Indholdsfortegnelse
119 relationer: Albue, Anatomiske begreber, Andreas Vesalius, Ansigt, Aorta, Arterie, Æggestok, Basalganglier, Bækken (anatomi), Binyre, Biologi, Bitestikel, Blod, Blodåre, Blodkredsløbet, Blodplasma, Bryst, Bugspytkirtel, Celle (biologi), Clavicula, Cytologi, Dendrit, Dissektion, Dyr, Endetarmsåbning, Følesans, Finger, Fod (anatomi), Fordøjelsessystemet, Fregne, Galdeblære, Gane, Hals, Hånd, Hår, Høresans, Histologi, Hjerne, Hjernebark, Hjernestamme, Hjerte, Hoved, Hud, Humerus, Hypofyse, Hypothalamus, Kapillær, Klitoris, Knæ, Kranienerve, ... Expand indeks (69 mere) »
Albue
Albuen. Albuen (latin: articulatio cubiti) er et led på armene af mennesker.
Anatomiske begreber
Anatomiske begreber er en liste over begreber brugt i anatomi.
Se Anatomi og Anatomiske begreber
Andreas Vesalius
Andreas Vesalius (født Andreas van Wesel 31. december 1514 i Bruxelles, død 15. oktober 1564 i Zakynthos) var anatom, læge og forfatter til en af de mest indflydelsesrige bøger om den menneskelige anatomi, De humani corporis fabrica (Om opbygningen af den menneskelige krop).
Se Anatomi og Andreas Vesalius
Ansigt
Et drengeansigt. Ansigtet (latin: Facies) betegner forsiden af hovedet; den del af hovedet, der giver individet størst identitet.
Aorta
Aorta, legemspulsåren eller hovedpulsåren er en arterie, der udspringer fra venstre hjertekammer, som den adskilles fra af aortaklappen, og strækker sig til 4.
Arterie
Arterie (Latin: arteria betød "luftholdig" jf. græske aer og engelske air, da man troede at åresystemet indeholdt luft).
Æggestok
Æggestokken (ovariet) er det organ i kvindens forplantningssystem der producerer, opbevarer og frigiver modne ægceller.
Basalganglier
Basalgangliernes anatomi Basalganglier er områder af grå hjernesubstans (nervecellelegemer), der er placeret dybt i hver af storhjernens halvdele.
Bækken (anatomi)
Et mandligt bækken Bækken eller bækkenparti er den nederste del af kroppen under bughulen, dvs.
Se Anatomi og Bækken (anatomi)
Binyre
Illustration af binyrerne hos mennesket og deres placering i forhold til nyrerne. Binyrerne (latin: glandula supra renalis eller glandula adrenalis, heraf engelsk: Adrenal gland) er et par endokrine (indresekretoriske) kirtler hos pattedyr, som er lokaliseret ovenpå nyrerne.
Biologi
Biologi er studiet af liv (organismer).
Bitestikel
Bitestiklens formål er primært at opbevare sæden fra testiklerne og transportere den ud af sædlederne ved udløsning.
Blod
Blodkredsløbet Blod er flydende vævL.
Blodåre
Simpelt diagram over menneskets kredsløb. Blodårerne danner sammen med hjertet blodkredsløbet.
Blodkredsløbet
Skematisk billede af kredsløbet. De røde blodkar fører det iltede blod fra lungerne gennem hjertet til kroppen, de blå blodkar fører det af-iltede blod fra kroppen gennem hjertet til lungerne Blodkredsløbet (det kardiovaskulære system eller kredsløbet) er betegnelsen for det system af blodkar og organer, der med blodet bringer ilt, næring, hormoner m.v.
Blodplasma
Blodplasma er den del af fuldblod, der er tilbage, når man har filtreret eller centrifugeret blodcellerne fra.
Bryst
En kvindes bryster. Brysterne er to fremhvælvinger på en kvindes overkrop, som indeholder mælkekirtlerne, og som børn kan die modermælk fra.
Bugspytkirtel
Placeringen af bugspytkirtlen Spiserør Mellemgulv Mave Lever Galdeblære Tolvfingertarm '''Bugspytskirtel''' Milt Bugspytkirtlen (på latin pancreas, afledt af græsk pan "alt" + kreas "kødet") er et organ med to funktioner.
Celle (biologi)
Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.
Clavicula
Forsiden af venstre nøgleben.Illustration fra http://www.bartleby.com/107/ Grays Anatomy Computergenereret billeder, der viser Clavicula i 3d. Clavicula er den latinske betegnelse for nøglebenet (eller kraveben).
Cytologi
Cytologi er dannet af græsk kytos som betyder "celle" og logos der betyder "lære", altså læren om cellen (cellelæren).
Dendrit
Et Neuron. Dendritter er den del af nervecellen, der modtager impulser fra andre nerveceller.
Dissektion
''Rattus norvegicus'' Dissektion er opskæring af dyre- eller menneskelig for at undersøge deres indre opbygning.
Dyr
Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.
Endetarmsåbning
pung. Endetarmsåbningen (lat.: anus) er udmundingen på kroppens overflade mellem balderne, hvor den sidste del af fordøjelseskanalen kaldes analkanalen, eller canalis analis ender.
Følesans
Følesansen er en sans der registrerer f.eks smerte, berøring, vibration, temperatur og bevægelse.
Finger
Eksempel på menneskets fingre. En finger er et af de fem bevægelige lemmer, som sidder yderst på hånden hos mennesker og visse andre arter, som aber.
Fod (anatomi)
Fod er en anatomisk struktur der findes i mange hvirveldyr.
Fordøjelsessystemet
Fordøjelsen fra mund til anus. I fordøjelsessystemet foregår fordøjelsen.
Se Anatomi og Fordøjelsessystemet
Fregne
Fregner Fregner er brunlige, indtil ærtstore pigmentpletter (ophobning af farvestoffet melanin i huden på et mindre område), navnlig i ansigtet og på hænderne, især i sommermånederne.
Galdeblære
1. Spiserør 2. Mellemgulvet 3. Mave 4. Lever 5. Galdeblære - 6. Tolvfingertarm 7. Bugspytkirtlen 8. Milt Hos alle hvirveldyr er galdeblæren et lille, ikke livsnødvendigt, organ, der indeholder galde, som hjælper med fordøjelsen.
Gane
En gane (Latin: palatum) er skillevæggen mellem mundhule og næsehule, og ganen danner således loftet i mundhulen.
Hals
En ung kvindes hals Halsen er den øverste del af ryggen – det som forbinder kroppen og hovedet.
Hånd
En skematisk oversigt over håndfladens anatomiske strukturer. Hånden (manus, femininum: manus dextra.
Hår
Talg (Sebum)4. Hårfollikel5. Talgkirtel Et hår set med et mikroskop. Hår (latin: Pili) dækker det meste af kroppen på de fleste pattedyr, pels er et kendetegn for denne gruppe dyr.
Høresans
Hørelsen eller høresansen er en af menneskets traditionelle fem sanser og vedrører evnen til at høre lyd.
Histologi
Histologi (af histos - 'væv' på græsk og -logos - 'læren om') er læren om vævenes opbygning observeret ved forskellige mikroskopi-teknikker.
Hjerne
Menneskehjerne Hjernen (encephalon,Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme oldgræsk ἐγκέφαλοςLiddell, H.G. & Scott, R. (1940). A Greek-English Lexicon. revised and augmented throughout by Sir Henry Stuart Jones.
Hjernebark
Skive af væv fra hjernen på en rhesusabe, hvor hjernebarken (cerebral cortex) er markeret med mørk lilla. Hjernebarken (kortex, eller af og til cortex) er det yderste lag af storhjernen og lillehjernen hos højerestående dyr.
Hjernestamme
Hjernestammen opdelt i tre dele: den forlængede rygmarv (''medulla oblongata''), hjernebroen (''pons''), og midthjernen (''mesencephalon''). Hjernestammen (Latin: truncus encephali Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998).
Hjerte
Pumpende hjerte Hjertet (latin cor, genitiv cordis, græsk cardia) er det organ (en muskel), som pumper blodet rundt i kroppen på dyr og mennesker.
Hoved
guldsmeds hoved Hovedet er i anatomiens verden den del af et dyr, der bærer munden, hjernen og andre sanseorganer (f.eks. syns-, lugte-, høre- og smagsorganer).
Hud
Overflade eller struktur af et menneskes hud. '''Menneskets hud''' inddeles i:1. Hornlag (''stratum corneum'')2. Vækstlag (''stratum basale'')1. + 2. Overhud (''epidermis'')3. Læderhud (''dermis'')4.
Humerus
Humerus er den latinske betegnelse for overarmsknoglen.
Hypofyse
MediansnitMediant betyder på langs og i midten således at hjernen er delt i to principielt symmetriske dele gennem en (abe)-hypofyse. Hypofysen (græsk: Hypophysis, eller på latin: glandula pituitaria) er en overordnet kirtel på størrelse med et solbær placeret under hjernen.
Hypothalamus
Hypothalamus er en samling af kerner som ligger i den forreste del af mellemhjernen (diencephalon).
Kapillær
Kapillærer (latin capillaris, "hår") eller hårkar er fine blodkar, der ikke er tykkere end et hår, dvs.
Klitoris
1: Klitorisforhud2: Klitorishovedet Klitoris (flertal: klitorisser, efter latin clitoris,, fra græsk kleitoris: "lille bjerg") er et hovedsageligt indre organ, som findes hos alle pattedyrshunner.
Knæ
En kvindes knæ. Et knæ (latin: genu, regio genus) er et led, der forbinder de to dele af benet.
Kranienerve
Kranienerverne (eller hjernenerverne) er betegnelsen for de 12 par nerver, som udgår direkte fra hjernen og hjernestammen.
Kranium
Et kranium er hvirveldyrs benede struktur, som er hovedets skeletdel.
Lateral
Lateral er retningsangivelse som betyder væk fra midtlinjen.
Lårbensknogle
Femur - lårbensknoglen, i Gray's Anatomy (1858) af Henry Gray. Lårbensknoglen eller femur (lat. os femoris Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme) omfatter bl.a. caput (hoved), collum (hals) og corpus (krop).
Læbe
En mands læber En kvindes læber Læber en et synligt organ, som er en del af munden hos mennesker og dyr og bruges til at åbne og lukke munden.
Lægben
Lægbenet (lat. fibula) er en rørknogle der sammen med skinnebenet (tibia) udgør underbenets knogler.
Lem (anatomi)
Et lem er en arm eller et ben, dvs.
Lever
Leveren er et livsnødvendigt organ, der blandt andet behandler kroppens affaldsstoffer.
Lillehjerne
En menneskehjerne; lillehjernen er den lilla del Lillehjernen (cerebellum Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme) er en del af hjernen, og den ligger bagest i hjernekassen lige under storhjernen.
Livmoder
Gravid kvindes livmoder, omkring barnet, set fra siden. (Placenta.
Lugtesans
Diagram over lugtesansens funktion. Lugtesansen betegner menneskets opfangelse af lugt i luften.
Lunge
CT scanning af lungerne hos et menneske. Lunger er de organer, hvor vejrtrækningen (åndedrættet, respirationen) foregår, det vil sige udvekslingen af oxygen (ilt) fra luften og kuldioxid fra blodet.
Mave
Mavesækken, på medicinsk fagsprog benævnt ventriculus/ventriklen (latin) eller gaster (græsk) og i daglig tale maven, er en del af fordøjelsessystemet. Mavesækken indeholder saltsyre og enzymet pepsin, der nedbryder proteinerne. Saltsyren gør, at bakterier i føden dræbes.
Mælkekirtel
Illustration af et kvindebryst. Halvmørke områder i selve brystet (markeret med lobules) er mælkekirtler. Dissiktion af mælkeproducerende kvindebryst Mælkekirtlerne (også brystkirtlerne, lobuler) er kirtler der i hunpattedyr producerer mælken, der giver næring til dets unger i deres første tid efter fødslen.
Medulla oblongata
Den forlængede marv, eller medulla oblongata,Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998).
Se Anatomi og Medulla oblongata
Mellemhjerne
Hjernens opbygning. '''Tryk på billedet for at se det større.''' Mellemhjernen, eller diencephalon,Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998).
Menneske
Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.
Mesencephalon
Et snit i mennesket hjerne med midthjernen som nummer 3 over hjernestrukturen pons som nummer 4 og thalamus som nummer 2. Mesencephalon,Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998).
Mikroskopi
Fluorescerende mikroskop Mikroskopi er en metode til at se små detaljer, der ikke kan observeres med det blotte øje.
Milt
Tværsnit af milten og dens placering i kroppen. Milten er et aflangt organ i venstre side af bughulen.
Mund
Hoved og halsen illustreret. I menneskelig anatomi er munden den første del af fordøjelsessystemet, som indtager mad og producerer spyt.
Nakke
En nakke på en kvinde Nakken er den bagerste del af halsen.
Næse
Næse Næsen er en fremspringende del af den forreste del af ansigtet, den første del af åndedrætssystemet og det primære sæde for lugtesansen.
Negl
En fingernegl. Tånegle. I anatomi er en negl et horn-lignende stykke for enden af et menneskes eller dyrs finger eller tå.
Nephron
Et nefron. Nyren er opbygget af et stort antal nephroner.
Nerve
Tværsnit af en nerve En nerve er et bundt af aksoner, omgivet af bindevæv i det perifere nervesystem.
Nervus oculomotorius
Nervus oculomotorius er den 3.
Se Anatomi og Nervus oculomotorius
Nervus trigeminus
Nervus trigeminus eller trillingenerven er den 5.
Se Anatomi og Nervus trigeminus
Neuroanatomi
Neuroanatomi er den del af anatomien som beskæftiger sig med nervesystemets opbygning.
Neuron
En stiliseret neuron. Et neuron (fra græsk: sene, nerve), også kaldet en nervecelle, er en celletype i nervesystemet.
Nyre
Nyren1.Nyremarv (lat. medulla renalis) 2.Interlobulære arterier 3. Nyrearterien (lat. a. renalis) 4. Nyrevene (v. renalis)5. Nyreåbning (lat. hilum renale)6. Nyrebækken (lat. pelvis renalis)7. Urinleder (ureter) 8. Calices minores 9. Nyrekapsel (lat. capsula fibrosa)10.Nedre nyrepol 11.
Organisme
''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.
Pandehule
Næsehulens laterale væg. Pandehulen (latin: sinus frontalis) er en bihule (sinus) i hovedet under hjernens frontallap.
Pattedyr
Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af hvirveldyr, der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: mælkekirtler (yver eller patter), som deres unger får mælk fra, en neokortex (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen).
Penis
Samling af peniser i det islandske fallologiske museum Penis hos en mand. Penis (flertal penisser, penes) er et eksternt kønsorgan der ses hos visse hvirveldyr og hvirvelløse dyr af biologisk hankøn.
Planteanatomi
Plantens anatomi i oversigtsform. Planternes anatomi er meget ensartet, når man ser på de grove træk.
Pons
Pons,Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998).
Prostata
pung Prostata (blærehalskirtlen (12)) er beliggende i prostatalogen.
Protister
Protisterne (latin: protista) er alle organismer med en cellekerne (Eukaryota) undtagen: Opisthokonta (dyr, Microsporidia, svampe...), Bikonta (Alveolates, Stramenopiles, Rhodophyta, Grønne planter).
René Descartes
René Descartes (udtales dekɑːrt), født 31. marts 1596 i La Haye (nuv. Descartes), død 11. februar 1650 i Stockholm) var en fransk filosof og matematiker, der grundlagde den analytiske geometri. Det var Descartes, der opfandt det retvinklede koordinatsystem, som vi bruger det i dag.
Ribben
Skelet fra kvinde, set bagfra, ribbene er fæstnet til rygsøjlen. Ribbenene (costae) er hos hvirveldyrene de lange og kurvede knogler, der danner brystkassen.
Ryghvirvel
En ryghvirvel eller vertebra er en irregulær knogle i rygsøjlen.
Rygsøjle
En rygsøjle er en knoglestruktur i ryggen af hvirveldyr, bestående af en lang række ryghvirveler forbundet til hinanden.
Skede (kønsorgan)
Skeden (latin: vagina, som direkte oversat betyder "skede" i meningen hylster), er den første del af pattedyrhunners indre kønsorganer.
Se Anatomi og Skede (kønsorgan)
Skelet
Skelet er en fællesbetegnelse for alle knoglerne, som udgør "stativet" i kroppen hos mennesket og alle andre hvirveldyr.
Skinneben
Skinnebenet (lat. tibia) er en rørknogle, der sammen med lægbenet udgør underbenets knogler.
Skjoldbruskkirtel
Illustration af skjoldbruskkirtlen og de fire biskjoldbruskkirtler Skjoldbruskkirtlen (lat: glandula thyroidea el. glandula thyreoidea) er en af de største endokrine kirtler i kroppen og består af en højre og venstre del der er forbundne.
Se Anatomi og Skjoldbruskkirtel
Skulder
Skulderled Skulderen er i anatomien den del af kroppen (et led), der forbinder forben/arm og torso.
Smagssans
Bernardo Eberhart Keilhaus maleri ''Dreng med en hund. (Allegori paa "Smagen")''. Smagssansen er kombinationen af smagsstoffers registrering via smagsløg, der sidder på tungen, og som sender impulser til smagscenteret i hjernen.
Spiserør
Spiserøret (øsofagus) er et organ der transporterer mad fra svælget til maven og består hovedsagelig af glat muskelvæv og slimhinde.
Sternum
Sternum eller Brystben er en lang flad knogle formet som et slips, der er lokaliseret centralt på brystkassen.
Storhjerne
Storhjernen (telencephalon, cerebrum) er den største del af hjernen hos mennesket, og hos pattedyr består den af de to hjernehemisfærer.
Strubehoved
Øvre og nedre luftveje Strubehovedet (larynx) er et stemmeorgan som sidder i struben og har vigtige opgaver også under fordøjelse (synkning af mad og væske) og respiration.
Svælg
Svælget på person. Mandlerne er fjernet. Svælget er et forbindelsesled mellem mund og spiserør.
Synsnerve
Synsnerven (lægelatin nervus opticus) kaldes også den 2.
Synssans
Synssansen anvender bl.a. øjet til at indsamle informationer Synssansen begynder i de fotoreceptorer (synsceller), som omsætter lys til nervesignaler.
Talgkirtel
Skematisk oversigt af en hårsæk med talgkirtler Talgkirtler er små kirtler der findes i huden på pattedyr.
Talje (anatomi)
Talje, fra fransk taille.
Tand
Tænder Oversigtstegning over en tands opbygning.A. KroneB. Rod1. Emalje2. Dentin3. Pulpa4. Gumme5. Rodcement6. Knogle7. Blodåre8. Nerve En tand er en emaljedækket knogle i munden på visse pattedyr, krybdyr, padder og fisk.
Tårekirtel
'''Tåreapparatet ved højre øje''' a.
Testikel
pung Testikel (Testes), er en mandlig kønskirtel.
Tolvfingertarm
Tolvfingertarmen (latin: duodenum Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme) er den tarm, føden går til fra mavesækken.
Topografi
Topografi er dannet ud fra to græske ord: topos.
Tunge
En rask tunge hos et voksent menneske. Tungen er en slimhindebeklædt muskel, som kun hvirveldyr har.
Tyktarm
Oversigt over tyktarmen: 1) opadstigende colon med blindtarmen nederst, 2) transverselle colon, 3), nedadstigende colon, 4) S-formede colon, 5) endetarm og analkanal Tyktarmen (latin: intestinum crassum Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme) er den sidste del af tarmsystem.
Tyndtarm
jejunum) og lilla (ileum). I biologien er tyndtarmen (latin: intestinum tenue Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme) den del af fordøjelsessystemet, der ligger mellem maven og tyktarmen (Colon).
Underarm
Underarmen (lat. antebrachium) omfatter overekstremitetsregionen mellem albuen og håndleddet.
Underben
Underbensknoglerne fibula et tibia på et menneske Underbenet (latin: crus Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme) er den del af kroppen, der går fra anklen til knæet og udgøres af knoglerne tibia og fibula.
Vene
En vene er en blodåre, der fører blod mod hjertet.
William Harvey
William Harvey (født 1. april 1578 i Folkestone, England, død 3. juni 1657 i London, England) var en engelsk læge og anatom, der studerede blodets kredsløb og fandt ud af, at blodet cirkulerer i kroppen, og at det er hjertet, der skaber pulsen, og ikke arterierne, som man havde troet hidtil.
Også kendt som Anatom, Anatomisk, Human anatomi, Menneskets anatomi, Zootomi.