Indholdsfortegnelse
35 relationer: Archosaurer, Benfisk, Bilateria, Bruskfisk, Dyr, Ernst Haeckel, Eukaryoter, Fugle, Fylogenetisk systematik, Gads Forlag, Hale, Hvirveldyr, Jørgen Mørup Jørgensen, Krokodiller, Krybdyr, Lampretter, Lungefisk, Padder, Parafyletisk gruppe, Pattedyr, Pikaia, Prækambrium, Række (biologi), Ryghvirvel, Rygmarv, Rygsøjle, Sækdyr, Søpunge, Skildpadder, Slanger, Slanger og øgler, Slimål, Strålefinnede fisk, Tetrapoder, Trævlemunde.
Archosaurer
Fugle og krokodiller (her en afrikansk skestork og en nilkrokodille) er de eneste nulevende archosaur-grupper. Archosaurer (Archosauria) er en gruppe af diapside amnioter, der har slægtninge frem til vor tid blandt fugle og krokodiller.
Benfisk
Benfisk (latin: Osteichthyes) er en klasse af benede fisk, der indeholder to underklasser – Actinopterygii (strålefinnede fisk) og Sarcopterygii (kvastfinnede fisk og lungefisk).
Bilateria
Bilateria er dyr, der er bilateral symmetriske (kan spejles på midten) – hvilket omfatter de fleste dyr i verden.
Bruskfisk
Bruskfisk (latin: Chondrichthyes) er en klasse af fisk hvis skelet består af brusk.
Dyr
Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.
Ernst Haeckel
Ernst Haeckel Ernst Heinrich Philipp August Haeckel (født 16. februar 1834 i Potsdam, død 9. august 1919 i Jena) var en tysk biolog og filosof, som gjorde Charles Darwins arbejder kendt i Tyskland, og som udbyggede dem med hensyn til menneskets afstamning.
Eukaryoter
Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore.
Fugle
Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals.
Fylogenetisk systematik
Fylogenetisk systematik er en taksonomisk klassifikationsmetode, der bruges indenfor biologien.
Se Chordater og Fylogenetisk systematik
Gads Forlag
Gads Forlag er et dansk forlag grundlagt den 31. oktober 1855 af G.E.C. Gad.
Hale
En svinehale En hale på en pukkelhval En hale er en forlængelse af rygsøjlen hos samtlige hvirveldyr bortset fra de voksne springpadder, menneskeaber, mennesker og enkelte andre.
Hvirveldyr
Hvirveldyr (latin: Vertebrata) tilhører chordaterne.
Jørgen Mørup Jørgensen
Jørgen Mørup Jørgensen (født 10. januar 1943) er dr.scient. og lektor på Biologisk Institut, Aarhus Universitet.
Se Chordater og Jørgen Mørup Jørgensen
Krokodiller
Gavial. Amerikansk alligator (''Alligator mississipiensis''). Krokodilleskind bruges til blandt andet tasker, sko og punge Krokodiller (Crocodilia) er en orden af oftest store, halvakvatiske krybdyr.
Krybdyr
Krybdyr (Reptilia) eller reptiler er en parafyletisk klasse af hvirveldyr.
Lampretter
Havlampretter (Petromyzon Marinus) på en anden fisk thumb Lampretter hører sammen med slimål til gruppen af rundmunde, den mest primitive gruppe af hvirveldyr.
Lungefisk
Lungefisk (latin: Dipnoi) kan enten have en eller to lunger.
Padder
Padder eller amfibier er en delgruppe af tetrapoder ifølge.
Parafyletisk gruppe
Kladogram over en parafyletisk gruppe En parafyletisk gruppe betegner inden for fylogenetisk systematik en gruppe organismer, som indeholder nogle, men ikke alle efterkommerne af en stamform.
Se Chordater og Parafyletisk gruppe
Pattedyr
Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af hvirveldyr, der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: mælkekirtler (yver eller patter), som deres unger får mælk fra, en neokortex (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen).
Pikaia
Pikaia gracilens er en uddød dyreart fra midten af den kambriske periode.
Prækambrium
En stor del af Nordamerika og Grønland består at grundklipper fra Prækambrium (brunt). Prækambrium (eller kryptozoikum) er Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner.
Række (biologi)
Række (phylum, flertal phyla) er i biologien en taksonomisk kategori omfattende en eller flere klasser.
Se Chordater og Række (biologi)
Ryghvirvel
En ryghvirvel eller vertebra er en irregulær knogle i rygsøjlen.
Rygmarv
Rygmarven (medulla spinalis Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme) findes i hvirvelkanalen i rygsøjlen.
Rygsøjle
En rygsøjle er en knoglestruktur i ryggen af hvirveldyr, bestående af en lang række ryghvirveler forbundet til hinanden.
Sækdyr
''Pyura spinifera'' er en del af sækdyrene Sækdyr (urochordata) er en gruppe af rygstrengsdyr der ikke er hvirveldyr, og som opdeles i tre klasser.
Søpunge
Søpunge (Ascidiacea) er en dyreklasse af underrækken sækdyr.
Skildpadder
Skildpadder (Testudines) er en orden af krybdyr, der opstod for cirka 220 millioner år siden.
Slanger
Slanger er langstrakte, benløse, kødædende krybdyr i underordenen Serpentes, der kan adskilles fra andre benløse krybdyr ved mangel på øjenlåg og eksterne ører.
Slanger og øgler
Slanger og øgler (også kaldet skælklædte krybdyr, det videnskabelige navn er Squamata) er den største orden af nulevende krybdyr, og er med over 9.000 arter den 3.
Se Chordater og Slanger og øgler
Slimål
Slimål (Myxiniformes) er en orden af kæbeløse hvirveldyr (Agnatha) og er de enklest byggede nulevende hvirveldyr.
Strålefinnede fisk
De strålefinnede fisk (Actinopterygii) er en underklasse under hvirveldyrene og dækker 96 % af alle nulevende fiskearter.
Se Chordater og Strålefinnede fisk
Tetrapoder
Tetrapoder (græsk tetrapoda) er en delgruppe af hvirveldyrene.
Trævlemunde
Trævlemunde (Cephalochordater), er en lille gruppe af primitive chordater, der regnes som en søstergruppe til hvirveldyr (vertebrata) og sækdyr (Urochordata).
Også kendt som Chordat, Chordata, Chordonia, Rygstrengsdyr, Rygstrengsdyr (Chordata).