Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Skatteforvridningsfaktor

Indeks Skatteforvridningsfaktor

Skatteforvridningsfaktoren angiver størrelsesordenen af den samfundsøkonomiske forvridning, som opkrævningen af skatter typisk vurderes at medføre i form af ændret økonomisk adfærd.

Indholdsfortegnelse

  1. 14 relationer: Arbejdsindkomst, Arbejdsudbud, Aritmetik, Claus Thustrup Kreiner, Cost-benefit-analyse, Efficiens, Finansministeriet, Forbrug (økonomi), Fordelingspolitik, Forvridning, Offentlig økonomi, Opsparing, Skat, Vismand.

Arbejdsindkomst

Arbejdsindkomst er den indkomst, man erhverver sig ved lønarbejde.

Se Skatteforvridningsfaktor og Arbejdsindkomst

Arbejdsudbud

I standard-økonomisk tankegang er arbejdsudbuddet det samlede antal timer, som personerne i en befolkning ønsker at arbejde ved en given realløn (altså udbuddet af personer, der ønsker et arbejde, ikke udbuddet af job).

Se Skatteforvridningsfaktor og Arbejdsudbud

Aritmetik

Aritmetik Aritmetik (gr. arithmetiké, læren om tal, af gr. arithmos, tal) er en gren af matematikken, der studerer de fundamentale principper ved visse aritmetiske operationer på tal.

Se Skatteforvridningsfaktor og Aritmetik

Claus Thustrup Kreiner

Claus Thustrup Kreiner (indtil foråret 2000 Hansen) (født 7. november 1969) er en dansk professor i økonomi ved Københavns Universitet.

Se Skatteforvridningsfaktor og Claus Thustrup Kreiner

Cost-benefit-analyse

En cost-benefit-analyse (sjældnere benefit-cost-analyse) (engelsk: analyser af omkostninger og fordele) er en samfundsøkonomisk konsekvensberegning, der kan anvendes som led i vurderingen af, om et givet projekt kan betale sig.

Se Skatteforvridningsfaktor og Cost-benefit-analyse

Efficiens

I økonomisk teori siges en situation at være efficient, hvis de knappe resurser anvendes på den økonomisk mest effektive måde, så det er umuligt at allokere dem på en anden måde, der stiller nogen bedre uden at stille andre dårligere.

Se Skatteforvridningsfaktor og Efficiens

Finansministeriet

Finansministeriet er et dansk ministerium, der bl.a har ansvaret for det samlede årlige statsbudget i form af et finanslovforslag, der vedtages af Folketinget.

Se Skatteforvridningsfaktor og Finansministeriet

Forbrug (økonomi)

Ved forbrug forstås normalt den endelige anvendelse af alle varer og tjenester.

Se Skatteforvridningsfaktor og Forbrug (økonomi)

Fordelingspolitik

Fordelingspolitik er et udtryk, som dækker over politiske partiers og andre gruppers holdninger til, hvordan de materielle goder i et samfund skal fordeles.

Se Skatteforvridningsfaktor og Fordelingspolitik

Forvridning

En forvridning er inden for økonomisk teori et tiltag eller en omstændighed, som medfører, at markedsmekanismen på et marked ikke fungerer efter hensigten, dvs.

Se Skatteforvridningsfaktor og Forvridning

Offentlig økonomi

Offentlig økonomi har sine indtægter fra bl.a. skatteopkrævning. ''Skatteopkræveren'', maleri af Marinus van Reymerswaele, 1542 Offentlig økonomi (eller den offentlige sektors økonomi) omhandler studiet af den offentlige sektors forskellige former for indvirkning på samfundsøkonomien, set gennem samfundsøkonomiske briller med vægt på økonomisk efficiens og fordelingsaspekter.

Se Skatteforvridningsfaktor og Offentlig økonomi

Opsparing

Opsparing er den del af indkomsten, der ikke forbruges.

Se Skatteforvridningsfaktor og Opsparing

Skat

"På skatteopkræverens kontor." Anonymt efter de Marinus Van Reymerswaele (1575-1600). Kunstmuseumet i Nancy. Skat (af norrønt:"Skattr") er den almindelige betegnelse for penge eller - især tidligere - naturalier, der opkræves af det offentlige, dvs.

Se Skatteforvridningsfaktor og Skat

Vismand

Vismand bruges i nutiden ofte som betegnelsen for et medlem af formandskabet for De Økonomiske Råd, der er et rådgivningsorgan under Økonomiministeriet, som blev oprettet ved lov i 1962.

Se Skatteforvridningsfaktor og Vismand