Hurtigere adgang end browser!
44 relationer: Alf (nordisk mytologi), Amulet, Antikken, Astrologi, Den vilde jagt, Draugen, Elverfolk, Folkeminde, Forbandelse, Forskning, Havfrue, Heks, Heksehare, Heksering, Huldre, Jætte, Katolicisme, Kløver, Legende, Magi, Mosekonens bryg, Myte, Nøkken, Nekromantik, Nisse, Noaide, Nordisk mytologi, Oplysningstiden, Overtro, Protestantisme, Religion, Sagn, Samfund, Sejd, Skifting, Spøgelse, Thailand, Tordenkile, Tordensten, Trold, Troldmand, Uhyre, Vættelys, Vølve.
Alf (nordisk mytologi)
''Älvalek'' (''Alfeleg'') maleri fra 1866 af August Malmström. Alf (norrønt álfr) er i den før-kristne germanske og nordiske mytologi navnet på et væsen, der tilhørte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen.
Ny!!: Folketro og Alf (nordisk mytologi) · Se mere »
Amulet
En gammel egyptisk amulet af dværgguden Bes i den permanente samling i Børnenes Museum i Indianapolis. En amulet (af latin amuletum, uvis oprindelse) er en genstand som bæres - typisk i snor om halsen eller i lommen - som magisk beskyttelse mod ondt, såsom sygdom og ulykke, eventuelt også for at opnå kraft og lykke.
Ny!!: Folketro og Amulet · Se mere »
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Ny!!: Folketro og Antikken · Se mere »
Astrologi
Andreas Cellarius' ''Harmonia Macrocosmica'' (1660/61) med Jorden i centrum af solsystemet og de astrologiske stjernetegn. Astrologi (fra græsk: αστρολογία.
Ny!!: Folketro og Astrologi · Se mere »
Den vilde jagt
Den vilde jagt: ''Åsgårdsreien'' (1872) af Peter Nicolai Arbo. Den vilde jagt var en folkloristisk forestilling om et eller flere overnaturlige væsner, der i vildskab jagede enten over himmelen, over jorden eller i luften lige over den.
Ny!!: Folketro og Den vilde jagt · Se mere »
Draugen
Eventyrtegneren Theodor Kittelsens ''Sjøtrollet'' fra 1887 viser en skabning, der minder om en draug. En draug var i norsk folketro en afdød, der enten boede i gravhøjen (norrønt haugbúi) eller forlod den for at hjemsøge de levende.
Ny!!: Folketro og Draugen · Se mere »
Elverfolk
En elv er i den nordeuropæiske folklore en potentielt skadevoldende, men i nogle tilfælde også godgørende, naturånd. Elverfolk eller alfer er en gruppe af overnaturlige væsner i nordeuropæisk folketro.
Ny!!: Folketro og Elverfolk · Se mere »
Folkeminde
Disney. Folkeminde (engelsk: folklore) er en fællesbetegnelse for folkelige trosforestillinger, ritualer, skikke og fester ved årets og livets højtider, eventyr, vandrehistorier, sagn og andre overleverede fortællinger, folkeviser og andre viser, sanglege, rim og remser, gåder og ordsprog, folkemusik og folkedans.
Ny!!: Folketro og Folkeminde · Se mere »
Forbandelse
Glavendrupstenens C-side med teksten "at: rita: sa: uarþi: is: stain þansi ailti: iþa aft: ąnąn: traki" Forbandelse er et overtroisk begreb, hvor død, uheld, sygdom, lidelse og lignende ubehageligheder tilføres en person enten bevidst fra en "ond" person (f.eks. en heks), eller som konsekvens af en handling (som f.eks. Faraos forbandelse over den/de som bryder gravfreden).
Ny!!: Folketro og Forbandelse · Se mere »
Forskning
Forskning betegner den systematiske, videnskabelige undersøgelse af et område, f.eks.
Ny!!: Folketro og Forskning · Se mere »
Havfrue
Maleri af en havfrue - John William Waterhouse, 1905. ''En havfrue'', malet i 1873 af Elisabeth Jerichau Baumann. Havfruen er et fabelvæsen, en kvinde med fiskehale.
Ny!!: Folketro og Havfrue · Se mere »
Heks
Hekse eller valdensere flyvende på kost. Fra Martin Le Frances manuskript ''Le champion des dames'' fra 1451. Heksebål i 1544. Heks (af fra gammelhøjtysk hag(a)zuz, hagzissa, af hag.
Ny!!: Folketro og Heks · Se mere »
Heksehare
Heksehare er en heks som har forvandlet sig til en hare.
Ny!!: Folketro og Heksehare · Se mere »
Heksering
En heksering om et træ. En heksering er en naturligt forekommende ring f.eks.
Ny!!: Folketro og Heksering · Se mere »
Huldre
''Huldra'', pennetegning af Theodor Kittelsen, 1892. En huldre i samtale med en tømmerhugger. Hun ligner en ung bondepige; men kohalen, der stikker ud under kjolen, afslører hende som huldre. Fra ''Svenska folksägner'', 1882. En huldre er et kønt udseende, overnaturligt kvindeligt væsen (men med hul ryg og kohale) som ejer kvæg, holder til i bjerge og høje, og prøver at lokke unge mænd til sig, især med spil og sang.
Ny!!: Folketro og Huldre · Se mere »
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Ny!!: Folketro og Jætte · Se mere »
Katolicisme
Mosaik fra Vituskatedralen i Prag med afbildning af katolske helgener. Ordet katolicisme bruges hovedsageligt om den romersk-katolske kirkes lære og virke, samt om holdninger og livsformer hos de kristne, der tilhører denne kirke.
Ny!!: Folketro og Katolicisme · Se mere »
Kløver
Kløver (Trifolium) er en planteslægt med ca.
Ny!!: Folketro og Kløver · Se mere »
Legende
Legende (af lat. legénda, 'det som skal læses op') betegner egenlig alt, der på de dertil bestemte dage blev oplæst ved gudstjenesten i kirkerne; men da bibelstykker og lignende havde egne benævnelser brugtes betegnelsen legender nærmest kun om de beretninger om hellige mænd og kvinder, der var autoriseret af kirken til oplæsning.
Ny!!: Folketro og Legende · Se mere »
Magi
Kirke tilbyder Odysseus et bæger. ("Circe Offering the Cup to Ulysses" af John William Waterhouse) Magi (muligvis fra protoindoeuropæisk *magh- "at formå", "at have magt", jf. ordet "maskine") betegner udnyttelsen af overnaturlige kræfter til at påvirke virkelighedens verden ved hjælp af ritualer, symboler, handlinger, fagter og sprog.
Ny!!: Folketro og Magi · Se mere »
Mosekonens bryg
Et let tåge har lagt sig over mosen og er begyndt at stige op. Mosekonens bryg (også kaldet mosekonebryg) er et gammelt begreb for en art tåge, der optræder i det sene efterår ved tusmørke, når det er vindstille, og en varm dag følges af pludseligt temperaturfald.
Ny!!: Folketro og Mosekonens bryg · Se mere »
Myte
Myte: (græsk μῦθος mythos "fortælling") Ordet vandt indpas sprogbrug i 19.
Ny!!: Folketro og Myte · Se mere »
Nøkken
''Näcken'' af Ernst Josephson fra 1882. Nøkken er ifølge skandinavisk folketro et overnaturligt væsen, der holder til i åer, elve og søer, hvor det lokker mennesker til med sit spil.
Ny!!: Folketro og Nøkken · Se mere »
Nekromantik
Samuels ånd, fremmanet af heksen i En-Dor. Nikolay Ge skildrer kong Saul i møde med heksen i En-Dor og Samuels ånd, 1857. Nekromantik eller nekromanti betyder "spådom fremsagt af døde" (af græsk νεκρός (nekrós), "død", og μαντεία (manteía) "spådom").
Ny!!: Folketro og Nekromantik · Se mere »
Nisse
Julenisse. Ærønisser. Nissemand og nissekone 1858. En nisse er en husgud fra dansk, skånsk og norsk folkeminde.
Ny!!: Folketro og Nisse · Se mere »
Noaide
Samisk shaman, afbildning fra 18. Århundrede. Noaide, Noaidi eller Noaydde var en samisk shaman, en ritualleder i samisk religion.
Ny!!: Folketro og Noaide · Se mere »
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Ny!!: Folketro og Nordisk mytologi · Se mere »
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.
Ny!!: Folketro og Oplysningstiden · Se mere »
Overtro
Hestesko siges at bringe held - der er forskellige ideer om ophængningen. Det er gammel overtro, at et firkløver kan bringe held. Overtro er tro på magter og årsagssammenhænge, der falder udenfor videnskabens love, og mangler en fornuftig, "rationel" begrundelse.
Ny!!: Folketro og Overtro · Se mere »
Protestantisme
Martin Luther Protestantisme er en af de store hovedretninger inden for kristendommen, der opstod ved reformationen som en reaktion mod den katolske kirke og som primært omfatter den evangelisk-lutherske kirke, den reformerte kirke og den anglikanske kirke, men også mere radikale grupper som gendøberne og unitarerne.
Ny!!: Folketro og Protestantisme · Se mere »
Religion
Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".
Ny!!: Folketro og Religion · Se mere »
Sagn
Sagn er fortællinger, der udgør en genre med udgangspunkt i mundtlig tradition.
Ny!!: Folketro og Sagn · Se mere »
Samfund
Et samfund er et fællesskab af individer.
Ny!!: Folketro og Samfund · Se mere »
Sejd
danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker. Fundet er i dag udstillet på det svenske nationalmuseum i Stockholm. Sejd (af norrønt: seiðr) var en type magi i norrøn tid.
Ny!!: Folketro og Sejd · Se mere »
Skifting
Djævelen bytter et spædbarn ud med en skifting. Udsnit af Martino di Bartolomeos ''Legenden om Sankt Stefan'' fra tidligt i 1400-tallet. En skifting eller bytting var i folketroen et troldebarn, der var ombyttet med et menneskebarn.
Ny!!: Folketro og Skifting · Se mere »
Spøgelse
John Gilberts 'Hamlet ved sin faders spøgelse'. Spøgelser (ånder) og genfærd (aftryk) er ikke-dokumenterede fænomener der ifølge myter og øjenvidneberetninger fremstilles som mere eller mindre gennemsigtige væsner eller genstande, der optræder bestemte steder/på bestemte tidspunkter.
Ny!!: Folketro og Spøgelse · Se mere »
Thailand
Thailand (ประเทศไทย), officielt Kongeriget Thailand (ราชอาณาจักรไทย), tidligere kaldet Siam, er et kongerige i Sydøstasien.
Ny!!: Folketro og Thailand · Se mere »
Tordenkile
En tordenkile er en symbolsk repræsentation af et lynnedslag.
Ny!!: Folketro og Tordenkile · Se mere »
Tordensten
Tordensten En tordensten (forstenet søpindsvin) er en forstening af et søpindsvin.
Ny!!: Folketro og Tordensten · Se mere »
Trold
Trolde som kigger på en bortført prinsesse. En huntrold møder en mand, der hugger brænde i skoven. Bemærk halen, der stikker ud under kjolen. En trold er en naturånd, beslægtet med fauner, dværge, nisser etc.
Ny!!: Folketro og Trold · Se mere »
Troldmand
Troldmanden Merlin. Illustration af Howard Pyle. En troldmand, eller troldkvinde, er i fiktionen en person med trolddomsevner.
Ny!!: Folketro og Troldmand · Se mere »
Uhyre
St. Georg og dragen, af Gustave Moreau (1880) Uhyre er et begreb som oftest sættes i forbindelse med ondskab og grusomhed.
Ny!!: Folketro og Uhyre · Se mere »
Vættelys
Vættelys ''Hibolites hastatus'' Vættelys er en aflang sten, som er den fossile skal fra belemnitter (blæksprutter), der levede i kridttiden.
Ny!!: Folketro og Vættelys · Se mere »
Vølve
Seersken fremsiger sin profeti i denne svenske illustration fra 19. århundrede til en oversættelse af Ældre Edda. færøsk frimærke. "Odin og vølven" af Lorenz Frølich (1895). En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva.
Ny!!: Folketro og Vølve · Se mere »
