Ligheder mellem 1. verdenskrig og Vestfronten i 1. verdenskrig
1. verdenskrig og Vestfronten i 1. verdenskrig har 41 ting til fælles (i Unionpedia): Alsace, ANZAC, Østrig-Ungarn, Belgien, Brest-Litovsk-freden, Britiske Imperium, Canada, Centralmagterne, Det Russiske Kejserrige, Ententemagterne, Erich Ludendorff, Erich Maria Remarque, Erich von Falkenhayn, Ferdinand Foch, Frankrig, Fredskonferencen i Paris (1919-1920), Friedrich Ebert, Helmuth Johannes Ludwig von Moltke, Indien, Intet nyt fra vestfronten, Joseph Joffre, Kampvogn, Lorraine, Manfred von Richthofen, Max af Baden, Nordsøen, Paul von Hindenburg, Sønderjylland, Schlieffenplanen, Sennepsgas, ..., Skyttegrav, Slaget ved Cambrai, Slaget ved Somme, Slaget ved Verdun, Sverige, Sydafrika, Teknologi under 1. verdenskrig, Tredje franske republik, USA, Versailles-freden, 1. slag ved Marne. Expand indeks (11 mere) »
Alsace
Alsace (tysk Elsass) var en fransk region indtil 1.
1. verdenskrig og Alsace · Alsace og Vestfronten i 1. verdenskrig ·
ANZAC
En ANZAC soldat giver en såret tyrkisk soldat vand ANZAC er er en forkortelse for en sammenslutning af australske og newzealandske tropper, "The Australian and New Zealand Army Corps", som kæmpede sammen under 1. verdenskrig, 2. verdenskrig, i Korea og i Vietnam.
1. verdenskrig og ANZAC · ANZAC og Vestfronten i 1. verdenskrig ·
Østrig-Ungarn
Dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn, også kaldet Habsburgske monarki eller Donaumonarkiet, er benævnelsen på den stat som bestod af kejserriget Østrig og kongeriget Ungarn, som var forenet i en personalunion i årene 1867-1918.
Østrig-Ungarn og 1. verdenskrig · Østrig-Ungarn og Vestfronten i 1. verdenskrig ·
Belgien
Belgien (nederlandsk: België, fransk: Belgique, tysk: Belgien), officielt Kongeriget Belgien (nederlandsk: Koninkrijk België, fransk: Royaume de Belgique, tysk: Königreich Belgien), er en suveræn stat i Vesteuropa.
1. verdenskrig og Belgien · Belgien og Vestfronten i 1. verdenskrig ·
Brest-Litovsk-freden
De første to sider i fredstraktaten skrevet på fem forskellige sprog. Områder i Østeuropa, som kom under centralmagternes kontrol ved freden i Brest-Litovsk Freden ved Brest-Litovsk var den fredsaftale som blev indgået den 3. marts 1918 i byen Brest (nu Hviderusland) mellem den nydannede sovjetiske republik under Lenin og centralmagterne (tyske kejserrige, Østrig-Ungarn, Det Osmanniske Rige og Bulgarien) under ledelse af det Tyske kejserrige.
1. verdenskrig og Brest-Litovsk-freden · Brest-Litovsk-freden og Vestfronten i 1. verdenskrig ·
Britiske Imperium
Det Britiske Imperium (engelsk: British Empire) var en kolonimagt, som på sit højeste var historiens største med kolonier på alle kontinenter.
1. verdenskrig og Britiske Imperium · Britiske Imperium og Vestfronten i 1. verdenskrig ·
Canada
Canada er et land i den nordlige del af Nordamerika.
1. verdenskrig og Canada · Canada og Vestfronten i 1. verdenskrig ·
Centralmagterne
Deltagende lande i 1. verdenskrig: '''Centralmagterne''' og deres kolonier er orange, Ententemagterne og deres kolonier er grønne, mens de neutrale er grå Centralmagterne er de stater, som udgjorde den alliance, der var den ene hovedaktør under 1. verdenskrig.
1. verdenskrig og Centralmagterne · Centralmagterne og Vestfronten i 1. verdenskrig ·
Det Russiske Kejserrige
Det Russiske Kejserrige (Российская империя) var en stat, der eksisterede fra 1721 indtil den blev væltet af den kortvarige liberale Februarrevolutionen i 1917.
1. verdenskrig og Det Russiske Kejserrige · Det Russiske Kejserrige og Vestfronten i 1. verdenskrig ·
Ententemagterne
Deltagende lande i 1. verdenskrig: Centralmagterne og deres kolonier er orange, ententemagterne og deres kolonier er grønne, mens de neutrale er grå De militære alliancer i Europa i 1914. Centralmagterne er vist med rød farve, Ententemagterne med grøn og de neutrale lande er markeret med gult. Ententemagterne, undertiden også omtalt som De Allierede, var under 1. verdenskrig en alliance mellem Storbritannien, Frankrig, Serbien, Belgien, Italien, Rusland, Japan og Kina.
1. verdenskrig og Ententemagterne · Ententemagterne og Vestfronten i 1. verdenskrig ·
Erich Ludendorff
Erich Ludendorff (født 9. april 1865, død 20. december 1937) var en tysk officer, der udmærkede sig som general under første verdenskrig.
1. verdenskrig og Erich Ludendorff · Erich Ludendorff og Vestfronten i 1. verdenskrig ·
Erich Maria Remarque
Erich Maria Remarque (født 22. juni 1898 i Osnabrück, Tyskland, død 25. september 1970) født Erich Paul Remark var en tysk forfatter som opnåede international berømmelse.
1. verdenskrig og Erich Maria Remarque · Erich Maria Remarque og Vestfronten i 1. verdenskrig ·
Erich von Falkenhayn
Erich von Falkenhayn Erich von Falkenhayn (11. september 1861 i Burg Belchau (Landkreis Graudenz/Vestpreussen) – 8. april 1922 i Schloss Lindstedt ved Potsdam) var krigsminister og leder af den tyske generalstab i en periode af 1. verdenskrig fra den 14.
1. verdenskrig og Erich von Falkenhayn · Erich von Falkenhayn og Vestfronten i 1. verdenskrig ·
Ferdinand Foch
Ferdinand Foch før 1915 Ferdinand Foch (2. oktober 1851 – 20. marts 1929) var marskal af Frankrig, Polen og Storbritannien.
1. verdenskrig og Ferdinand Foch · Ferdinand Foch og Vestfronten i 1. verdenskrig ·
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
1. verdenskrig og Frankrig · Frankrig og Vestfronten i 1. verdenskrig ·
Fredskonferencen i Paris (1919-1920)
Johannes Bell fra Tyskland underskriver fredstraktaterne den 28. juni 1919 Fredskonferencen i Paris var et sæt formelle og uformelle diplomatiske møder i 1919 og 1920 efter afslutningen af 1. Verdenskrig, hvor de sejrrige Ententemagter fastsatte fredsbetingelserne for de besejrede Centralmagter.
1. verdenskrig og Fredskonferencen i Paris (1919-1920) · Fredskonferencen i Paris (1919-1920) og Vestfronten i 1. verdenskrig ·
Friedrich Ebert
Friedrich Ebert (født 4. februar 1871 i Heidelberg, død 28. februar 1925 i Berlin) var en tysk politiker (SPD) og statsmand.
1. verdenskrig og Friedrich Ebert · Friedrich Ebert og Vestfronten i 1. verdenskrig ·
Helmuth Johannes Ludwig von Moltke
Helmuth Johannes Ludwig von Moltke (tysk udtale: Parentesˈhɛlmuːt fɔn ˈmɔltkəParentes fra den 25. maj 1848 til den 18. juni 1916, oftest omtalt som Helmuth von Moltke eller Moltke den Yngre) var en tysk general og stabschef for den tyske generalstab i årene 1906 til 1914, German Military Commander, fra Encyclopædia Britannica.
1. verdenskrig og Helmuth Johannes Ludwig von Moltke · Helmuth Johannes Ludwig von Moltke og Vestfronten i 1. verdenskrig ·
Indien
Indien, officielt Republikken Indien (भारत गणराज्य (IAST: Bhārat Gaṇarājya); Republic of India), er en suveræn stat i den sydlige del af Asien, hvor landet udgør hovedparten af det indiske subkontinent.
1. verdenskrig og Indien · Indien og Vestfronten i 1. verdenskrig ·
Intet nyt fra vestfronten
Forsiden på den første udgave fra 1929 Intet nyt fra vestfronten (tysk: Im Westen nichts Neues) er en antikrigsroman, skrevet af tyskeren Erich Maria Remarque, der handler om de hårde konflikter ved vestfronten under 1. verdenskrig.
1. verdenskrig og Intet nyt fra vestfronten · Intet nyt fra vestfronten og Vestfronten i 1. verdenskrig ·
Joseph Joffre
Joseph Jacques Césaire Joffre (12. januar 1852 – 3. januar 1931) var en fransk general og senere marskal, der var chef for den franske hær mellem 1914 og 1916 under 1. Verdenskrig.
1. verdenskrig og Joseph Joffre · Joseph Joffre og Vestfronten i 1. verdenskrig ·
Kampvogn
Leopard 2A5DK, en moderne kampvogn. Verdens første kampvogn var den britiske Mark I. Den blev anvendt under 1. verdenskrig. Eksemplaret på billedet var blevet erobret og taget i brug af tyskerne i 1918. En kampvogn er et svært pansret, militært køretøj udstyret med en kanon.
1. verdenskrig og Kampvogn · Kampvogn og Vestfronten i 1. verdenskrig ·
Lorraine
Lorraine (fransk) eller Lothringen (tysk) er et område, som i dag ligger i det nordøstlige Frankrig.
1. verdenskrig og Lorraine · Lorraine og Vestfronten i 1. verdenskrig ·
Manfred von Richthofen
Replika af von Richthofens Fokker Dr.I. Manfred Freiherr von Richthofen (2. maj 1892 i Breslau - 21. april 1918) var en tysk pilot.
1. verdenskrig og Manfred von Richthofen · Manfred von Richthofen og Vestfronten i 1. verdenskrig ·
Max af Baden
Prins Maximilian af Baden, også kendt som Max von Baden (Maximilian Alexander Friedrich Wilhelm; 10. juli 1867 – 6. november 1929) var en tysk prins, politiker og officer.
1. verdenskrig og Max af Baden · Max af Baden og Vestfronten i 1. verdenskrig ·
Nordsøen
Satellitbillede af Vesterhavet. Nordsøen (eller Vesterhavet) har et areal på cirka 575.000 kvadratkilometer og en gennemsnitlig dybde på 95 meter.
1. verdenskrig og Nordsøen · Nordsøen og Vestfronten i 1. verdenskrig ·
Paul von Hindenburg
Paul von Hindenburg Paul von Hindenburg Hitler i 1933 Paul Ludwig Hans Anton von Beneckendorff und von Hindenburg (2. oktober 1847–2. august 1934) var tysk hærfører under 1. verdenskrig og senere tysk rigspræsident til sin død i 1934.
1. verdenskrig og Paul von Hindenburg · Paul von Hindenburg og Vestfronten i 1. verdenskrig ·
Sønderjylland
Det nuværende Sønderjylland (lyserødt) og Sydslesvig (lyseblåt) Det historiske Sønderjylland Ved Sønderjylland forstås i dag de landsdele, der ved genforeningen i 1920 blev en del af det danske kongerige efter at have været under tysk styre siden 1864.
1. verdenskrig og Sønderjylland · Sønderjylland og Vestfronten i 1. verdenskrig ·
Schlieffenplanen
Kort over gennemførelse af Schlieffenplanen Schlieffen-planen var en plan, som dannede grundlag for de tyske militære operationer ved udbruddet af 1. verdenskrig, udarbejdet af Alfred Graf von Schlieffen (1833-1913).
1. verdenskrig og Schlieffenplanen · Schlieffenplanen og Vestfronten i 1. verdenskrig ·
Sennepsgas
Sennepsgas-molekyle som space filling-model. Sennepsgas (Yperit, Lost) er en blistergas med den kemiske formel (ClCH2CH2)2S.
1. verdenskrig og Sennepsgas · Sennepsgas og Vestfronten i 1. verdenskrig ·
Skyttegrav
Australske soldater i skyttegrav under slaget ved Gallipoli, 1. verdenskrig Luftfoto af skyttegravsanlæg i Frankrig under 1. verdenskrig. 'Ingenmandsland' ses tydeligt mellem de to fronter. Der megen tid, som mange soldater brugte i skyttegravene under 1. verdenskrig, kunne også bruges kunstnerisk. Denne skulptur er lavet af en amerikansk soldat i 1918 En skyttegrav er en grøft i jorden, hvori soldater kan sidde eller stå oprejst og på den måde opnå beskyttelse mod fjendens beskydning, samtidig med at han selv bevarer muligheden for at skyde.
1. verdenskrig og Skyttegrav · Skyttegrav og Vestfronten i 1. verdenskrig ·
Slaget ved Cambrai
300px Slaget ved Cambrai var et slag i 1. verdenskrig, som fandt sted fra den 20.
1. verdenskrig og Slaget ved Cambrai · Slaget ved Cambrai og Vestfronten i 1. verdenskrig ·
Slaget ved Somme
Britiske soldater fra Wiltshire Regiment angriber nær Thiepval 7. august 1916 Slaget ved Somme var en britisk-fransk offensiv under Første Verdenskrig indledt 1. juli 1916 i nærheden af Albert i Nordfrankrig med 13 britiske og fem franske divisioner.
1. verdenskrig og Slaget ved Somme · Slaget ved Somme og Vestfronten i 1. verdenskrig ·
Slaget ved Verdun
Slaget ved Verdun i Nordøstfrankrig var et af de største slag under 1. verdenskrig.
1. verdenskrig og Slaget ved Verdun · Slaget ved Verdun og Vestfronten i 1. verdenskrig ·
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
1. verdenskrig og Sverige · Sverige og Vestfronten i 1. verdenskrig ·
Sydafrika
Sydafrika, officielt Republikken Sydafrika, er et land, der ligger på den sydligste del af det afrikanske kontinent med bjerge mod det Indiske Ocean og Atlanterhavet.
1. verdenskrig og Sydafrika · Sydafrika og Vestfronten i 1. verdenskrig ·
Teknologi under 1. verdenskrig
7.7 cm FK 16, som blev udviklet og brugt af Tyskland i første verdenskrig, var et tidligt eksempel på en artillerikanon. Teknologien under 1. verdenskrig reflekterer en udvikling mod industrialismen og udnyttelse af masseproduktionen som førte til en helt ny form for krigsførelse.
1. verdenskrig og Teknologi under 1. verdenskrig · Teknologi under 1. verdenskrig og Vestfronten i 1. verdenskrig ·
Tredje franske republik
Den Tredje Republik (på fransk: La Troisième République) betegner det politiske system, der indførtes i Frankrig efter Napoleon III's fald (1870), og som varede til 2. verdenskrig og oprettelsen af Vichy-regeringen under ledelse af Philippe Pétain den 10.
1. verdenskrig og Tredje franske republik · Tredje franske republik og Vestfronten i 1. verdenskrig ·
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.
1. verdenskrig og USA · USA og Vestfronten i 1. verdenskrig ·
Versailles-freden
''The Signing of the Peace Treaty of Versailles'' Fra venstre mod højre: Premierminister David Lloyd George fra Storbritannien, Vittorio Orlando fra Italien, Premierminister Georges Clemenceau fra Frankrig, og Præsident Woodrow Wilson fra Amerikas Forenede Stater Versailles-freden blev underskrevet den 28. juni 1919 af Frankrig, Storbritannien, USA og deres allierede på den ene side og Tyskland på den anden side som afslutning på 1. verdenskrig.
1. verdenskrig og Versailles-freden · Versailles-freden og Vestfronten i 1. verdenskrig ·
1. slag ved Marne
Franske soldater under slaget En af de godt 600 berømte Renault taxier, der blev benyttet til at transportere ca. 6000 franske soldater til fronten ved Marne. 1.
1. slag ved Marne og 1. verdenskrig · 1. slag ved Marne og Vestfronten i 1. verdenskrig ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes 1. verdenskrig og Vestfronten i 1. verdenskrig
- Hvad de har til fælles 1. verdenskrig og Vestfronten i 1. verdenskrig
- Ligheder mellem 1. verdenskrig og Vestfronten i 1. verdenskrig
Sammenligning mellem 1. verdenskrig og Vestfronten i 1. verdenskrig
1. verdenskrig har 264 relationer, mens Vestfronten i 1. verdenskrig har 148. Da de har til fælles 41, den Jaccard indekset er 9.95% = 41 / (264 + 148).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem 1. verdenskrig og Vestfronten i 1. verdenskrig. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: