Indholdsfortegnelse
21 relationer: Aleksij, metropolit af Moskva, Askese, Bojar, Den russisk-ortodokse kirke, Domkirke, Eneboer, Helgen, Kanonisering, Kloster, Konstantinopel, Metropolit, Moskva, Munk, Patriark (titel), Relikvie, Romerskkatolske kirke, Rostov, Solovetskij-klosteret, Storfyrstendømmet Moskva, Storfyrstendømmet Vladimir-Suzdal, Troitse-Sergijeva lavra.
Aleksij, metropolit af Moskva
Aleksij, metropolit af Moskva (russisk: Алекси́й, født før 1296, død 12. februar 1378) var Metropolit af Kijev og hele Rusland (fra 1354) og ledede regeringen i Moskva, mens Dmitrij Donskoj var mindreårig.
Se Sergij Radonesjskij og Aleksij, metropolit af Moskva
Askese
Buddha som asket, udsultet. Skulptur fra 1100-/1200-tallet, British Museum. Askese (fra græsk: áskesis.
Se Sergij Radonesjskij og Askese
Bojar
Russiske bojarer fra det 16. - 17. århundrede Bojar (боярин,; бояри,; болярин,; boier) var betegnelsen på et medlem af højeste rang i den aristokratiske feudaladel, alene underlagt den herskende storfyrste, først i Kijevriget og senere i Rusland og Litauen (svarende til nutidens Ukraine, Hviderusland, europæisk Rusland og Litauen) fra 900 til 1600-tallet.
Se Sergij Radonesjskij og Bojar
Den russisk-ortodokse kirke
''Frelseren Kristus-Katedralen i Moskva'' Den russisk-ortodokse kirke er i dag den største af de ortodokse kirker, og har mere end 150 millioner medlemmer(2011).
Se Sergij Radonesjskij og Den russisk-ortodokse kirke
Domkirke
Katedralen i Chartres Helsinki Domkirke i Helsinki, Finland Domkirken i Salta City, Argentina En domkirke eller katedral (Latin: ecclesia major, cathedralis) er hovedkirken i et stift, hvortil der i middelalderen var knyttet et domkapitel.
Se Sergij Radonesjskij og Domkirke
Eneboer
En eneboer eller eremit (fra græsk: ἔρημος erēmos.
Se Sergij Radonesjskij og Eneboer
Helgen
Georgisk ikon: Skt. Jørgen og dragen. En helgen er en person, som er nær ved Gud og derfor hellig.
Se Sergij Radonesjskij og Helgen
Kanonisering
Kanonisering (også kaldet kanonisation eller helgenkåring) er den handling, hvor den ortodokse, orientalske ortodokse, katolske eller anglikanske kirke erklærer en afdød person for helgen, hvorefter den døde indgår i en kanon, eller en liste, af anerkendte helgener.
Se Sergij Radonesjskij og Kanonisering
Kloster
Vor Frue Kloster i Helsingør Kloster (claustrum for "indelukke") betegner dels et bygningsværk, dels et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra det øvrige samfund efter en klosterordens særlige bestemmelser Der findes klostre indenfor flere religioner.
Se Sergij Radonesjskij og Kloster
Konstantinopel
Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.
Se Sergij Radonesjskij og Konstantinopel
Metropolit
Macarius 2., Metropolit af Moskva. I den russisk-ortodokse kirke bærer Metropolitten en hvid klobuk. En metropolit, af græsk metropolis, moderby/hovedstad, er en betegnelse for en gejstlig person i den ortodokse kirke, som står under patriarken, men over biskoppen.
Se Sergij Radonesjskij og Metropolit
Moskva
Moskva () er hovedstaden og den største by i Rusland med indbyggere.
Se Sergij Radonesjskij og Moskva
Munk
Sofonisba Anguissola (1556) Karikatur af munk Ordet munk kommer af det græske ord monachos, der betyder én, der lever alene, altså en eneboer, men allerede i de første århundreder sluttede mænd sig sammen i klostre for at leve et religiøst liv i fattigdom, kyskhed og lydighed under en ordensregel.
Se Sergij Radonesjskij og Munk
Patriark (titel)
En patriark er overhovedet i en romersk-katolsk eller ortodoks kirkeprovins, et patriarkat.
Se Sergij Radonesjskij og Patriark (titel)
Relikvie
St. Hyacinthus i Fürstenfeld klosterkirke. Øverste del af kraniet efter Hermann von Reichenau. St. Michael slotskirke i Altshausen. St. Maria af Blachernæ i Konstantinopel, hvor jomfru Marias hovedslør angiveligt blev opbevaret. Jesu sandaler, Prüm-klostret i Eifel. Relikvier (latin: levninger) dvs.
Se Sergij Radonesjskij og Relikvie
Romerskkatolske kirke
Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).
Se Sergij Radonesjskij og Romerskkatolske kirke
Rostov
Rostov (Ростов; også kaldet Rostov Velikij, "Store Rostov", og officielt Rostov Jaroslavskij) er by ved søen Nero i Jaroslavl oblast i det vestlige Rusland, nordvest om Moskva, med indbyggere.
Se Sergij Radonesjskij og Rostov
Solovetskij-klosteret
Et af Solovetskij-klosterets tårne i 1915, fotograferet af Sergej Prokudin-Gorskij. Solovetskij-klosteret (Соловецкий монастырь) har i flere hundrede år været kristendommens hovedsæde i Nordrusland.
Se Sergij Radonesjskij og Solovetskij-klosteret
Storfyrstendømmet Moskva
Storfyrstendømmet Moskva (Fyrstendømmet Moskva, княжество Московское til Storfyrstendømmet Moskva, Великое Княжество Московское til Det russiske zardømme, Царство Русское) er et traditionelt vestligt navn for den russiske stat, der eksisterede fra 1300-tallet til 1721.
Se Sergij Radonesjskij og Storfyrstendømmet Moskva
Storfyrstendømmet Vladimir-Suzdal
Fyrstendømmet Vladimir-Suzdal 1237 (lyserødt). Fyrstendømmet Vladimir-Suzdal (Влади́миро-Су́здальское кня́жество), var et stort russisk fyrstendømme (1157–1331), der efterfulgte Kijevriget som den mest magtfulde østslaviske stat i slutningen af 1100-tallet og eksisterede indtil slutningen af 1331.
Se Sergij Radonesjskij og Storfyrstendømmet Vladimir-Suzdal
Troitse-Sergijeva lavra
Troitse-Sergijeva lavra (Троице-Сергиева лавра,; ~ Sergijs Treenigheds kloster) er et største russisk kloster (lavra) og åndeligt center for den russisk-ortodokse kirke i byen Sergijev Posad i Moskva oblast.
Se Sergij Radonesjskij og Troitse-Sergijeva lavra
Også kendt som Sergei af Radonesj, Sergius af Rodonesj.