Indholdsfortegnelse
43 relationer: Abduktion (metode), Charles Sanders Peirce, Cherry picking, Data, Deduktion, Demarkationsproblemet, Eksperiment, Empirisme, Engelsk Wikipedia, Erkendelse, Evidensbaseret medicin, Falsifikationisme, Gestaltpsykologi, Henri Poincaré, Hermeneutik, Historisk-kritisk metode, Historisme, Hypotese, Hypotetisk-deduktiv metode, Induktion (metode), Induktive-deduktive metode, Interview (researchteknik), Iteration, Jürgen Habermas, Karl Popper, Kemi, Kildekritik, Logisk positivisme, Matematisk metode, Metodologi, Naturvidenskabelig metode, Neopragmatisme, Observation, Paradigme, Paul Feyerabend, Postmodernisme, Rationalisme, Socialkonstruktivisme, Sociologisk metode, Statistik, Teori-teorien, Thomas Kuhn, William James.
- Akademia
- Metodologi
Abduktion (metode)
Abduktion (af ab-ducere, lede bort) er i traditionel logik betegnelse for en syllogisme hvori oversætningen er sand, men med undersætningen og dermed konklusionen kun er sandsynlig.
Se Videnskabelig metode og Abduktion (metode)
Charles Sanders Peirce
Charles Sanders Peirce (udtales pørs) (født 10. september 1839, død 19. april 1914) var en amerikansk polyhistor, født i Cambridge, Massachusetts.
Se Videnskabelig metode og Charles Sanders Peirce
Cherry picking
bevis” for, at rygning ikke er sundhedsskadelig.Forces International´s ARCHIVE PORTALhttp://www.forces.org/evidence/hamilton/other/oldest.htm Forces International, pro-rygning website Cherry picking ("at plukke kirsebærrene”) er det fænomen, at man kun angiver (”plukker”) de data, der bekræfter ens opfattelse i en bestemt sag, men undlader at angive de data, der modsiger ens opfattelse.
Se Videnskabelig metode og Cherry picking
Data
Data henfører til en samling af information, som typisk er resultatet af erfaring, observation, eksperimenter eller en mængde af præmisser.
Se Videnskabelig metode og Data
Deduktion
Deduktion er i sproglig argumentation og filosofi en logisk gyldig slutningsform, hvor konklusionen nødvendigvis følger af præmisserne.
Se Videnskabelig metode og Deduktion
Demarkationsproblemet
Demarkationsproblemet i videnskabsteori beskæftiger sig med hvordan man kan trække en grænse mellem videnskab og ikke-videnskab, herunder fx videnskab og pseudovidenskab, videnskab og religion eller videnskab i forhold professionel tænkning eller tænkning generelt.
Se Videnskabelig metode og Demarkationsproblemet
Eksperiment
Et eksperiment er en velkontrolleret fremgangsmåde som indgår i den videnskabelige metode, og består af et sæt af handlinger, observationer og fortolkninger, som udføres for at afgøre gyldigheden af en hypotese eller undersøge kausale forhold mellem fænomener.
Se Videnskabelig metode og Eksperiment
Empirisme
Empirisme er en erkendelsesteori, der betoner erfaringens rolle i etablering af viden.
Se Videnskabelig metode og Empirisme
Engelsk Wikipedia
Engelsk Wikipedias deltagere fordelt efter land:m:Edits by project and country of origin Den blev grundlagt den 15. januar 2001, og nåede to millioner artikler omkring september 2007.
Se Videnskabelig metode og Engelsk Wikipedia
Erkendelse
Erkendelse er et abstrakt begreb der finder anvendelse inden for mange videnskabelige discipliner.
Se Videnskabelig metode og Erkendelse
Evidensbaseret medicin
Evidensbaseret medicin er en bestemt form for klinisk beslutningsproces – altså en måde at praktisere på som læge, kiropraktor (klinisk biomekanik), sygeplejerske, fysioterapeut etc.
Se Videnskabelig metode og Evidensbaseret medicin
Falsifikationisme
Eksempel på en hvid svane – almindelig i Europa og Amerika. Hvis man kommer derfra og ikke har set andre slags svaner, så kan det være let at konkludere, at alle svaner er hvide. Eksempler på sorte svaner, som er udbredte i Australien og New Zealand. Falsifikationisme er en videnskabsteoretisk position fremsat af filosoffen Karl Raimund Popper, som udspringer af kritisk rationalisme.
Se Videnskabelig metode og Falsifikationisme
Gestaltpsykologi
Gestaltpsykologi er en teori om bevidstheden, der er udarbejdet af eksperimentelle psykologer på Humboldt-universitetet i Berlin.
Se Videnskabelig metode og Gestaltpsykologi
Henri Poincaré
Jules Henri Poincaré (IPA) (født 29. april 1854 i Nancy, død 17. juli 1912 i Paris), var en af Frankrigs største matematikere og fysikere og tillige en videnskabsfilosof.
Se Videnskabelig metode og Henri Poincaré
Hermeneutik
Ordet hermeneutik stammer fra græsk og betyder fortolke eller oversætte og var oprindeligt en teologisk opfindelse.
Se Videnskabelig metode og Hermeneutik
Historisk-kritisk metode
Historisk-kritisk metode er betegnelsen på et sæt af metoder til undersøgelse af historiske tekster.
Se Videnskabelig metode og Historisk-kritisk metode
Historisme
Historisme er en betegnelse på den idétradition inden for humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning som betoner at alle foreteelser skal forstås historisk, og at historiske hændelser i deres karakter er enestående (ty. das Einmalige).
Se Videnskabelig metode og Historisme
Hypotese
Grafisk fremstilling af teorien om ormehuller. En hypotese er en antagelse om nogle kendsgerninger eller om nogle lovmæssigheder.
Se Videnskabelig metode og Hypotese
Hypotetisk-deduktiv metode
Den hypotetisk-deduktive metode eller model er en videnskabelig metode, hvor en hypotese efterprøves ved eksperimentering.
Se Videnskabelig metode og Hypotetisk-deduktiv metode
Induktion (metode)
Ved induktion observerer man enkelte tilfælde (specialtilfælde) og konkluderer noget generelt (generalisering).
Se Videnskabelig metode og Induktion (metode)
Induktive-deduktive metode
Den induktive-deduktive forskningsmetode blev først formuleret af Aristoteles og senere modificeret af bl.a. Francis Bacon, der især satte eksperimentet i centrum i den videnskabelige metode.
Se Videnskabelig metode og Induktive-deduktive metode
Interview (researchteknik)
300x300px Et interview er en researchteknik, der bygger på en spørgsmål-svar-logik.
Se Videnskabelig metode og Interview (researchteknik)
Iteration
Iteration (fra latin iterare: gentage) er et begreb, der blandt andet bruges i forbindelse med systemudvikling og i numerisk analyse.
Se Videnskabelig metode og Iteration
Jürgen Habermas
Jürgen Habermas (født 18. juni 1929 i Düsseldorf) er en tysk filosof og sociolog inden for kritisk teori.
Se Videnskabelig metode og Jürgen Habermas
Karl Popper
Sir Karl Raimund Popper (født 28. juli 1902 i Wien, død 17. september 1994 i London) var en østrigsk videnskabsfilosof.
Se Videnskabelig metode og Karl Popper
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Se Videnskabelig metode og Kemi
Kildekritik
Kildekritik er en videnskabelig metode, der vægter kilders troværdighed.
Se Videnskabelig metode og Kildekritik
Logisk positivisme
Logisk positivisme (senere betegnet nypositivisme eller logisk empirisme) er en filosofisk retning udviklet i 1920'erne af Wienerkredsen, der bl.a. bestod af Moritz Schlick (1882-1936), Rudolf Carnap (1891-1970) og Otto Neurath (1882-1945).
Se Videnskabelig metode og Logisk positivisme
Matematisk metode
Matematisk metode er et område i matematikken hvor man studerer beviser, og det at udforme et bevis på egen hånd.
Se Videnskabelig metode og Matematisk metode
Metodologi
En metode er en konkret fremgangsmåde til at udføre en opgave.
Se Videnskabelig metode og Metodologi
Naturvidenskabelig metode
Eksempel på illustration af simpel naturvidenskabelig metode Det er et åbent spørgsmål om der findes én eller flere forskellige naturvidenskabelige metoder og om den naturvidenskabelige metode også gælder for humaniora og samfundsvidenskab, jf.
Se Videnskabelig metode og Naturvidenskabelig metode
Neopragmatisme
Neopragmatisme eller Nypragmatisme er navnet på en ny litteraturteoretisk bevægelse, der er opstået i USA og kan opfattes som et alternativ til den såkaldte dekonstruktionisme.
Se Videnskabelig metode og Neopragmatisme
Observation
En mand observerer En observation er en iagttagelse som bruges i blandt andet videnskabelig metode.
Se Videnskabelig metode og Observation
Paradigme
Ordet paradigme kommer fra græsk (παράδειγμα parádeigma, som er sammensat af para.
Se Videnskabelig metode og Paradigme
Paul Feyerabend
Paul Feyerabend (født 13. januar 1924 i Wien, Østrig, død 11. februar 1994 i Genolier, Schweiz) var en østrigsk født videnskabsfilosof.
Se Videnskabelig metode og Paul Feyerabend
Postmodernisme
Postmodernistisk arkitektur ved bygningen og kulturhuset ''Trommen'' i Hørsholm nord for København Postmodernisme er et begreb, der bruges meget forskelligt og derfor ofte opdeles i postmoderne teori, postmoderne kunst (fx postmoderne litteratur) og så en historisk periode, som kaldes postmoderniteten.
Se Videnskabelig metode og Postmodernisme
Rationalisme
Rationalisme er en åndsretning, der lægger vægt på menneskets brug af fornuften.
Se Videnskabelig metode og Rationalisme
Socialkonstruktivisme
Socialkonstruktivisme er en sociologisk retning, der arbejder med, hvordan virkeligheden i større eller mindre grad skal forstås som en social konstruktion og hvordan sproget former menneskets evne til og mulighed for at erkende verden.
Se Videnskabelig metode og Socialkonstruktivisme
Sociologisk metode
Sociologisk metode er den faglige betegnelse for fremgangsmåden ved sociologiske undersøgelser.
Se Videnskabelig metode og Sociologisk metode
Statistik
Statistik er en videnskabelig metode, hvormed man effektivt anvender numeriske data, som f.eks.
Se Videnskabelig metode og Statistik
Teori-teorien
Teori-teorien er en psykologisk teori, der hævder, at børn i princippet tænker ligesom forskere.
Se Videnskabelig metode og Teori-teorien
Thomas Kuhn
Thomas Samuel Kuhn (født 18. juli 1922 i Cincinnati, død 17. juni 1996 i Cambridge, Massachusetts) var en amerikansk videnskabsteoretiker, -filosof og -historiker.
Se Videnskabelig metode og Thomas Kuhn
William James
William James (født 11. januar 1842, død 26. august 1910) var en amerikansk psykolog og filosof.
Se Videnskabelig metode og William James
Se også
Akademia
- Akademisk termin
- Intellektuel
- Opslagstavle
- Relativ alderseffekt
- Speciale (opgave)
- Stipendium
- Tværfaglighed
- Universitetsmuseum
- Videnskabelig metode
Metodologi
- Analyse
- Forskning
- Historisk metode
- Metodologi
- Mindmap
- The Open Group Architecture Framework
- Videnskabelig metode
Også kendt som Videnskabelige metode, Videnskabelige metoder.