Indholdsfortegnelse
49 relationer: Abbed, Adel, Biskop, Bonde, Borger, Christian 1., Christian 4., Danehof, Danmark, Demokrati, Den Franske Revolution, Den Nordiske Syvårskrig, Den svenske forfatning af 1772, Enevælde, Falster, Frederik 3., Herred, Herredsting, Hertugdømmerne, Kalmarunionen, Kalundborg, Købstad, Kejserkrigen, Landsting (middelalderen), Lolland, Møn, Middelalderen, Prælat, Præst, Provst, Rådgivende provinsialstænderforsamlinger, Reformationen, Rigsråd, Sogn, Stand (samfundsgruppe), Storfyrstendømmet Finland, Superintendent, Sverige, Underhuset, Universitet, 13. århundrede, 14. århundrede, 1468, 1536, 1570, 1600, 1789, 1831, 30. oktober.
- Feudalisme
- Offentlige institutioner
- Politik og religion
- Sociale opdelinger
- Statsforfatningsret
Abbed
En abbed er forstander for et (større) munkekloster i den Romersk-katolske kirke, især af Benediktinerordenen.
Adel
Adel er en betegnelse på den højeste samfundsklasse i et land, der historisk nød en del privilegier og oprindelig havde visse forpligtelser.
Biskop
Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.
Bonde
Østeuropæisk bonde. En bonde (fra oldnordisk búandi.
Borger
En borger kan enten betegne en statsborger, altså en indbygger med borgerrettigheder i et land, eller mere snævert et medlem af borgerskabet, altså en bestemt stand eller samfundsgruppe som modsætning til andre samfundsgrupper.
Christian 1.
Christian 1. (født februar 1426, død 21. maj 1481) var konge af Danmark 1448–1481, af Norge 1450–1481 og af Sverige 1457–1464 samt hertug af Slesvig og greve (fra 1474: hertug) af Holsten fra 1460 til 1481.
Se Stændermøde og Christian 1.
Christian 4.
Christian 4. (12. april 1577 – 28. februar 1648) var konge af Danmark og Norge fra 1588 til 1648.
Se Stændermøde og Christian 4.
Danehof
Danehof var en rigsforsamling af "rigets bedste mænd", en art middelalderens parlament, som spillede en vis rolle mellem 1250 og 1413.
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Demokrati
Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.
Den Franske Revolution
Jean-Pierre Houël, ''Stormen på Bastillen'', 14. juli 1789. Den franske revolution er betegnelsen for en periode med politiske omvæltninger, som fandt sted i Frankrig 1789-1799, og som medførte enevældens fald og borgerskabets første store politiske fremstød.
Se Stændermøde og Den Franske Revolution
Den Nordiske Syvårskrig
Den Nordiske Syvårskrig blev udkæmpet mellem 1563 og 1570.
Se Stændermøde og Den Nordiske Syvårskrig
Den svenske forfatning af 1772
Gustav 3. på et maleri af Lorens Pasch d.y. fra 1777 Den svenske forfatning af 1772, også kaldet Den gustavianske forfatning er den grundlov (svensk: regjeringsform), som Gustav 3. af Sverige fremlagde og fik vedtaget af riksdagen den 21. august 1772 efter hans statskup to dage tidligere.
Se Stændermøde og Den svenske forfatning af 1772
Enevælde
Ludvig XIV af Frankrig, et klassisk eksempel på en enevældig konge Malet af Hyacinthe Rigaud 1701 Enevælde (absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt.
Falster
Falster er en dansk ø i den sydøstlige del af Danmark.
Frederik 3.
Frederik III (18. marts 1609 – 9. februar 1670) var konge af Danmark-Norge fra 1648 til 1670.
Herred
Herreder i middelalderens Danmark (altså med Sydslesvig og Skåneland) Et herred (islandsk: hérað, bokmål: herred, nynorsk: herad, svensk: härad) betegner en mindre retskreds i et skandinavisk land.
Herredsting
Herredsting efter stik i ''Glossarium Juridico-Danicum'' 1641. '''Herredstinget''' blev afholdt hver uge, og dets væsentligste funktion var at vidnebekræfte ejendomshandeler og aftaler m.v. Herredsfogeden udgjorde lokalsamfundets myndighed og var både politimester og dommer ved herredstinget.
Hertugdømmerne
Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg (før 1864) Hertugdømmerne er en ofte benyttet fællesbetegnelse for Slesvig og Holsten siden Holsten i 1474 blev et hertugdømme i lighed med Slesvig.
Se Stændermøde og Hertugdømmerne
Kalmarunionen
Kalmarunionen var en personalunion mellem kongerigerne Danmark, Norge og Sverige, som blev oprettet i 1397 og varede til 1523.
Se Stændermøde og Kalmarunionen
Kalundborg
Vor Frue Kirke Kalundborg er en gammel købstad på Nordvestsjælland inderst i Kalundborg Fjord, hvor halvøerne Røsnæs og Asnæs mødes.
Købstad
Symbolet på en købstad: rådhuset i Randers, Danmark En købstad er en by med særlige privilegier, typisk opnået ved kongelig indvirken.
Kejserkrigen
Christian 4.'s deltagelse i Trediveårskrigen kaldes også Kejserkrigen.
Se Stændermøde og Kejserkrigen
Landsting (middelalderen)
Landstinget var i ældre dansk tid en række forsamlinger af alle frie og våbenføre mænd.
Se Stændermøde og Landsting (middelalderen)
Lolland
Lolland (latin: Lalandia) er Danmarks arealmæssigt fjerdestørste ø med et areal på 1.242,86 km² og 57.467 indbyggere (2023).
Møn
Møn er en ø ud for Sydsjællands østkyst.
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Stændermøde og Middelalderen
Prælat
Kardinal og biskopper Prælat er betegnelsen i den romerskkatolske kirke for gejstlige, som har embeder med højere jurisdiktion, f.eks.
Præst
Engelsk præst. Dansk præst (Tage Schack). Kinesisk taoistpræst. En katolsk præst under en dåb. Præst af græsk: presbytos, der betyder 'ældre', var betegnelsen for en menighedsforstander i oldkirken.
Provst
En provst er den øverste ansvarlige embedsmand inden for et provsti.
Rådgivende provinsialstænderforsamlinger
308x308px De Rådgivende Provinsialstænderforsamlinger eller blot Stænderforsamlingerne var fire rådgivende stænderforsamlinger i kongeriget Danmark og hertugdømmerne, der skulle rådgive den enevældige konge.
Se Stændermøde og Rådgivende provinsialstænderforsamlinger
Reformationen
Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.
Se Stændermøde og Reformationen
Rigsråd
Rigsrådet er et regeringsorgan Rigrådet var i middelalderen betegnelsen på de rigsorganer i Danmark, Sverige og Norge, hvor den øverste del af adelen og gejstligheden var repræsenteret.
Sogn
Sogn er betegnelsen for et geografisk område, der har en fælles kirke.
Stand (samfundsgruppe)
En stand (flertal stænder) er en samfundsgruppe i europæisk historie.
Se Stændermøde og Stand (samfundsgruppe)
Storfyrstendømmet Finland
Storfyrstendømmet Finland (Suomen suuriruhtinaskunta, Storfurstendömet Finland, Великое княжество Финляндское) var forgængeren for det moderne Finland.
Se Stændermøde og Storfyrstendømmet Finland
Superintendent
Segl for Superintendent i Preussen. En superintendent er egentlig en "opsynshavende".
Se Stændermøde og Superintendent
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Underhuset
Logo Underhuset (House of Commons) udgør sammen med Overhuset (engelsk: House of Lords) det britiske parlament.
Universitet
Den nuværende hovedbygning på Tartu Universitet (som blev grundlagt i det 17. århundrede) blev bygget i det 19. århundrede. Et universitet (af latin universitas: "helhed") er en institution, der driver uddannelse og forskning på højeste videnskabelige plan.
13. århundrede
Århundreder: 12. århundrede – 13.
Se Stændermøde og 13. århundrede
14. århundrede
Århundreder: 13. århundrede – 14.
Se Stændermøde og 14. århundrede
1468
---- Konge i Danmark: Christian 1. 1448-1481 ---- Se også 1468 (tal).
1536
---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1536 (tal).
1570
---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588; Danmark i krig: Den Nordiske Syvårskrig 1563-1570 ---- Se også 1570 (tal).
1600
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1600 (tal).
1789
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1789 (tal).
1831
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1831 (tal).
30. oktober
30.
Se også
Feudalisme
- Adel
- Allodialgods
- Almue
- Charter (politik)
- Feudalisme
- Herrschaft (territorium)
- Hertug
- Jordebog
- Khan
- Lav (organisation)
- Len
- Livegenskab
- Lord
- Marc Bloch
- Motte-and-bailey
- Page
- Prins
- Ridderslag
- Stændermøde
- Tribut
- Vasal
Offentlige institutioner
Politik og religion
- Andorra
- Civilreligion
- Cuius regio, eius religio
- Den Hellige Stol
- Dhimmi
- Elefantfodkaktus
- Forum 18
- God Save the South
- Ikke-teistisk religion
- In God We Trust
- Investiturstriden
- Iran
- Irans religiøse leder
- Kamisarder
- Konklave
- Konkordat
- Kulturkamp
- Nantes-ediktet
- Nuværende stats- og regeringschefer
- Nuværende suveræne monarker
- Pave
- Paverækken
- Plan of Campaign
- Polygami
- Post-sekularisme
- Quanta Cura (Pius IX.)
- Reformationen i England
- Religionsfilosofi
- Schweizergarden
- Sebastian Castellio
- Sekulær stat
- Sekularisme
- Separatisme
- Stændermøde
- Statskirke
- Stormester af Johanniterordenen
- Teokrati
- Tolerance
- Vatikanstaten
- Vatikanstatens flag
- Vatikanstatens militær
Sociale opdelinger
- Ægteskab til venstre hånd
- Plebejer
- Samfundsklasse
- Stændermøde
Statsforfatningsret
- Habeas corpus
- Magtadskillelse
- Ratifikation
- Sekulær stat
- Stændermøde
- Statsforfatningsret
- Udøvende magt
- Undtagelsestilstand
- Venedigkommissionen
Også kendt som Stand (person), Stænderforsamlingen.