Indholdsfortegnelse
36 relationer: Astronomi, Astronomisk passage, Danmark, Ellipse (geometri), Europa, Fænomen, Jorden, Kikkert, Korona (solen), Koronagraf, Måneformørkelse, Månen, Merkurpassage, Nymåne, Okkultation, Plasma, Satellit, Skygge, Solen, Venuspassage, 1. august, 11. september, 1851, 1935, 1999, 2. september, 2005, 2006, 2007, 2008, 23. marts, 25. maj, 28. juli, 29. marts, 2904, 3. oktober.
Astronomi
Astronomi (græsk: αστρονομία.
Se Solformørkelse og Astronomi
Astronomisk passage
Jupiter, som det kunne have set ud d. 3. Januar 1818 Cassini Cassini Månen passerer Solen. Set fra rumobservatoriet STEREO B. På grund af afstanden synes Månen mindre end set fra Jorden Den astronomiske begivenhed, hvor to himmellegemer passerer hinanden set fra et bestemt punkt, kaldes en astronomisk passage.
Se Solformørkelse og Astronomisk passage
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Ellipse (geometri)
En ellipse er en plan kurve.
Se Solformørkelse og Ellipse (geometri)
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Fænomen
Fænomen betegner i sin mest generelle betydning en faktisk sanselig hændelse eller genstand.
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Kikkert
Astronomiske observationer i Tien Shan-bjergene i 1912 En kikkert eller et teleskop er et instrument til at se genstande på stor afstand.
Korona (solen)
Solformørkelse i Frankrig i 1999, hvor koronaen er ganske tydelig. Korona (efter det latinske corona, som betyder krone) er betegnelsen for det yderste lag af solens atmosfære.
Se Solformørkelse og Korona (solen)
Koronagraf
Koronagraf-kameraer skaber en kunstig solformørkelse ved at blokere for Solens blændende lys med en lille skive.
Se Solformørkelse og Koronagraf
Måneformørkelse
sollys i den centrale del af skyggen, umbra, hvorimod den modtager lys fra en del af solen i penumbra. Måneformørkelse En total måneformørkelse, hvis røde udseende giver fænomenet navnet ''Blodmåne''. En måneformørkelse er et fænomen der opstår når Månens bane bringer denne ind i skyggen bag Jordens natside.
Se Solformørkelse og Måneformørkelse
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Merkurpassage
Merkurpassage 8. november, 2006 med solpletterne nr. 921, 922, and 923 En Merkurpassage er det fænomen, at planeten Merkur passerer ind "foran" Solen, set fra Jorden.
Se Solformørkelse og Merkurpassage
Nymåne
En (næsten) nymåne Nymåne er den af Månens månefaser, hvor Månens lysstyrke set fra Jorden er mindst, dvs når Månen er placeret mellem Jorden og Solen.
Okkultation
Stjernen Aldebaran kort efter at have været okkulteret af Månen Okkultation er det astronomiske fænomen hvor et himmellegeme dækker for et andet himmellegeme.
Se Solformørkelse og Okkultation
Plasma
Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.
Satellit
Udtrykket satellit bruges i bredeste forstand om alt, der kredser om en egentlig planet; både naturlige måner og menneskeskabte rumfartøjer.
Skygge
Skygge af tekst Skygge af et træ En skygge er et område som er mindre belyst end omgivelserne på grund af at et lysbrydende objekt er placeret i mellem området og en lyskilde.
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Venuspassage
Venuspassagen i 2012 Venuspassagen i 2004 Filmklip af Venuspassagen i 2004 Venuspassage er et spektakulært astronomisk fænomen, som observeret samtidig fra forskellige positioner historisk har været brugt til bestemmelse af afstande i verdensrummet.
Se Solformørkelse og Venuspassage
1. august
1.
Se Solformørkelse og 1. august
11. september
11.
Se Solformørkelse og 11. september
1851
Året 1851 (MDCCCLI) begyndte på en onsdag efter den gregorianske kalender.
1935
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1935 (tal).
1999
1999 (MCMXCIX) begyndte året på en fredag.
2. september
2.
Se Solformørkelse og 2. september
2005
2005 (MMV) begyndte året på en lørdag.
2006
2006 (MMVI) begyndte året på en søndag.
2007
2007 (MMVII) begyndte året på en mandag og året sluttede på en mandag.
2008
2008 (MMVIII) er det 499.
23. marts
23.
Se Solformørkelse og 23. marts
25. maj
25.
28. juli
28.
29. marts
29.
Se Solformørkelse og 29. marts
2904
2904 (MMCMIV) begynder på en onsdag.
3. oktober
3.
Se Solformørkelse og 3. oktober