Hurtigere adgang end browser!
19 relationer: Brunalger, Californien, Chordater, Dygonger, Dyr, Fossil, Georg Wilhelm Steller, Japan, Kommandørøerne, Matros, Pattedyr, Sæler, Søkøer, Spæk, Stillehavet, Udryddelse, Vitus Bering, 1741, 18. århundrede.
Brunalger
Brunalger (Phaeophyceae) er en stor klasse af flercellede alger, der indeholder mange kendte tangplanter.
Ny!!: Stellers søko og Brunalger · Se mere »
Californien
Californien (tidligere på dansk Kalifornien, engelsk: California) er den mest folkerige delstat i USA.
Ny!!: Stellers søko og Californien · Se mere »
Chordater
Chordater eller rygstrengsdyr (Chordata) er en række af dyrene, der indeholder hvirveldyrene og to mindre grupper, trævlemunde og sækdyr, der repræsenterer efterkommere af de tidligst kendte chordater.
Ny!!: Stellers søko og Chordater · Se mere »
Dygonger
Dygonger (Dugongidae) er en familie af søkøer. Familien indeholder en nulevende slægt med en art (Dygong) og en lang række uddøde arter, hvoraf en, Stellers søko, er uddød i historisk tid. Kategori:Søkøer.
Ny!!: Stellers søko og Dygonger · Se mere »
Dyr
Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.
Ny!!: Stellers søko og Dyr · Se mere »
Fossil
Sort flintsten fra Ærøs vestkyst med aftryk af 3 pectinide muslinger (kammuslinger) af arten ''Mimachlamys cretosa''. Flintens sorte farve tyder på, at fossilets alder er mere end 65 mill. år. En fossil, nu uddød, fisk fra havet omkring Danmark. ''Isocrinus nicoleti''. Et insekt fanget i en 1 cm lang klump rav. Et fossil (af latin fossilis (.
Ny!!: Stellers søko og Fossil · Se mere »
Georg Wilhelm Steller
Fyrreskaden (''Cyanocitta stelleri'') blev opdaget af Steller i 1741. Georg Wilhelm Steller (10. marts 1709 i Bad Windsheim – 12. november 1746) var en tysk læge og naturforsker.
Ny!!: Stellers søko og Georg Wilhelm Steller · Se mere »
Japan
Japan (japansk: 日本, Nippon eller Nihon og formelt 日本国, Nihonkoku) er en østat i Østasien.
Ny!!: Stellers søko og Japan · Se mere »
Kommandørøerne
Kommandørøerne ses på kortet øst for Kamtjatka. Den store ø er Bering Ø, og den mindre er Mednij. Kommandørøerne (russisk: Командо́рские острова́, Komandorskije ostrova) er en gruppe øer beliggende i Beringshavet omkring 175 km øst for Kamtjatka-halvøen i det østlige Rusland.
Ny!!: Stellers søko og Kommandørøerne · Se mere »
Matros
Matroser i Københavns Havn, maleri af Albert Edelfelt (1854–1905) Matros er en fuldt uddannet menig sømand, som har erhvervet sig erfaring i alt forefaldende lønarbejde på et skib.
Ny!!: Stellers søko og Matros · Se mere »
Pattedyr
Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af hvirveldyr, der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: mælkekirtler (yver eller patter), som deres unger får mælk fra, en neokortex (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen).
Ny!!: Stellers søko og Pattedyr · Se mere »
Sæler
Sæler er en undergruppe af rovdyrordenen, der enten samles i overfamilien Phocoidea eller underordenen Pinnipedia (bladfødderne).
Ny!!: Stellers søko og Sæler · Se mere »
Søkøer
Søkøer (latin: Sirenia) er en orden af pattedyr.
Ny!!: Stellers søko og Søkøer · Se mere »
Spæk
Hvalspæk. Spæk er et tykt lag fedtvæv, som ligger mellem huden og muskler hos havpattedyr, specifikt hos alle arter af hvaler, sæler og søkøer.
Ny!!: Stellers søko og Spæk · Se mere »
Stillehavet
200px Stillehavet er jordens største hav (169,2 millioner km²) og dækker en tredjedel af jordens overflade.
Ny!!: Stellers søko og Stillehavet · Se mere »
Udryddelse
Fossiler af uddøde ammoniter fra Fur Museum Uddød Smilodon, en sabeltiger De fem perioder med masseuddøen og biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum Procentdelen af slægter, der er uddøde på et bestemt tidspunkt Sprogforskere og biologer bruger udtrykket uddød.
Ny!!: Stellers søko og Udryddelse · Se mere »
Vitus Bering
Vitus Jonassen Bering; russisk navn Иван Иванович Беринг (født 5. august 1681 i Horsens, Danmark-Norge, død 19. december 1741 på Bering Ø, (Остров Беринга) var en dansk marineofficer i russisk tjeneste og opdagelsesrejsende. Han omtales som "Zarens danske Columbus" og beviste blandt andet, at Asien og Nordamerika ikke er forbundet. Vitus Bering var født og opvokset i Horsens. Forældrene var toldembedsmand og kirkeværge Jonas Svendsen og Anna Petersdatter Bering, en slægt, som gennem flere hundrede år havde talt mange præster og jurister. Vitus Bering var opkaldt efter sin onkel (morbroder), kgl. historiograf Vitus Pedersen Bering. Vitus Bering drog tidligt til søs til Ostindien og Vestindien, og mødte i 1703 i Amsterdam den russiske viceadmiral Cornelis Cruys, der var født i Stavanger, borger i Amsterdam og på dette tidspunkt en af den unge russiske flådes skabere. Følgerne af dette bekendtskab blev at Bering, som så mange af hans unge dansk-norske landsmænd, trådte ind som officer i den russiske marine 1704. Han blev hvervet til Peter den Stores flåde og deltog med hæder i Den store nordiske krig mod sit gamle og nye fædrelands fælles fjender. Efter krigen ønskede zaren at udforske og kortlægge Ruslands østlige egne og finde ud af om der var en landfast forbindelse mellem Sibirien og Nordamerika. Vitus Bering blev udnævnt til leder af Den 1. Kamtjatka-ekspedition der drog af sted i 1725. I 1728 påviste ekspeditionen at der var et stræde mellem de to kontinenter. Den engelske opdagelsesrejsende, James Cook, navngav senere strædet: Beringstrædet som følge af danskerens bedrifter. I 1729 satte ekspeditionen kurs mod Amerikas vestkyst, men en storm forhindrede forsøget, og i stedet blev beliggenheden af halvøen Kamjatka og de nordlige Kuriler bestemt og kortlagt. I 1733 drog Bering ud på Den 2. Kamtjatka-ekspedition for at udforske og kortlægge Sibiriens ishavskyst. Formålet med dette var at få endegyldigt svar på hvorvidt der eksisterede en sejlbar nordøstpassage. På den tredje og sidste af de tilhørende ekspeditioner der havde sigte mod Amerikas nordvestlige kyst, nåede Bering Alaska, men blev tvunget tilbage i 1741 på grund af knappe forsyninger og skørbug blandt ekspeditionens medlemmer. Berings skib, Sankt Peter, måtte opgives, og besætningen gik i land på en ubeboet og træløs ø (senere kendt som Bering Ø). Næsten halvdelen af besætningen, herunder Vitus Bering selv, omkom. Georg Steller, der til det sidste plejede Bering, skrev i sin dagbog at Bering omkom som følge af "… sult, tørst, kulde, modgang og sorg". Vitus Bering fik flere ting opkaldt efter sig: Beringshavet, Beringgletsjeren (og Vitus Lake), Beringlandtangen, Beringstrædet, Bering Ø og Vitus Bering Park og Vitus Berings Plads udenfor Vitus Beringsparken i Horsens. Desuden bærer fem veje i danske byer hans navn. Vitus Bering Parken I forbindelse med 250-året for Berings død lykkedes det i 1991 et hold danske og russiske arkæologer at finde både Vitus Berings og seks andre besætningsmedlemmers grav på Bering Ø. Efter en række undersøgelser af skeletterne blev de genbegravet med militær honnør. Vitus Bering var en slægtning til latindigteren Vitus Bering (1617-1675). Til gengæld var storkonspiratoren Magnus Bering Beringskjold ikke i familie med de to Vitus'er. I DR programmet Ved du hvem du er? kom det frem at Puk Elgård er slægtning til Vitus Bering, men senere påvistes det at hun ikke var direkte efterkommer.
Ny!!: Stellers søko og Vitus Bering · Se mere »
1741
---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1741 (tal).
Ny!!: Stellers søko og 1741 · Se mere »
18. århundrede
17. århundrede – 18.
Ny!!: Stellers søko og 18. århundrede · Se mere »
