Indholdsfortegnelse
8 relationer: Dejen af Algier, Dus og Des, Erenler (helgen), Kongelige og fyrstelige titler, Nåde (prædikat), Prædikat (tiltale), Seigneur, Tiltale.
Dejen af Algier
Dejen af Algier (fra tyrkisk) var overhovedet i staten Algier i tidsrummet 1600–1830.
Se Tiltale (flertydig) og Dejen af Algier
Dus og Des
At være Des er at anvende stedordene De, Dem og Deres ved tiltale, hvilket skal signalere afstand og respekt.
Se Tiltale (flertydig) og Dus og Des
Erenler (helgen)
Erenler (lit: de, der har opnået også kaldet eren, münevver (mūnavvar)), kommer af de tyrkiske udtryk ermek, som betyder at opnå.
Se Tiltale (flertydig) og Erenler (helgen)
Kongelige og fyrstelige titler
Medlemmer af konge- og fyrstehuse har som regel titler og prædikater, der afspejler deres forhold til monarken eller tronen.
Se Tiltale (flertydig) og Kongelige og fyrstelige titler
Nåde (prædikat)
Nåde er et prædikat (en høflig omtale- og tiltalteform), der bruges om/til visse højadelige personer.
Se Tiltale (flertydig) og Nåde (prædikat)
Prædikat (tiltale)
Et prædikat betegner en sproglig formel, der traditionelt anvendes ved tiltale og omtale af personer af en vis rang, ofte mennesker af adelig eller fyrstelig byrd, eller indehavere af bestemte embeder, som f.eks.
Se Tiltale (flertydig) og Prædikat (tiltale)
Seigneur
Seigneur (fransk fra latin senior, "den ældre", forkortet Sieur, "høj herre") titlen benyttedes under feudaltiden i Frankrig om lensherrer (~ lensbesidder).
Se Tiltale (flertydig) og Seigneur
Tiltale
Tiltale er en del af en straffesags forløb.