Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Installer
Hurtigere adgang end browser!
 

Jorden

Indeks Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

369 relationer: Abe, Absorption, Aerob organisme, Aerob respiration, Affald, Afrika, Afrikanske Plade, Aksehældning, Aluminium, Aluminiumoxid, Amfibol, Antarktis, Aphelium, Apollo 17, Apollo-programmet, Argon, Art, Asien, Asteroide, Asthenosfære, Astronomisk enhed, Atlanterhavet, Australske Plade, Økosystem, Ørken, Bal (billard), Barycentrum, Basalt, Batymetri, Befolkning, Befolkningstæthed, Biland, Biom, Biosfære, Biotisk, Bjerg, Breddekreds, Brint, By, C4-plante, Calcium, Canada, Carbonat, Caribiske Plade, Celle (biologi), Challengerdybet, Charon (måne), Chicxulub-krateret, Chokbølge, Civilisation, ..., Den Eurasiske Kontinentalplade, Den Internationale Rumstation, Den Nordamerikanske Kontinentalplade, Den termohaline cirkulation, Det Døde Hav, Det gigantiske sammenstød, Det Store Bombardement, Devon (geologi), Diameter, Dinosaurus, Diplomati, Dipol, Dolomit (mineral), Drejningsmoment, Drivhuseffekt, Drivhusgas, Dværgplanet, Dyr, Ecuador, Ekliptika, El Niño, Ellesmere Island, Ellipse (geometri), Ellipsoide, Erosion, Eukaryoter, Evolution (biologi), Excentricitet (matematik), Exosfære, Fart, Fastlandsklima, Feldspat, Ferskvand, Fiksstjerne, Fladtrykthed, Flat Earth Society, Flod, Fluor, FN's fødevare- og landbrugsorganisation, Fordampning, Forenede Nationer, Forkastningszone, Forurening, Fosfor, Fossil, Fossilt brændstof og brændsel, Fotografi, Fotosyntese, Frugtbarhedsgudinde, Fugle, Fundamentalisme, Galakse, Gaskæmpe, Geografi, Geoide, Geologisk tidsskala, Gletsjer, Glimmer, Global opvarmning, Granit, Gravitation, Gravsænkning, Grundstof, Gud (højere væsen), Halveringstid, Helium, Hermeneutik, Hill-sfære, Hjerne, Hot spot (geologi), Hus, Hydrosfære, Ikke-fornybar resurse, Ilt, Iltkatastrofen, Indiske Plade, Indo-Australske Plade, International organisation, Internationale Astronomiske Union, Iskappe, Islam, Isotop, Istid, Jævndøgn, Jern, Jord, Jordbundslære, Jordens alder, Jordens atmosfære, Jordens kerne, Jordens magnetfelt, Jordskælv, Jupiter (planet), Jurij Gagarin, Jyllands-Posten, Kalciumoxid, Kalium, Kalk (mineral), Kambriske Eksplosion, Kaosteori, Kappe (geologi), Kartografi, Katastrofe, Köppens klimaklassifikation, Kemi, Kemisk forbindelse, Kemisk reaktion, Kernefusion, Klima, Klippeplanet, Klor, Komet, Kommunikation, Kondensering, Kontinentalplade, Kontinentalsokkel, Konvektion, Koralrev, Kreationisme, Krig, Krybdyr, Kul (bjergart), Kuldioxid, Kulstofkredsløb, Kultur, Kunstvanding, Kvarts, Kvælstof, Landbrug, Landdistrikt, Landmåling, Latin, Latinske ord og vendinger, Lavine, Lægemiddel, Længdekreds, Lithosfære, Liv, Luminositet, Lysår, Mad, Magmatiske bjergarter, Magnesium, Magnesiumoxid, Magnetfelt, Magnetosfære, Malm, Marianergraven, Mars (planet), Masse (fysik), Massefylde, Materiale, Måne, Måned, Måneformørkelse, Månen, Månens faser, Mælkevejen, Menneske, Mesosfære (atmosfære), Metal, Metamorfe bjergarter, Metan, Metanhydrat, Meteor, Meter, Meter over havets overflade, Milanković-cykler, Miljøbevægelse, Mineral, Molekyle, Mount Everest, Muld, Nation, Natrium, Naturgas, Navigation, Næringsstof (fødemiddel), Nedbør, Nedslagskrater, Nikkel, Nordlige halvkugle, Normaltryk, Nunavut, Oceanbundsplade, Oceangrav, Oceanryg, Olie, Olivin, Organisme, Orkan, Ortogonal, Oversvømmelse, Oxid, Ozon, Ozonlaget, Palæontologi, Pangæa, Pannotia, Paris, Parts per million, Pascal (enhed), Passat, Pattedyr, Pedogenese, Perihelium, Pi (tal), Pladetektonik, Planet, Plantage, Planter, Plasma, Plateau, Pleistocæn, Pluto (dværgplanet), Pol (geografisk), Polarklima, Polarkreds, Polarlys, Polarnat, Præcession, Proterozoikum, Protestantisme, Protoplanet, Radioaktivitet, Radius, Rød kæmpe, Recirkulering, Redoxreaktion, Reduktion (kemi), Regering, Rodinia, Romersk mytologi, Rotation, Rumalderen, Saltvand, Satellit, , Sedimentering, Sekund, SI-præfiks, Silicium, Siliciumdioxid, Silikat, Skabelse, Skorpe (geologi), Slette, Snestorm, Solen, Solenergi, Solens dannelse og udvikling, Solens kerne, Solformørkelse, Solhverv, Sollys, Solsystemet, Soltid, Solvind, Stat, Stillehavet, Stillehavspladen, Stjerner fra fødsel til genfødsel, Stofskifte, Stratosfære, Subatomar partikel, Subduktion, Subtropisk, Superkontinent, Suverænitet, Svovl, Sydamerika, Sydlige halvkugle, Syre, Syreregn, Système International d'Unités, Tørke, Tellus (mytologi), Tempereret klima, Terminator (astronomi), Termosfære, Territorialstridighed, Theia (planet), Thorium, Tidevand, Titan (grundstof), Ton, Tornado, Torus, Trans-neptunske objekter, Træ (materiale), Tropisk, Troposfære, Tsunami, Udryddelse, Uland, Ultraviolet lys, Undvigelseshastighed, Universet, Uorganisk, Uran, Van Allen-bælterne, Vand, Vanddamp, Varmeenergi, Vegetation, Vejr, Venus (planet), Verdens befolkning, Verdens lande, Verdensdel, Verdenshave, Vestenvindsbæltet, Vildt, Vinkelhastighed, Viskositet, Vladimir Köppen, Vulkan, Ydre rum, (3753) Cruithne. Expand indeks (319 mere) »

Abe

''Ældre abe i kirsebærtræ om efteråret'', akvarel af Kansetsu Hashimoto fra 1938 En abe er i snæver forstand betegnelsen på en primat, der ikke er en halvabe, en spøgelsesabe eller et menneske.

Ny!!: Jorden og Abe · Se mere »

Absorption

Absorption er opsugning eller optagelse af vand, luftarter eller andre stoffer ved aktive eller passive mekanismer.

Ny!!: Jorden og Absorption · Se mere »

Aerob organisme

Bakterier opfører sig forskelligt, alt efter deres forhold til ilt. Dette kan man vise i en vandkultur: 1. Obligat aerobiske bakterier (bakterier, der er iltkrævende) samles ved overfladen af reagensglasset for at kunne optage mest muligt ilt. 2. Obligat anaerobiske bakterier (bakterier, der er iltskyende) samles ved bunden for at undgå ilten. 3. Fakultative bakterier (bakterier, der klarer sig overalt) samles mest ved overfladen, hvor de kan udnytte den iltkrævende respiration, men da iltmangel ikke generer dem, kan de også findes alle andre steder i reagensglasset. 4. Microaerofile bakterier (bakterier, der har behov for en smule ilt) samles øverst i reagensglasset, men ikke ved overfladen, for de har ganske vist brug for ilt, men kun i svage koncentrationer. 5. Aerotolerante bakterier (bakterier, der tåler både ilt og mangel på ilt) er jævnt fordelt i hele reagensglasset. Aerob (af græsk: aer.

Ny!!: Jorden og Aerob organisme · Se mere »

Aerob respiration

Aerob respiration er respiration som foregår under forbrug af ilt.

Ny!!: Jorden og Aerob respiration · Se mere »

Affald

Affaldscontainer med affald i rollen som overvejende "fast affald". Affald er det, der bliver tilbage, når produktion eller forbrug er ført til ende.

Ny!!: Jorden og Affald · Se mere »

Afrika

Afrika er den næststørste verdensdel på jorden Afrika er den næststørste verdensdel med et areal på 30,3 millioner km²; det er 20% af landmasserne på Jorden.

Ny!!: Jorden og Afrika · Se mere »

Afrikanske Plade

border.

Ny!!: Jorden og Afrikanske Plade · Se mere »

Aksehældning

Jordens aksehældning. Aksehældningen (inklinationen af ækvator på ekliptikas plan) er vinklen mellem et himmellegemes rotationsakse og omløbsplanens normalvektor (den vinkelrette akse til omløbsplanen).

Ny!!: Jorden og Aksehældning · Se mere »

Aluminium

Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.

Ny!!: Jorden og Aluminium · Se mere »

Aluminiumoxid

Aluminiumoxid. Aluminiumoxid er en kemisk forbindelse som består af aluminium og oxygen med molekylformlen Al2O3.

Ny!!: Jorden og Aluminiumoxid · Se mere »

Amfibol

Amfibol (Hornblende) Til amfiboler (af græsk amfibolos, tvetydig) eller hornblende-mineralerne hører et stort antal mineraler, som uagtet, at de tilhører forskellige krystalsystemer, har iøjnefaldende lighed i krystalform og alle spalter let efter et firsidet prisme, med spalteretninger 56° og 124°.

Ny!!: Jorden og Amfibol · Se mere »

Antarktis

Antarktis beliggenhed. Antarktis med sydpolen. Antarktis er et kontinent hvis midte ligger tæt på den geografiske sydpol.

Ny!!: Jorden og Antarktis · Se mere »

Aphelium

Aphelium (ap-helium) er det punkt i en kommet- eller planetbane, der er fjernest fra sin sol (græsk Helios) (modsat perihelium).

Ny!!: Jorden og Aphelium · Se mere »

Apollo 17

Apollo 17 emblem Apollo 17 var den ellevte bemandede mission i Apollo-programmet og den sjette – og sidste – månelanding.

Ny!!: Jorden og Apollo 17 · Se mere »

Apollo-programmet

Apollo program emblem Apollo-programmet var et antal amerikanske bemandede rumflyvninger med Apollo-rumskibet.

Ny!!: Jorden og Apollo-programmet · Se mere »

Argon

Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.

Ny!!: Jorden og Argon · Se mere »

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien og den eneste af systematikkens kategorier, som er virkeligt eksisterende.

Ny!!: Jorden og Art · Se mere »

Asien

Verdenskort med Asien fremhævet. Asien er verdens største kontinent, med et areal på cirka 44,58 millioner km².

Ny!!: Jorden og Asien · Se mere »

Asteroide

Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).

Ny!!: Jorden og Asteroide · Se mere »

Asthenosfære

Asthenosfæren (asthéneia for afkræftet, svækket og sphaîra for kugle) er den mellemste del af Jordens kappe og underligger lithosfæren.

Ny!!: Jorden og Asthenosfære · Se mere »

Astronomisk enhed

En Astronomisk enhed, AE (eng. Astronomical Unit, AU) er en længdeenhed baseret på middelafstanden mellem Solen og Jorden.

Ny!!: Jorden og Astronomisk enhed · Se mere »

Atlanterhavet

Atlanterhavet. urkontinentet Pangæa delte sig. Atlanterhavet (eller Atlanten) er et hav, der dækker cirka 20 % af jordens overflade, og det er dermed verdens næststørste hav, kun overgået af Stillehavet.

Ny!!: Jorden og Atlanterhavet · Se mere »

Australske Plade

Den Australske Plade, er den tektoniske plade som bl.a. omfatter Australien.

Ny!!: Jorden og Australske Plade · Se mere »

Økosystem

Skove kan udgøre et økosystem Et økosystem bruges til at beskrive et komplet miljø i naturen med alle levende organismer og ikke levende elementer.

Ny!!: Jorden og Økosystem · Se mere »

Ørken

Ørken i Marokko Atacamaørkenen i Chile Ørken Sinai I geografi er en ørken en landskabsform eller en region hvor der falder meget lidt nedbør.

Ny!!: Jorden og Ørken · Se mere »

Bal (billard)

En bal er en kugle, der anvendes til billard.

Ny!!: Jorden og Bal (billard) · Se mere »

Barycentrum

Jorden og Månen kredser om deres fælles tyngdepunkt. Barycentrum (fra græsk βαρύκεντρον: tyngdepunkt) er i astronomi og astrofysik det punkt mellem to eller flere himmellegemer, hvor deres tyngdekraft netop ophæver hinanden.

Ny!!: Jorden og Barycentrum · Se mere »

Basalt

Basalt. Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma.

Ny!!: Jorden og Basalt · Se mere »

Batymetri

Nuværende batymetri af jorden. Østersø. Batymetri er studiet af undersøisk dybde af sø eller havbund.

Ny!!: Jorden og Batymetri · Se mere »

Befolkning

Kort over verdens landes befolkningsstørrelser. I sociologi og biologi er en befolkning en gruppe af mennesker, organismer af en given art, der bebor et givet geografisk område og som ofte er opgjort ved en folketælling.

Ny!!: Jorden og Befolkning · Se mere »

Befolkningstæthed

Kort over befolkningstætheden i Norden opgjort på administrative enheder. Kortet viser på den ene side de meget store uligheder i befolkningstætheden inden for samme land, på den anden betydningen af landskabelige, politisk-administrative og næringsmæssige forhold. Befolkningstætheden udtrykkes som antal personer pr.

Ny!!: Jorden og Befolkningstæthed · Se mere »

Biland

Biland anvendtes i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet i reglen for at betegne sådanne dele af en stat, som kun stod i en løsere forbindelse med hovedlandet, idet de.

Ny!!: Jorden og Biland · Se mere »

Biom

Biomet "Græsområde og buskads i bjergegne", her repræsenteret ved en svejtsisk sæter. Et biom er en ensartet, økologisk sammenhæng, der findes over et mægtigt område, så som tundra eller steppe.

Ny!!: Jorden og Biom · Se mere »

Biosfære

Spreewald er én af de første biosfærefredninger. Her ses en af de mange kanaler i skovområdet. Biosfæren er det rum, hvor levende organismer kan trives her på kloden.

Ny!!: Jorden og Biosfære · Se mere »

Biotisk

En levende mide forstørret i et elektronmikroskop. Biotisk er et ord, der bruges sammen med sin modsætning: abiotisk.

Ny!!: Jorden og Biotisk · Se mere »

Bjerg

Bjerg i Alaska, 'Becharof National Wildlife Refuge'. Bjergged og alpeallike i Alperne. Bjerge kan være dannede ved vulkansk aktivitet, ved forskydninger i jordskorpen eller ved borterodering af omkringliggende, bløde bjergarter.

Ny!!: Jorden og Bjerg · Se mere »

Breddekreds

En breddekreds (i rød) Breddekredsene er de linjer i det globale koordinatsystem, som forløber parallelt med ækvator.

Ny!!: Jorden og Breddekreds · Se mere »

Brint

Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Ny!!: Jorden og Brint · Se mere »

By

En by er en stor og permanent bebyggelse eller et "tæt bebygget område med gader, boliger og andre bygninger, som er centrum for handel, administration og kultur".

Ny!!: Jorden og By · Se mere »

C4-plante

Majs er en typisk C4-plante. C4(Hatch-Slack)-metode: NADP-ME C4-planter er planter, hvor det første produkt af fotosyntesen er en organisk syre, oxaleddikesyre, der indeholder 4 kulstofatomer.

Ny!!: Jorden og C4-plante · Se mere »

Calcium

Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.

Ny!!: Jorden og Calcium · Se mere »

Canada

Canada er et land i Nordamerika, der ligesom USA strækker sig fra Atlanterhavet i øst og til Stillehavet i vest.

Ny!!: Jorden og Canada · Se mere »

Carbonat

Carbonat (Kemisk Ordbog) er syreresten af kulsyre.

Ny!!: Jorden og Carbonat · Se mere »

Caribiske Plade

Den Caribiske Plade afmærket som ''Caribbean plate'' midt i billedet. Den Caribiske Plade er en kontinentalplade i det Caribiske Hav syd for Nordamerikanske Plade mellem Cuba, Mellemamerika og Sydamerika.

Ny!!: Jorden og Caribiske Plade · Se mere »

Celle (biologi)

Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.

Ny!!: Jorden og Celle (biologi) · Se mere »

Challengerdybet

Marianergraven med Challenger Deep Challengerdybet er det dybeste kendte punkt i verdenshavene med en dybde på næsten 11.000 m. Det ligger i Marianergraven øst for Filippinerne.

Ny!!: Jorden og Challengerdybet · Se mere »

Charon (måne)

Charon er den største kendte måne der kredser om himmellegemet Pluto.

Ny!!: Jorden og Charon (måne) · Se mere »

Chicxulub-krateret

Radartopografi viser kraterets diameter på 180 kilometer (''image courtesy NASA/JPL-Caltech)''. I omkredsen findes mange jordfaldshuller Radarbillede fra en satellit. Billedet viser, hvor massive bjergarterne er. Dette udtrykker nedslagets komprimering af grundfjeldet. Chicxulub-krateret er et gammelt nedslagskrater, hvor halvdelen ligger under jorden inde på Yucatán-halvøen i Mexico og den anden halvdel ligger under havbunden ud for halvøen.

Ny!!: Jorden og Chicxulub-krateret · Se mere »

Chokbølge

Princippet i når et fly bryder gennem lydmuren. Til venstre ses et fly, hvor lydbølger udbredes rundt om flyet. Til højre ses et fly, hvor spidsen rører ved lydmuren '''(rød)'''. En chokbølge er en stærk trykbølge, der f.eks.

Ny!!: Jorden og Chokbølge · Se mere »

Civilisation

En civilisation (af latin civis, borger) er et menneskesamfund, som har en ikke-militær administration (det vil sige en civil administration) foruden den militære administration, og et nogenlunde velfungerende retsvæsen og politi, som kan beskytte borgerne, så at de kan færdes ubevæbnede.

Ny!!: Jorden og Civilisation · Se mere »

Den Eurasiske Kontinentalplade

Den Eurasiske Plade er en tektonisk plade, der ligger under Europa og store dele af Asien (undtaget er Indien, Arabien og det østlige Sibirien).

Ny!!: Jorden og Den Eurasiske Kontinentalplade · Se mere »

Den Internationale Rumstation

ISS Logo Den Internationale Rumstation som den så ud i maj 2010 Den Internationale Rumstation som den så ud den 25. marts 2009. ISS er den eneste rumstation i dag (2009). ''Columbus'' fra Europa og ''Kibō'' fra Japan. Den Internationale Rumstation (engelsk: International Space Station eller forkortet ISS) er en rumstation i kredsløb om jorden i en højde af ca.

Ny!!: Jorden og Den Internationale Rumstation · Se mere »

Den Nordamerikanske Kontinentalplade

border.

Ny!!: Jorden og Den Nordamerikanske Kontinentalplade · Se mere »

Den termohaline cirkulation

Et simplificeret diagram over det globale thermohaline kredsløb. De blå pile repræsenterer de kolde dybhavstrømme, og de røde pile repræsenterer de varme overfladestrømme. Den termohaline cirkulation er de sammenhængende havstrømme, der udgør et globalt kredsløb.

Ny!!: Jorden og Den termohaline cirkulation · Se mere »

Det Døde Hav

En turist demonstrerer den usædvanlige høje opdrift, som er forårsaget af det høje saltindhold. Det Døde Hav (eller Dødehavet) er verdens lavest beliggende sø med en saltholdighed, som svinger omkring 31,5 % – eller ni gange så meget som Middelhavets 3,5 %. På grund af det høje saltindhold findes der intet højerestående liv, deraf navnet.

Ny!!: Jorden og Det Døde Hav · Se mere »

Det gigantiske sammenstød

En tegning af det gigantiske sammenstød mellem den unge Jord og Theia En skitse af hvordan det gigantiske sammenstød kunne være sket (set mod Jordens sydpol) Det gigantiske sammenstød - på engelsk "the giant impact hypothesis" - er den alment accepterede forklaring på Månens oprindelse, der indebærer et gigantisk sammenstød for ca.

Ny!!: Jorden og Det gigantiske sammenstød · Se mere »

Det Store Bombardement

En kunstners fremstilling af Månen under Det Store Bombardement sammenlignet med i dag Det store bombardement eller det sene massive bombardement (på engelsk Late Heavy Bombardment, LHB eller lunar cataclysm) skete i en periode for omkring 3,8 til 4 milliarder år siden, da Månen, Jorden, Merkur, Venus og Mars var genstand for byger af nedslag fra verdensrummet.

Ny!!: Jorden og Det Store Bombardement · Se mere »

Devon (geologi)

Devon er en geologisk tidsalder som strakte sig fra 416,0 til 359,2 millioner år siden og Devon blev afløst af Karbon.

Ny!!: Jorden og Devon (geologi) · Se mere »

Diameter

radius og diameter. Diameteren er tværmålet af en cirkel, en korde gennem cirklens centrum (eller længden af denne korde).

Ny!!: Jorden og Diameter · Se mere »

Dinosaurus

En dinosaurus, dinosaur eller dino er et medlem af en næsten uddød gruppe af archosaurer der opstod i Mellem Trias for 230 millioner år siden.

Ny!!: Jorden og Dinosaurus · Se mere »

Diplomati

Diplomati, (fransk diplomatie fra latin diploma, skrivelse, brev) betød oprindeligt videnskaben om statsdokumenter, men er i denne betydning afløst af ordet diplomatik.

Ny!!: Jorden og Diplomati · Se mere »

Dipol

En dipol er en elektromagnetisk størrelse, som har to poler.

Ny!!: Jorden og Dipol · Se mere »

Dolomit (mineral)

Dolomit med calcit og pyrit (mørkt) Dolomit (bitterspat) er et karbonatmineral med den kemiske formel.

Ny!!: Jorden og Dolomit (mineral) · Se mere »

Drejningsmoment

Drejningsmoment (eller kraftmoment) er et begreb fra den klassiske mekanik, som beskriver en krafts evne til at ændre et legemes rotation om sin egen akse.

Ny!!: Jorden og Drejningsmoment · Se mere »

Drivhuseffekt

Drivhuseffekt er det fænomen, at glasfladerne i et drivhus tillader de kortbølgede solstråler at passere ind i drivhuset, men ikke den langbølgede varmestråling at forlade drivhuset, og resultatet bliver, at drivhuset virker som en varmefælde.

Ny!!: Jorden og Drivhuseffekt · Se mere »

Drivhusgas

Tendensen i drivhusgasserne kuldioxid, metan, lattergas, freongasser 2 udledning pr indbygger En drivhusgas har evnen til at opfange og udsende (en del af) den langbølgede varmestråling, mens den tillader den største del af den kortbølgede varmestråling at passere.

Ny!!: Jorden og Drivhusgas · Se mere »

Dværgplanet

En dværgplanet er en relativt ny klasse af objekter i Solsystemet, der blev indført af den Internationale Astronomiske Union (IAU) 24. august 2006.

Ny!!: Jorden og Dværgplanet · Se mere »

Dyr

Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia eller Metazoa.

Ny!!: Jorden og Dyr · Se mere »

Ecuador

Ecuador (quechua: Ikwadur), officielt Republikken Ecuador (spansk: República del Ecuador, hvilket direkte oversat betyder "Ækvators republik"; quechua: Ikwadur Repuwlika), er et land i det nordvestlige Sydamerika.

Ny!!: Jorden og Ecuador · Se mere »

Ekliptika

Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.

Ny!!: Jorden og Ekliptika · Se mere »

El Niño

Kort over temperaturafvigelser fra normaltemperaturen under El Niño december 1997. El Niño, eller mere korrekt, El Niño – sydlig oscillation (ENSO), er et globalt fænomen, der opstår i havet og atmosfæren.

Ny!!: Jorden og El Niño · Se mere »

Ellesmere Island

Ellesmere Islands beliggenhed i Canada Satellitbillede af Ellesmere Island Landskab på Ellesmere Island Ellesmere Island (fransk: Île Ellesmere) i Ishavet er verdens tiende største ø og Canadas tredje største ø med sine 196.235 km2.

Ny!!: Jorden og Ellesmere Island · Se mere »

Ellipse (geometri)

En ellipse er en plan kurve.

Ny!!: Jorden og Ellipse (geometri) · Se mere »

Ellipsoide

En ellipsoide er en lukket flade i et 3-dimensionalt rum.

Ny!!: Jorden og Ellipsoide · Se mere »

Erosion

Havet er skyld i, at forsiden af klinten er borteroderet, men det er regnvandserosion, som er baggrunden for de v-formede nedskæringer i klintens overkant. Erosion er den fjernelse af materiale, som sker på grund af naturligt slid på landskabet.

Ny!!: Jorden og Erosion · Se mere »

Eukaryoter

Eukaryoter (latin Eucaryota, fra græsk Eucarya, af eu ægte + karyon kerne) er biologiske organismer, hvor cellerne indeholder en cellekerne – i modsætning til prokaryoter.

Ny!!: Jorden og Eukaryoter · Se mere »

Evolution (biologi)

Evolution (af latin e.

Ny!!: Jorden og Evolution (biologi) · Se mere »

Excentricitet (matematik)

Excentricitet, betegnet med e eller \varepsilon, er i matematikken et tal som karakteriserer alle keglesnit.

Ny!!: Jorden og Excentricitet (matematik) · Se mere »

Exosfære

Exosfæren er det yderste lag af jordens atmosfære.

Ny!!: Jorden og Exosfære · Se mere »

Fart

Fart er et udtryk for, hvor lang distance et objekt i bevægelse tilbagelægger pr.

Ny!!: Jorden og Fart · Se mere »

Fastlandsklima

Klimadiagram for Minsk, der har udpræget fastlandsklima. Fastlandsklima eller kontinentalt klima er de klimatyper, der er præget af, at tørre materialer (jord, sten, klipper) har lav varmefylde og ringe varmeledningsevne.

Ny!!: Jorden og Fastlandsklima · Se mere »

Feldspat

Feldspat. Plagioklas feldspat. Feldspat KAlSi3O8. Feldspat er navnet på en vigtig gruppe af bjergartsdannende mineraler, som udgør så meget som 60% af jordskorpen.

Ny!!: Jorden og Feldspat · Se mere »

Ferskvand

Ferskvand er fx vand i vandløb, indsøer og grundvand med kun lidt salt.

Ny!!: Jorden og Ferskvand · Se mere »

Fiksstjerne

Betegnelsen fiksstjerne hentyder til at stjernerne i modsætning til planeterne er "fastsiddende", det vil sige, at deres bevægelse er for langsom til at den kan konstateres uden ved avancerede hjælpemidler.

Ny!!: Jorden og Fiksstjerne · Se mere »

Fladtrykthed

En kugles fladtrykthed er et udtryk for, hvor meget den afviger fra en sædvanlige kugle (altså en ellipsoide, hvor alle tre akser er lige lange kaldet en rotationsellipsoid) og i stedet har en kortere akse på den ene led.

Ny!!: Jorden og Fladtrykthed · Se mere »

Flat Earth Society

Flat Earth Society (dansk omtrent: Selskabet for den flade Jord, oftest benævnt som Fladjordsselskabet) er en organisation, der først var baseret i England og senere i Lancaster, Californien, og som advokerede for, at jorden ikke er en kugle, men derimod er flad.

Ny!!: Jorden og Flat Earth Society · Se mere »

Flod

Floden Aufsess nær Forchheim, Franken i Tyskland. Amazonfloden. En flod er et vandløb af en vis størrelse både i længde og bredde.

Ny!!: Jorden og Flod · Se mere »

Fluor

Fluor er det 9.

Ny!!: Jorden og Fluor · Se mere »

FN's fødevare- og landbrugsorganisation

Logo FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) styrer den internationale kamp mod sult.

Ny!!: Jorden og FN's fødevare- og landbrugsorganisation · Se mere »

Fordampning

Fordampning (også evaporation af latin evaporo.

Ny!!: Jorden og Fordampning · Se mere »

Forenede Nationer

Forenede Nationer (forkortes FN) er en verdensorganisation, der blev dannet efter 2. verdenskrig den 24. oktober 1945 af 51 stater, bl.a. Danmark.

Ny!!: Jorden og Forenede Nationer · Se mere »

Forkastningszone

San Andreas-forkastningen i Californien En forkastning er en brudzone i jordskorpen og de dybeste forkastninger deler Jorden i sektioner af tektoniske plader.

Ny!!: Jorden og Forkastningszone · Se mere »

Forurening

Engangsdåse i skovbund Olie på stranden Forurening forårsages af frigørelsen og/eller udslip af miljøfremmede stoffer.

Ny!!: Jorden og Forurening · Se mere »

Fosfor

Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.

Ny!!: Jorden og Fosfor · Se mere »

Fossil

. En fossil nu uddød fisk fra havet omkring Danmark. ''Isocrinus nicoleti'' Et fossil (af latin fossilis ossus.

Ny!!: Jorden og Fossil · Se mere »

Fossilt brændstof og brændsel

De fossile brændstoffer og fossile brændsler er en energireserve, der har ligget i jorden gennem millioner af år.

Ny!!: Jorden og Fossilt brændstof og brændsel · Se mere »

Fotografi

Et moderne kamera fra Canon Fotografi (græsk: ΦΩΣ, lys og ΓΡΑΦΙΣ, skrivning/tegning, "lystegning") er teknikken at fremstille billeder, oftest ved hjælp af et kamera.

Ny!!: Jorden og Fotografi · Se mere »

Fotosyntese

Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.

Ny!!: Jorden og Fotosyntese · Se mere »

Frugtbarhedsgudinde

En frugtbarhedsgudinde er en kvindelig gudinde, der beskytter og fremmer frugtbarhed, graviditet og fødsel i mange polyteistiske kulturer.

Ny!!: Jorden og Frugtbarhedsgudinde · Se mere »

Fugle

Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals. Fugle (latin: Aves) er tobenede, landlevende hvirveldyr, der lægger æg og har næb og fjer.

Ny!!: Jorden og Fugle · Se mere »

Fundamentalisme

Fundamentalisme er en generel betegnelse for en form for religiøsitet, hvis udøvere læser deres hellige skrift(er) meget bogstaveligt.

Ny!!: Jorden og Fundamentalisme · Se mere »

Galakse

En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.

Ny!!: Jorden og Galakse · Se mere »

Gaskæmpe

Oppefra: Neptun, Uranus, Saturn og Jupiter. En gaskæmpe (også gasplanet eller joviansk planet) er en type planet der, modsat Jorden, ikke har nogen fast overflade.

Ny!!: Jorden og Gaskæmpe · Se mere »

Geografi

''Geografen'', maleri af Jan Vermeer Geografi er studiet af jordens overflade.

Ny!!: Jorden og Geografi · Se mere »

Geoide

En geoide er en beskrivelse af Jordens form ud fra et gravitations synspunkt.

Ny!!: Jorden og Geoide · Se mere »

Geologisk tidsskala

Jordens historie er inddelt i den geologiske tidsinddeling eller tidsskala.

Ny!!: Jorden og Geologisk tidsskala · Se mere »

Gletsjer

Gletsjeren ''Schlatenkees'' i de østrigske Alper. I billedets venstre del viser grænsen i vegetationsdække, med grønt foroven og brunt forneden, at gletsjeren i dag er skrumpet en del, for tidligere nåede gletsjeren helt op til det grønne. En gletsjer (af fransk oprindelse via tysk, tidligere stavet gletscher) eller en bræ ((skrið)jökull hvoraf også dansk jøkel, fransk og engelsk glacier, svensk glaciär, norsk: bre, isbre eller jøkul) er en større ismasse i bevægelse.

Ny!!: Jorden og Gletsjer · Se mere »

Glimmer

Et stykke glimmer. Glimmerlag. Glimmerflager. Glimmer er et stof der består af tynde lag af (phyllo)silikatmineraler.

Ny!!: Jorden og Glimmer · Se mere »

Global opvarmning

Tendensen i den gennemsnitlige overfladetemperatur i relation til 1961-1990 Gennemsnitlig ændring af overfladetemperaturen 1999-2008 i relation til 1940-1980 Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller Den globale opvarmning betegner den aktuelle klimaændring, der medfører en stigning i den globale gennemsnitstemperatur.

Ny!!: Jorden og Global opvarmning · Se mere »

Granit

Grønlig Granit Granit er en almindelig gruppe af magmatiske bjergarter, der bliver dannet på store dybder og stort tryk under kontinenter.

Ny!!: Jorden og Granit · Se mere »

Gravitation

Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.

Ny!!: Jorden og Gravitation · Se mere »

Gravsænkning

Satellitbillede af en gravsænkning i Afarsænkningen i Østafrika. En gravsænkning er en depression mellem to forkastningszoner i jordskorpen.

Ny!!: Jorden og Gravsænkning · Se mere »

Grundstof

Det periodiske system Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Ny!!: Jorden og Grundstof · Se mere »

Gud (højere væsen)

En gud er et postuleret højere væsen i en religion.

Ny!!: Jorden og Gud (højere væsen) · Se mere »

Halveringstid

Halveringstid betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.

Ny!!: Jorden og Halveringstid · Se mere »

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Ny!!: Jorden og Helium · Se mere »

Hermeneutik

Ordet hermeneutik stammer fra græsk og betyder fortolke eller oversætte og var oprindeligt en teologisk opfindelse.

Ny!!: Jorden og Hermeneutik · Se mere »

Hill-sfære

Hill-sfæren er en kugle-formet, omtrentlig grænse for det område af rummet omkring et himmellegeme, hvori mindre himmellegemer eller rumfartøjer kan forblive i stabile omløbsbaner.

Ny!!: Jorden og Hill-sfære · Se mere »

Hjerne

Menneskehjerne Hjernen (encephalon,Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme oldgræsk ἐγκέφαλοςLiddell, H.G. & Scott, R. (1940). A Greek-English Lexicon. revised and augmented throughout by Sir Henry Stuart Jones. with the assistance of. Roderick McKenzie. Oxford: Clarendon Press.) er populært sagt den del af centralnervesystemet som findes inde i kraniet.

Ny!!: Jorden og Hjerne · Se mere »

Hot spot (geologi)

Hot spots er de områder i jordoverfladen, hvor konvektionsstrømmene i asthenosfæren skaber vulkanisme.

Ny!!: Jorden og Hot spot (geologi) · Se mere »

Hus

Skagenshus Et hus er en bygning man kan bo i, eller holde forsamlinger, hvor det primære formål ikke er penge, men oftes fællesskab.

Ny!!: Jorden og Hus · Se mere »

Hydrosfære

Hydrosfæren består af alt det vand der er på Jorden, uanset fase.

Ny!!: Jorden og Hydrosfære · Se mere »

Ikke-fornybar resurse

Ikke-fornybare resurser er naturresurser, der ikke dannes på ny ved naturligt kredsløb, eller som nydannes meget langsomt ved geologiske processer, og hvis mængde på Jorden derfor er begrænset.

Ny!!: Jorden og Ikke-fornybar resurse · Se mere »

Ilt

Oxygen, i molekyleform kaldet ilt (eller, kemisk betegnet, dioxygen), er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Ny!!: Jorden og Ilt · Se mere »

Iltkatastrofen

eukaryote organismer op – Ediacara-faunaen. Fra ca. 543 Ma siden sker den Kambriske Eksplosion. Den store Iltkatastrofe (forkortelse GOE fra eng. Great Oxygenation Event) eller iltkatastrofen var en væsentlig miljøændring, som menes at have fundet sted for ca.

Ny!!: Jorden og Iltkatastrofen · Se mere »

Indiske Plade

''På grund af kontinentaldrift rev den indiske plade sig løs fra Madagaskar og kolliderede med den Eurasiske Plade, hvilket resulterede i dannelsen af Himalaya'' border.

Ny!!: Jorden og Indiske Plade · Se mere »

Indo-Australske Plade

Den Indo-Australske Plade er et overordnet navn for to tektoniske plader: Den Australske Plade og den Indiske Plade.

Ny!!: Jorden og Indo-Australske Plade · Se mere »

International organisation

En international organisation er en organisation, der arbejder i flere lande, typisk en verdensdel eller hele verden.

Ny!!: Jorden og International organisation · Se mere »

Internationale Astronomiske Union

Fra den 26. generalforsamling i IAU Den Internationale Astronomiske Union (IAU) forener de nationale astronomiske foreninger fra hele verden.

Ny!!: Jorden og Internationale Astronomiske Union · Se mere »

Iskappe

Vatnajökull på Island En iskappe er en kuppelformet ismasse, der dækker et landområde på mindre end 50 000 km², ofte et højland eller nær polerne.

Ny!!: Jorden og Iskappe · Se mere »

Islam

Islam (الإسلام al-islām, egl. ’underkastelse, hengivelse, overgivelse’) er en monoteistisk og abrahamitisk religion, der er stiftet af Muhammed ibn Abdallah i 600-tallets Arabien.

Ny!!: Jorden og Islam · Se mere »

Isotop

Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.

Ny!!: Jorden og Isotop · Se mere »

Istid

Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller. Jordens glaciation/temperatur som funktion af bl.a. excentricitet og præcession. Istid er et glaciologisk begreb, der betegner, at større dele af Jordens overflade har arktisk eller subarktisk klima.

Ny!!: Jorden og Istid · Se mere »

Jævndøgn

Årstider Jævndøgn er de to tidspunkter på året, hvor Solen står præcis over Ækvator.

Ny!!: Jorden og Jævndøgn · Se mere »

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Ny!!: Jorden og Jern · Se mere »

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Ny!!: Jorden og Jord · Se mere »

Jordbundslære

Profil af en hedejord, hvor det organiske materiale (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Neden under ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Jordbundslære eller pedologi (af græsk πέδον pedon.

Ny!!: Jorden og Jordbundslære · Se mere »

Jordens alder

Jorden set fra Apollo 17 Moderne geologer og geofysikere fastsætter Jordens alder til at være omkring 4,54 milliarder år Denne alder er blevet bestemt ved radiometrisk datering af meteoritmateriale og stemmer overens med alderen på de ældste kendte klipper på Jorden og Månen.

Ny!!: Jorden og Jordens alder · Se mere »

Jordens atmosfære

Jordens atmosfære består af forskellige luftarter inklusivt vand i gasfase som vanddamp og desuden af vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx plantepollen, bakteriesporer, svampesporer og algesporer) og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.

Ny!!: Jorden og Jordens atmosfære · Se mere »

Jordens kerne

Beskrivelse af Jordens lag med kernen i midten. Jordens kerne er det inderste af de tre lag i Jorden, som er opdelt i den indre og ydre kerne.

Ny!!: Jorden og Jordens kerne · Se mere »

Jordens magnetfelt

Jordens magnetosfære skærmer jordens overflade mod solvindens og især store solstormes ladede partikler. Magnetosfæren er trykket på dagssiden af jorden og udvidet på natsiden. (Illustrationen er ikke skalatro) Den mørke kurve viser Jordens temperatur gennem 100.000 år. Den røde kurve viser styrken af Jordens magnetfelt gennem 82.000 år syd-poler hvorom jorden roterer og de magnetiske nord-/syd-poler. Van Allen bælte tværsnit set mod eller fra Solen. De ladede partikler spiralerer op og ned mellem den magnetiske nordpol og sydpol inden i bælterne.http://www.nasa.gov/home/hqnews/2005/mar/HQ_05070_radiation_belt.html March 8, 2005, NASA: NASA Finds Lightning Clears Safe Zone in Earth's Radiation Belt Citat: "...Because the radiation belt particles are electrically charged, they respond to magnetic forces. The particles spiral around the Earth's magnetic field lines, bouncing from pole to pole where the planet's magnetic field is concentrated..."'''Øverst''': Proton koncentrationer på op til 0,4*10^6 partikler/cm²/s med E>10MeV.'''Nederst''': Elektron koncentrationer på op til 10^6 partikler/cm²/s med E>0.5MeV. Jordens magnetfelt beskytter os mod elektrisk ladede partikler fra rummet.

Ny!!: Jorden og Jordens magnetfelt · Se mere »

Jordskælv

epicentre, 1963–1998 Globale pladetektoniske bevægelser Et jordskælv er en rystelse af jordens overflade.

Ny!!: Jorden og Jordskælv · Se mere »

Jupiter (planet)

Ingen beskrivelse.

Ny!!: Jorden og Jupiter (planet) · Se mere »

Jurij Gagarin

Jurij Aleksejevitj Gagarin (Юрий Алексеевич Гагарин,; født 9. marts 1934 i Klusjino, Smolensk oblast, død 27. marts 1968 i Kirzjatjskij, Vladimir oblast) var sovjetisk kosmonaut, der var den første mand i rummet i 1961.

Ny!!: Jorden og Jurij Gagarin · Se mere »

Jyllands-Posten

Morgenavisen Jyllands-Posten (ofte JP) er grundlagt i 1871 og er en af Danmarks store morgenaviser (de andre to er Berlingske og Politiken).

Ny!!: Jorden og Jyllands-Posten · Se mere »

Kalciumoxid

Kalciumoxid eller calciumoxid (Kemisk Ordbog).

Ny!!: Jorden og Kalciumoxid · Se mere »

Kalium

Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).

Ny!!: Jorden og Kalium · Se mere »

Kalk (mineral)

Åbent kalkstensbrud i Oberbayern. Kalk - almenbetegnelse for kalcit.

Ny!!: Jorden og Kalk (mineral) · Se mere »

Kambriske Eksplosion

Den Kambriske Eksplosion refererer til en enestående periode af evolutionær nyskabelse af de fleste større dyrerækker.

Ny!!: Jorden og Kambriske Eksplosion · Se mere »

Kaosteori

Kaosteori er det populære navn for det, der i videnskaben kaldes for Ikke-lineær dynamik.

Ny!!: Jorden og Kaosteori · Se mere »

Kappe (geologi)

Lithosfæren (sort & grøn), ''Kruste''.

Ny!!: Jorden og Kappe (geologi) · Se mere »

Kartografi

Et verdenskort i Mercatorprojektion, hvor man lader som om jordkloden er en cylinder, der blot kan rulles ud. Kartografi (fra græsk chartis, kort og graphein, skrive) er læren om kortet som informationsbærer og medium.

Ny!!: Jorden og Kartografi · Se mere »

Katastrofe

Katastrofe er oftest en stor og voldsom ulykke, som forårsager megen ødelæggelse og/eller store tab af menneskeliv, fx jordskælv og tsunamier.

Ny!!: Jorden og Katastrofe · Se mere »

Köppens klimaklassifikation

Köppen-Geiger klimakort Köppens klimaklassifikation er et af de mest brugte klimaklassificeringssystmer.

Ny!!: Jorden og Köppens klimaklassifikation · Se mere »

Kemi

Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) dog også kendt som læren om væsker eller (flydende) metaller.

Ny!!: Jorden og Kemi · Se mere »

Kemisk forbindelse

En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.

Ny!!: Jorden og Kemisk forbindelse · Se mere »

Kemisk reaktion

En kemisk reaktion er en reaktion mellem atomer og/eller molekyler, hvor der sker en omdannelse af stof til noget andet stof.

Ny!!: Jorden og Kemisk reaktion · Se mere »

Kernefusion

Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).

Ny!!: Jorden og Kernefusion · Se mere »

Klima

Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre) og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.

Ny!!: Jorden og Klima · Se mere »

Klippeplanet

Mars i skalatro størrelsesforhold. En klippeplanet (også kaldet stenplanet, terrestrisk planet eller jordplanet), er en planet, som har en fast overflade, der overvejende består af silikatbjergarter.

Ny!!: Jorden og Klippeplanet · Se mere »

Klor

Klor eller chlor (fra græsk: χλωρóσ.

Ny!!: Jorden og Klor · Se mere »

Komet

Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.

Ny!!: Jorden og Komet · Se mere »

Kommunikation

Kommunikation er udveksling af information mellem objekter og kan derfor både omfatte tekniske emner telekommunikation og sociale emner som massekommunikation.

Ny!!: Jorden og Kommunikation · Se mere »

Kondensering

Kondensering på kold flaske. Kondensering også kaldet fortætning er en faseændring (termodynamisk proces), hvor stof på gasform omdannes til stof på væskeform, under frigivelse af termisk energi.

Ny!!: Jorden og Kondensering · Se mere »

Kontinentalplade

De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade består af kontinentalplade og oceanbundsplade. En kontinentalplade er et kilometertykt (mere end 10 km op til 70 km i snit) stykke af jordskorpen, som består af granitiske bjergarter og sedimentbjergarter.

Ny!!: Jorden og Kontinentalplade · Se mere »

Kontinentalsokkel

Kontineltalsoklen er den del af et kontinent, som befinder sig under havets overflade.

Ny!!: Jorden og Kontinentalsokkel · Se mere »

Konvektion

Konvektionsceller Konvektion er en af tre processer hvorved varme/energi kan flyttes fra et sted til et andet.

Ny!!: Jorden og Konvektion · Se mere »

Koralrev

Koralrev har en høj biodiversitet Kendte koralrev Koralrev er undersøiske strukturer dannet af kalciumkarbonat udskilt af koraller.

Ny!!: Jorden og Koralrev · Se mere »

Kreationisme

Kreationisme er troen på, at livet, Jorden og hele universet er blevet skabt af en guddommelig kraft ved "særlig skabelse" og ikke er fremkommet ved naturlig udvikling.

Ny!!: Jorden og Kreationisme · Se mere »

Krig

Glimt fra en moderne krig (Golfkrigen 1991). ''Morgen efter Slaget ved Waterloo'', maleri af John Heaviside Clarke. Udvalg af våben brugt i Centralasien i 1400-tallet. Ramses 3's gravkammer i Kongernes Dal, som viser egypternes søslag mod havfolkene ca. 1175 f. Kr. Krig (også kaldet militær konflikt) er en tilstand af væbnet konflikt mellem samfund eller stater, en tilstand normalt kendetegnet ved ekstremt agressive og voldelige handlinger, ødelæggelse og død.

Ny!!: Jorden og Krig · Se mere »

Krybdyr

Krybdyr (Reptilia) eller reptiler er en parafyletisk klasse af hvirveldyr.

Ny!!: Jorden og Krybdyr · Se mere »

Kul (bjergart)

Kulstykke. Stenkulminedrift i Eisden, Holland. Kul er en sedimentær bjergart, der er dannet af planterester, der er kompakterede, hærdnede, kemisk ændret og metamorfoseret af varme og tryk over geologisk tid.

Ny!!: Jorden og Kul (bjergart) · Se mere »

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) består af molekyler, der hver især består af ét kulstofatom og 2 oxygenatomer.

Ny!!: Jorden og Kuldioxid · Se mere »

Kulstofkredsløb

kalksten og (kerogen). Kalksten skal varmes meget op for at frigive kulstof (endoterm proces). Kulstofkredsløbet eller carbon-kredsløbet er det kemiske/biokemiske kredsløb, gennem hvilket kulstof bliver udvekslet.

Ny!!: Jorden og Kulstofkredsløb · Se mere »

Kultur

Den specielle gangart, som bruges på "catwalk'en" er tillært – altså kultur – i modsætning til normal gang. Her er det fr. Gisele Bündchen, der praktiserer kunststykket.Foto: Tiago Chediak Ordet kultur er latin og betyder "det dyrkede" i modsætning til ordet natur, som betyder "det fødte".

Ny!!: Jorden og Kultur · Se mere »

Kunstvanding

Kunstvanding er betegnelse for kunstig tilførsel af vand til landbrugsjord, sædvanligvis for at fremme afgrødernes vækst.

Ny!!: Jorden og Kunstvanding · Se mere »

Kvarts

Billede af grønt kvartskrystal. Slebet citrin. Billede af rosakvartskrystal. Billede af ametyst-kvartskrystaller (øverst, violet, lilla). Tektosilikat af bruttoformel SiO2 (siliciumdioxid), som også kaldes kvarts.

Ny!!: Jorden og Kvarts · Se mere »

Kvælstof

Kvælstof eller nitrogen er det 7.

Ny!!: Jorden og Kvælstof · Se mere »

Landbrug

Høst i Danmark Landbrug i Guinea Landbrug er en proces hvor fødevarer og andre råvarer frembringes ved dyrkning af kulturplanter og avl på visse dyr.

Ny!!: Jorden og Landbrug · Se mere »

Landdistrikt

380px Et landdistrikt var før 1970 i statistisk og geografisk henseende betegnelsen for både den del af en købstadskommunes areal, der ikke var bymæssigt bebygget, og for de datidige landsogne eller sognekommuner (købstadslanddistrikt).

Ny!!: Jorden og Landdistrikt · Se mere »

Landmåling

Oversigt over redskaber og metoder til landmåling, fra det engelske videnskabelige leksikon Cyclopaedia, 1728 Landmåling er den teknik, videnskab og akkuratesse, der er tilknyttet opmåling af jordoverfladen i dens 3-dimensionale rumlige udstrækning, herunder at fastlægge fikspunkter, afstikke vinkler og måle afstande mellem givne punkter.

Ny!!: Jorden og Landmåling · Se mere »

Latin

Latin er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Ny!!: Jorden og Latin · Se mere »

Latinske ord og vendinger

På dansk vil der i nogle tilfælde blive benyttet ord og vendinger fra latin.

Ny!!: Jorden og Latinske ord og vendinger · Se mere »

Lavine

Lavine af smeltende løs sne under udvikling Lavine er et skred af sne, jord, grus eller sten.

Ny!!: Jorden og Lavine · Se mere »

Lægemiddel

Et norsk apotek. Lægemidler bliver oftest solgt på et apotek som dette. Et lægemiddel (græsk: phármakon) er en naturlig eller syntetisk kemisk forbindelse, som bruges til diagnosticering, forebyggelse, behandling eller lindring af sygdom eller symptomer, herunder smerter, fra sygdomme hos mennesker eller dyr (jævnfør lægeloven).

Ny!!: Jorden og Lægemiddel · Se mere »

Længdekreds

Verdens '''længdekredse''' (gullige kurver) og breddekredse (vandrette blålige kurver inkl. stiplede). Meridian i Greenwich Jordens overflade er opdelt i et koordinatsystem bestående af længdekredse og breddekredse.

Ny!!: Jorden og Længdekreds · Se mere »

Lithosfære

Lithosfæren (sort & grøn) mm. ''Kruste''.

Ny!!: Jorden og Lithosfære · Se mere »

Liv

DNA udgør et centralt element i begrebet "Liv". Liv er den egenskab som deles af alle organismer.

Ny!!: Jorden og Liv · Se mere »

Luminositet

Luminositet er et fagudtryk, som benyttes indenfor fx astronomi og astrofysik.

Ny!!: Jorden og Luminositet · Se mere »

Lysår

Lysår (ly) er en længdeenhed der anvendes inden for astronomi.

Ny!!: Jorden og Lysår · Se mere »

Mad

Spiselige frugter og grøntsager.Mad er en essentiel energikilde for både mennesker og dyr.

Ny!!: Jorden og Mad · Se mere »

Magmatiske bjergarter

Kolliderende kontinentalplader Gabbro Magmatiske bjergarter dannes når smeltet stenmasse størkner.

Ny!!: Jorden og Magmatiske bjergarter · Se mere »

Magnesium

Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.

Ny!!: Jorden og Magnesium · Se mere »

Magnesiumoxid

Magnesiumoxid er en kemisk forbindelse af magnesium og ilt: Ved atmosfærisk tryk og temperaturer indtil 2800 °C er stoffet et fast, hvidt pulver.

Ny!!: Jorden og Magnesiumoxid · Se mere »

Magnetfelt

Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.

Ny!!: Jorden og Magnetfelt · Se mere »

Magnetosfære

En magnetosfære dannes, når en strøm af ladede partikler, som de findes i f.eks.

Ny!!: Jorden og Magnetosfære · Se mere »

Malm

Brydning af jernmalm i det vestlige Australien. Malme (af malmr) er bjergarter, der især indeholder metaller i stor mængde.

Ny!!: Jorden og Malm · Se mere »

Marianergraven

Marianergravens placering i Stillehavet Marianergraven er verdens dybeste oceangrav.

Ny!!: Jorden og Marianergraven · Se mere »

Mars (planet)

Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.

Ny!!: Jorden og Mars (planet) · Se mere »

Masse (fysik)

I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.

Ny!!: Jorden og Masse (fysik) · Se mere »

Massefylde

Candyfloss har lav massefylde - stort rumfang og lav vægt.Osmium er med en massefylde på ca. 22,57 g/cm3 det tætteste grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved 3 forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Stjernen er kun 200 lysår fra jorden. Neutronstjerner anses for at have massefylder på mellem 8×1013 – 2×1015 g/cm3. Massefylde er forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang.

Ny!!: Jorden og Massefylde · Se mere »

Materiale

Et materiale er et element i en konstruktion inden for produktion eller fabrikation.

Ny!!: Jorden og Materiale · Se mere »

Måne

Udvalgte måner i Solsystemet. Jorden er angivet i samme størrelsesforhold En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.

Ny!!: Jorden og Måne · Se mere »

Måned

En måned er et tidsrum.

Ny!!: Jorden og Måned · Se mere »

Måneformørkelse

sollys i den centrale del af skyggen, umbra, hvorimod den modtager lys fra en del af solen i penumbra. Måneformørkelse En total måneformørkelse, hvis røde udseende giver fænomenet navnet ''Blodmåne''. En måneformørkelse er et fænomen der opstår når Månens bane bringer denne ind i skyggen bag Jordens natside.

Ny!!: Jorden og Måneformørkelse · Se mere »

Månen

Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.

Ny!!: Jorden og Månen · Se mere »

Månens faser

En huskeregel siger, at den synlige del af en aftagende måne har samme bue som opstregen til et skråskrift-''a'' og at den tiltagende måne har samme bue som opstregen til bogstavet ''t'' Månen siges at have fire faser, der defineres ud fra månens placering i forhold til jorden og solen.

Ny!!: Jorden og Månens faser · Se mere »

Mælkevejen

Ingen beskrivelse.

Ny!!: Jorden og Mælkevejen · Se mere »

Menneske

Det tænkende Menneske (latin: Homo sapiens eller Homo sapiens sapiens) er Jordens mest udbredte art af pattedyr og den eneste nulevende art af slægten Homo.

Ny!!: Jorden og Menneske · Se mere »

Mesosfære (atmosfære)

Mesosfæren (mēsos for i midten og sphaîra for kugle), er det lag i Jordens atmosfære som ligger over stratosfæren og under termosfæren.

Ny!!: Jorden og Mesosfære (atmosfære) · Se mere »

Metal

Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.

Ny!!: Jorden og Metal · Se mere »

Metamorfe bjergarter

Metamorfe bjergarter er omdannede bjergarter.

Ny!!: Jorden og Metamorfe bjergarter · Se mere »

Metan

Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.

Ny!!: Jorden og Metan · Se mere »

Metanhydrat

"Brændende is". Metanet, som frigøres under opvarmning af '''metanhydrat''', brænder; vandet drypper. Lille billede øverst til venstre: Metanhydrat struktur (University of Göttingen, GZG. Abt. Kristallographie). Kilde: United States Geological Survey. Hjemmelavet metanhydrat på toppen af cylinderne. Metanhydrat eller metanis er en speciel type faststof, som består af et metanmolekyle, indkapslet i et gitter af is.

Ny!!: Jorden og Metanhydrat · Se mere »

Meteor

Stjerneskudssværmen Leoniderne set fra rummet. Nedslaget i 1751 af Hrašćina-meteoritten er det første veldokumenterede nedslag Barringer krateret i Arizona, USA En meteor (også kaldet stjerneskud eller aerolit) kan ses, når en meteoroid "brænder" og nedbremses i Jordens atmosfære.

Ny!!: Jorden og Meteor · Se mere »

Meter

Af de 16 meter-eksemplarer, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796-1797, er dette det eneste tilbageværende eksemplar, der fortsat befinder sig på den oprindelige plads. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed, der bruges verden over til almindelige og videnskabelige formål.

Ny!!: Jorden og Meter · Se mere »

Meter over havets overflade

Begrebet meter over havets overflade (forkortet moh eller m.o.h.) refererer til den højde (på jorden) eller altitude (i luften) ethvert objekt har til havets gennemsnitlige overflade.

Ny!!: Jorden og Meter over havets overflade · Se mere »

Milanković-cykler

right Milanković-cykler (eng.: Milankovitch cycles) er betegnelsen for de klimatiske forandringer der sker på Jorden, på grund af ændringer i Jordens aksehældning, dens nutation, dens præcession og Jordbanens (beskedne) excentricitet, med de ændringer i solindstrålingen det forårsager.

Ny!!: Jorden og Milanković-cykler · Se mere »

Miljøbevægelse

Med bogen Silent Spring, 1962, var biologen Rachel Carson, hvori hun offentliggjorde sine naturvidenskabelige undersøgelser om farerne ved brug af kemiske pesticider, specielt DDT, en katalysator for den moderne miljøbevægelse.

Ny!!: Jorden og Miljøbevægelse · Se mere »

Mineral

Mineraler Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.

Ny!!: Jorden og Mineral · Se mere »

Molekyle

En 3D-gengivelse af et molekyle, her en fosfoniumion. Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er den mindste stabile partikel af et grundstof eller en kemisk forbindelse som kan eksistere.

Ny!!: Jorden og Molekyle · Se mere »

Mount Everest

Apa Sherpa har nået toppen af Mount Everest 21 gange Min Bahadur Sherchan nåede toppen 25. maj 2008, kort tid før han fyldte 77 år Mount Everest (sanskrit Sagarmatha, eller tibetansk Chomolungma) er verdens højeste bjerg med en tinde 8.848 moh. (målt på snedækket).

Ny!!: Jorden og Mount Everest · Se mere »

Muld

Diagram over muld, dannet over brunjord Muld er den jordbundstype, der opstår, når de store regnormearter blander råjord med omsatte, organiske rester.

Ny!!: Jorden og Muld · Se mere »

Nation

En nation (fra natio (genitiv -onis); af natus "født"; ~ fødsel, folkestamme) er ifølge den estiske journalist Ülo Ignats en betegnelse for en gruppe mennesker med en fælles følelse af identitet, herunder sprog, traditioner, skikke, vaner og etnicitet.

Ny!!: Jorden og Nation · Se mere »

Natrium

Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.

Ny!!: Jorden og Natrium · Se mere »

Naturgas

"Helvedes Port", et brændende naturgasfelt nær Derweze i Turkmenistan.Feltet har været i brand siden 1971. Naturgas er en fællesbetegnelse for den gas, der findes i undergrunden på samme måde som råolie.

Ny!!: Jorden og Naturgas · Se mere »

Navigation

Navigation (latin: navigatio sejlads) er læren om at finde vej over havet eller gennem luften, det vil sige at fastslå hvor man (geografisk) befinder sig, og hvordan man kommer frem til sit bestemmelsessted.

Ny!!: Jorden og Navigation · Se mere »

Næringsstof (fødemiddel)

Et næringsstof er et hvilket som helst stof, som ved indtagelse bidrager til en organismes metabolisme, funktion eller vækst.

Ny!!: Jorden og Næringsstof (fødemiddel) · Se mere »

Nedbør

Nedbør måned for måned Nedbør er en fællesbetegnelse for hydrometeorer, dvs.

Ny!!: Jorden og Nedbør · Se mere »

Nedslagskrater

Tycho på månen. Se Tour of the Moon for forbløffende nærbilleder.Foto: NASA En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag af en asteroide på den unge Jord. Et nedslagskrater eller et meteoritkrater er en cirkelformet fordybning på overfladen af en planet, en måne eller en asteroide som er forårsaget af en kollision med et mindre himmellegeme, som regel en meteorit også kaldet et meteoritnedslag.

Ny!!: Jorden og Nedslagskrater · Se mere »

Nikkel

Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.

Ny!!: Jorden og Nikkel · Se mere »

Nordlige halvkugle

Den nordlige halvkugle Den nordlige halvkugle er et udtryk, som bruges om den halvdel af jordens overflade, der ligger mellem ækvator og nordpolen.

Ny!!: Jorden og Nordlige halvkugle · Se mere »

Normaltryk

Normaltryk eller standardtryk er et konventionelt tryk der er valgt som referencepunkt når eksempelvis stoffers kogepunkt eller gassers rumfang angives.

Ny!!: Jorden og Normaltryk · Se mere »

Nunavut

Nunavut (Inuktitut: ᓄᓇᕗᑦ, "vort land") er det største, nordligste og nyeste territorium i Canada.

Ny!!: Jorden og Nunavut · Se mere »

Oceanbundsplade

De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade består af oceanbundsplade og evt. kontinentalplade Oceanbundspladernes aldre. Oceanbundsplader er en del af jordskorpen, og danner bunden af oceanerne.

Ny!!: Jorden og Oceanbundsplade · Se mere »

Oceangrav

3D-visualisering af Puerto Rico-graven; mørkere farver indikerer dybere liggende havbund En oceangrav er en lang sænkning af havbunden i grænsen mellem to konvergerende tektoniske plader.

Ny!!: Jorden og Oceangrav · Se mere »

Oceanryg

Oceanryg En oceanryg er en undersøisk bjergkæde, som opstår på grund af kontinentaldriften.

Ny!!: Jorden og Oceanryg · Se mere »

Olie

En olieboreplatform i den Mexicanske Golf. Olie var tidligere ensbetydende med planteolier af forskellig slags.

Ny!!: Jorden og Olie · Se mere »

Olivin

Olivin-krystaller i lavasten på Hawaii. Olivin er et mineral, der fortrinsvis benyttes i produktionen af stål, hvor man tilsætter olivin til jernmalmen i højovnen.

Ny!!: Jorden og Olivin · Se mere »

Organisme

''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.

Ny!!: Jorden og Organisme · Se mere »

Orkan

Orkanen ''Ivan'' vest for Grenada i september 2004. Nederst ses Sydamerikas kyst. En orkan er oftest en kraftig tropisk storm med middelvindhastigheder over 32,6 m/s eller 120 km/t.

Ny!!: Jorden og Orkan · Se mere »

Ortogonal

Ortogonal er et begreb med anvendelser indenfor matematik.

Ny!!: Jorden og Ortogonal · Se mere »

Oversvømmelse

Oversvømmelse ved Rhinen i 2011 Oversvømmelser er naturlige, men ofte uventede hændelser, der forekommer, når vand oversvømmer store landområder.

Ny!!: Jorden og Oversvømmelse · Se mere »

Oxid

Et oxid er i uorganisk kemi en ladningsneutral, kovalent forbindelse mellem oxygen og et andet grundstof.

Ny!!: Jorden og Oxid · Se mere »

Ozon

Ozon er en luftart (O3) i stratosfæren, der beskytter mod ultraviolet stråling.

Ny!!: Jorden og Ozon · Se mere »

Ozonlaget

Ozonmængder i Dobsonenheder (DU) i forskellige højder (eng. ''Altitude'') og jordens atmosfæres blokering/absorbering af ultraviolet stråling. UV energiniveauer ved forskellige atmosfærehøjder. Den blå kurve viser DNA følsomheden. Den røde kurve viser energiniveauet ved havets overflade, hvor ozonlagets ozonmængde er mindsket 10%. UVB er i intervallet 320 nm - 290 nm og UVC i 290 nm - 100 nm. Ozonlaget er en betegnelse for det lag af atmosfæren, der befinder sig 15-25 km over jordens overflade, hvor 90% af gasarten ozon er.

Ny!!: Jorden og Ozonlaget · Se mere »

Palæontologi

Palæontologi er studiet af livets historie på jorden, af fortidens dyr og planter, baseret på fossiler som evidens af deres eksistens i udgravninger.

Ny!!: Jorden og Palæontologi · Se mere »

Pangæa

Pangæa med nutidens kontinenter markeret. Det omgivende ocean hed Panthalassa En animation der viser Pangæas opbrydning til de nuværende kontinenter. Pangæa (oldgræsk for "hele Jorden") var et superkontinent som eksisterede i Palæozoikum- og Mesozoikumæraerne før kontinenterne blev adskilt til deres nuværende placeringer.

Ny!!: Jorden og Pangæa · Se mere »

Pannotia

Pannotia var et superkontinent, der antages at have eksisteret for mellem 600 og 540 millioner år siden.

Ny!!: Jorden og Pannotia · Se mere »

Paris

|bredde_sek.

Ny!!: Jorden og Paris · Se mere »

Parts per million

Parts per million (forkortet ppm) betyder milliontedele.

Ny!!: Jorden og Parts per million · Se mere »

Pascal (enhed)

SI-enheden for tryk er Pascal (Symbol: Pa) og svarer til 1 newton per kvadratmeter.

Ny!!: Jorden og Pascal (enhed) · Se mere »

Passat

Passat er en vind, der blæser fra vendekredsene mod ækvator i to bælter på hver sin side af ækvator.

Ny!!: Jorden og Passat · Se mere »

Pattedyr

Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af oprindeligt landlevende hvirveldyr med fire lemmer.

Ny!!: Jorden og Pattedyr · Se mere »

Pedogenese

Pedogenese (fra græsk pedo-, eller pedon, der betyder 'jord, jordbund,' og genesis, der betyder 'oprindelse, fødsel') (også kaldet jordbundsudvikling, jordbundsdannelse eller jordbundsgenese) er de jordbundsprofildannende processer, der reguleres af effekterne af placering, miljø og historie.

Ny!!: Jorden og Pedogenese · Se mere »

Perihelium

Perihelium, eller perihel, er det sted på en planets bane om Solen hvor afstanden er mindst, og modsætningen til aphelium.

Ny!!: Jorden og Perihelium · Se mere »

Pi (tal)

Et lille ''π'' Tallet pi (også kaldet Arkimedes' konstant) er en matematisk konstant, der skrives med det græske bogstav '''π'''.

Ny!!: Jorden og Pi (tal) · Se mere »

Pladetektonik

Klodens tektoniske plader som de ser ud nu Diagram der viser nogle af konsekvenserne af kontinentaldriftenPladetektonik/kontinentplader (af græsk τεκτων tekton.

Ny!!: Jorden og Pladetektonik · Se mere »

Planet

Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.

Ny!!: Jorden og Planet · Se mere »

Plantage

En tysk plantage med Douglasgran. Hensigten er at udnytte veddet, som kaldes ''Oregon pine''. En plantage er et skovområde på jord, som ikke tidligere bar træer.

Ny!!: Jorden og Plantage · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Ny!!: Jorden og Planter · Se mere »

Plasma

Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.

Ny!!: Jorden og Plasma · Se mere »

Plateau

Monte Roraima I geologi er et plateau, også kaldet højslette, et område af højland, som sædvandligvis er relativt fladt og åbent.

Ny!!: Jorden og Plateau · Se mere »

Pleistocæn

Havniveauet stiger betydeligt i Pleistocæn fra ca. 22.000-11.000 år siden. Den pleistocæne (pleistos, ~ mest og kainos, ~ nyt; 'mest nyt') epoke er defineret palæomagnetisk fra Gauss-Matuyama reversalen og "iltisotop stadium 103" som er dateret til 2,588 millioner år siden til 10.000 kulstof-14 år-niveauet (år 9600 f.Kr.). Tidligere kaldet Diluvium (syndflodsaflejringer).

Ny!!: Jorden og Pleistocæn · Se mere »

Pluto (dværgplanet)

Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.

Ny!!: Jorden og Pluto (dværgplanet) · Se mere »

Pol (geografisk)

En geografisk pol er det ene af en planets to omdrejningspunkter (nord- og sydpolen).

Ny!!: Jorden og Pol (geografisk) · Se mere »

Polarklima

Polarklima er det klima, der hersker omkring Nordpolen og Sydpolen.

Ny!!: Jorden og Polarklima · Se mere »

Polarkreds

Midnatssol ved Tromsø Polarkredsen er betegnelsen for den breddekreds, der danner grænsen for fænomenet midnatssol.

Ny!!: Jorden og Polarkreds · Se mere »

Polarlys

Billede af nordlys (''aurora borealis''). Sydlys (''aurora australis'') som optaget af NASA's IMAGE satellit d. 11. september 2005, digitalt lagt over billedet af Jorden. Samtidig optagelse af sydlys og nordlys, som viser at de normalt forekommer samtidigt. Kunstig polarlys lavet i et laboratorium. (fra ''Université Paris-Sud (Orsay)'' i tidsskriftet ''Journées de la Science'' i 2005). Kort over nordpolen, som viser at nordlyset ses i et ringområde om den magnetiske nordpol (rød-sort prik) (ikke den geografiske nordpol (turkis-sort prik) hvorom jorden roterer). Jupiter Sydlys (latin aurora australis) og nordlys (latin aurora borealis) kan ses, når solvinden er kraftigere end normalt med store elektriske udladninger, der slynger elektrisk ladede partikler mod jorden.

Ny!!: Jorden og Polarlys · Se mere »

Polarnat

Polarnat eller mørketid er en tilstand af 24 timers mørke, når solen ikke når over horisonten.

Ny!!: Jorden og Polarnat · Se mere »

Præcession

Jordens præcession Et simpelt demonstrationsgyroskop, som præcesserer. Når svinghjulet roterer hurtigt nok, vil det ikke, som man ellers skulle tro, falde ned, men præcessere langs den med sort angivne bane. Blå pil.

Ny!!: Jorden og Præcession · Se mere »

Proterozoikum

Proterozoikum (prōtos: for første og zoon for dyr; 'første dyrs tidsalder') er den yngste æon i Prækambrium.

Ny!!: Jorden og Proterozoikum · Se mere »

Protestantisme

Martin Luther Protestantisme er en af de store hovedretninger inden for kristendommen, der opstod ved reformationen som en reaktion mod den katolske kirke og som omfatter bl.a. den evangelisk-lutherske, den evangelisk-reformerte kirke, anabaptisterne foruden utallige andre grupperinger.

Ny!!: Jorden og Protestantisme · Se mere »

Protoplanet

Protoplaneter er store planetære embryoner, som bliver dannet gennem samlingen af stof, der er i kredsløb omkring unge stjerner.

Ny!!: Jorden og Protoplanet · Se mere »

Radioaktivitet

Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for radioaktiv stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset. Radioaktivitet er omdannelse af ustabile atomkerner under udsendelse af ioniserende stråling i form af partikler og/eller elektromagnetisk stråling.

Ny!!: Jorden og Radioaktivitet · Se mere »

Radius

Illustration af en cirkels radius, diameter, periferi, og omkreds (circumference). Radius (eller radie), ofte betegnet r, angiver det linjestykke, der strækker sig fra centrum til periferi i en cirkel eller kugle.

Ny!!: Jorden og Radius · Se mere »

Rød kæmpe

En stjerne som starter med en masse på fra ca.

Ny!!: Jorden og Rød kæmpe · Se mere »

Recirkulering

Glas- og papircontainere opstillet i Værløse. Recirkulering eller genbrug er dét at bruge materiale fra affald som råstof til at producere nye varer.

Ny!!: Jorden og Recirkulering · Se mere »

Redoxreaktion

Redoxreaktioner beskriver alle kemiske reaktioner hvor atomer får deres oxidationstrin ændret.

Ny!!: Jorden og Redoxreaktion · Se mere »

Reduktion (kemi)

En reduktion er kendetegnet ved at der for et eller flere atomer i en kemisk forbindelse ses et fald i atomets oxidationstal.

Ny!!: Jorden og Reduktion (kemi) · Se mere »

Regering

Regeringen er betegnelsen for den udøvende magt i et land.

Ny!!: Jorden og Regering · Se mere »

Rodinia

Rodinia er et tidligere superkontinent som formentlig blev dannet for omkring en milliard år siden.

Ny!!: Jorden og Rodinia · Se mere »

Romersk mytologi

Romersk mytologi betegner fortællinger om guder i den romerske religion.

Ny!!: Jorden og Romersk mytologi · Se mere »

Rotation

Kugle der roterer om sin egen akse. Rotation er bevægelsen af et legeme, væske eller gas og for faste legemer på en sådan måde, at alle legemets punkter forbliver i en fast afstand fra et fikspunkt.

Ny!!: Jorden og Rotation · Se mere »

Rumalderen

Rumalderen er en nuværende tidsperiode, der startede da russerne opsendte rumsonden Sputnik i oktober 1957.

Ny!!: Jorden og Rumalderen · Se mere »

Saltvand

Saliniteten i overfladen af verdenshavene Saltvand er vand med en salinitet på 35 promille havsalt eller mere.

Ny!!: Jorden og Saltvand · Se mere »

Satellit

Udtrykket satellit bruges i bredeste forstand om alt hvad der kredser om en egentlig planet; både naturlige måner og menneskeskabte rumfartøjer.

Ny!!: Jorden og Satellit · Se mere »

Furesøen. thumbnail En sø består af et stort rumfang ferskvand.

Ny!!: Jorden og Sø · Se mere »

Sedimentering

Sedimentering eller sedimentation er den proces, hvor partikler i suspension eller molekyler i opløsning sætter sig på en overflade og dermed forlader den væske, hvori de er opholdt.

Ny!!: Jorden og Sedimentering · Se mere »

Sekund

ur. Sekundet er en grundlæggende måleenhed for tid.

Ny!!: Jorden og Sekund · Se mere »

SI-præfiks

Et SI-præfiks er et præfiks, som kan anvendes på enhver SI-enhed.

Ny!!: Jorden og SI-præfiks · Se mere »

Silicium

Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.

Ny!!: Jorden og Silicium · Se mere »

Siliciumdioxid

Siliciumdioxid også kendt som silica er den kemiske samlebetegnelse for stoffer med sumformlen (SiO2).

Ny!!: Jorden og Siliciumdioxid · Se mere »

Silikat

Silikater er en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser hvori der indgår silicium og en anion (en negativ ladet ion).

Ny!!: Jorden og Silikat · Se mere »

Skabelse

Skabelse betegner i mange religioner den proces, gennem hvilken verden antages at være skabt.

Ny!!: Jorden og Skabelse · Se mere »

Skorpe (geologi)

En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.

Ny!!: Jorden og Skorpe (geologi) · Se mere »

Slette

En slette er et større geografisk område som består af et overvejende fladt, åbent landskab med eller uden få og mindre forhøjninger eller fordybninger.

Ny!!: Jorden og Slette · Se mere »

Snestorm

Snestorm Snestorm er i Danmark den vejrsituation der indtræffer, når der falder mere end 10 cm sne på mindre end seks timer, og middelvindhastigheden kommer over 10 m/s.

Ny!!: Jorden og Snestorm · Se mere »

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Ny!!: Jorden og Solen · Se mere »

Solenergi

sende energien til den side af jorden der er i skygge.Hvis S2P,CR5-solpaneler (inkl. brændstofgenerering) har en virkningsgrad på 8%, kunne jordens brændstofbehov dækkes af overfladearealet svarende til de sorte cirker på jordoverfladen.http://www.sciencedaily.com/releases/2008/04/080407172717.htm American Chemical Society (2008, April 11). Expert Foresees 10 More Years Of Research & Development To Make Solar Energy Competitive. ScienceDaily. Retrieved April 24, 2008 Citat: "... "Solar can potentially provide all the electricity and fuel we need to power the planet," Harry Gray, Ph.D...In his talk at the ACS Presidential Symposium, Gray cited the vast potential of solar energy, noting that more energy from sunlight strikes the Earth in one hour than all of the energy consumed on the planet in one year..." S2P,CR5-solpaneler ville sagtens kunne anvendes i Danmark, men der skal så anvendes ca. dobbelt areal, i forhold til tættere ved ækvator og vi skal gemme brændstof fra sommerhalvåret til vinterhalvåret. Solindstråling målt i kWh per m2 per år vist med farvekoder i Danmark. CO2 og vanddamp. Mennesket kan se bølgelængder mellem ca. 400nm(indigo)-780nm(rød). Oversigt over energibalancen Solenergi er energien i lyset fra Solen.

Ny!!: Jorden og Solenergi · Se mere »

Solens dannelse og udvikling

Solen set fra Jorden, her i Yosemite National Park i USA. Solens dannelse og udvikling hænger nøje sammen med solsystemets dannelse og udvikling, fordi de har fælles oprindelse, og fordi det er Solens udvikling i tidens løb, som er afgørende for solsystemets skæbne.

Ny!!: Jorden og Solens dannelse og udvikling · Se mere »

Solens kerne

Solens struktur hvor kernen er nr. 1 Solens kerne siges at gå fra centrum af solen til omkring 0,2 til 0,25 solradier, og det er den varmeste del af solen og solsystemet.

Ny!!: Jorden og Solens kerne · Se mere »

Solformørkelse

En solformørkelse Solformørkelsen 20. marts 2015 Eksempel på den bane om Jorden, hvor man kan se solformørkelsen (her 13. november 2012) En solformørkelse opstår, når Månen i sin bane rundt om Jorden er i fasen nymåne og samtidig befinder sig direkte mellem Jorden og Solen.

Ny!!: Jorden og Solformørkelse · Se mere »

Solhverv

Årstider.'''N''' er nord for ækvator (fx Danmark).'''S''' er syd for ækvator. Solhverv (af oldnordisk hverfa: vende) er de to tidspunkter på året, hvor solen når sin hhv.

Ny!!: Jorden og Solhverv · Se mere »

Sollys

Sollys i en skov. Sollys er det ord, man bruger i daglig tale om den synlige del af Solens elektromagnetiske stråling.

Ny!!: Jorden og Sollys · Se mere »

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. ''Billedet er langt fra de korrekte størrelsesforhold''. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer som den binder til sig gennem sin gravitation.

Ny!!: Jorden og Solsystemet · Se mere »

Soltid

Soltid er klokkeslættet regnet efter solens daglige gang.

Ny!!: Jorden og Soltid · Se mere »

Solvind

Solvind er den modulerede, vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen.

Ny!!: Jorden og Solvind · Se mere »

Stat

En stat er en organisation med egen fyrste (regering), der har suverænitet over et geografisk mere eller mindre afgrænset område.

Ny!!: Jorden og Stat · Se mere »

Stillehavet

200px Stillehavet (Pacific Ocean) er jordens største hav (169,2 millioner km²) og dækker en tredjedel af jordens overflade.

Ny!!: Jorden og Stillehavet · Se mere »

Stillehavspladen

2.

Ny!!: Jorden og Stillehavspladen · Se mere »

Stjerner fra fødsel til genfødsel

Stjerner opstår ikke fuldt færdige.

Ny!!: Jorden og Stjerner fra fødsel til genfødsel · Se mere »

Stofskifte

Stofskifte, metabolisme (fra græsk μεταβολή metabolé) eller stofomsætningen er den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler.

Ny!!: Jorden og Stofskifte · Se mere »

Stratosfære

Stratosfæren (stratum for lag og sphaîra for kugle) er den del af atmosfæren, der overlejrer troposfæren.

Ny!!: Jorden og Stratosfære · Se mere »

Subatomar partikel

En subatomar partikel er en partikel, som er mindre end et atom.

Ny!!: Jorden og Subatomar partikel · Se mere »

Subduktion

Subduktionszone hvor en oceanbundplade glider ned under en kontinentalplade. Noget af oceanbundpladen forgasser som stiger op igennem vulkaner eller hydrotermiske væld – og andet smelter. Indenfor pladetektonik er subduktion et område, hvor to af jordskorpens plader støder imod hinanden, og den tungeste presser sig ned under den anden – altså underskydning.

Ny!!: Jorden og Subduktion · Se mere »

Subtropisk

Kort over områder med subtropisk klima Ordet subtropisk bruges om egnene omkring vendekredsene, dvs.

Ny!!: Jorden og Subtropisk · Se mere »

Superkontinent

Animation af Pangæas opløsning Et superkontinent er en landmasse, der indeholder mere end ét kontinent.

Ny!!: Jorden og Superkontinent · Se mere »

Suverænitet

Suverænitet Fra ((fransk) souveraineté af sovrain, afledet af middelalderlig latin superanus, latin, (superior »højere«) eller højhedsret er en stats selvbestemmelsesret. Den ydre suverænitet sikrer en stat uafhængighed fra andre landområder eller grupper af mennesker. Den indre suverænitet giver staten myndighed til at opretholde retsorden og varetage befolkningens fælles interesser.Hansen (2010), s. 164 Hvis denne myndighed er uden begrænsninger, er der tale om legitimt voldsmonopol. Bemærk, at "befolkningen" i et diktatur eller tyranni ofte omtales undersåtter. mens den i et demokrati omtales som borgere eller vælgere.

Ny!!: Jorden og Suverænitet · Se mere »

Svovl

Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.

Ny!!: Jorden og Svovl · Se mere »

Sydamerika

Satellitbillede af Sydamerika Sydamerika Sydamerika Sydamerika er et kontinent (en af de 7 verdensdele) med en størrelse på ca.

Ny!!: Jorden og Sydamerika · Se mere »

Sydlige halvkugle

Den sydlige halvkugle Den sydlige halvkugle er et udtryk, som bruges om den halvdel af jordens overflade, der ligger mellem ækvator og sydpolen.

Ny!!: Jorden og Sydlige halvkugle · Se mere »

Syre

salmiak (NH4Cl). En syre er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan afgive en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at acceptere et elektronpar.

Ny!!: Jorden og Syre · Se mere »

Syreregn

Beskrivelse af syreregn på engelsk. Syreregn er den syreholdige nedbør (pH 2) fx opstået ved vulkanudbrud eller dannet ved brug af svovlholdige brændstoffer.

Ny!!: Jorden og Syreregn · Se mere »

Système International d'Unités

Système International d'Unités eller SI-systemet (i daglig tale metersystemet) er et internationalt enhedssystem (navnet kommer fra fransk).

Ny!!: Jorden og Système International d'Unités · Se mere »

Tørke

Tør jord i Sonoraørkenen, Mexico. Tørke er en længere periode, hvor tilførslen af vand falder til under det, der er behov for i en specifik region.

Ny!!: Jorden og Tørke · Se mere »

Tellus (mytologi)

Aion, gud for beslutningen og bevægelsens pil, og Tellus omgivet af fire børn. Tellus (af nogle dog kaldt for Tellas eller Terra) var gudinde for jorden i romersk mytologi.

Ny!!: Jorden og Tellus (mytologi) · Se mere »

Tempereret klima

Klimabælter (og områder) med tempereret klima. Tempereret klima er det klima der hersker i to zoner rundt om jordens nordlige og sydlige halvkugle, de såkaldte tempererede klimazoner.

Ny!!: Jorden og Tempereret klima · Se mere »

Terminator (astronomi)

Verdenskort med Jordens terminator (april) Terminatoren (latin: afgrænser) er i astronomi og meteorologi en fiktiv linje, som på et belyst himmellegeme adskiller den oplyste dagside fra den mørke natteside.

Ny!!: Jorden og Terminator (astronomi) · Se mere »

Termosfære

Termosfæren (thermē, ~ varme og sphaîra, ~ kugle) er et lag fra 80 km til 5-600 km højde i Jordens atmosfære.

Ny!!: Jorden og Termosfære · Se mere »

Territorialstridighed

Territorialstridighed ved Slaget om Auray Territoriale stridigheder er stridigheder mellem stater om landområder eller havområder.

Ny!!: Jorden og Territorialstridighed · Se mere »

Theia (planet)

Animation of Theia, som dannes i Jordens Lagrange-punkt L5 og derpå bevæger sig mod sammenstødet. Animationen vises med et års mellemrum, så Jorden synes ubevægelig. Theia eller stavet Thea er navnet på en hypotetisk planet, der, ifølge en teori om Månens dannelse, kolliderede med Jorden for 4,51 milliarder år siden i et gigantisk sammenstød.

Ny!!: Jorden og Theia (planet) · Se mere »

Thorium

Thorium er et grundstof med symbolet Th og atomnummer 90 i det periodiske system.

Ny!!: Jorden og Thorium · Se mere »

Tidevand

Norfolks kyst i det østlige England Tegning der viser ebbe og flod i forhold til Månen Springflod i Wimereux (Frankrig) Tidevand er den regelmæssige stigning og fald i havets overflade, som er forårsaget af Jordens rotation i månens (primært) og solens (sekundært) tyngdefelter, også kaldet tidevandskræfter.

Ny!!: Jorden og Tidevand · Se mere »

Titan (grundstof)

Titan eller titanium (opkaldt efter titanerne fra den græske mytologi) er det 22.

Ny!!: Jorden og Titan (grundstof) · Se mere »

Ton

Masseenheden ton (symbol t) er lig 1.000 kg.

Ny!!: Jorden og Ton · Se mere »

Tornado

Anadarko. Tornadoen, en kategori F5, der den 22. juni 2007 ramte byen Elie i Manitoba i Canada. Dobbelte tornadoer i Great Plains den 28. september 2010. En tornado er en hvirvelsky, der under stærk rotation er i stand til at anrette store ødelæggelser på sin vej.

Ny!!: Jorden og Tornado · Se mere »

Torus

En torus. En torus (flertal: torusser eller tori) er en rumgeometrisk form, der ligner et bildæk eller en donut.

Ny!!: Jorden og Torus · Se mere »

Trans-neptunske objekter

Solsystemet; Planeterne, Kuiper-bæltet og Oort-skyen (ikke skalatro) Visualisering af de største fundne Trans-neptunske objekter Trans-Neptunske objekter (TNOs) er ydre objekter i vores solsystem som alle kredser omkring solen.

Ny!!: Jorden og Trans-neptunske objekter · Se mere »

Træ (materiale)

Tværsnit af Eg: Kerneved (til venstre), splintved, årringe med vedkar og marvstråler (radiære streger). De diagonale linjer er savspor. Træ (ved) er materialet fra døde træer.

Ny!!: Jorden og Træ (materiale) · Se mere »

Tropisk

Rød er troperne Tropisk eller troperne betegner det særligt varme klimabælte omkring ækvator - ordet har dog 2 lidt forskellige betydninger.

Ny!!: Jorden og Tropisk · Se mere »

Troposfære

Troposfæren (tropē for vending og sphaîra for kugle) er det nederste lag af Jordens atmosfære og dermed en del af biosfæren.

Ny!!: Jorden og Troposfære · Se mere »

Tsunami

Tsunamien der den 26. december 2004 ramte Thailands kyst kostede tusindvis af mennesker livet. Tsunami på Samoa 2009 En tsunami eller tsunamibølge (jap. 津波, havnebølge; fra 津 tsu, havn, og 波 nami, bølge) er en havbølge, som på dybt vand udbreder sig med op til ca.

Ny!!: Jorden og Tsunami · Se mere »

Udryddelse

Fossiler af uddøde ammoniter fra Fur Museum Uddød Smilodon, en sabeltiger De fem perioder med masseuddøen og biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum Procentdelen af slægter, der er uddøde på et bestemt tidspunkt Sprogforskere og biologer bruger udtrykket uddød.

Ny!!: Jorden og Udryddelse · Se mere »

Uland

Lande med grønt opfylder pr. 2014 IMF's kriterier som værende ulande. Lysegrønne lande (Cuba, Sydsudan, Nordkorea og Vestsahara) er ikke vurderet. Røde lande (Letland, Litauen og Kroatien) har ændret status fra ulande til i-lande. Uland (sammentrækning af betegnelsen underudviklet land, sidenhen omtolket til udviklingsland) er en betegnelse for et land, der endnu ikke har gennemløbet industrialisering, som ofte har problemer med hungersnød, sygdom, fattigdom og befolkningsoverskud, og er teknisk, økonomisk og industrielt tilbagestående, ofte med en dårlig infrastruktur, en ensidig eksport og et lavt uddannelsesniveau (især om landene i Afrika, Asien og Latinamerika).

Ny!!: Jorden og Uland · Se mere »

Ultraviolet lys

Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.

Ny!!: Jorden og Ultraviolet lys · Se mere »

Undvigelseshastighed

Undvigelseshastighed er den fart et himmellegeme eller rumfartøj skal have for at kunne undvige tyngdefeltet fra (og dermed forlade) et andet himmellegeme uden på noget tidspunkt at falde tilbage mod, eller forblive i kredsløb om dette legeme.

Ny!!: Jorden og Undvigelseshastighed · Se mere »

Universet

En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet defineres almindeligvis som alt eksisterende, inklusiv planeter, stjerner, galakser, indholdet af det intergalaktiske rum, og alt stof og energi.

Ny!!: Jorden og Universet · Se mere »

Uorganisk

Et stof som er uorganisk, er et stof som ikke primært er lavet af karbon og hydrogen.

Ny!!: Jorden og Uorganisk · Se mere »

Uran

Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.

Ny!!: Jorden og Uran · Se mere »

Van Allen-bælterne

syd-poler hvorom jorden roterer og de magnetiske nord/syd-poler. spiralerer op og ned mellem den magnetiske nordpol og sydpol inden i bælterne.http://www.nasa.gov/home/hqnews/2005/mar/HQ_05070_radiation_belt.html March 8, 2005, NASA: NASA Finds Lightning Clears Safe Zone in Earth's Radiation Belt Citat: "...Because the radiation belt particles are electrically charged, they respond to magnetic forces. The particles spiral around the Earth's magnetic field lines, bouncing from pole to pole where the planet's magnetic field is concentrated..."'''Øverst''': Proton koncentrationer på op til 0,4*10^6 partikler/cm²/s med E>10MeV.'''Nederst''': Elektron koncentrationer på op til 10^6 partikler/cm²/s med E>0.5MeV. Van Allen-bælterne er navnet på to bælter med ioniserende stråling, der ligger omkring Jorden.

Ny!!: Jorden og Van Allen-bælterne · Se mere »

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Ny!!: Jorden og Vand · Se mere »

Vanddamp

Damp er vand i gasform.

Ny!!: Jorden og Vanddamp · Se mere »

Varmeenergi

Varmeenergi er et udtryk fra dagligsproget, som ofte bruges, når man skal tale om kraftværker, fjernvarme osv.

Ny!!: Jorden og Varmeenergi · Se mere »

Vegetation

Ordet vegetation kommer af middelalderlatin: vegetatio.

Ny!!: Jorden og Vegetation · Se mere »

Vejr

Vejret betegner de forskellige fænomener i atmosfæren, specielt vind, skyer og nedbør i den nedre del af atmosfæren, som kaldes troposfæren.

Ny!!: Jorden og Vejr · Se mere »

Venus (planet)

Venus er planet nr.

Ny!!: Jorden og Venus (planet) · Se mere »

Verdens befolkning

Et kort som viser folkemængden i forskellige lande i verden. Beregnet folkemængde i forskellige verdensdele mellem 1950 og 2050. Verdens befolkning er en almen betegnelse for det totale antal mennesker på jorden ved et givent tidspunkt.

Ny!!: Jorden og Verdens befolkning · Se mere »

Verdens lande

Denne liste over verdens lande giver et overblik over suveræne stater rundt om i verden, med oplysninger om deres status og anerkendelse af deres suverænitet.

Ny!!: Jorden og Verdens lande · Se mere »

Verdensdel

Verdensdelene har ikke altid ligget hvor de gør - se Pladetektonik. Jordens landområder inddeles normalt kulturelt, historisk og geografisk i 7 verdensdele.

Ny!!: Jorden og Verdensdel · Se mere »

Verdenshave

Kort som viser verdenshavenes/verdenshavets vand set fra sydpolen. Verdenshavet er et større sammenhængende saltvandområde som er hele vejen rundt om jorden. Verdenshavet bliver inddelt i et antal områder – verdenshave. Sædvanligvis inddeles i fem verdenshave: Stillehavet, Atlanterhavet, Det Indiske Ocean, Ishavet og Det Sydlige Ishav; de sidste to konsolideres typisk ind i de første tre. Jordens fem '''Verdenshave'''. Et verdenshav (ocean) er et større sammenhængende saltvandområde og er en del af hydrosfæren.

Ny!!: Jorden og Verdenshave · Se mere »

Vestenvindsbæltet

Danmark ligger i Vestenvindsbæltet, som ligger nord for passatvindsbæltet på nordlig halvkugle og syd for passatvindsbæltet på sydlig halvkugle.

Ny!!: Jorden og Vestenvindsbæltet · Se mere »

Vildt

Vildt betegner alle arter af fritlevende pattedyr og fugle.

Ny!!: Jorden og Vildt · Se mere »

Vinkelhastighed

Vinkelhastighed (også radianhastighed, vinkelfrekvens eller radianfrekvens) er for et legeme som roterer om en akse den vinkel, som legemet drejer sig i en tidsenhed.

Ny!!: Jorden og Vinkelhastighed · Se mere »

Viskositet

Viskositet er en væskes, gas' eller plasmas træghed eller dens indre friktion.

Ny!!: Jorden og Viskositet · Se mere »

Vladimir Köppen

Vladimir Peter Köppen (Влади́мир Петро́вич Кёппен,; født 25. september 1846 i Sankt Petersborg, Det Russiske Kejserrige, død 22. juni 1940 i Graz, Østrig) var en tysk-russisk meteorolog, klimatolog og botaniker, søn af Peter von Köppen.

Ny!!: Jorden og Vladimir Köppen · Se mere »

Vulkan

En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.

Ny!!: Jorden og Vulkan · Se mere »

Ydre rum

Det ydre rum (også kaldet rummet i al almindelighed) er en betegnelse for de relativt tomme regioner, der findes i Universet.

Ny!!: Jorden og Ydre rum · Se mere »

(3753) Cruithne

3753 Cruithne (3753) Cruithne er en nærjords-asteroide af Atentypen.

Ny!!: Jorden og (3753) Cruithne · Se mere »

Omdirigeringer her:

Jordens opbygning, Jordens overflade, Jordklode, Jordkloden, Jordmasse, Jordoverflade, Jordoverfladen, Kloden.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »