Indholdsfortegnelse
9 relationer: Bue (bygningsdel), England, Gotik, Historicisme (arkitektur), Hvælving, Romansk stil, Rundbuestil, 18. århundrede, 19. århundrede.
Bue (bygningsdel)
Skematisk tegning af en bue1. Slutsten 2. Tryklejesten 3. Ekstrados 4. Vederlagssten 5. Intrados 6. Højde 7. Spændvidde Buen er en bygningsdel, som danner en bærende afslutning over en åbning i en mur.
Se Spidsbue og Bue (bygningsdel)
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
Gotik
Gotisk altertavle af Veit Stoss, Kraków, Polen. Katedralen i Bayeux med typiske stræbebuer, høje, spidsbuede vinduer og spidse tårne. Katedralen i Toulouse med karakteristiske høje hvælvinger. Gotik var en stilperiode i Europa fra 1150 til 1550.
Historicisme (arkitektur)
Det Kongelige Teater Ny Carlsberg Glyptotek Thorvaldsens Museum set fra kanalen Grundtvigs Kirke Historicismen eller Eklekticisme (.
Se Spidsbue og Historicisme (arkitektur)
Hvælving
Stjernehvælv, tegning fra Brockhaus, 1888En hvælving er en afrundet, ophøjet overdækning af et rum, ofte med buen som konstruktionsprincip.
Romansk stil
kejserlige magt og en ny tid; symboliseret den store skala og arkitektoniske innovation. Grundlagt ca. 1030. Romansk stil er betegnelsen for en stil, der var udbredt i højmiddelalderens Europa fra omkring 1000 til ca.
Rundbuestil
Hovedbygningen for Karlsruher Institut für Technologie i Karlsruhe, 1833-35 af Heinrich Hübsch Rundbuestil (fra tysk Rundbogenstil) var en stilretning i 1800-tallet, der efterlignede den romanske stil fra middelalderen.
18. århundrede
17. århundrede – 18.
19. århundrede
18. århundrede – 19.