1539 og Kirkeritualet

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem 1539 og Kirkeritualet

1539 vs. Kirkeritualet

---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1539 (tal). Kirkeritualet, eller — som dets titel lyder — Danmarks og Norges Kirkeritual, er dateret 25. juli 1685 og blev ved forordning 16. januar 1686 sat i kraft fra næstkommende pinsedag.

Ligheder mellem 1539 og Kirkeritualet

1539 og Kirkeritualet har 3 ting til fælles (i Unionpedia): København, Kirkeordinansen 1537/39, Præst.

København

København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.

1539 og København · København og Kirkeritualet · Se mere »

Kirkeordinansen 1537/39

Kirkeordinansen 1537/39, eller med den danske titel fra 1539 Den rette Ordinants, er den danske reformationskirkes "grundlov" og forelå 1537 i en latinsk udgave, 1539 i en dansk og udkom i 1542.

1539 og Kirkeordinansen 1537/39 · Kirkeordinansen 1537/39 og Kirkeritualet · Se mere »

Præst

Engelsk præst. Dansk præst (Tage Schack). Kinesisk taoistpræst. En katolsk præst under en dåb. Præst af græsk: presbytos, der betyder 'ældre', var betegnelsen for en menighedsforstander i oldkirken.

1539 og Præst · Kirkeritualet og Præst · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

I hvad der synes 1539 og Kirkeritualet
Hvad de har til fælles 1539 og Kirkeritualet
Ligheder mellem 1539 og Kirkeritualet

Sammenligning mellem 1539 og Kirkeritualet

1539 har 50 relationer, mens Kirkeritualet har 44. Da de har til fælles 3, den Jaccard indekset er 3.19% = 3 / (50 + 44).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem 1539 og Kirkeritualet. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Unionpedia er et koncept kort eller semantisk netværk organiseret som et leksikon eller ordbog. Det giver en kort definition af hver koncept og dets relationer.

Dette er en kæmpe online mental kort, der tjener som grundlag for koncept diagrammer. Det er gratis at bruge og hver artikel eller et dokument kan downloades. Det er et værktøj, ressource eller reference for studier, forskning, uddannelse, læring eller undervisning, der kan bruges af lærere, pædagoger, elever eller studerende; for den akademiske verden: til skole, primær, sekundær, gymnasium, midten, college, teknisk grad, gymnasium, universitet, bachelor, kandidat- eller ph.d.-grader; til papirer, rapporter, projekter, ideer, dokumentation, undersøgelser, resuméer, eller speciale. Her er definitionen, forklaring, beskrivelse, eller betydningen af hver væsentlig, som du har brug for information, og en liste over deres tilknyttede begreber som en ordliste. Fås i Dansk, Engelsk, Spansk, Portugisisk, Japansk, Kinesisk, Fransk, Tysk, Italiensk, Polere, Hollandsk, Russisk, Arabisk, Hindi, Svensk, Ukrainsk, Ungarsk, Catalansk, Tjekkisk, Hebraisk, Finsk, Indonesisk, Norwegian, rumænsk, tyrkisk, vietnamesisk, koreansk, thai, græsk, bulgarsk, kroatisk, slovakisk, litauisk, filippinsk, lettisk, estisk og slovensk. Flere sprog snart.

Oplysningerne er baseret på artikler fra Wikipedia og andre Wikimedia-projekter, og de er tilgængelige under Creative Commons Attribution-ShareAlike-licens.

Unionpedia er ikke godkendt af eller tilknyttet Wikimedia Foundation.

Google Play, Android og Google Play-logoet er varemærker tilhørende Google Inc.

Fortrolighedspolitik