Indholdsfortegnelse
29 relationer: Arbejdsgiverforening, Arbejdsindkomst, Arbejdsløshed, Arbejdsmarked, Arbejdsudbud, Asymmetrisk information, Efficiens, Eksternalitet, Fagforening, Forsikring, Forskning, Forsvar, Forurening, Forvridning, Fuldkommen konkurrence, Gode (økonomi), Grundforskning, Infrastruktur, Kartel, Konkurrence (økonomisk), Marked, Markedsmagt, Monopol, Monopolistisk konkurrence, Oligopol, Retsvæsen, Skat, Subsidium, Uddannelse.
Arbejdsgiverforening
En arbejdsgiverforening eller arbejdsgiverorganisation er en sammenslutning af virksomhedsejere – som modsætning til centralorganisationer, der er sammenslutninger af lønmodtagernes fagforbund.
Se Markedsfejl og Arbejdsgiverforening
Arbejdsindkomst
Arbejdsindkomst er den indkomst, man erhverver sig ved lønarbejde.
Se Markedsfejl og Arbejdsindkomst
Arbejdsløshed
Arbejdsløs tysker, 1928. Teksten på skiltet lyder i oversættelse: Flittig ung mand søger arbejde. Arbejdsløshed opstår, når arbejdsudbuddet, altså udbuddet af arbejdskraft overstiger efterspørgslen efter arbejdskraft.
Se Markedsfejl og Arbejdsløshed
Arbejdsmarked
Et arbejdsmarked er et marked, hvor arbejdskraft købes og sælges.
Se Markedsfejl og Arbejdsmarked
Arbejdsudbud
I standard-økonomisk tankegang er arbejdsudbuddet det samlede antal timer, som personerne i en befolkning ønsker at arbejde ved en given realløn (altså udbuddet af personer, der ønsker et arbejde, ikke udbuddet af job).
Se Markedsfejl og Arbejdsudbud
Asymmetrisk information
Asymmetrisk information (eller informationsasymmetri) betegner en situation, f.eks.
Se Markedsfejl og Asymmetrisk information
Efficiens
I økonomisk teori siges en situation at være efficient, hvis de knappe resurser anvendes på den økonomisk mest effektive måde, så det er umuligt at allokere dem på en anden måde, der stiller nogen bedre uden at stille andre dårligere.
Eksternalitet
I økonomi er en eksternalitet en omkostning eller gevinst som (eksterne) personer uden for den økonomiske transaktion på markedet påføres.
Se Markedsfejl og Eksternalitet
Fagforening
Fagforening er en sammenslutning af arbejdstagere indenfor samme branchegren eller fag.
Forsikring
Bygningsbrandforsikring er påkrævet i Danmark, hvis der er lån i bygningerne. Forsikring er en aftale mellem en forsikringstager (kunde), der køber et løfte om udligning af økonomiske tab.
Forskning
Forskning betegner den systematiske, videnskabelige undersøgelse af et område, f.eks.
Forsvar
Forsvar er en eufemistisk betegnelse for de væbnede styrker dvs.
Forurening
Engangsdåse i skovbund Olie på stranden Forurening forårsages af frigørelsen og/eller udslip af miljøfremmede stoffer.
Forvridning
En forvridning er inden for økonomisk teori et tiltag eller en omstændighed, som medfører, at markedsmekanismen på et marked ikke fungerer efter hensigten, dvs.
Fuldkommen konkurrence
Fuldkommen konkurrence, fuldstændig konkurrence eller perfekt konkurrence er et økonomisk begreb for nogle særlige markedsforhold, hvor ingen aktør alene kan påvirke en vares pris på markedet.
Se Markedsfejl og Fuldkommen konkurrence
Gode (økonomi)
Et gode er i økonomi normalt en vare eller tjenesteydelse, som øger nytten og kan sælges til en pris på et marked.
Se Markedsfejl og Gode (økonomi)
Grundforskning
Grundforskning er forskning med henblik på at erhverve ny viden og indsigt uden primært sigte på bestemte praktiske mål eller anvendelser.
Se Markedsfejl og Grundforskning
Infrastruktur
Infrastruktur i Hong Kong med veje og spor til offentlig transport, elkabler m.v. Infrastruktur er en betegnelse for summen af de systemer, der forbinder enheder i et større system.
Se Markedsfejl og Infrastruktur
Kartel
Et kartel er en gruppe af virksomheder, hvis mål er at begrænse konkurrence og udbud for at kunne hæve priserne på virksomhedernes produkter og skabe en større indtjening.
Konkurrence (økonomisk)
Indenfor økonomisk teori spiller begrebet konkurrence en central rolle.
Se Markedsfejl og Konkurrence (økonomisk)
Marked
Torvehallerne i København Wet marked i Singapore Et marked eller markedssted er det sted, hvor kunder og handlende i en kortere periode samles for at købe og sælge deres varer, mest almindeligt var det tidligere på torvet i den lokale købstad eller en handelsplads, hvilke indtil næringsfrihedens indførelse havde mere eller mindre eneret på handel og håndværk.
Markedsmagt
Markedsmagt betegner en aktørs (typisk en virksomheds) evne til at påvirke markedsprisen for en vare eller tjenesteydelse ved at ændre sit udbud eller sin efterspørgsel.
Monopol
Et monopol (fra græsk μόνος mónos og πωλεῖν pōleîn) betegner en virksomhed, der er den eneste udbyder (sælger) af en vare eller tjeneste.
Monopolistisk konkurrence
Et marked siges at have konkurrenceformen monopolistisk konkurrence, hvis det er heterogent og har mange udbydere.
Se Markedsfejl og Monopolistisk konkurrence
Oligopol
Et oligopol er en markedsform, hvor et marked er domineret af få udbydere, såkaldte oligopolister.
Retsvæsen
Retsvæsen er fællesbetegnelse for den del af statsmagten, som består af domstolene samt politi og anklagemyndighed.
Skat
"På skatteopkræverens kontor." Anonymt efter de Marinus Van Reymerswaele (1575-1600). Kunstmuseumet i Nancy. Skat (af norrønt:"Skattr") er den almindelige betegnelse for penge eller - især tidligere - naturalier, der opkræves af det offentlige, dvs.
Subsidium
Et subsidium (flertal subsidier) er et tilskud til produktionen af en vare, typisk givet for at reducere dens salgspris.
Uddannelse
Uddannelse er et udtryk, der både benyttes om den uformelle læring af færdigheder, viden og holdninger og de uddannelsesinstitutioner, som udbyder formelle uddannelsestilbud.
Også kendt som Markedsimperfektion.