Hurtigere adgang end browser!
25 relationer: Afkast, Alternativomkostning, Arbejdsmarked, Asymmetrisk information, Økonomi, Brugerbetaling, De Økonomiske Råd, Efficiens, Eksternalitet, Finansiering, Forbrugsgode, Fordelingspolitik, Humankapital, Indkomst, Investering, Kapital, Løn, Markedsfejl, Produktivitet, Statens Uddannelsesstøtte, Subsidium, Udbud og efterspørgsel, Uddannelse, Uddannelsessystem, Velfærdsøkonomi.
Afkast
Afkast eller kapitalafkast betegner den fortjeneste, der opnås ved at besidde et økonomisk aktiv i løbet af en bestemt tidsperiode, ofte et år.
Ny!!: Uddannelsesøkonomi og Afkast · Se mere »
Alternativomkostning
Alternativomkostninger eller offeromkostninger (engelsk: opportunity cost) betegner indenfor økonomisk teori de omkostninger, der er ved en handling, når de tab, der er ved, at handlingen udelukker andre samtidige handlinger, indregnes – når der med andre ord tages højde for handlingens trade-off.
Ny!!: Uddannelsesøkonomi og Alternativomkostning · Se mere »
Arbejdsmarked
Et arbejdsmarked er et marked, hvor arbejdskraft købes og sælges.
Ny!!: Uddannelsesøkonomi og Arbejdsmarked · Se mere »
Asymmetrisk information
Asymmetrisk information (eller informationsasymmetri) betegner en situation, f.eks.
Ny!!: Uddannelsesøkonomi og Asymmetrisk information · Se mere »
Økonomi
Økonomi (gr. oikos + nomos, hus(holdning) + lov, altså egentlig ”regler for (eller styring af) en husholdning”) er en samfundsvidenskab, der analyserer produktionen og forbruget af varer og tjenesteydelser.
Ny!!: Uddannelsesøkonomi og Økonomi · Se mere »
Brugerbetaling
Brugerbetaling er det fænomen, at man som bruger af en given – ofte offentlig – serviceydelse selv betaler en del af eller hele den pågældende ydelse.
Ny!!: Uddannelsesøkonomi og Brugerbetaling · Se mere »
De Økonomiske Råd
De Økonomiske Råd er en institution, der har til opgave løbende at vurdere Danmarks økonomiske situation.
Ny!!: Uddannelsesøkonomi og De Økonomiske Råd · Se mere »
Efficiens
I økonomisk teori siges en situation at være efficient, hvis de knappe resurser anvendes på den økonomisk mest effektive måde, så det er umuligt at allokere dem på en anden måde, der stiller nogen bedre uden at stille andre dårligere.
Ny!!: Uddannelsesøkonomi og Efficiens · Se mere »
Eksternalitet
I økonomi er en eksternalitet en omkostning eller gevinst som (eksterne) personer uden for den økonomiske transaktion på markedet påføres.
Ny!!: Uddannelsesøkonomi og Eksternalitet · Se mere »
Finansiering
Verdens største fondsbørs, New York Stock Exchange er et af verdens finanscentre. Finansiering er tilvejebringelse af kapital til at dække udgifterne til en aktivitet, en anskaffelse eller lignende.
Ny!!: Uddannelsesøkonomi og Finansiering · Se mere »
Forbrugsgode
Et forbrugsgode eller en forbrugsvare er indenfor økonomi et hvert gode eller vare som produceres med henblik på at tilfredsstille ønsker eller behov hos en forbruger.
Ny!!: Uddannelsesøkonomi og Forbrugsgode · Se mere »
Fordelingspolitik
Fordelingspolitik er et udtryk, som dækker over politiske partiers og andre gruppers holdninger til, hvordan de materielle goder i et samfund skal fordeles.
Ny!!: Uddannelsesøkonomi og Fordelingspolitik · Se mere »
Humankapital
Humankapital er en betegnelse for alt form for værdi, som mennesker akkumulerer, såsom viden, evner, social kapital, kreativitet og uddannelse, baseret på en antagelse om at mennesker er produktionsfaktorer på lige fod med kapital.
Ny!!: Uddannelsesøkonomi og Humankapital · Se mere »
Indkomst
Indkomst er et centralt økonomisk begreb, der imidlertid unddrager sig en entydig definition.
Ny!!: Uddannelsesøkonomi og Indkomst · Se mere »
Investering
Investering er et begreb med adskillige nært beslægtede betydninger indenfor ledelse, finansiering og økonomi, der har en fælles relation om at spare og dermed udskyde et forbrug.
Ny!!: Uddannelsesøkonomi og Investering · Se mere »
Kapital
Kapital anvendes dels som betegnelse for en større sum penge, især i forbindelse med investerings- og lånevirksomhed, og dels i betydningen værdier, som kan opgøres i penge.
Ny!!: Uddannelsesøkonomi og Kapital · Se mere »
Løn
Løn er en betaling til en lønmodtager for lønarbejde.
Ny!!: Uddannelsesøkonomi og Løn · Se mere »
Markedsfejl
Markedsfejl er et begreb inden for økonomisk teori for de forskellige forhold der kan bevirke at konkurrencen på et givet marked ikke er fuldkommen.
Ny!!: Uddannelsesøkonomi og Markedsfejl · Se mere »
Produktivitet
Fremstilling af doughnuts på en amerikansk fabrik, hvor produktiviteten er søgt forøget gennem automatisering af processen Produktivitet er afledt af latin: productum (.
Ny!!: Uddannelsesøkonomi og Produktivitet · Se mere »
Statens Uddannelsesstøtte
Statens Uddannelsesstøtte (forkortet SU) er en dansk økonomisk uddannelsesstøtte, som studerende kan søge til en række godkendte ungdoms- og videregående uddannelser.
Ny!!: Uddannelsesøkonomi og Statens Uddannelsesstøtte · Se mere »
Subsidium
Et subsidium (flertal subsidier) er et tilskud til produktionen af en vare, typisk givet for at reducere dens salgspris.
Ny!!: Uddannelsesøkonomi og Subsidium · Se mere »
Udbud og efterspørgsel
I mikroøkonomisk teori er udbud og efterspørgsel en økonomisk model, der prøver at forklare og forudsige prisen og mængden af goder solgt på et marked med fuldkommen konkurrence.
Ny!!: Uddannelsesøkonomi og Udbud og efterspørgsel · Se mere »
Uddannelse
Uddannelse er et udtryk, der både benyttes om den uformelle læring af færdigheder, viden og holdninger og de uddannelsesinstitutioner, som udbyder formelle uddannelsestilbud.
Ny!!: Uddannelsesøkonomi og Uddannelse · Se mere »
Uddannelsessystem
Uddannelsessystemet er et samfunds formelle opbygning af undervisningstilbud.
Ny!!: Uddannelsesøkonomi og Uddannelsessystem · Se mere »
Velfærdsøkonomi
Velfærdsøkonomi (også kaldet velfærdsteori) er en gren af mikroøkonomien, som forsøger at definere og måle et samfunds samlede velfærd (forstået som både materielle og immaterielle værdier).
Ny!!: Uddannelsesøkonomi og Velfærdsøkonomi · Se mere »
