Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Virgo-superhoben

Indeks Virgo-superhoben

Afstande fra den lokale galaksegruppe til udvalgte grupper og hobe inden for Virgo-superhoben. Virgo-superhoben (Virgo SC) eller den Lokale superhob (LSC eller LS) er den irregulære superhob af galakser, som blandt andet omfatter Den lokale gruppe, hvortil Mælkevejen og Andromedagalaksen hører.

Indholdsfortegnelse

  1. 25 relationer: Absolut størrelsesklasse, Andromedagalaksen, Den lokale galaksegruppe, Den store tiltrækker, Ellipsoide, Galakse, Galaksehob, Galaktiske koordinatsystem, IC 342, John Herschel, Jomfruen, Kosmisk baggrundsstråling, Laniakea-superhoben, Luminositet, Lysår, Mørkt stof, Observerbare univers, Parsec, Rødforskydning, Stjernebillede, Stjernetåge, Store Magellanske Sky, Trekantgalaksen, Virgohoben, William Herschel.

  2. Laniakea-superhoben

Absolut størrelsesklasse

Absolut størrelsesklasse (på engelsk: absolut magnitude) er i astronomien et mål for, hvor meget lys et astronomisk objekt (stjerne, galakse, stjernetåge, osv.) udsender.

Se Virgo-superhoben og Absolut størrelsesklasse

Andromedagalaksen

Andromedagalaksens placering i stjernebilledet Andromeda Andromedagalaksen Animation af kollision mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen Andromedagalaksen (af og til kaldet Andromedatågen) – M31 (objekt nr. 31 i Messiers katalog), NGC 224 (objekt nr. 224 i New General Catalogue) – er den største galakse i den lokale galaksehob og med en afstand på 2,3 mio.

Se Virgo-superhoben og Andromedagalaksen

Den lokale galaksegruppe

Den lokale galaksegruppe, også kaldet den lokale galaksehob eller den lokale gruppe, er en galaksehob bestående af 30–40 galakser og med en udstrækning på mellem 5 og 10 mio.

Se Virgo-superhoben og Den lokale galaksegruppe

Den store tiltrækker

Panoramisk syn af hele den nære himmel set via modtagelse af infrarødt lys. Lokaliseringen af Den store tiltrækker, som er radiousynlig, vises via en lang blå linjepil fra nederst til højre ind tæt på mælkevejen. Tryk på illustrationen for større billede.

Se Virgo-superhoben og Den store tiltrækker

Ellipsoide

En ellipsoide er en lukket flade i et 3-dimensionalt rum.

Se Virgo-superhoben og Ellipsoide

Galakse

En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.

Se Virgo-superhoben og Galakse

Galaksehob

Galaksehoben Abell 2744 En galaksehob er en samling af galakser, der er bundet til hinanden af tyngdekraften, således at de roterer om et fælles lokalt tyngdepunkt.

Se Virgo-superhoben og Galaksehob

Galaktiske koordinatsystem

Det galaktiske koordinatsystem benytter Solen som origo. Galaktisk længde (ℓ) angiver vinklen mellem objekt og Mælkevejens centrum. Galaktisk bredde (''b'') angiver vinklen mellem objekt og det galaktiske plan. Det galaktiske koordinatsystem er et af flere koordinatsystemer til at stedfæste objekter på himmelkuglen.

Se Virgo-superhoben og Galaktiske koordinatsystem

IC 342

IC 342 (også kendt som Caldwell 5) er en spiralgalakse af samme størrelse som Mælkevejen i afstanden 10 millioner lysår i retning af stjernebilledet Giraffen mellem Store Bjørn og Cassiopeia.

Se Virgo-superhoben og IC 342

John Herschel

John Frederick William Herschel (født 7. marts 1792, død 11. maj 1871) var en engelsk matematiker, astronom, kemiker og eksperimentel fotograf og opfinder.

Se Virgo-superhoben og John Herschel

Jomfruen

Jomfruen (Virgo) er et stjernebillede på den nordlige himmelkugle, hvis klareste stjerne er Spica.

Se Virgo-superhoben og Jomfruen

Kosmisk baggrundsstråling

teoretiske kurve for et sort legeme, at denne dækker både dem og deres standardafvigelser. Den kosmiske baggrundsstråling (engelsk: cosmic microwave background, fork. CMB) er en baggrundsstråling af mikrobølger fra verdensrummet.

Se Virgo-superhoben og Kosmisk baggrundsstråling

Laniakea-superhoben

Afbildning af de nærmeste superhobe indenfor en radius af én milliard lysår. Laniakea har cirkelcentrum i den første aflange hvide større plet ca. 45 grader oppe for centrum. Cirklens radius går til lidt mere end illustrationens centrum. Illustrationens afgrænsede verdensrums kugle omfatter 63 millioner galakser.

Se Virgo-superhoben og Laniakea-superhoben

Luminositet

Luminositet er et fagudtryk, som benyttes indenfor fx astronomi og astrofysik.

Se Virgo-superhoben og Luminositet

Lysår

Nærmeste stjerne afstande i lysår i forhold til Solen som funktion af titusinder af år. Lysår (ly) er en længdeenhed der anvendes inden for astronomi.

Se Virgo-superhoben og Lysår

Mørkt stof

Universets bestandele fordelt på mørk energi, mørkt stof, stjerner m.v. og interstellart støv. I kosmologi er mørkt stof eller mørk materie hypotetiske subatomare partikler med i dag (2018) ukendt sammensætning, som ikke vekselvirker med elektromagnetisme, men som vekselvirker med gravitation, og hvis eksistens man slutter sig til ud fra dets gravitationspåvirkning på synligt stof som f.eks.

Se Virgo-superhoben og Mørkt stof

Observerbare univers

Det observerbare univers, der også med et mindre præcist udtryk kaldes det synlige univers, er en betegnelse, som bruges i Big Bang-kosmologi til at beskrive et kugleformet område af rummet, der ikke strækker sig længere, end at det er teoretisk muligt for en betragter at se objekter i det.

Se Virgo-superhoben og Observerbare univers

Parsec

Parsec er en enhed for afstande inden for astronomi.

Se Virgo-superhoben og Parsec

Rødforskydning

optiske spektrum af en superhob af en fjern galakse (højre), som sammenlignet med absorption linjer i det optiske spektrum af Solen (Venstre). Pile indikerer rødforskydningen. Bølgelængde forøges op mod den røde og ud (frekvensen falder). I fysikken (især astrofysikken), opstår fænomenet rødforskydning når lys, der ses kommende fra et objekt, er proportionalt forøget i bølgelængden, eller forskudt til den røde ende af spektret.

Se Virgo-superhoben og Rødforskydning

Stjernebillede

''Equirectangular'' plot af deklination vs rektascension af de moderne stjernebilleder, hvor den prikkede linje viser ekliptika. Stjernebillederne er farvekodet efter familie og året de blev vedtaget. Jorden i dens bane om solen gør at solen ser ud til at bevæge sig over ekliptika (rød), som er vippet med hensyn til ækvator (blåhvid).

Se Virgo-superhoben og Stjernebillede

Stjernetåge

En stjernetåge er en lysende interstellar sky (tåge) af støv og gas.

Se Virgo-superhoben og Stjernetåge

Store Magellanske Sky

Galaksen Store Magellanske Sky i infrarød belysning fotograferet fra Herschel Space Observatory, en mission fra Den Europæiske Rumorganisation, samt NASA's Spitzer Space Telescope. De to Magellanske Skyer Store Magellanske Sky Den Store Magellanske Sky (Large Magellan Cloud eller LMC) er en aflang-oval dværggalakse i stjernebilledet Dorado (Guldfisken).

Se Virgo-superhoben og Store Magellanske Sky

Trekantgalaksen

Kategori:Den lokale galaksegruppe Kategori:Individuelle galakser Kategori:Messier objekter.

Se Virgo-superhoben og Trekantgalaksen

Virgohoben

Virgohoben er en hob af galakser, som befinder sig i en afstand af omkring 59 ± 4 millioner lysår (18,0 ± 1,2 Mpc) fra Jorden i stjernebilledet Jomfruen (latin: Virgo).

Se Virgo-superhoben og Virgohoben

William Herschel

Sir Frederick William Herschel (født 15. november 1738, død 25. august 1822) var en tyskfødt, britisk astronom og komponist, som blev berømt for at have opdaget Uranus.

Se Virgo-superhoben og William Herschel

Se også

Laniakea-superhoben