Indholdsfortegnelse
25 relationer: Alan Turing, Canadas parlament, Chatbot, Datalogi, Den Europæiske Union, Diskurs, ELIZA, Korpuslingvistik, Kunstig intelligens, Maskinlæring, Maskinoversættelse, Menneske-datamaskine interaktion, Morfem, Morfologi (lingvistik), Neurolingvistisk programmering, Noam Chomsky, Ordklasse, Psykoterapi, Sprogvidenskab, Talegenkendelse, Talehandling, Talesyntese, Taleteknologi, Turing-test, World Wide Web.
Alan Turing
Alan Mathison Turing, OBE (født 23. juni 1912, død 7. juni 1954) var en britisk matematiker som var med til at grundlægge datalogien, der blev til den moderne computer.
Se Sprogteknologi og Alan Turing
Canadas parlament
Parlamentsbygningen i Ottawa Canadas parlament er den føderale lovgivende nationalforsamling i Canada, med sæde i rigshovedstaden Ottawa.
Se Sprogteknologi og Canadas parlament
Chatbot
En spansk chatbot En chatbot er en bot der kan chatte.
Datalogi
Datalogi er læren om data og behandling af data – især vha.
Den Europæiske Union
Den Europæiske Union (EU) er en økonomisk og politisk union mellem 27 europæiske stater med et areal på 4.233.255,3 millioner kvadratkilometer med 447 millioner indbyggere (102 indbyggere per km2), i 2010 genererede de daværende EU-medlemslande, hvad der anslås at være 26% (USD 16.282 milliarder) af den globale økonomi, eller 20% (USD 15.170 milliarder) når man justerer for købekraftsparitet.
Se Sprogteknologi og Den Europæiske Union
Diskurs
Diskurs er et udtryk som benyttes inden for.
ELIZA
ELIZA er et tidligt computerprogram til behandling af naturligt sprog udviklet mellem 1964 og 1966 på MIT Artificial Intelligence Laboratory af Joseph Weizenbaum.
Korpuslingvistik
Korpuslingvistik er en gren af sprogforskningen, som baserer den sproglige analyse på en tekstsamling, et tekstkorpus.
Se Sprogteknologi og Korpuslingvistik
Kunstig intelligens
Sophia, der via kunstig intelligens er i stand til at føre en (form for) samtale. Kunstig intelligens er den gren inden for datalogien, der beskæftiger sig med at få maskiner til at "tænke"; det vil sige det at få dem til at kunne gå målrettet efter noget, fx at vinde over en person i et spil, eller ligesom os at undgå at holde op med at fungere, ved hjælp af påvirkninger som opfattes af sensorer.
Se Sprogteknologi og Kunstig intelligens
Maskinlæring
Maskinlæring er et underområde indenfor datalogi og kunstig intelligens, som sætter computere i stand til at lære, uden at man eksplicit har programmeret, hvordan læringen foregår.
Se Sprogteknologi og Maskinlæring
Maskinoversættelse
Skilt med maskinoversat tekst på Bali. Maskinoversættelse er en automatisk oversættelse styret af komplicerede lingvistiske grammatikker og regler.
Se Sprogteknologi og Maskinoversættelse
Menneske-datamaskine interaktion
Menneske-datamaskine interaktion eller menneske-computer interaktion (forkortet HCI, fra Human-Computer Interaction) er en videnskabelig retning, der har rødder indenfor datalogi og computervidenskab men som overlapper forskellige felter inden adfærdspsykologi.
Se Sprogteknologi og Menneske-datamaskine interaktion
Morfem
Et morfem er en teoretisk enhed: det mindste sproglige element som kan have en meningsbærende funktion.
Morfologi (lingvistik)
Morfologi eller formlære er en lingvistisk disciplin, der beskæftiger sig med ords struktur.
Se Sprogteknologi og Morfologi (lingvistik)
Neurolingvistisk programmering
Neurolingvistisk programmering (NLP) er en pseudovidenskabelig praksis indenfor personlig udvikling, der har til mål at skabe forandring i menneskers liv.
Se Sprogteknologi og Neurolingvistisk programmering
Noam Chomsky
Dr.
Se Sprogteknologi og Noam Chomsky
Ordklasse
I grammatik er en ordklasse en lingvistisk kategori af ord der har egenskaber tilfælles.
Se Sprogteknologi og Ordklasse
Psykoterapi
Traditionel opfattelse af psykoterapi med patienten liggende på sofaen med behandleren ivrigt noterende Psykoterapi er en fællesbetegnelse for forskellige former for terapi (behandling), der har til formål at afhjælpe psykiske problemer gennem professionelle samtaler.
Se Sprogteknologi og Psykoterapi
Sprogvidenskab
Ferdinand de Saussure, faderen til moderne lingvistik. Sprogvidenskab eller lingvistik er det videnskabelige studium af menneskelige sprog, herunder sprogets struktur, funktion, oprindelse, diversitet og udvikling.
Se Sprogteknologi og Sprogvidenskab
Talegenkendelse
Populært sagt er talegenkendelse det modsatte af talesyntese, det vil sige, at talegenkendelse betegner interaktionen mellem menneske og maskine som "tale-til-skreven tekst/kode", mens talesyntese betegner processen "skreven tekst-til-tale".
Se Sprogteknologi og Talegenkendelse
Talehandling
En talehandling (engelsk: speech act) er et sprogligt udsagn der udfører en handling med ikke-sproglige konsekvenser.
Se Sprogteknologi og Talehandling
Talesyntese
Talesyntese er betegnelsen for et sprogteknologisk produkt, som omdanner skreven tekst/input til tale (lydfiler).
Se Sprogteknologi og Talesyntese
Taleteknologi
Taleteknologi betegner teknologi, der baserer sig på brugen af tale i kombination med computere eller computerstyrede systemer.
Se Sprogteknologi og Taleteknologi
Turing-test
Ved en turingtest kommunikerer en person (C) via fjernkommunikation med menneske eller maskine og skal herefter ved testen vurdere, om der har været kommunikeret med et menneske eller en maskine. Turing-test er en måde til at afgøre, om en maskine udviser intelligens på et menneskeligt niveau, uden at man på samme tid er nødt til at definere, hvad (menneskelig) intelligens så reelt er for en størrelse.
Se Sprogteknologi og Turing-test
World Wide Web
Historisk: Denne NeXT-arbejdsstation (en NeXTcube) blev anvendt af Tim Berners-Lee som den første Webserver på World Wide Web. World Wide Web (kort WWW) er et hypertekst-system, der formidles via internettet.
Se Sprogteknologi og World Wide Web
Også kendt som Natural Language Processing, Natursprogsbehandling, Natursprogsprocessering.