Indholdsfortegnelse
20 relationer: Arbejdskraft, Beskæftigelse, Bruttoværditilvækst, Den Europæiske Union, Direktiv, Ejendomsret, Erhverv, Industri, Jura, Kapital, Kategori, Landbrug, Marked, Nationalregnskab, OECD, Offentlighed, Omkostning, Skat, Tertiære erhverv, Vare.
- Service
- Varer
Arbejdskraft
Arbejdskraft er den målrettede og kulturbestemte anvendelse af menneskelig energi i forbindelse med produktion eller reproduktion.
Beskæftigelse
Ved beskæftigelse forstås normalt erhvervsmæssigt arbejde.
Bruttoværditilvækst
Bruttoværditilvæksten (forkortet BVT) er den værditilvækst, der finder sted i et erhverv eller eventuelt på nationalt plan i en periode (typisk et år), målt i basispriser.
Se Tjeneste og Bruttoværditilvækst
Den Europæiske Union
Den Europæiske Union (EU) er en økonomisk og politisk union mellem 27 europæiske stater med et areal på 4.233.255,3 millioner kvadratkilometer med 447 millioner indbyggere (102 indbyggere per km2), i 2010 genererede de daværende EU-medlemslande, hvad der anslås at være 26% (USD 16.282 milliarder) af den globale økonomi, eller 20% (USD 15.170 milliarder) når man justerer for købekraftsparitet.
Se Tjeneste og Den Europæiske Union
Direktiv
Et direktiv er en blandt flere typer af retsakter, som Den Europæiske Union udsteder for at håndhæve sine beføjelser i henhold til EU- og EUF-traktaterne.
Ejendomsret
Ejendomsret er den juridiske iværksættelse af den grundholdning, at det er muligt og ønskværdigt for et menneske at eje goder på en sådan måde, at den ene respekterer den andens ret til at forbeholde sig brugsretten til et gode, og at denne ret kan afhændes mod en passende kompensation, som udmåler godets øjeblikkelige og stedlige bytteværdi.
Erhverv
Et erhverv er det man (professionelt) beskæftiger sig med for at tjene til sine leveomkostninger; en næringsvej eller livsstilling.
Industri
Industrianlæg ved Aarhus havn. Industri er fællesbetegnelsen for den del af samfundets vareproduktion, der sker uden for bygge og anlæg samt landbrugs - og råvaresektoren.
Jura
Justitias vægtskåle Jura er læren om retsreglernes fortolkning, anvendelse, tilpasning og virkning.
Kapital
Kapital anvendes dels som betegnelse for en større sum penge, især i forbindelse med investerings- og lånevirksomhed, og dels i betydningen værdier, som kan opgøres i penge.
Kategori
Kategori (fra græsk κατηγορια betyder "påstand" eller "anklage"?) har flere betydninger: Udtrykket anvendes uformelt som en klasse af ting.
Landbrug
Høst i DanmarkLandbrug er en menneskelig aktivitet, hvor fødevarer og andre råvarer frembringes ved dyrkning af kulturplanter og avl på visse dyr.
Marked
Torvehallerne i København Wet marked i Singapore Et marked eller markedssted er det sted, hvor kunder og handlende i en kortere periode samles for at købe og sælge deres varer, mest almindeligt var det tidligere på torvet i den lokale købstad eller en handelsplads, hvilke indtil næringsfrihedens indførelse havde mere eller mindre eneret på handel og håndværk.
Nationalregnskab
Nationalregnskabet er et kontosystem, der består af statistikker, som giver helhedsbillede af et samfunds økonomi.
Se Tjeneste og Nationalregnskab
OECD
Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD; Organisation de Coopération et de Développement Économiques, OCDE) er en mellemstatslig økonomisk organisation med 38 medlemslande, der i 1961 blev grundlagt for at stimulere økonomisk udvikling og verdenshandel.
Offentlighed
Offentlighed eller almenhed, normalt omtalt i bestemt form, offentligheden, er en betegnelse for de aktiviteter i et samfund, som ikke vedrører privatlivet.
Omkostning
En omkostning er et økonomisk begreb, som anvendes til at beskrive et forbrug i en virksomhed.
Skat
"På skatteopkræverens kontor." Anonymt efter de Marinus Van Reymerswaele (1575-1600). Kunstmuseumet i Nancy. Skat (af norrønt:"Skattr") er den almindelige betegnelse for penge eller - især tidligere - naturalier, der opkræves af det offentlige, dvs.
Tertiære erhverv
Serviceydelsen "Personlige tjenester" (her: klipning) Tertiære erhverv eller serviceerhverv er erhverv, hvor man ikke fremstiller eller bearbejder fysiske varer, men i stedet tjenester (også kaldet serviceydelser).
Se Tjeneste og Tertiære erhverv
Vare
Forbrugere anskaffer sig oftest varer i en butik. En vare er et objekt som indehaveren (direkte eller indirekte) drager nytte af.
Se også
Service
- Afindustrialisering
- Tjeneste
Varer
Også kendt som Service, Services, Serviceydelse, Tjenesteydelse.