Hurtigere adgang end browser!
26 relationer: Absolut størrelsesklasse, Andromedagalaksen, Den lokale galaksegruppe, Den store tiltrækker, Ellipsoide, Galakse, Galaksehob, Galaktiske koordinatsystem, IC 342, John Herschel, Jomfruen, Kosmisk baggrundsstråling, Laniakea-superhoben, Luminositet, Lysår, Mælkevejen, Mørkt stof, Observerbare univers, Parsec, Rødforskydning, Stjernebillede, Stjernetåge, Store Magellanske Sky, Trekantgalaksen, Virgohoben, William Herschel.
Absolut størrelsesklasse
Absolut størrelsesklasse (på engelsk: absolut magnitude) er i astronomien et mål for, hvor meget lys et astronomisk objekt (stjerne, galakse, stjernetåge, osv.) udsender.
Ny!!: Virgo-superhoben og Absolut størrelsesklasse · Se mere »
Andromedagalaksen
Andromedagalaksens placering i stjernebilledet Andromeda Andromedagalaksen Animation af kollision mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen Andromedagalaksen (af og til kaldet Andromedatågen) – M31 (objekt nr. 31 i Messiers katalog), NGC 224 (objekt nr. 224 i New General Catalogue) – er den største galakse i den lokale galaksehob og med en afstand på 2,3 mio.
Ny!!: Virgo-superhoben og Andromedagalaksen · Se mere »
Den lokale galaksegruppe
Den lokale galaksegruppe, også kaldet den lokale galaksehob eller den lokale gruppe, er en galaksehob bestående af 30–40 galakser og med en udstrækning på mellem 5 og 10 mio.
Ny!!: Virgo-superhoben og Den lokale galaksegruppe · Se mere »
Den store tiltrækker
Panoramisk syn af hele den nære himmel set via modtagelse af infrarødt lys. Lokaliseringen af Den store tiltrækker, som er radiousynlig, vises via en lang blå linjepil fra nederst til højre ind tæt på mælkevejen. Tryk på illustrationen for større billede. Sammenstykkede billeder af himmelregionen taget af Hubble-rumteleskopet, hvor Den store tiltrækker er lokaliseret, men ikke kan ses. Den store tiltrækker (eng. The Great Attractor) er et gravitationscenter i universet.
Ny!!: Virgo-superhoben og Den store tiltrækker · Se mere »
Ellipsoide
En ellipsoide er en lukket flade i et 3-dimensionalt rum.
Ny!!: Virgo-superhoben og Ellipsoide · Se mere »
Galakse
En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.
Ny!!: Virgo-superhoben og Galakse · Se mere »
Galaksehob
Galaksehoben Abell 2744 En galaksehob er en samling af galakser, der er bundet til hinanden af tyngdekraften, således at de roterer om et fælles lokalt tyngdepunkt.
Ny!!: Virgo-superhoben og Galaksehob · Se mere »
Galaktiske koordinatsystem
Det galaktiske koordinatsystem benytter Solen som origo. Galaktisk længde (ℓ) angiver vinklen mellem objekt og Mælkevejens centrum. Galaktisk bredde (''b'') angiver vinklen mellem objekt og det galaktiske plan. Det galaktiske koordinatsystem er et af flere koordinatsystemer til at stedfæste objekter på himmelkuglen.
Ny!!: Virgo-superhoben og Galaktiske koordinatsystem · Se mere »
IC 342
IC 342 (også kendt som Caldwell 5) er en spiralgalakse af samme størrelse som Mælkevejen i afstanden 10 millioner lysår i retning af stjernebilledet Giraffen mellem Store Bjørn og Cassiopeia.
Ny!!: Virgo-superhoben og IC 342 · Se mere »
John Herschel
John Frederick William Herschel (født 7. marts 1792, død 11. maj 1871) var en engelsk matematiker, astronom, kemiker og eksperimentel fotograf og opfinder.
Ny!!: Virgo-superhoben og John Herschel · Se mere »
Jomfruen
Jomfruen (Virgo) er et stjernebillede på den nordlige himmelkugle, hvis klareste stjerne er Spica.
Ny!!: Virgo-superhoben og Jomfruen · Se mere »
Kosmisk baggrundsstråling
teoretiske kurve for et sort legeme, at denne dækker både dem og deres standardafvigelser. Den kosmiske baggrundsstråling (engelsk: cosmic microwave background, fork. CMB) er en baggrundsstråling af mikrobølger fra verdensrummet.
Ny!!: Virgo-superhoben og Kosmisk baggrundsstråling · Se mere »
Laniakea-superhoben
Afbildning af de nærmeste superhobe indenfor en radius af én milliard lysår. Laniakea har cirkelcentrum i den første aflange hvide større plet ca. 45 grader oppe for centrum. Cirklens radius går til lidt mere end illustrationens centrum. Illustrationens afgrænsede verdensrums kugle omfatter 63 millioner galakser. Laniakea-superhoben, Laniakea Supercluster eller kort Laniakea er en superhob (supercluster) som er hjemsted for bl.a. Mælkevejen, Solsystemet og planeten Jorden.
Ny!!: Virgo-superhoben og Laniakea-superhoben · Se mere »
Luminositet
Luminositet er et fagudtryk, som benyttes indenfor fx astronomi og astrofysik.
Ny!!: Virgo-superhoben og Luminositet · Se mere »
Lysår
Nærmeste stjerne afstande i lysår i forhold til Solen som funktion af titusinder af år. Lysår (ly) er en længdeenhed der anvendes inden for astronomi.
Ny!!: Virgo-superhoben og Lysår · Se mere »
Mælkevejen
Ingen beskrivelse.
Ny!!: Virgo-superhoben og Mælkevejen · Se mere »
Mørkt stof
Universets bestandele fordelt på mørk energi, mørkt stof, stjerner m.v. og interstellart støv. I kosmologi er mørkt stof eller mørk materie hypotetiske subatomare partikler med i dag (2018) ukendt sammensætning, som ikke vekselvirker med elektromagnetisme, men som vekselvirker med gravitation, og hvis eksistens man slutter sig til ud fra dets gravitationspåvirkning på synligt stof som f.eks.
Ny!!: Virgo-superhoben og Mørkt stof · Se mere »
Observerbare univers
Det observerbare univers, der også med et mindre præcist udtryk kaldes det synlige univers, er en betegnelse, som bruges i Big Bang-kosmologi til at beskrive et kugleformet område af rummet, der ikke strækker sig længere, end at det er teoretisk muligt for en betragter at se objekter i det.
Ny!!: Virgo-superhoben og Observerbare univers · Se mere »
Parsec
Parsec er en enhed for afstande inden for astronomi.
Ny!!: Virgo-superhoben og Parsec · Se mere »
Rødforskydning
optiske spektrum af en superhob af en fjern galakse (højre), som sammenlignet med absorption linjer i det optiske spektrum af Solen (Venstre). Pile indikerer rødforskydningen. Bølgelængde forøges op mod den røde og ud (frekvensen falder). I fysikken (især astrofysikken), opstår fænomenet rødforskydning når lys, der ses kommende fra et objekt, er proportionalt forøget i bølgelængden, eller forskudt til den røde ende af spektret.
Ny!!: Virgo-superhoben og Rødforskydning · Se mere »
Stjernebillede
''Equirectangular'' plot af deklination vs rektascension af de moderne stjernebilleder, hvor den prikkede linje viser ekliptika. Stjernebillederne er farvekodet efter familie og året de blev vedtaget. Jorden i dens bane om solen gør at solen ser ud til at bevæge sig over ekliptika (rød), som er vippet med hensyn til ækvator (blåhvid). Stjernebillede kaldes hvert af de områder som nattehimlen er opdelt i. Stjernebilleder er et praktisk hjælpemiddel for astronomer når de ønsker at fortælle omtrent hvor på himmelen en observation er gjort.
Ny!!: Virgo-superhoben og Stjernebillede · Se mere »
Stjernetåge
En stjernetåge er en lysende interstellar sky (tåge) af støv og gas.
Ny!!: Virgo-superhoben og Stjernetåge · Se mere »
Store Magellanske Sky
Galaksen Store Magellanske Sky i infrarød belysning fotograferet fra Herschel Space Observatory, en mission fra Den Europæiske Rumorganisation, samt NASA's Spitzer Space Telescope. De to Magellanske Skyer Store Magellanske Sky Den Store Magellanske Sky (Large Magellan Cloud eller LMC) er en aflang-oval dværggalakse i stjernebilledet Dorado (Guldfisken).
Ny!!: Virgo-superhoben og Store Magellanske Sky · Se mere »
Trekantgalaksen
Kategori:Den lokale galaksegruppe Kategori:Individuelle galakser Kategori:Messier objekter.
Ny!!: Virgo-superhoben og Trekantgalaksen · Se mere »
Virgohoben
Virgohoben er en hob af galakser, som befinder sig i en afstand af omkring 59 ± 4 millioner lysår (18,0 ± 1,2 Mpc) fra Jorden i stjernebilledet Jomfruen (latin: Virgo).
Ny!!: Virgo-superhoben og Virgohoben · Se mere »
William Herschel
Sir Frederick William Herschel (født 15. november 1738, død 25. august 1822) var en tyskfødt, britisk astronom og komponist, som blev berømt for at have opdaget Uranus.
Ny!!: Virgo-superhoben og William Herschel · Se mere »
