symmetriske figurer og en asymmetrisk figur. Symmetri kommer af græsk syn (.
Se Selvet (psykologi) og Symmetri
Vedaerne
R̥gveda nedskrevet på sanskrit Vedaerne (fra sanskrit वेद veda "viden") er de ældste religiøse skrifter fra Indien.
Se Selvet (psykologi) og Vedaerne
Også kendt som Selv, Selvet.