Indholdsfortegnelse
9 relationer: Abu'l Wafa al-Kurdi, Alevisme, Anatolien, Baba İlyas, Dede Ğarkın, Haji Bektash al-Wali, Heterodoksi, Sufisme, Tyrkisk (sprog).
Abu'l Wafa al-Kurdi
Taj al-Arifin es-Seyyid Muhammad Abu al-Wafa (Tyrkisk: Tâcü'l Arifîn es-Seyyid Ebu'l Vefâ) (1026 – 1107) var en Kurdisk sufi-sheikh fra Irak.
Se Wafaiyya og Abu'l Wafa al-Kurdi
Alevisme
Alevisme (Engelsk: Alevism, Tyrkisk: Alevilik, Kurdisk: Elewîtî) er en heterodoks sufi- og shia-islamisk trosretning, hvis tilhængere hovedsageligt består af tyrkere, kurdere og zazaer.
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu).
Baba İlyas
Ebu'l-Baka Baba İlyas b. Ali el-Horasânî (død 1240) var en wafai dervish, som i 1239 gjorde oprør mod det Seljukiske Rige i det nuværende Tyrkiet.
Dede Ğarkın
Dede Ğarkın (alternative stavemåder: Dede Garkın, Dede Kargın, Dede Karğın eller Dede Karkın) (13. årh.) var en dervish, som ifølge Vilâyetnâme levede i det sydøstlige Anatolien.
Haji Bektash al-Wali
Haji Bektash al-Wali (tyrkisk: Hacı Bektaş-ı Veli) (1209 – 1271) var en tyrkisk-talende muslimsk mystiker (sufi), født i Nishabur i Iran.
Se Wafaiyya og Haji Bektash al-Wali
Heterodoksi
Heterodoksi (héterodoks; gr. "af en anden mening", modsat ortodoks "af den rette mening") anvendes i den kirkelige sprogbrug til at betegne en opfattelse, som på mere underordnede punkter afviger fra den inden for kirkesamfundet gældende.
Sufisme
En kendt sufisk praksis forbundet med Mevlevi-ordenen, hvor dansende dervishes snurrer i cirkler som en form for meditation og hengivenhed. Sufisme er en mystisk og spirituel gren inden for islam, der fokuserer på den indre søgen efter Gud og åndelig erkendelse.
Tyrkisk (sprog)
Tyrkisk tilhører den tyrkiske, også kaldet tyrko-tatariske, sprogfamilie, der af mange lingvister regnes for en del af en overordnet altaisk sproggruppe.