Indholdsfortegnelse
26 relationer: Anatomi, Deling, Farmakologi, Færdighed, Førstehjælp, Fysiologi, Fysisk traume, Genevekonventionen, Gruppe (militær), Hæren, Hjelm (hovedbeklædning), Hygiejne, Krigsfange, Kursus, Læge, Menig, Patient, Sanitetstjeneste, Sår, Sergent, Soldat, Sygdom, Sygehjælper (flertydig), Sygepasser (militær), Sygepleje, Viden.
Anatomi
Illustration fra ''De humani corporis fabrica'' En søstjerne anatomi Anatomi er læren om organismers form og opbygning.
Se Sygehjælper (militær) og Anatomi
Deling
På et stabskort markeres en deling med tre prikker og eventuelt dens alfanumeriske betegnelse En deling er en militær enhed som består af et antal grupper.
Se Sygehjælper (militær) og Deling
Farmakologi
Farmakologi (dansk: lægemiddellære) er læren om lægemidler.
Se Sygehjælper (militær) og Farmakologi
Færdighed
En færdighed er en evne til at gøre eller udføre noget.
Se Sygehjælper (militær) og Færdighed
Førstehjælp
Det hvide kors på grøn baggrund er et internationalt symbol for førstehjælp Førstehjælpen repræsenterer den ene tak i Star of Life Førstehjælp er den hjælp almindelige mennesker kan give en tilskadekommen før fagfolk kan overtage behandlingen i ambulancen og på hospitalet.
Se Sygehjælper (militær) og Førstehjælp
Fysiologi
Fysiologi er læren om, hvordan kroppens specialiserede cellegrupper virker, og hvordan de medvirker til kroppens funktion som en helhed.
Se Sygehjælper (militær) og Fysiologi
Fysisk traume
Ridser på en arm fra en kat. Et fysisk traume, fysisk trauma, traume eller trauma (fra græsk: τράυμα, trauma, "sår" eller "skade") er den medicinske betegnelse for en skade på kroppen.
Se Sygehjælper (militær) og Fysisk traume
Genevekonventionen
Originaldokument fra den første Genevekonvention i 1864. Geneve-konventionen (som er fire konventioner og tre tillægsprotokoller) angiver alment gældende retningslinjer som alle krigsførende skal følge, som skal sikre, at civilbefolkningen ikke udsættes for direkte angreb, at sårede kan få behandling, at krigsfanger kan få nødhjælp og kommunikere med deres familier og at personer, som ikke længere tager del i en konflikt, får beskyttelse.
Se Sygehjælper (militær) og Genevekonventionen
Gruppe (militær)
Standard NATO symbol for en infanterigruppe fra egne styrker; den ene prik angiver, at der er tale om en gruppe En gruppe er den mindste militære enhed som inden for infanteriet består af mellem 6-10 mand.
Se Sygehjælper (militær) og Gruppe (militær)
Hæren
Hæren udgør det danske forsvars landmilitære del.
Se Sygehjælper (militær) og Hæren
Hjelm (hovedbeklædning)
Formel 1-hjelm En hjelm er en beskyttende hovedbeklædning.
Se Sygehjælper (militær) og Hjelm (hovedbeklædning)
Hygiejne
Hygiejne (af navnet på den græske gudinde for sundhed Hygieia) er læren om renlighed.
Se Sygehjælper (militær) og Hygiejne
Krigsfange
Tyske krigsfanger under anden verdenskrig En krigsfange er en soldat (eller bevæbnet civilist), som bliver tilbageholdt under eller umiddelbart efter en væbnet konflikt.
Se Sygehjælper (militær) og Krigsfange
Kursus
Et kursus er en aktivitet, der har til formål belære kursusdeltagerne om et specifikt emne.
Se Sygehjælper (militær) og Kursus
Læge
Læge på sygebesøg. Maleri fra 1891. Læge udfører behandling i felten under Boerkrigen. To læger på en skadestue i Ghana. En læge er en person, der har bestået afsluttende eksamen i medicin (cand.med.) ved et godkendt lægevidenskabeligt fakultet på et universitet, og som har aflagt lægeløftet.
Se Sygehjælper (militær) og Læge
Menig
Distinktion for menig gruppefører i Hæren. En menig er i Forsvaret betegnelsen for værnepligtige og hjemmeværnsfolk med den laveste militære rang, graden "Menig" (MG).
Se Sygehjælper (militær) og Menig
Patient
En yngre patient. En patient (latin patiens, lidende) er et menneske eller et dyr, der er under behandling eller i gang med udredning.
Se Sygehjælper (militær) og Patient
Sanitetstjeneste
Sanitetstjeneste er den gren af Forsvaret, der varetager behandlingen af syge og sårede i krigstid såvel som i fredstid, samt under Forsvarets missioner i udlandet.
Se Sygehjælper (militær) og Sanitetstjeneste
Sår
Et sår defineres som gennembrud af hud eller slimhinde.
Se Sygehjælper (militær) og Sår
Sergent
Sergent (forkortet SG, fransk, omdannet fra latin serviens for 'tjenende') er en befalingsmand af sergentgruppen på mellemlederniveau, i nogle lande betegnet som en underofficersgrad.
Se Sygehjælper (militær) og Sergent
Soldat
U.S. Army Soldater i Baghdad, Iraq i 2007. En soldat er en person, der er uddannet til at kæmpe i militæret.
Se Sygehjælper (militær) og Soldat
Sygdom
Ordet sygdom er ikke klart defineret, men kan både være et sprogligt og et videnskabeligt begreb.
Se Sygehjælper (militær) og Sygdom
Sygehjælper (flertydig)
Sygehjælper kan referere til følgende faggrupper.
Se Sygehjælper (militær) og Sygehjælper (flertydig)
Sygepasser (militær)
En sygepasser (SYPA) er en menig eller konstabel, der har en funktionsuddannelse inden for sanitetstjenesten.
Se Sygehjælper (militær) og Sygepasser (militær)
Sygepleje
Plakat fra 1. verdenskrig illustrerer en sygeplejerske fra Røde Kors. Sygepleje er, som ordet siger, kunsten at pleje de(n) syge.
Se Sygehjælper (militær) og Sygepleje
Viden
Med viden menes oftest alt hvad en person har lært om et eller flere emner, gennem erfaring eller undervisning.
Se Sygehjælper (militær) og Viden
Også kendt som Militær sygehjælper, Militær-sygehjælper, Militære sygehjælper, Militærsygehjælper.